Et godt eksempel er vel..
Dengang jeg fik en bold i skridtet.. :(
Nåede lige præcis at tænkte det ikke gjorde så ondt, hvorefter jeg vred mig i smerte..
Hvor hurtigt mærker jeg en tegnestift i foden?
Bent Krag vil gerne vide, hvor hurtigt hjernen registrerer smerte:
"Når man træder på en tegnestift, hvor lang tid går der så, inden hjernen registrerer dette?"
Carsten Dahl Mørch, lektor på Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi på Aalborg Universitet med særlig interessere for smerteperception, svarer:
"Når man træder på en tegnestift, aktiveres en masse nervefibre i huden under foden. Nervefibrene sender signal til rygmarven, som så sender signalet videre til hjernen. Nervefibrene er ikke lige hurtige til at sende signaler videre til rygmarven. Derfor skyldes forsinkelsen, fra uheldet er ude, til signalet når hjernen, de fibre, der går fra foden til rygmarven, og ikke så meget de nervebaner der er i rygmarven.
De nervefibre som sender signaler om berøring, er de hurtigste. De kan lede signalet med op mod 100 m/s, så hvis benet er 1 m langt, er der blot en forsinkelse på 10 ms. Det svarer nogenlunde til forsinkelsen i rygmarven, så dette signal er fremme allerede ca. 20 ms, efter man rammer tegnestiften. Men dette signal får hjernen hver gang, man sætter foden i jorden, mens man går, selvom det sjældent er noget, vi er bevidste om.
Smerten, som givetvis vil opstå, når man træder på en tegnestift, bliver sendt gennem to slags smertefibre; nogle hurtige og nogle langsomme. De hurtigste smertefibre leder med en hastighed på 20 m/s så signalet er fremme ved rygmarven ca. 50 ms efter uheldet. De langsomme smertefibre leder med en hastighed på ca. 1 m/s, derfor vil det vare op mod et helt sekund, før informationen fra disse fibre når rygmarven og hjernen.
Måske kan du genkende, at når man slår sig, føler man først en prikkende eller stikkende smerte. Det er de hurtige smertefibre, der sender dette signal. Senere, ca. et sekund efter, føler man så en mere nederdrægtig, brændende, knusende smerte, som kommer gennem de langsomme fibre.
Heldigvis spørger du ikke til, hvornår man bliver bevidst om smerten fra tegnestiften. Bevidsthed om smerte er et meget mere kompliceret spørgsmål. Det er jo ikke engang sikkert, at tegnestiften opleves som smertefuld, hvis du fx har fået en gang morfin. På den anden side så kan det også gøre ondt bare at røre foden, hvis du fx har fået et bistik tidligere på dagen.
Det er altså lidt af en tilsnigelse at kalde nogle nervefibre for smertefibre. Derfor bruges oftere betegnelsen nociceptorer, for nervefibre, som kan give anledning til smerteopfattelse."
Dokumentation
Emner
Menneskekroppen
Læs også
Og hvorfor går det ikke bare lige hurtig
Hvorfor er der forskellige hastigheder på signalerne i kroppen.
F.eks. nervesignaler og hormoner?
Det er fordi det koster mere energi at sende nerveimpulser end hormoner, derfor er nerveimpulser dyre signaler, og hormoner billige og langsomme.
111 m/sek
Fra artikel
http://ing.dk/artikel/9823-fart-fart-fart-...
Inde i kroppen er der også drøn på. De hurtigste nerveimpulser i hjernen drøner afsted med en hastighed af 400 km/
Serielt eller parallelt?
Hvordan sendes informationen egentligt af sted? Serielt, eller parallelt?
Hvis den overføres parallelt, må der vel kræves et hav af forbindelser til rygmarven, for bare et ganske lille område af huden. Det kan være svært at forstå, hvis det er muligt, at nerver er forbundet parallelt fra hver enkelt mikroskopiske del til rygmarven. Hvis data derimod overføres serielt - så må det tage tid, fordi at der først skal sendes nogle informationer serielt ud, der kan angive position, smertegrad, og type. Hvis data sendes ud serielt, ved man så noget om, hvordan de sendes? Sendes det ud matematisk med nogle kodede tal efter hinanden? Eller sendes det ud som et sprog, hvor der siges "det gør skideondt i storetåen, for det er varmt".
Hvis informationerne sendes ud serielt, må dette vel også medføre, at det tager tid, at overføre og behandle informationen.
parallelt!
Lige et hurtigt svar på Jens Madsens kommentar. Nervesignaler sendes i det væsentlige parallelt. Her perifer nervefiber har et område som i huden som den får informationer fra. området er meget lille hvis nervefiberen får info fra fingerspidsen og noget større hvis info kommer fra ryggen. Nogle fibre bliver kun aktiveret hvis temperaturen stiger over 45C andre kræver vibration for at blive aktiveret. Ja, der er mange nerveceller i kroppen!
Intensitet bliver derimod kodet serielt om du vil. Jo større intensitet jo højere er signal raten. Hvis vi bliver i denne informations terminologi kan man sige at nervesystemet kun sender 1-taller. Dem kalder man aktionspotentialer. Men alligevel er det nok værd at bemærke at smerte signaler ikke blot er meget høj intensitet (signalrate) i fx trykfølsomme fibre. Smerte har sit eget set af fibre.
Re: Et godt eksempel er vel..
Da jeg blev ramt - den smuttede i græsset på en kold våde morgen - gjorde det ondt folk på stedet og morede sig mægtigt de næste par minutter ...
Stig
aktionspotentialer
Så rammer vi snart biologien med natrium/kaliumpumpen :)
Re: Et godt eksempel er vel..
Man kan fx læse det, man har skrevet, igennem. Når man nu vil indskude en mærkelig sætning(den smuttede i græsset på en kold våde morgen) kunne man jo bruge kommaet(,), som det nu og engang var tiltænkt.
Kommentarer (8)