Hver tiende britiske forsker kender til fusk med resultater

Svindel med forskningsresultater er så udbredt i Storbritannien, at flere end hver tiende forsker har problemet tæt på. Ingen grund til at tro, at danske forskere er bedre, lyder det fra professor ved Københavns Universitet.

Af Thomas Djursing 16. jan 2012 kl. 16.15

Mere end hver tiende britiske forsker er vidne til eller har førstehåndsviden om fusk med forskningsresultater, viser en undersøgelse foretaget af det britiske tidsskrift British Medical Journal (BMJ).

Helt konkret har tidsskriftet lavet en rundspørge blandt lidt over 9.000 personer, og ud af de 2.782 svar siger 13 procent, at de 'har været vidne til eller har førstehåndsviden om britiske forskere eller doktorer, der i strid med god praksis har justeret, fjernet, ændret eller fabrikeret data i forbindelse med deres forskning med henblik på udgivelse'.

6 procent svarer også, at de er bevidste om, at der finder mulig uredelig forskning sted på deres institution, som ikke er blevet ordentligt undersøgt.

I Danmark har man ikke gennemført lignende undersøgelser, men Jens Schovsbo fra Københavns Universitet (KU), der har til opgave at behandle klager over brud på god videnskabelig praksis, mener ikke, der er grund til at tro, at forskerne i Danmark er et hak bedre.

»Vi har ingen grund til at tro, at der er mindre fusk i Danmark. Storbritannien og Danmark minder fagligt meget om hinanden, og derfor opfører forskerne sig formentlig på samme måde i Danmark,« siger Jens Schovsbo, der er formand for Praksisudvalget på KU.

Hverken Praksisudvalget ved KU eller Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) modtager særlig mange klager. I 2011 modtog KU kun et par klager, mens UVVU normalt modtager omkring 10 sager på et år. Og hverken KU eller UVVU ser en stigning i antallet af klager.

Og det er faktisk ærgerligt, mener Jens Schovsbo.

»Antallet af klager siger ikke nødvendigvis noget om omfanget af fusk. Og jeg ville ønske, at vi fik flere sager frem i lyset, selvom det kan være ubehageligt for den enkelte forsker eller ledelse. Men lad os få sagerne frem i lyset og debattere dem. Det vil være et sundhedstegn,« siger han.

Rødvinsforsker er dømt for fusk

Den britiske undersøgelse kommer på et tidspunkt, hvor det vælter ind med bemærkelsesværdige enkeltsager om fusk i branchen. Eksempelvis er den amerikanske professor Dipak Das, kendt som rødvinsforskeren, netop blevet dømt skyldig i at forfalske og manipulere data i hele 145 tilfælde.

Dipak Das har udgivet en stribe forskningsresultater, der dokumenterer vins gavnlige effekter på helbredet. I 2006 refererede Ingeniøren forskningsresultater fra Dipak Das, der viste, at både rødvin og hvidvin beskytter mod hjertetilfælde.

I de seneste år er antallet af videnskabelige artikler, der bliver trukket tilbage fra tidsskrifter, også steget voldsomt. Hvor cirka 30 videnskabelige artikler om året blev dømt ude i 00'erne fra den globale artikeldatabase Web of Science, ligger tallet på omkring 400 sidste år.

Emner Forskningspolitik

Kommentarer (2)

Thomas Grønborg 1 år siden

BMJ skulle se på sig selv

British Medical Journal publicerer selv forskning af yderst tvivlsom skuffe, fx mobilforskning fra Kræftens Bekæmpelse (okt. 2011), som professor Lennart Hardell - en af verdens førende eksperter på området - betegner som "designet til ikke at finde en kræftrisiko ved mobiltelefoni". En lang række internationale kapaciteter på området kommer med en lignende kritik.

Den finske professor og mobilstrålingsekspert Dariusz Leszczynski, fra den finske strålingssikkerhedsmyndighed STUK, kræver, at British Medical Journal øjeblikkeligt trækker den mobilundersøgelse tilbage, som de publicerede for Kræftens Bekæmpelses i oktober 2011, fordi undersøgelsen er fyldt med alvorlige fejl og der ikke er dækning for konklusionen om at mobiltelefoni ikke øger kræftrisikoen.

Dariusz Leszczynskis krav er fremsat i Washington Times. Foreløbigt bakker Lloyd Morgan, direktør i det Amerikanske Hjernekræftregister, op om kravet.
http://communities.washingtontimes.com/nei...

British Medical Journal har ikke reageret på kravet.

I øvrigt blev undersøgelsen fra Kræftens Bekæmpelse allerede ved publiceringen mødt med massiv kritik fra førende forskere verden over og WHO, som blandt andet kaldte den alvorligt fejlbehæftet og vildledende. Der kan læses mere om dette i artiklen "Kræftens Bekæmpelse vildlleder".
http://helbredssikker-telekommunikation.dk...æftens%20Bekæmpelse%20vildleder_3.pdf

Dette burde også være en sag for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU).

anmeld

Jan August 1 år siden

Tendensiøs forskning i mobilstråling

Selv lægmænd reagerer på en forskning, hvor et par hundrede tusinde mobilbrugere med erhvervsabonnenter kommer i gruppen af ikke-brugere. Det er godt,der stilles spørgsmålstegn ved den forskning, som Kræftens Bekæmpelse lægger navn og prestige til, for flere og flere lande og byer indfører restriktioner for at beskytte sin befolkning og herunder især børn og unge. I Danmark jubles tværtimod, når skoler, børnehaver og ja nu også vuggestuer får trådløs teknologi - iPad f.eks. Det skyldes især, at beslutningstagerne tror på forskningen fra KB.
Men den helt store synder må være Sundhedsstyrelsen, der tilsyneladende ikke orienterer sig internationalt, og som - bevidst eller uprofessionelt - bl.a. fejlrefererer WHOs konklusion - sandsynligvis i en meget betænkelig symbiose med førnævnte meget kritisable forskning fra KB .
Jeg håber, vi generelt kan få strammet op i Danmark og støtter Thomas Grønborgs ønske om at KBs forskning undersøges af UVVU.
Og når det gælder mobilstrålingen, kan vi have at gøre med et fænomen på linje med tobak!!!