Eksperimenter har vist, at frie protoner i gennemsnit vil leve længere end 10^30 år.

Det ville være rart at få en beskrivelse af dette fantastiske eksperiment !!

mvh Berndt

"Det eneste sted, hvor der kan forsvinde protoner og neutroner, er ind i et sort hul, men det er en hel anden historie som ikke har noget med kernernes levetid at gøre."

Kan protoner forsvinde, f.eks. på Cern - og hvad bliver de til?

"Eksperimenter har vist, at frie protoner i gennemsnit vil leve længere end 10^30 år". Ifølge "Grand unified theory" skal protoner henfalde og da man netop ikke har kunnet observere proton henfald konkluderer man at henfaldstiden mindst er 10^30 år (fordi eksperimenterne man har lavet har været egnet til at observere henfaldstider op til den angivne tid). Men man har altså ikke observeret noget - og det er jo også en slags oplysning.

Til Jens - neutron henfald er observeret (det tager 10 minutter) og der er vist heller nogen naturlov som forhindrer proton henfald. Spørgsmålet er om protonhenfald - eller ikke henfald - kan sige noget om universets alder. F.eks. vil det være mærkeligt hvis protoner henfalder i et univers uden alder. I så fald kræver det i hvert tilfælde at der skabes nye protoner i sammen takt som de henfalder - men af hvad?

Så observation af proton henfald kunne være et søm til BB teorien.

Vi venter spændt.

Mvh Søren

Det interessante vil vel være, hvad det er ved protonerne, der gør dem så stabile.

Og hvad med elektronerne?

Er de også stabile, når de vel at mærke ikke påvirkes af en udefra kommende kraft?

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

[quote]Eksperimenter har vist, at frie protoner i gennemsnit vil leve længere end 10^30 år.

Det ville være rart at få en beskrivelse af dette fantastiske eksperiment !!
[/quote]

Læg mærke til >gennemsnit< middellevealderen er ganske høj, men da levetiden nogenlunde følger en exponential fordeling, så vil man med en tilpas stor sample kunne indsnævre selv levetider mange gange længere end universet.

Kan protoner forsvinde, eksempelvis ved sammenstød i accelleratorer på CERN, eller i store supernovaer, hvor der er høj temperatur og stor tryk? Har man erfarring med, hvad protoner bliver il, når de forsvinder?

Har man prøvet at dele elektroner?

Kan partikler blive større ved deling, således de delte partikler (eksempelvis elektroner), bliver større end partiklen selv?

Hvis der skal større energi til, for at dele partiklen - f.eks. større energi, end partiklen selv indeholder - er det så ensbetydende med, at den er stabil for altid, og ikke kan henfalde af sig selv?

Kan protoner forsvinde, eksempelvis ved sammenstød i accelleratorer på CERN, eller i store supernovaer

http://www.dr.dk/P1/Videnskabensverden/Uds...

Kan protoner forsvinde, eksempelvis ved sammenstød i accelleratorer på CERN, eller i store supernovaer, hvor der er høj temperatur og stor tryk? Har man erfarring med, hvad protoner bliver il, når de forsvinder?

(Nedenstående er en wikipedia venlig tekst, da jeg så vidt muligt har holdt begreber på engelsk, og været for doven til at forklare det hele :))

Protoner er opbygget af tre quarker (2 up og 1 down) de er bundet via den stærke kernekraft (ved at der "mediteres" gluoner mellem dem) Når LHC på CERN f.eks. kolliderer protoner så er det i virkeligheden Quarks man skyder med (Det er et spørgsmål om størrelsen på den energi man kolliderer med, der bestemmer hvorvidt vi snakker om proton eller quark-sammenstød, det man laver ved LHC kaldes "Deep inelastic scattering" fordi man bruger den underliggende struktur i protonerne).

Nå, men den korte og den lange er at, de love der bestemmer hvordan quarkerne opfører sig (kaldet Quantum Chromodynamics) dikterer at man ikke kan have frie quarks. Så på den ene side kan vi godt ødelægge protoner (splitte dem ad) men vi kan ikke se f.eks. en up quark alene. I stedet dannes der andre partikler, enten Mesoner (de mest almindelige hedder Pioner) eller Baryoner (som protoner og neutroner også tilhører).

Det der ville ske med enkelte quarks er at de trækker nye quarks ud af vakuum, og danner mesoner. (Vakuum er en lidt mere kompleks størrelse end vi intuitivt tillægger den (se Quantum Field Theory)).

Der er dog lidt mere til sagen end bare disse tre quarks pr proton. For hvis det var det eneste vi havde at gøre med, så ville partikelfysik ikke være helt så spændende. Inde i protonerne regerer kvantemekanikken og der er sandsynlighed for at finde andre typer "virtuelle" quarks, end de to salgs som partonerne består af. Man deler disse quarks op i Valence og Sea quarks, samlet set åbner det op for at en proton-proton accelerator som LHC sagtens kan føre til nogle meget spændende kollisioner, da det er energien og ikke partikeltyperne som dikterer mulighederne.

Så alt i alt kan man godt sige at en proton forsvinder, men ikke mere end man kan sige at en bil forsvinder hvis du skiller den ad og bygger noget andet af delene.

Har man prøvet at dele elektroner?

Som billedet er lige nu, betragter man elektroner som elementarpartiker, dvs. udelelige, men man leder efter underliggende strukturere, da der er gode grunde til at elektronen også kan deles ligesom protonerne. Det samme gælder i øvrigt quarkerne, her leder man også efter substrukturer, kaldet Compositeness, men ved hvilke energier man evt. ville finde nye lag af struktur ved man vist ikke.

Kan partikler blive større ved deling, således de delte partikler (eksempelvis elektroner), bliver større end partikelen selv?

Det korte svar: det er kompliceret (for mig i hvert fald). Hvis vi snakker om masse, så har en proton en masse på 938 MeV/c^2 (i belejlige enheder) men de quarker som den består af har samlet set en sølle masse på ca (det vides ikke præcist af netop samme grund!) 12-14 MeV/c^2 så der må opstå noget masse på en eller anden måde ved bindningerne (en af hovedgrundene til LHCen, man regner med at finde Higgs Bosonen, som er en kraftbærer der skulle meditere tyngde)
En anden ting er at vi kollisioner tæt på lysets hastighed gælder relativitetsteorien hvor E =m c^2 *gamma hvor gamma=(1-(v/c)^2)^-1/2, og v er bevægelseshastigheden og c er lysets hastighed. hvilket kan vendes som m = E/(c^2 * gamma) kort sagt, jo hurtigere partikel bevæger sig jo mere (dynamisk) masse har den at gøre godt med ved partikel dannelse.

Jeg håber det besvarer spørgsmålene, og måske giver lidt nye :)

Hej Morten - tak for gennemgangen. Kan du også sige hvad man forventer vil ske i forbindelse med protonhenfald. Det er jo en helt anden proces en den du beskriver.

Mvh Søren

Når visse atomer tilsyneladende har uendelig levetid må de (og andre med) få tilført energi . Genoplades atomerne,dipolerne, fra den "suppe" af energistof der fylder verdensrummet omkring os .?

Hej Morten - tak for gennemgangen. Kan du også sige hvad man forventer vil ske i forbindelse med protonhenfald. Det er jo en helt anden proces en den du beskriver.

http://en.wikipedia.org/wiki/Proton_decay

• foreslår at den kan henfalde til f.eks. en position og en pi-0 meson, som så igen henfalder til to fotoner.

Når man spørger til levetiden for et atom, så må man da komme i svare vanskeligheder, for hvad er tid for en størrelse?

Ligesom med tyngdekraften kan vi måle tiden, men begge dele ved vi ikke, hvad er.

Vi siger at lysets hastighed er en distance per tidsenhed og konstant i vacuum, men hvad nu hvis tiden ikke er konstant fremadskidende, men har gået langsommere og hurtigere i perioder og stadig gør det.
Har lysetshastigheder og tyngdekraften så også opført sig anderledes?

Da vi har atomure som tidsmålere, er de jo et spørgsmål om deres "puls" følger eventuelle tidsopbremsninger og accellerationer, eller "den rigtige tid". Jævnfør påstanden om universets udvidelse siden BB.

For hvorfor skulle tid ikke kunne opføre sig som lys.
Lys afbøjes i linser, fordi lyskvantet forsinkes mindre i den tynde del af en samlelinse. Da vi ved at lys afbøjes i i tyngdefelter, kunne så noget lignende tænkes om tid (ja ja alt kan tænkes!).

Hvis man nu ikke ved hvad tid er, kan man så tale om et atoms alder, når den "alder" tilsyneladende overskrider menneskenes bevidsthedshorisont?

Dit omkredsende svar undgår spørgsmålet--hvordan ken en så uendelig lille enegienhed som en dipol rumme så megen energi at den kan eksistere i mere end en brøkdel af et sekund ,hvis den ikke vedvarende bliver tilført "en opladning" fra en udefra kommende energikilde , som jeg mener vi "sopper rundt i" og denne energimasse måske udstrømmer fra de unerversielle soles udladninger.
Er der andre bud på den teori.
Hvad angår tid er det noget vi selv fastsætter og ikke noget universet bestemmer over . Tid er et begreb vi selv har skabt.

Jeg havde egentlig besluttet mig til at holde mig fremtidig udenfor, men det er nu svært at holde sin kæft !! Det hvad Bjarke snakker om er bare så rigtigt som det kan blive !! Og det jeg prøver at vise med mine på andre tråde viste formler bekræfter netop Bjarkes indlæg. Lige bortset fra at lys nemlig IKKE afbøjes af tyngdefelter, lysets frekvens bliver derimod rødforskudt !

mvh Berndt

PS. levetiden for en proton og en elektron er mit univers uendeligt, fordi tiden står stille for en sådan skabning, hvilket fastlægger dens data ! Derudover er tid det reciprokke af lysets hastighed, men jeg forventer ikke noget svar længere !!

Er det her ikke rent Einstein:

"Derudover er tid det reciprokke af lysets hastighed......"

:-)

Når vi så vidt det vides( ifølge min viden) ikke kender hastigheder højere end lysets, bortset i Hawkins univers ville det så kunne tænkes at tyngdekraften blev negativ ifald det skulle ske en overskridelse af denne tærskel.

Til Iver der skriver

"Hvad angår tid er det noget vi selv fastsætter og ikke noget universet bestemmer over . Tid er et begreb vi selv har skabt. "

Ja indelingen af tiden er menneskabt.

Men det vi oplever som ikke repeterbart, den periode mellem vi bliver født og til vi dør, kaldes tid, den periode er ikke menneskabt. Det samme kan siges om perioden for et omløb omkring Solen. Disse perioder forbruger et begreb som vi benævner tid og vi magter endnu ikke at få naturhændelser der kræver tid for at ske, at være reversible.

Naturligvis har du ret i at den mekanisk målelige tid er fastlagt. Med det opfattede tidsbegreb er meget fleksibelt. I dine første leveår er tiden næsten uendelig og i dine sidste alt for kort. Nu er det jo ikke det filosofiske hjørne vi befinder os i og mine første postulater gik også mere på tidsssonerne vi benytter os af . Men tid KAN have et helt andet forløb i et andet hjørne af et andet univers end vort idet tid må kunne være forbundet med de universielle emners totale spinhastighed ?.

Når vi så vidt det vides( ifølge min viden) ikke kender hastigheder højere end lysets, bortset i Hawkins univers ville det så kunne tænkes at tyngdekraften blev negativ ifald det skulle ske en overskridelse af denne tærskel.

Kære Bjarke, det er netop hvad disse underlige ligninger jeg fandt bekræfter: efter at massen er kollaberet ved Chandrasekhars grænsemasse er tyngdekraften negativ. Det vil sige massen bliver blæst ud til alle retninger, det man kalder en supernova.
Ikke nok med det, så er effekten af en sådan grænsemasse eksplosion givet af C^5/Go (Watt). Men at "anbringe" dette nogen steder ender altid med mobning og beskyldninger for pseudovidenskab, selv om jeg tydeligt gør opmærksom på at det er noget der ikke er konstrueret af mig men noget der bare eksisterer rent matematisk.

Det er en del af Einsteins ja (mere rigtig ville det være at sige en del af Hendrik Antoon Lorentz), jeg benægter ham heller ikke mere end at jeg siger han har lavet en fejl med sit ækvivalensprincip. Det er der bare ingen der kan se i lyset af Einsteins "genistatus" og jeg synes for dum til at forklare disse ting. Han var sgu ikke mere genial end almindelige ingeniører er det. Men jeg har da lært at min forklaring skal løftes nogle grader for at kunne gennembryde troens mure.

mvh Berndt

Lige nogle tanker angående tiden men på engelsk

Lets now look at some facts connecting time and the speed of light

1) The distance in time between to dead persons is eternally constant !

2) The distance in time between a dead person and a living person is increasing with 365,256 days per year !

3) Both 1) and 2) applies for the front of reflected light those to persons have reflected/are reflecting to space, still going somewhere in space !

4) If now a living person is entering a spaceship, accelerating to the speed of light, this person is suddenly moving with a constant time difference in relation to a dead person:ergo, the person once entering this spaceship and the spaceship are no longer existing !

En dipols evige, eller meget lange (ubegrænsede)levetid må være forårsaget af en energitilførsel fra rummets "energisuppe" . Når dipoler har kortere levetid må det vel være forårsaget af "indre stridigheder" i forholdet til , eller manglende forhold til et andet livsbetinget dipols energipåvirkning.?? Eller hvad??

Hej Iver !

Jeg mener nu ikke at atomer bare lige er dipoler, det må have en årsag når de er dipoler og denne årsag kunne passende findes i "den absolutte" hastighed atomet har. Vi bevæger os omkring solen, sammen med jorden og sammen med det atom vi ser på, ergo har dette atom en kinetisk energi som følge af denne hastighed omkring solen. Hvor bliver denne energi af ?? Den må da give en eller anden virkning på atomet, som fx at elektronskallen får en ujævn ladningsfordeling og så har vi en god forklaring for hvorfor det enkelte brintatom heller vil være sammen med et andet brintatom: fordi de er dipoler ! For at dele et H2 brintmolekyle skal der bruges en energi af 436000 Joule. Jordens omløbshastighed omkring solen giver 442552 Joule af kinetisk energi, så det er tæt på at være værd at overveje.

Man behøver bare at forstille sig at tiden står stille for et atom, så kan man forstå hvorfor det er så "langtidsholdbar". Når tiden ikke kan forløbe kan ingen bevægelse finde sted og tingene bliver på deres plads, men denne argumentation godkendes af de færreste. Men jeg synes dog at det er en brugbar forklaring.

mvh Berndt

Hej Berndt.
Tak for dit svar. Men et brintatoms elektron fastholdes af en meget (forholdsvis) stor energi og elektronen drøner med ufattelig hastighed omkring protonen ,så hurtigt at den danner et "slør" af energi omkring protonen som benævnes en skal .
Denne spinnende omkredsning (jeg mener elektronen samtidig spinner om sig selv, nærmest ruller omkring protonen) kræver enorm energi i enorm lang tid. Denne energiaktivitet påvirkes ,så vidt jeg forstår det, meget af varme og kuldepåvirkning , f.eks bliver stål sprødt som glas ved meget lave temperaturer , hvilket må være fordi atomets spin og rotation nedsættes . Dette kunne tyde på en energitilførsel i form af energier der findes i varmeudstråling. Fra solene i rummet udsendes der enorme mængder af energiudstrålinger der kommer fra forbrændingerne på disse planeter . Disse energier må fylde verdensrummet og påvirker uden tvivl alt i dette og kunne antages at være livgivende for alle partiklers og atomers eksistens. Eller er det helt i skoven?

Men et brintatoms elektron fastholdes af en meget (forholdsvis) stor energi og elektronen drøner med ufattelig hastighed omkring protonen ,så hurtigt at den danner et "slør" af energi omkring protonen som benævnes en skal .

Elektronen er ikke en partikel når den kredser om en proton, men derimod et energifelt af en bestemt størrelse, som ændres når feltet flyttes ind eller ud i protonens omkreds, hvorved der udsendes eller optages en energistørrelse (stråling).

Faktisk er det endog forkert i det hele taget at tale om partikler, for hvad er partikler. Elementarpartikler er et specifikt energifelt som omslutter et rum, hvori der formentlig forefindes noget der tilsyneladende manifesterer sig som masse. Hvad dette masseelement så end er, så er det noget anden end et energifelt.

Higgs-partiklen er blevet opfattet som værende denne masse, men det er jeg ikke helt sikker på vil være rigtigt, dersom Higgs-partiklen manifesterer sig som værende en partikel med masse (et energifelt, der omslutter en masse).

Det kan være, at masse skal forstås som værende et selvstændigt element (genstand eller noget ikke nærmere muligt beskriveligt), der udelukkende blot er masse.

Hvordan dette masseelement skal forstås, kan formentlig sammenlignes med vandpartikler. Har vi et stykke plast, som vi bevæger gennem vand, vil det opføre sig som energifelter (stråling) der bevæger sig gennem rummet. Energien der skal bruges til at bevæge plaststykket er meget lille, ligesom der skal bruges meget lidt energi til at bevæge elektromagnetisk stråling gennem rummet.

Nu tager vi plaststykket og samler det som en kugle omkring den mængde vandpartikler, som plaststykket nu kan rumme. Så prøver vi igen at bevæge plaststykket, nu som en kugle (partikel) og opdager at det nu, som en kugle, har fået en træg masse. Præcis som et energifelt der omslutter det uforståelige masseelement, der netop giver partiklerne og især deres lukkede energifelt, dets træge masse.

Så det universelle rum er fyldt med fri masse og en meget lille mængde af den, befinder sig i alle elementarpartiklers energifelter. Den frie masse kan vi slet ikke konstatere og dog påvirker denne uforståelige masse elektromagnetisk stråling, så den elektromagnetiske stråling rødforskydes og når rødforskydningen er nået helt ned i mikrobølgestørrelse, sker der det, at den elektromagnetiske stråling vedhæfter sig elementarpartikler og danner det såkaldte mørke stof, fordi strålingen vedhæfter sig elementarpartiklerne som lukkede energifelter, hvori der omklamres en specifik mængde af den uforståelige masse.

Da den elektromagnetiske stråling foruden de elektriske og magnetiske felter indeholder et gravitationsfelt, vil den mikrobælgestråling der vedhæfter sig elementarpartikler som lukkede energifelter, ikke blot indeholde en specifik mængde af det uforståelige masseelement, men også forøger den samlede partikels gravitationelle kraft, da gravitationen er forøget med den vedhæftede strålings gravitationskraft.

Vi står her med det mørke stof, som altså dannes ved at mikrobølgestråling vedhæfter sig elementarpartikler. Det vedhæftede energifelt omslutter en specifik mængde af masseelementet og forøger den samlede partikelforms (det mørke stofs) træge masse. Endvidere forøges den samlede partikelforms (det mørke stofs) gravitationelle kraftfelt, ved at mikrobølgestrålingens gravitationsfelt bliver tillagt og den samlede partikelforms gravitationsfelt er blevet større end den oprindelige partikles gravitationsfelts kraft.

Den mængde af mikrobølgestråling der kan vedhæfte sig en partikel, kan omslutte hundrede af gange mere masseelement og derved tilligemed give en hundrede gange større tilførsel af gravitationskraft, som selve partikel, hvortil mikrobølgestrålingen har vedhæftet sig, selv indeholder af masse og gravitationel kraft.

Det mørke stof er intet andet end en almindelig proton, som er tilført lukkede energifelter og gravitationskraft fra vedhæftet mikrobølgestråling.

Men hvorfor og hvordan kan det lade sig gøre, at det specifikke energifelt, som en proton består af, er så stabilt som det tilsyneladende ser ud til at være?

Muligvis er det fordi lige netop protonens energifelt lige præcis omslutter den mængde masseelement, som gør at protonens energifelt ikke går i stykker, når det udsættes for påvirkning udefra.

Dette er selvfølgelig ingen videnskabelig afhandling, men kun et forsøg på at komme med et synspunkt, som kan give en væg til de der virkelig gerne vil forstå den universelle fysik, så de har noget at skyde til måls efter og selvfølgelig skyde sønder og sammen.

Så værs'go' og skyd. Det er til for at blive skudt i stykker, så kom blot i gang med geværet.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Hej Lars.
Du skriver elektronen ikke er en partikel--vel det er lige som alle de andre bestandele i den atomare verden en elektromagnetisk ladning og jeg er ganske overbevist om at alle disse ladninger i passende forstørrelse vil se ud som en gallakses spiralformede spin.
Elektronladningen raser spinnende omkring potronen og i et modsat spinnings forløb så der ikke opstår "gnidningsmodstand" imellem de to ladninger.
Hastigheden er så stor og retningsvilkårlig at den efterlader sig et slør af energi der indpakker potronen ,et efterslæb lignende det vi ser fra en komet og danner derved det man betegner som en energiskal .
Et stof af en eller anden art--skriver du også --intet energifelt er et stof i vor forstand før det har manifesteret sig med en vis masse heraf og sammen med de nødvendige andre energifelter kan det danne ting .
Imidlertid kan intet i dette univers fungere uendeligt uden "brændstoftilførsel" og det får alle partikler , af forskellige navne , tilført fra den suppe af energi der udsendes i universet fra de energiudslyngende planeter . Med nordlysene kan vi SE disse energiladninger tilstrømme jordens kraftfelter . Det er hvad jeg har "tænkt" mig er en del af universets gåde.

Hej Berndt,

Lige bortset fra at lys nemlig IKKE afbøjes af tyngdefelter, lysets frekvens bliver derimod rødforskudt !

lys afbøjes da i tyngdefelter - det bevistes første gang under en solformøkelse, hvor man fandt en tilsyneladende forskydning af stjerne bag Solen. Einstein havde ret - var den kommende dags overskrifter på den begivenhed.
Gravitationelle linser viser flere afbildninger af de samme stjerner - uden rødforskydning. Op til fire gengivelser af samme objekt p.g.a. afbøjning fra store masser i kosmos.
Hvad bygger du din påstand på?

Mvh
Per A. Hansen

Hej Per !

Ja det siges jo, og gamle Eddington den snydepels fortæller at HAN målte sådan, men det KAN ikke være andet end en (meget) dårlig vits. På internet kan du finde det fotografi (kan bare ikke huske hvor) der blev brugt til dette formål, og hvis du spørger mig så havde disse gamle "dampdrevne" fotoapparater samt film ikke den kvalitet og kornstørrelse der skal til for at lave en i den grad delikat måling. Bare tænk på hvordan gelatine opfører sig under fugtige forhold. Det er intet andet end "sensationsforskning". Med hensyn til de såkaldte gravitationelle linser, så kan en ansamling gas gøre det samme, altså virke som linse ! Derudover er jeg i besiddelse af en god formelsamling der viser det modsatte...det er ren Newton. Desværre vanskeligt at vise i dette forum.

Men HVAD disse "gravitationelle linser" viser turde jeg personligt ikke udtale mig om, sagen er for langt væk... og kan derfor ikke bevises...

...kunne sende en e-mail med noget spændende til dig.

mvh Berndt

Hej Berndt,

Men HVAD disse "gravitationelle linser" viser turde jeg personligt ikke udtale mig om, sagen er for langt væk... og kan derfor ikke bevises...

her er sstronomerne meget uenige - der er udført endog megen forskning på dette fejl. Der er meget stærke indicier for at man afbildet samme objekt på flere steder. Man har ofte kunne finde de store masser, der har afbøjet lyset. Selv om der er tale om forskelle i afbøjning så er lyset fra begge objekter fra den gravitationelle linse identiske - bortset fra forskelle i ankomssttid.

Hvis lys skal ændre frekvens - her rødforskydning - skal det vekselvirke med noget andet, der overtager energien. Du mener at tyngdekraften kan vekselvirke med lyset - har jeg forstået det ret?
Det bliver vist vanskeligt at bevise. Fotoner afgiver masse (energi) - hvordan vil du f.eks. forklare, hvor denne efgivne masse bliver af?

En lyskvant indeholder noget energi - rødt mindre end blåt. En foton må derfor indeholde masse og kan påvirkes med tyngdekraften (E= mc^2).
Det første bevis for Einsteins formel fik man under en solformørkelse for mange år siden, hvor stjerne i Solens omegnen havde "flyttet" sig - lyset blev afbøjet en smule af Solens masse. Det fænomen kan kun forklares ved massetiltrækningen - der blev da heller ikke målt rødforskydning.
Derimod er der ingen beviser for at lyset rødforskydes ved at passere store masser.

Mvh
Per A. Hansen

Hej Per !

Se på følgende, vi ved med sikkerhed at lysets frekvens skrues ned, fordi gravitationen lader ting ske langsommere (nedsætter tidens forløbshastighed), som konstateret med GPS-systemet. Når nu en svingning (ikke en foton) af en givet frekvens gennemrejser et stort område med ganske vist lille, men tilstedeværende gravitationskraft, så adderes disse effekter nødvendigvis, der bliver ved med at være en gennemsnitlig massetæthed for universet. Derudover ved vi at gravitationen er en central virkende kraft, hvorfor store masser antager tilnærmede kugleformer.

Set fra dit synspunkt (dit opholdssted) og fx 15 milliarder lysår ude, er der således en enorm ”luftig” kugle med 15 milliarder lysårs radius, af en masse med en eller anden meget lille gennemsnitlig tæthed. Nu er overfladens orbithastighed af en hvilken som helst masse givet af

Vo=(Go*m/Rm)^0,5 eller

Vo=(Go4PiRm^2tæthed/3)^0,5

...som selvsagt ikke kan overskride lysets hastighed. Overført på universet betyder det, at du i en afstand af Ru =den synlige radius af universet (eller Olbers grænse/horisont)...

Ru=C/2(3/(GoPi*tæthed)^0,5

...har lysets hastighed som orbithastighed. Ved en gennemsnitlig tæthed af universet af kun 10 brintatomer per kubikmeter fås altså en synsradius af ca. 15 milliarder lysår, hvilket svarer til Big-Bang radius... fra denne grænse er lyset så kraftig rødforskudt at det ikke kan sanses længere som lys. Efterfølgede link omtaler en mærkværdig observation som kan ligeledes forklares på denne måde, idet det det omtalte mystiske spektrum må være et røntgen eller gammastråle spektrum nedskruet til almindelig lysfrekvens og af samme grund forsvinder objekted fuldstændig efter et stykke tid...

http://www.skyandtelescope.com/news/282448...

Derudover kan dette ses på en meget fjern supernovas tidsmæssig længere lyskurve. Dette bliver ellers tolket som beviset for en accelereret udvidelse af universet…

Det er ren Newton...men det vil så sige at baggrundstrålingen er det uendelige univers rødforskudte lys, rødforskudt til de laveste frekvenser, indtil nul…men dets bane er ”ligeud” og ikke krummet af gravitationen.

Men det er IKKE anerkendt som årsag til rødforskydningen, det er jeg klar over :o)

mvh Berndt Barkholz

@ Per, Berndt og Lars

Den eneste måde at ændre frekvensen af et udsendt lys- eller radiosignal er vha. et dopplerskift. Lys og radiobølger hverken rødforskydes eller blåforskydes ved energitab eller teoretisk energitilvækst. Ellers var der jo ingen radiokommunikation, der ville fungere, og man ville modtage flere svingninger pr. jordomdrejning (døgn) fra de geostationære satellitter, end der rent faktisk udsendes, så millioner af mennesker med satellit TV ser hver dag beviset for, at Einstein tog fejl. Bare synd at fysikerne ikke VIL erkende det.

Gravitationslinser opstår ganske simpelt fordi, lysets hastighed nedsættes i et gravitationsfelt, på samme måde som resonansfrekvenserne i atomkerner (atomur) også netsættes i et gravitationsfelt. Der er intet mystisk eller relativistisk i det. Lysets hastighed i luft nedsættes også, når tætheden øges.