Jeg sidder netop og skriver SRP, så dette er det rene guld.

Nå ja, jeg må vel så også sige hej til mine vejledere og censor, som jo uomtvisteligt kigger forbi.

Men husk at nævne, at det var danskeren Ole Rømer der som den første bemærkede at lyset havde en hastighed. Han kaldte det fænomen han iagttog for "Lysets Tøven" som han konstaterede ved at tage tid på jupiters måne IO.

http://da.wikipedia.org/wiki/Ole_R%C3%B8mer

Jens Ramskov kunne godt lige have nævnt at hvis en eller anden franskmand havde målt jordens omkreds mere præcist, eller hvis nogen havde læst det der stod med småt i en astronomisk artikel fra 1800-tallet, ville tallet have været et andet end netop 299.792.458 m/s:

Både længden på en meter og varigheden af et sekund er arbitrære størrelse vi har valgt efter forgodtbefindende.

I relativistiske beregninger foretager man ofte det kneb at man vælger et enhedssystem hvor lyshastigheden definitionsmæssigt har værdien 1.

Dels gør det matematikken mere overskuelig men det reducerer også risikoen for afrundingsfejl, når store tal trækkes fra hinanden.

Poul-Henning

Jeg skal netop også til at skrive SRP i morgen. Jeg har bl.a. talt med min fysiklærer om hvorfor lysets hastighed har netop den hastighed den har, og hvordan det bl.a kan afledes fra en (stor) TOE (Theory of Everything) fra "My Big TOE". skrevet af Thomas Campbell.

My Big TOE - The Complete Trilogy
ISBN-10: 0972509461
ISBN-13: 978-0972509466

Jeg vil formulere en forklaring på dette senere, men tror det vil blive svært at forklare på tekst-form :)

Er ’materialet’ vakuum fører spørgsmålet om lysets hastighed således frem til et spørgsmål om, hvorfor vakuum har de elektriske og magnetiske egenskaber, som det endnu en gang er? Det kan der heller ikke gives noget svar på. Til dette spørgsmål må Scientariet melde pas.

Jeg skal da gerne hjælpe til, med en mulig forklaring, selv om en del debattører gerne vil brænde mig på bålet, sætte mig i gabestok el. lign., når jeg kommer med min mulige forklaring.

Lyset bevæger sig ikke i vakuum, men derimod langs/på/i det gravitationelle felt, der tilligemed er en del af den elektromagnetiske stråling. Endvidere kan det forklare, hvorfor lysets hastighed er den samme for alt og alle, som netop sker, fordi den elektromagnetiske forstyrrelse af det gravitationelle kraftfelt videresendes gennem det kraftigste kraftfelt. Det gør, at lys fra en hurtigt bevægende lysgiver altid har lysets hastighed, når vi observerer det.

Det kan derudover forklare, hvorfor lyset afbøjes af store gravitationelle kraftfelter kommende fra store objekter, som eksempelvis Solen. Et kraftfelt tiltrækkes og frastødes af et kraftfelt og har kraftfeltet ingen stofmasse bag sig som ballast, vil virkningen være nul, selv om kraftfeltet er nok så kraftigt. Uden stofmasse ingen effekt. Derfor kan to lysstråler der bevæger sig parallel med hinanden heller ikke påvirke hinanden, selv om de faktisk burde frastøde hinanden på grund af gravitationsfelternes påvirkning af hinanden.

Ligesom lydens "forstyrrelse" af luften har en hastighed på 330 m/s, er den elektromagnetiske forstyrrelses hastighed på ca. 300.000 km/s i det gravitationelle felt.

Endnu har videnskaben ikke kunnet forene gravitationen med de andre naturkræfter, men det er faktisk enkelt og lige til, hvis blot man vil se tingene i den rette forståelse.

Det er lige til at frembringe et gravitationelt kraftfelt, men for at frembringe et gravitationelt kraftfelt som et enkelt gram stofmasse fremviser, skal der bruges minimum lige så meget energi, som det enkelte gram stof repræsenter, når det annihilerer og det er ikke ligefrem en lille mængde energi.

Hvordan det er muligt at frembringe et gravitationelt kraftfelt, kunne muligvis gøres ved hjælp at en elektromagnet, der er spiralformet og inde i spirallens indre dannes der så et gravitationelt kraftfelt, men mon ikke det vil være umuligt at detektere, da selve elektromagnetens egen stofmasse fremviser en endnu større gravitation end man har frembragt ved hjælp af den.

Nu kan I jo tygge lidt på dette og så kan I spytte det ud igen, hvis I synes det smager fælt.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Hvor længe skal et sådant indlæg koges før end det er spiseligt? :-)

Heh, den gris er allerede slagtet.

Jeg er nået til galileitransformationen samt Newton og Lorentz.

Det kan kun være gud der har bestemt det,det har jeg fået at vide af en der er kreationist

Tilhængere af multivers-teorien, hvor der findes mange (måske uendelige mange) universer, kan finde trøst i, at naturkonstanterne kan have forskellige værdier i de forskellige universer – hvis sådanne altså findes. Vi lever så måske og tilfældigvis i det univers, hvor lysets hastighed er 299.792.548 m/s. Et sådant svar har dog næppe den store værdi.

Hvis et andet univers har naturkonstanter forskellige fra vores - så ville vi næppe være der til at observere universet. Sandsynligvis er lysets hastighed som vi kender den en forudsætning for vor eksistens. For hvis ikke universet var indrettet præcist som det er ville vi heller ikke være her for at iagttage det.

Du kan f.eks. lave en følsomhedsanalyse for vor eksistens i forhold til ændringer af naturkonstanterne. Du vil sandsynligvis finde at selv ganske små ændringer vil udelukke vor eksistens.

Altså, lyset har den hastihed lys skal have for at vi kan eksistere. Havde det ikke det ville vi ikke være her for at stille spørgsmålet.

Det er vist nogenlunde hvad det antropiske princip handler om.

Mvh Søren

...al disse indlæg, speciel det fra mammutskribenten Lars og så Bjarkes kommentar, men jeg har nu et (for mig at se) bedre bud på sagens kernespørgsmål, men om det er svaret, bedømmes sikkert lige som Lars´s indlæg... :o)

Uden masse (atomer) intet lys. Lys er noget atomer i en bestemt tilstand udsender til omgivelserne.

Lysets hastighed er bestemt af det antal jernatomer der kan eksistere som et grænsetilfælde og velvidende at jeg bliver smilet ad, her er formlen der bestemmer lysets hastighed:

C = RFe(Pi^8/144^2NA0)^(1/3)

her er RFe = jernatomets radius
NA0 = antal atomer i grænsemassen
og (Pi^8/144^2) er en paknings-faktor i anden potens for kuglerunde atomer

grænsemassens størrelse er 2,86590815382*10^30 kg

et jernatom (56) vejer mFe = 0,055847/Na

Na = Avogadros tal

mvh Berndt

Hej Berndt,

Din formel har enheden længde.

Jeg er altid forbløffet over dine tryllerier med formler. Hvor du får dem fra er mig en gåde. Hvis man regner på denne formel får man under antagelse af at radius for jernatomet er 10-100Å:

Jeg har under følgende antagelser fået at:

1. Fe atomet (med elektroner) har radius 10Å.
   C= 56 *10^6 m
   2.Fe atomet (med elektroner) har radius 100Å.
   C= 566 *10^6 m
2. Hvis vi antager kun kernen (radius 100.000 gange mindre end atomet) får vi at C bliver enten 500 eller 5000 m.

Men jeg har vel kludret i det.

Kan du ikke med ord forklare logikken bag din formel? Det er ikke klart for mig hvorfor lysets hastighed er en konsekvens af "grænsemassen for jern".

Mvh Søren

I flg. Einstein vil tiden gå langsommere jo hurtigere man bevæger sig, hvor gammelt er lys så?

Tja, Søren, det er ikke let når tankerne kredser, at holde styr på dem, men jernet er grænsen af de elementer der KAN fusioneres ! Og derfor tilkommer jernet en særstilling i vores univers. Chandrasekhar har vist dette, jeg har kun korrigeret hans grænsemasse med ca. o,o8 promille, det var alt... jeg troede på dette... færdig... resultatet er det "heliumatom" du fik tilsendt... hvad mere kan jeg sige lige nu ?

mvh Berndt

Nogen påstår at lysets hastighed har været meget meget højere end den er dag og er faldet fra de store højder til en hastighed i fortiden hvor den var lavere, hvorfra den igen er steget til den vi kender idag.

Hvordan har det indvirket på jernatomet når det skulle være "fadder" til lysets hastighed ?

Altså ifald postulatet skulle være sandt!

Tja, Søren, det er ikke let når tankerne kredser, at holde styr på dem, men jernet er grænsen af de elementer der KAN fusioneres !

Berndt, det er noget vås, for så ville der slet ikke existere nogle grundstoffer (som det hedder på dansk) tungere end jern.

Alle grundstoffer kan fusioneres, spørgsmålet er hvad man får ud af det og om det koster eller afgiver en netto energi.

Du har ret i at jern har den laveste bindingsenergi, og derfor kan man ikke klemme yderligere energi ud ved at fusionere jern, men det betyder ikke at man ikke kan fusionere jern, det kan man godt.

Men der er ikke noget "magisk" ved netop dette atomnummer.

Poul-Henning

Ud fra to naturkonstanser (vedr. de magnetiske og elektriske vacuum-kræfter), fås lyshastigheden c. Ligesom c, er de to konstanter bestemt med stor nøjagtighed i laboratoriet. For Maxwells ligninger, stemmer tingene forbilledligt sammen med disse naturkonstansers emperi.
Mange forhold i naturens fysik er ganske uforstået, men her er dog noget der er så godt som uomtvisteligt, og der skal særdeles gode forklaringer til - før vi supplerer c med tyngden og udefinerede størrelser som et atoms udstrækning.

Hvornår er det nu de tungere grundtsoffer dannes.

Sammensmeltning af Jern med andre grundstoffer kræver energi, derfor stopper fusionsprocesserne med dette grundstof.

Grundstofferne tungere end jern er dannet af den store mængde neutroner der udløses ved Supernovaeksplosioner. Atomkerner der herved indfanger en neutron kan ved beta-henfald (udsendelse af en elektron) blive til et tungere grundstof.

http://www.rundetaarn.dk/dansk/observatori...

Tja, Poul Henning... god nat forløbig.

mvh Berndt

...mere i morgen.

For enhver observation, forudsættes
1) en observatør og et observationsobjekt
2) en fysisk forbindelse mellem observatør og objekt
Lyset henhører altid kun under 2), og er aldrig obervant eller objekt, 1).
At lyset udbreder sig med c, er knap så spændende, som at alle iagttagere (uanset deres indbyrdes bevægelser) vil se samme lyshastighed - for ALT lys.

Lad der blive lys - og der blev lys.
Og lad der blive mørke, og der blev mørke.

Lad dette hvilende mørke forstyrres ved ladede partikles bevægelse, og der blev lys. Lad disse partikler falde til ro (hvile), og der blev mørke.

Lyset udviser en forbløffende symmetri, og dette gælder også den svært forståelige c, gældende for enhver iagttager.

Men der er ikke noget "magisk" ved netop dette atomnummer. Poul-Henning

Hvad er monstro definitionen på noget "magisk" ? :)

Jeg tror nu nok at det var lyset som kom først (hastigheden af det), og derefter er særligt den magnetiske konstant afledt så den passer sammen med epsilon og lyshastigheden.
I øvrigt hjælper det ikke noget med nok så mange teorier om alting og intet, du vil altid ende med noget, der ikke kan forklares men blot må tages for gode varer.

Grundstofferne tungere end jern er dannet af den store mængde neutroner der udløses ved Supernovaeksplosioner.

Har man [b]bevis[/b] for det?

Jeg ser ingen problem i, at tungere grundstoffer dannes i kernen af stjerner.

Disse fusionsprocesser vil blot absorbere lidt energi fra de ydre fusionsprocesser.

Derudover kan jeg også forestille mig andre fusionsprocesser end dem der er beskrevet i:
http://www.rundetaarn.dk/dansk/observatori...

Hvad er monstro definitionen på noget "magisk" ? :)

Ifølge Berndt:

C = RFe*(Pi^8/144^2*NA0)^(1/3)

:-)

Poul-Henning

Tilhængere af multivers-teorien, hvor der findes mange (måske uendelige mange) universer, kan finde trøst i, at naturkonstanterne kan have forskellige værdier i de forskellige universer – hvis sådanne altså findes. Vi lever så måske og tilfældigvis i det univers, hvor lysets hastighed er 299.792.548 m/s. Et sådant svar har dog næppe den store værdi.

En anden mulighed, end multiunivers teorien (at der eksisterer flere universer samtidigt, på nuværende tidspunkt), er at der kun er et univers - vores - og at det har en fødsel og død. Dette muliggør nye universer efter dets død, og dermed en slags multi-univers. Sammenlignes de to teorier, er multi-univers teorien dog størst i muligheder, da den muliggør en kontinuert ekstra dimmension, hvor lyset eksisterer med enhver værdi. Hvorimod, at big-bang og død teorien, ikke tillader et forsøg med alle lyshastigheder på éen gang, men kun éen af gangen, der så kan vælges tilfældigt. Mange univers teorierne, giver i princippet også mulighed for eksperimenter med flere fysiske konstanter samtidigt, så vi er et univers i et mangedimmensionelt kontinuert univers. Hvis derimod, at universet har en fødsel, lever og dør, og at der kan vælges nye konstante og love frit, ved hvert forsøg, så tager det mange flere år, før at alle muligheder er afprøvet - og det kan diskuteres om det er muligt. En tredie multiunivers mulighed, er at der er et nyt univers, i ethvert sort hul. Dette begrænser antallet af multiuniverser, til kun det antal sorte huller, som er i vores univers. Med mindre, der kommer flere, når universet dør, og et nyt opstår.

Hvis et andet univers har naturkonstanter forskellige fra vores - så ville vi næppe være der til at observere universet. Sandsynligvis er lysets hastighed som vi kender den en forudsætning for vor eksistens. For hvis ikke universet var indrettet præcist som det er ville vi heller ikke være her for at iagttage det.

Det kan ikke udelukkes, at andet intelligent vil være der, til at beskue universet. Men mange universer, vil sandsynligvis ikke "gå op", og rumme noget intelligent.

Du kan f.eks. lave en følsomhedsanalyse for vor eksistens i forhold til ændringer af naturkonstanterne. Du vil sandsynligvis finde at selv ganske små ændringer vil udelukke vor eksistens.

Ja, hvis vi forestiller os, at naturkonstantene ændrer sig ganske langsomt, så vil vi næppe have evigt liv. Men, måske vil der kunne eksistere andet liv, og livet kunne eksistere over et lille interval af naturkonstante.

For tiden er der 6 milliarder universer, der efter meget få år vil være udvidet til 9 milliarder universer.

Mit univers er på vej til "The Big Crunch" men indeholder utroligt megen fornuft :-)

For tiden er der 6 milliarder universer, der efter meget få år vil være udvidet til 9 milliarder universer. Mit univers er på vej til "The Big Crunch" men indeholder utroligt megen fornuft :-)

Der kan læses mange teorier på wiki. Og en af teorierne er, at vores univers, er kreeret af aliens, der lever i et mindre fin-tuned univers end vores. Vi er altså, en form for simulation, eller alien-dream. På samme måde, vil vi måske også blive i stand til at kreere universer i fremtiden, der er mere fin-tuned end vores. En slags "menneskelig-drøm". Aliens, behøver dog ikke nødvendigvis at have adgang, til at kunne ændre vores fysiske konstante. Det afhænger af, om deres univers på dette område er bestemt og fin-tuned, eller om det er endnu frie variable. Måske har aliens end ikke mulighed for at påvirke vores univers's fysik, men kun vore tanker, og at styre os. Derigennem, vil de også kunne "simulere" begivenheder, ved at styre vores tanker, og forsyne os med dækhistorier, som skal være vores egen indbildning om, hvorfor vi gør som vi gør, uden at vi kender den korrekte årsag. I nogle få tilfælde, laves måske "feed-back", så vi får kendskab til den rette årsag - meddens at alle omkring os, kun kender deres egne "cover stories". Spørger vi "hvorfor" har de altid, et godt, og indbildt svar. Men tilsyneladende, er de helt uvidne om, at de styres, og hvem de arbejder for.

I flg. Einstein vil tiden gå langsommere jo hurtigere man bevæger sig, hvor gammelt er lys så?

Tiden vil kun gå langsommere set fra observatørens synspunkt - altså en observatør der "står stille". Så lysets alder er ikke påvirket.

Lyset har en normalhastighed i universet der er konstant over lange afstande. Dette, at normalhastigheden er konstant, peger direkte på hvad årsagen er.

Der er kun ét kendt fysisk fænomen der kan være årsag bag: bølgeudbredelse igennem et medium der har et generelt gennemsnitligt indhold af arter af partikler og deres gennemsnitlige masser, deres gennemsnitlige indbyrdes afstande, deres gennemsnitlige temperaturer, deres gennemsnitlige fjedervirkninger/dæmpningsgrader, deres gennemsnitlige indhold af spin, og som i indbyrdes kombinationer med hinanden resulterer i en bølgeudbredelseshastighed (formidling af inertiimpulser) med den fart som vi kender, c.

Hvis vakuum derimod var intethed, da ville lys ikke være bølger, men fysiske objekter der bevæger sig igennem universet, og da ville disse objekters afsendelseshastighed aldrig kunne ske med den samme præcise hastighed. Årsagen til dette er naturens "natur", at alt består af nuancer af små og større forskelle, for eksempel kan man ikke affyre patroner fra en riffel med en ensartet konstant hastighed, fordi bittesmå marginaler af forskelle og af tilfældigheder danner en varians. Denne naturens tilfældigheder af tilstande gælder også for inertimæssige sammenstød imellem partikler, men når disse sammenstød sker i enormt antal i kædeværkningerne efter hinanden, da opstår der over lange afstande (lange i forhold til partiklernes størrelser og indbyrdes afstande) en konstant udbredelseshastighed.

@PHK

Berndt, det er noget vås, for så ville der slet ikke existere nogle grundstoffer (som det hedder på dansk) tungere end jern.

Nej det er ikke noget vås, det er ikke længere en fusionsproces når supernovaen beskyder sine omgivelser med partikler !

Du har ret i at jern har den laveste bindingsenergi, og derfor kan man ikke klemme yderligere energi ud ved at fusionere jern, men det betyder ikke at man ikke _kan_ fusionere jern, det kan man godt.

Man siger altså at jern har den højeste bindingsenergi... min Herre, men det er en fejlerkendelse, tritium har den højeste bindingsenergi per nukleon. Hvordan denne bindingsenergi beregnes kan du se i det heliumpamflet du fik tilsendt. (Men der spøger desværre et overflødig minustegn i sagen)

Så du mener altså at jeg er den chimpanse der med en regnemaskine imellem tæerne tilfældigvis kom til at beregne heliumatomets spektral linjer... hæhæ.

Berndt

Hva! Skriver du af Berndt? :-D

Forøvrigt kan det ikke betale sig at tale Roma midt imod :-)

Nej det er ikke noget vås, det er ikke længere en fusionsproces når supernovaen beskyder sine omgivelser med partikler !

I Berkeley producerer de grundstof #114 ved at bombardere plutonium med Kalcium og de påstår at der sker en fusion, eller rettere: to fusioner, for de har detekteret to forskelige isotoper af grundstof #114:

http://link.aps.org/doi/10.1103/PhysRevLet...

Der er ikke noget magisk ved jern.

Poul-Henning

Hvor længe skal et sådant indlæg koges før end det er spiseligt? :-)

Det afgør den enkelte. Nogle kan lide tingene råt andre skal have den udkogt. Sådan har vi alle forskellige nuancer af smag.

Venlig hilsen
Lars Kristensen

Med baggrund i en grundlæggende indsigt i rum og tid, kan der kun og alene forekomme to fler-universtyper:
1) parallel-universer
2) uparallel-universer
Den første type vil have samtidig/usamstedig eksistens. Den anden type vil have usamtidig/samstedig eksistens.
Selv hele universer må pænt indordne sig, og følge fysikkens grundlæggende natur!

Det er ikke sansynligt med eksistens af flere universer, og det lyder som Jehovas vidner, når man snakker om universtes undergang.

Jeg synes det er skønt at teoretisk fysik er så demokratisk at alle kan være med. Med en god stak SF bøger og lidt grundlæggende viden om fysik, kan Gud og hvermand komme frem med uigendrivelige teorier om antigravitation, tidsrejser, kosmologiske konstanter... ja - eller en religion!

Sejt!

Jeg skal også se at få lavet nogle teorier, men det bliver nok først iaften når jeg får fri fra arbejde her på DTU ;-)

Hej Lars
Nogle kan lide moderen nogle datteren, derfor bliver de begge gift, øh
videnskab er ikke kun et spørgsmål om rettens kogetid. Den har et højere mål, og det er årtusinder siden at man slap afsted med så lave argumenter.

Denne tråds indledning fortjener ros; dejligt at se et indlæg krydret med den blotte erkendelse af vor indsigts begrænsninger.

...al disse indlæg, speciel det fra mammutskribenten Lars og så Bjarkes kommentar, men jeg har nu et (for mig at se) bedre bud på sagens kernespørgsmål, men om det er svaret, bedømmes sikkert lige som Lars´s indlæg... :o) Uden masse (atomer) intet lys. Lys er noget atomer i en bestemt tilstand udsender til omgivelserne. Lysets hastighed er bestemt af det antal jernatomer der kan eksistere som et grænsetilfælde og velvidende at jeg bliver smilet ad, her er formlen der bestemmer lysets hastighed: C = RFe*(Pi^8/144^2*NA0)^(1/3) her er RFe = jernatomets radius NA0 = antal atomer i grænsemassen og (Pi^8/144^2) er en paknings-faktor i anden potens for kuglerunde atomer grænsemassens størrelse er 2,86590815382*10^30 kg et jernatom (56) vejer mFe = 0,055847/Na Na = Avogadros tal

Jeg har et par spørgsmål til dig, Berndt.

Hvor kommer hastighed af lyset ind i din formel? Du beskriver nogle afstandsstørrelser, volumenstørrelser og vægtstørrelser, men hvor er størrelsen af lysets hastighed henne?

Du glemmer for øvrigt en ting og det er, at naturens måde at fungere på, påvirkes ikke at de formler, modeller og teorier vi mennesker fremstiller, for at kunne forstå naturen. (Citat: "...her er formlen der bestemmer lysets hastighed:") ;-o

Det må da være den måde naturens fungerer på, der påvirker vores menneskelige måde at forme en matematisk formel, model eller teori på og ikke omvendt.

Vi er ikke naturens herre og bliver det heller aldrig. Vi står stadigvæk med det ene ben i den evige astronomiske grav, fordi der skal kun ske en mindre astronomisk katastrofe i eller i nærheden af vort planetsystem, uden at vi kan gøre noget som helst andet en at sige: "Farvel og tobak."

Venlig hilsen
Lars Kristensen

Vi kan ikke have en konstant, der ikke er konstant.
Der er aldrig konstateret slinger i valsen, c er konstant, uanset tid og sted.
Piller vi ved denne konstant, vil det have alvorlige uoverskuelige konsekvenser for fysikken, der er større end de fordele vi evt. teoretisk kan høste.
Det er selfølgelig sjov at lege med tanken, men ønsk noget andet legetøj til jul.

For dem der ikke går ind for den konstante c, vil vi herved døbe barnet UKONSTANTEN c (c er efternavnet). Kært barn har mange navne.
Går andre ind for andre forhold for lyset, indkaldes til ny dåb senere.
Kordegnen siger, at der er tale om en administrativ navneændring, det koster kr. 430,-
Årr, det skal være et godkendt navn - men vi søger om dispentation.

Hej Peter
Nye teorier er velkomne - men er der ikke rigeligt med problemer for de bestående.

Vi kan ikke have en konstant, der ikke er konstant. Der er aldrig konstateret slinger i valsen, c er konstant, uanset tid og sted. Piller vi ved denne konstant, vil det have alvorlige uoverskuelige konsekvenser for fysikken, der er større end de fordele vi evt. teoretisk kan høste. Det er selfølgelig sjov at lege med tanken, men ønsk noget andet legetøj til jul.

c er en konstant, men i forholdet til hvad?

c er lysets hastighed målt i vakuum, men i hvilket vakuum og i forholdet til hvad?

Vakuum må da have et hvilepunkt, hvorfra vi kan måde lysets hastighed ellers er lysets hastighed i vakuum nonsens.

Men er det nu vakuum lyset "den elektromagnetiske stråling" bevæger sig i eller er der et andet medie, der også befinder sig i vakuum, som lyset bevæger sig i?

Se, det ved videnskaben endnu ikke, for selv i dag tror ingen videnskabsmand/-kvinde, at vakuum er vakuum, da der er en magisk energi i vakuum som går under betegnelse "mørk energi" og som nogle tror skal sidesættes med den mystiske partikel Higgs-partikel og dens energifelt, hvor energifeltet udfylder vakuum, så vakuum bliver fyldt med energi, der får vakuum-rummet til at ekspandere.

Venlig hilsen
Lars Kristensen

Jeg savner i den ellers udmærkede beskrivelse en kort beskrivelse af, at lys skifter mellem elektriske og magnetiske svingningstilstande - og evt. at brydningsloven lige blev nævnt - lysewts hastighed i vand og glas er ikke uinteressant.
Hvis mennesket havde været lidt mere rationelt, kunne man jo have defineret de grundlæggende fysiske enheder således, at lystes hastighed i vacuum var et rundt tal - f.eks 1.000.000 nymeter/nysekund. Så slap man for huske de mange decimaler!

Mvh. Per A. Hansen

@PHK

For så vidt at opbygning af tungere kerner kan kaldes fusion er det jo rigtigt, men jeg skelner altså imellem det der sker i en sol og det der sker i Berkeley.

Men der er nu noget "magisk" ved jernet, fordi en sols fusion ender ved jern. Færdig...

Berndt

Ja og fordi man "påstår" noget behøver det jo ikke at være sandt. Men somme er mere "påståelige" eller ofre for "påstande", og de er ofte "jernhårde" i deres "påstandsforsvar" :-)

Tilbage på sporet, jeg er ikke så begavet, så jeg spørger også, hvorledes kommer lysets hastighed ind i billedet Berndt.

Min regnemaskine kommer ikke til det ønskede resultat

Det er rigtigt at en stjernes energiproduction ender med jern, men skal vi ikke blive enige om at det er nikkel der har den største bindingsenergi?

Og så håber jeg forøvrigt ikke at der sidder en stakkel et sted og bliver forvirret over hvad der er naturvidenskab blandt kommentarene her og hvad der ikke er. Hvis i tvivl er det nok bedre ikke at læse kommentarene...

Bevis?? Nu vil jeg påstå at der er intet i fysikken der er bevist. Man kan derimod føre en bevisførelse for et argument, men man kan ikke bevise noget som sådan..

Nu har man den glimrende evne til at kunne måle sig frem til hvordan stjerners temperatur forholder sig. ud fra deres farve og energiudsendelse m.m.
Og ud fra disse målinger kan man beregne sig frem til at temperaturen inde i en stjerne ikke kan blive høj nok til at fusionere jern. Ganske simpelt.
Her ved jordoverfladen og ved 1 atm tryk, kan du jo heller ikke koge vand ved 70 grader C, uanset hvor meget du tror, hopper, råber eller danser.
For at forstå dette skal man forstå, hvordan en stjerne fungerer. Stjerner starter altid med at fusionere det stof sammen, som kræver den laveste energi. Det er brint. Senere skal temperaturen stige, for at fusionere helium osv. Det der kendetegner disse processer er, at hver gang stjernen skal gå over til et nyt stof, så skal temperaturen stige. En stjerne eksisterer kun i form af, at den energi der bliver udsendt fra kernen, kan opveje trykket fra de omkringliggende gasser. Når kernen eks. ikke kan fusionere brint mere, falder energiudsendelsen i kernen og stjernen begynder at kollapse. Dette resultere i at temperaturen stiger og det vil den gøre indtil kernen nu bliver så varm at den kan fusionere helium. Dermed udsender kernen igen energi og dermed kan energiudsendelsen atter engang opveje trykket fra de ydre lag.
Når stjernen ikke kan fusionere jern skyldes det at jern, nikkel og de tungere grundstoffer kræver mere energi at fusionere end de afgiver. Ergo vil en stjerne ALDRIG kunne opretholde vedvarende fusion, da kernen ville kræve mere energi end den udsender, med det resultat at de ydre lag falder ind mod stjernen og hermed har vi en supernova.

Jeg vil mene at lysets hastighed er bestemt meget simpelt... af mennesket. Vi har bestemt hvor meget et sekund skal være og hvor lang en meter skal være.
En længere forklaring vil jeg holde mig fra, men blot sige, at tiden ud er bestemt ud fra hhv. et penduls svingning, en kvartskrystals svingning og nu, et atoms svingning. Men det er os der har bestemt hvor mange svingninger der skal gå på et sekund, milisekund, microsekund, nanosekund osv..
Samme proces kan man sætte meteren igennem. Så lysets hastighed kunne jo i grunden godt have været 10 m/s eller 1000 m/s. Dette ville kun afhænge af, hvilke værdier vi tillægger meteren og sekundet.
Hvorfor kan lysets hastighed så være en konstant. Jaa, fordi vi teoretisk og eksperimentelt har vist at lysets hastighed er den højest opnåelige hastighed og kan i øvrigt kun opnås af partikler uden masse. Alle andre partikler kan kun bevæge sig med en procentdel af lysets hastighed (jaja, mange partikler bevæger sig med 0.99c)
Husk også lige, at det er lysets hastighed c der er konstant, ikke de 299.792.548 m/s..

Tak for mange interessante, sjove og underlige indlæg i debatten.

Jeg overkommer næsten ikke at forholde mig til det hele, men det er da rigtigt, som Poul-Henning var den første til at bemærke, og som flere har fulgt op på forskellig vis, så sprang jeg let og elegant henover definitionen af meteren og sekundet, som jo er menneskeskabte størrelser, og forklaringen på, hvorfor vi var valgt at sætte lyshastigheden til 299.792.458 m/s i vores enhedssystem.

Men det fortjener næsten et langt svar i sig selv, og har egentligt ikke noget med spørgsmålet om, hvorfor lyshastigheden og andre naturkonstanter har de størrelser, de endnu en gang har.

Fortsat god debat.

Hertil er jeg med..meteren og sekundet er menneskabte målestokke af afstande og tid og lysets hastighed er fastlagt ved hjælp af de to.

Men det hjælper mig ikke til at forstå Berndts argument at jernatomet skulle være fadder til at hastigheden netop er som den er??

Men det hjælper mig ikke til at forstå Berndts argument at jernatomet skulle være fadder til at hastigheden netop er som den er??

Det skal du ikke være ked af. Den teori er sandsynlig enestående, i den forstand at kun Bernd kan forstå den.

Hvis lyshastigheden har en particulær oprindelse, skal vi en eller to rangordner under vores nuværende partikel-hieraki for at finde den "skyldige".

Poul-Henning

Mener du Berndt ?

Hæhæ, du må da gerne tro på at al de partikler virkelig eksisterer, så vidt jeg er er informeret kan IKKE EN af disse tingester eksistere andet end i et "mikrosekund", så hvad elementært er der i en ting der ikke kan eksistere og beskues (?), men eksotiske mennesker har nu eksotiske tanker...

Det mærkelige er at jeg sender dig den information om helium atomets spektrum og din reaktion er stadig tvivlende, jeg troede du kunne se noget i det... men jeg tror nu så meget...

Berndt

Både enheden for tid og enheden for længde er jo defineret ud fra lysets hastighed, og følgelig kan lysets hastighed ikke ændre sig.

Hej Berndt - uden at kunne se disse formler, hvor i består det fantastiske i at kunne beregne helium atomets spektrallinjer ? Det var - i det mindste da jeg læste fysik - en standard opgave som man skulle kunne løse, og kræver ikke andet end almindelig kvantemekanik, med diverse korrektioner afhængig af den ønskede præcision. Brint atomet er dog nemmere, der er kun 1 elektron og ikke et elektron-elektron vekselvirkningsled at bekymre sig om i Hamilton operatoren

Til Lars
Du stiller trådens bedste spørgsmål, hvad er c konstant i forhold til? Vi kan ikke have en abstrakt konstant, der ikke kan refereres til noget fysisk konkret.
Moderne fysikere siger konstant i forhold til snart sagt hvad som helst (en "universel konstant").
Einstein siger i Rs, konstant i forhold til enhver inertiel iagttager (og altså uafhængig af lyskilden).
I Maxwells ligninger fås c ud fra to naturkonstanter, vedr. elektriske og magnetiske kræfter. Konstanterne skal man se i forhold til hvilende iagttageres inertialsystemer.
Imidlertid modsiges dette tilsyneladende, idet jo iagttagere indbyrdes kan være i bevægelse.
Einsteins postulat vedr. c er korrekt, men et sådant må jo gerne kunne forklares fysisk, og denne forklaring mangler stadig. Forklaringen skulle fjerne fysikkens største mysterium, før tiden for kvantefysikken overtog førstepladsen som mysteriernes holdeplads.

Og så lige om Rs; den har som grundlag to postulater, vedr. c og den inertielle bevægelse/hvile (Newtons 1. lov).
Første postulat er fysisk helt uforstået.
Andet postulat, her er der mangel på indsigt i fysikkens grundlæggende fænomener, hvile og bevægelse.
For at disse to ikke skal komme i modstrid med hinanden, må Einstein ty til postulatets taknemmelige og ukritiske natur.

c er konstant i forhold til enhver iagttager!

Konsekvensen heraf, er en direkte indsigt i nogle af fysikkens fundamentale fænomener, om bevægelse/hvile samt indsigt i elektromagnetismens overraskende og helt ukendte fysiske natur. Amen.

Einsteins postulat vedr. c er korrekt, men et sådant må jo gerne kunne forklares fysisk, og denne forklaring mangler stadig.

Kan du forklare hvorfor du mener at postulater skal forstås? Er det ikke netop et postulats natur at det ikke skal forstås - men accepteres (eller ikke) - svarende til matematikkens axiomer.

Det ver muligt du synes det du skriver er interessant - men det savner for mig enhver mening ud over at du selv synes du er vældig klog på Einstein (og meget klogere end) og den slags.

Det synes jeg bare du skal vide. Du kunne jo forsøge, i stedet for at give udtryk for en masse meninger om hin og dette, med at forklare hvorfor du har disse meninger. Måske har du tænkt noget interessant - hvem ved - men det bliver altså ikke interessant bare fordi du påstår det.

Du siger du har en indsigt som andre ikke har. Jamen dog - lad os høre? Det må være på tide at du letter på låget for dit geni så vi kan beundre og glædes.

Mvh Søren

Hej Søren
Postulatet (ubegrundet påstand) er et vigtigt redskab i fysikken, men det skal bruges med varsomhed - og helst (senere) erstattes af en dybere indsigt, end den overfladiske postulatet giver. I Rs må Einstein bruge postulatet, p.g.a. manglende indsigt i fænomenerne bevægelse/hvile.

Jo, en del af mine skriverier er måske interessante, om det er for andre og om det giver mening for andre er spørgsmålet, men du vil nok ikke melde dig ind i den Sahlske fanklub.

Klog på Einstein. Det er vist din udlægning.

Trådene her på Ing. lægger vist ikke op til begrundelser for de fremsatte meninger, om dit og dat.
Men jeg kan sige, at jeg ser ALTET som havende modsætninger og symmetrifænomener centralt og fremtrædende placeret. Med disse elementer som baggrund, forsøger jeg at forske i fysikkens grundlæggende fænomener. Det har ført til, syntes jeg, en række lovende resultater, men disse er åbenbart sort snak for dig, så det hjælper nok ikke at løfte låget for geniet/eller mangel på samme.

å det hjælper nok ikke at løfte låget for geniet/eller mangel på samme.

Du kunne da prøve.

For at starte et sted kunne du jo forsøge at forstå konceptet postulat og hvad det bruges til.

Jeg har på fornemmelsen at dine forsøg på at forstå fysik alene er baseret på tænkning hvorimod du ikke er interesseret i eksperiementet/observationen og specielt samspillet mellem teori og eksperiment/observation.

Hermed ligger du på linie med de gamle grækere - uden sammenligning iøvrigt.

Din optagethed af begrebet hvile - som per definition ikke kan gøres til genstand for verificering gennem eksperiment/observation og derfor er lige så uinteressant i naturvidenskaben som påstande om guds, engles eller det okkultes eksistens - leder mig til denne tanke og det fører mig videre fgrem til at du måske henvender dig til det forkerte publikum.

Monstro der findes en blog for okkulte som bedre vil kunne værdsætte dine opdagelser.

Mvh Søren

Einstein siger i Rs, konstant i forhold til enhver inertiel iagttager (og altså uafhængig af lyskilden).

Er den elektromagnetiske bølgeeffekt forekommende i/på et gravitationelt kraftfelt, der er et "i hvile" eksisterende kraftfelt hos den stofmasse, hvortil det gravitationelle kraftfelt er hørende til. Så vil hastigheden for den elektromagnetiske bølgeeffekt have en konstant og absolut hastighed i forholdet til den stofmasse, hvorfra lyset kommer.

Den elektromagnetiske bølgeeffekt vil forplante sig fra et svagt til et stærkere gravitationelt kraftfelt og derved overgå fra lysgiverens stofmasses gravitationelle kraftfelt til modtagerens stofmasses gravitationelle kraftfelt, hvad gør, at ligegyldig hvorfra lyset kommer, vil lyset altid have en konstant og absolut hastighed i forholdet til den stofmasse iagttageren er en del af og i hvis gravitationelle kraftfelt, den elektromagnetiske bølgeeffekt bevæger sig i/på.

Ud fra det gravitationelle kraftfelts medie- (æter-) forhold til den elektromagnetiske bølgeeffekt, vil dette forhold altid være i overensstemmelse med Einsteins postulat, om at alle iagttagere vil observere lys med samme hastighed.

Ligegyldig hvilken hastighed lysgiveren og iagttageren har i forholdet til hinanden, vil iagttageren altid observere lyset med lysets hastighed, fordi lyset altid har lysets hastighed i det hos iagttageren eksisterende gravitationelle kraftfelt.

Jeg har her giver en fyldestgørende forklaring på, hvorfor at alle iagttagere i universet, alle sammen vil observere et hvilket som helst lys, med lysets hastighed. PÅ grund af deres eget gravitationelle kraftfelts medie- (æter-) forhold til den elektromagnetiske stråling.

De af jer der ikke kan acceptere min her ovenstående forklaring, skulle gerne komme med en endnu bedre forklaring på, hvorfor alle iagttagere i universet vil se lyset med samme hastighed og det er ikke nok med at komme med Einsteins postulat, for det afviser jeg på ingen måde. Jeg har blot forklaret, hvorfor Einsteins postulat er rigtigt.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Jeg har blot forklaret, hvorfor Einsteins postulat er rigtigt.

Det har du overhovedet ikke forklaret. Einsteins postulat (at lysets hastighed er konstant i alle inertialsystemer) har som konsekvens at tiden ikke er absolut men relativ i forhold til observatørens inertialsystem.

Einstein bygger således sin teori på et postulat som fører til verificerbare konsekvenser.

Heri adskiller han sig ikke fra Newton eller andre (Newton postulerede f.eks. tyngdekraften som virkende på afstand mellem legemer). Man kan ikke starte uden et postulat - eller med andre ord, der findes ikke et bevist udgangspunkt ligegyldigt hvor langt tilbage i resonnementet man går. Man må starte et sted - med et postulat. Herfra kan man bygge sin teori og gå i gang med eksperimenterne som kan be-eller afkræfte samme.

Mvh Søren

Både enheden for tid og enheden for længde er jo defineret ud fra lysets hastighed, og følgelig kan lysets hastighed ikke ændre sig.

Nej. Tid er defineret udfra Cs-133's hyperfine kvantespring der svarer til 9.mumle GHz.

Derfra defineres meteren idag via et antal bølgelængder af noget veldefineret læserlys, så på den vis er lyshastigheden fundamental: den kobler meteren til sekundet, på samme måde som Josephsoneffekten kobler sekundtet til Volt.

Men længden af så vel sekund og meteren er arbitrært valgte.

Poul-Henning

Hej Søren
Hvile er uinteressant i videnskaben, skriver du. Så åben dog øjnene - overalt er hvilen (og bevægelsen)dybt integreret i naturens fysik; i mekanikken/i elektromagnetismen/i relativitetsteori, er den ligefrem kardinalpunkt for hvorvidt teoriens effekter er virksom eller "sat ud af spillet". Du har ret i at fysikere prøver at overfløddigøre hvilen, og siger dumsmart at "alt er i bevægelse", men så til daglig underviser i hvilens fysiske konsekvenser.
Jo, hvile (og bevægelse) kan godt gøres til genstand for verifikation; en ladning hvortil der ikke er tilknyttet magnetisme - er i hvile, og en ladning hvortil der er tilknyttet magnetisme - er i bevægelse. Men jeg kender også til dybere og mere grundlæggende verifikationer, til evt. supplering.

Naturen ville aldrig vælge bevægelsen for sit store sceneshow, uden at modsætningen hvile blev en lige så fast bestanddel af fysikkens rekvisitter.
Det er bare min mening, og en begrundelse vil nok hægte for mange af tråden her.

Hej Søren
Både tænkningen og forsøget er vigtige for videnskaben. Forskere arbejder i forhold hertil forskelligt; hvor Einstein gerne hældte til tænkningens side, var Bohr konkret optaget af forsøget - for nu at udtrykke os firkantet.
Selv er jeg meget optaget af forsøget, men praktisk er det jo nemmere at arbejde alene med tænkningen. Fysikbøger er ikke flinke til (bortset fra i generelle vendinger) specifikt at beskrive eksperimentalfysik.

Hej Søren
Jeg søger ikke just anderkendelse for mine teorier, men gerne udfordring, angreb og kritik af samme. Alt sammen i en god men gerne skarp og humoristisk tone. Dette i tråd med ing.s "ånd".

Læs dette videnskabelige "paper", og næsten alting vil give mere mening :)

"The Physical World as a Virtual Reality" skrevet af Brian Whitworth

http://arxiv.org/ftp/arxiv/papers/0801/080...

Det er på kun 17 sider, men giver mere information (hihi) end meget andet. Læs grundigt.

Hej Lars
Jo, man må have et "punkt" i forhold til hvilket lyshastigheden ses. Dette punkt skal være en partikel.
Den moderne fysik siger bøffet, at det er unødvendigt - da c er en universel konstant.
Men lyset udbreder sig aldrig rummeligt, uden tilstedeværelse af noget partikulært.
Ja, intet udbreder sig uden en patikulær stedsangivelse.

@Morten Pedersen

Hej Berndt - uden at kunne se disse formler, hvor i består det fantastiske i at kunne beregne helium atomets spektrallinjer ? Det var - i det mindste da jeg læste fysik - en standard opgave som man skulle kunne løse, og kræver ikke andet end almindelig kvantemekanik, med diverse korrektioner afhængig af den ønskede præcision. Brint atomet er dog nemmere, der er kun 1 elektron og ikke et elektron-elektron vekselvirkningsled at bekymre sig om i Hamilton operatoren

...mine formler er meget simpler og ingen Hamilton, ingen korrektioner man skal bekymre sig om, thats why...

mvh Berndt

Jeg skal også se at få lavet nogle teorier, men det bliver nok først iaften når jeg får fri fra arbejde her på DTU ;-)

Man kan godt fornemme at det er nanoteknologi du arbejder med Peter, siden du laver disse småting (teorierne) når du har fri fra arbejde... :o)

[quote]Jeg har blot forklaret, hvorfor Einsteins postulat er rigtigt.

Det har du overhovedet ikke forklaret. Einsteins postulat (at lysets hastighed er konstant i alle inertialsystemer) har som konsekvens at tiden ikke er absolut men relativ i forhold til observatørens inertialsystem.

Einstein bygger således sin teori på et postulat som fører til verificerbare konsekvenser.[/quote]

Søren,

hvad vi mennesker end har af mening (postulat) og teorier om naturen, så har det ikke konsekvenser for naturen, men kun for vores forståelse eller misforståelse af naturen.

Bland ikke tiden for en iagttager i forholdet til en lysgiver ind i det der debatteres her, for her handler det alene om den elektromagnetiske strålings hastighed i forholdet til lysgiver og i forholdet til iagttager i begges egne initialsystemer. Ikke i forholdet til hinanden.

Lys der er afsendt fra et fjernt objekt der bevæger sig med eks. 100.000 km/s i forholdet til os, vil have hastigheden 'c' i forholdet til objektet. Når vi så observerer lyset, vil vi måle lysets hastighed til 'c' i forholdet til os.

Einstein forklarer ikke, hvorledes det er muligt for lyset at ændre hastighed mellem objektet og så os. Den forklaring har jeg derimod givet og som på fornuftig vis viser de verificerbare konsekvenser, ved hjælp af min forklaring.

Men kom dog endelig med en bedre forklaring på, hvor differencen på de 100.000 km/s bliver af, som eksemplet med ovennævnte objekt giver.

Men Søren, det kan du jo ikke.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Da alt er relativt kan der kun være en realtitet ?

Nej. Tid er defineret udfra Cs-133's hyperfine kvantespring...[snip] Derfra defineres meteren idag via et antal bølgelængder...[snip] Poul-Henning

Sekundet defineres ud fra tiden mellem modtagelse af et antal bølgelængder, som er bestemt ved lysets hastighed. Ændrer lysets hastighed sig, ændrer bølgelængden sig tilsvarende og sekundet ændrer sig, så vi måler lysets hastighed til den samme.
Tilsvarende bestemmes meteren ud fra afstanden mellem et antal bølgetoppe, som afgøres ved lysets hastighed.
Og ja, sekundet og meteren er arbitrært bestemt. Kodeordene her er: ER BESTEMT. Vi kan bestemme noget andet, men før vi gør det, ændrer lysets hastighed sig ikke. Og ja, her taler jeg kun om talværdien. Vi ville bestemt opdage, hvis lysets hastighed i vakuum skulle ændre sig, men talværdien ville være den samme.

Videnskaben afviser dette udtryk.
Selv Einstein, og hans relativitetsteori.
I den moderne fysik, summer det af aktivitet inden for partikelfysikken.
Dette billede kan helt ændre sig, hvis der ved forøgede energier i forsøg, findes nye familier af elementarpartikler. Det indses måske at den grundlæggende fysikforskning, skal omfatte indsigt i naturens fundamentale fænomener, og ikke kun at udtrykke den matematisk.
Men sådan er der jo så meget.

Den elektromagnetiske bølgeeffekt vil forplante sig fra et svagt til et stærkere gravitationelt kraftfelt og derved overgå fra lysgiverens stofmasses gravitationelle kraftfelt til modtagerens stofmasses gravitationelle kraftfelt, hvad gør, at ligegyldig hvorfra lyset kommer, vil lyset altid have en konstant og absolut hastighed i forholdet til den stofmasse iagttageren er en del af

Et mysterium, dette. Når Jorden bevæger sig igennem universet, i sin bane omkring Solen, følger da en del af det usynlige diffuse ukendte vakuum med i denne bevægelse?

Man kan tegne et billede på dette: Hvis man måler på vindfarten omkring en lastbil der kører hastigt på motorvej, da vil der være steder nær lastbilen hvor vindhastigheden er nul (i forhold til lastbilen), fordi en del af atmosfæren følger med lastbilen.

Hvis der er en sådan art af zone omkring vor galakse og omkring vort solsystem, og omkring Jorden (i mindre grad), og i endnu mindre grad omkring Månen, da vil det påvirke hvordan bølgeudbredelse rammer os. Forskere har jo med eksperimenter undersøgt dette og hidtil ikke fundet tegn. Alligevel ligner denne konceptuelle tanke at være sådan cirka nødvendig, hvis lysets opførsel skal forklares, dette at vi måler os til at lysets hastighed er konstant i alle rumlige retninger nært omkring os.

Vi ville bestemt opdage, hvis lysets hastighed i vakuum skulle ændre sig, men talværdien ville være den samme.

Glem alt om at lyset bevæger sig i vakuum, for det gør lyset ikke.

Den elektromagnetiske stråling bevæger sig på/i det gravitationelle kraftfelt, hvor meget man end forsøger at benægte det, for gravitationsfeltet er en naturkraft på lige fod med de elektriske og magnetiske kræfter samt de to kernekræfter. Gravitationskraften har endvidere intet med et vakuum at gøre, hvorfor lyset selvfølgelig ikke bevæger sig i vakuum. At man har haft den opfattelse, er jo kun fordi man ikke ved bedre.

Det er muligt af frembringe et gravitationsfelt ved hjælp af de elektromagnetiske kræfter, men det er ren energispild. Det vil derfor også være muligt at frembringe elektricitet ud af tyngdekraften, spørgsmålet er blot at finde ud af, hvordan.

Men så længe man fastholder sig til den Einsteinske tro på rummets krumning, så vil man aldrig få øjnene op for, hvilke muligheder der ren faktisk ligger i tyngdekraften.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Glem alt om at lyset bevæger sig i vakuum, for det gør lyset ikke.

...jo det gør for h... !

Lad mig forsøge at forklare om den fysiske mekaniske sammenhæng imellem lys og vakuum og tyngdekraft, sådan som jeg for tiden tænker derom:

Vakuum (den tilsyneladende intethed) er ikke defineret for tiden, fordi vi ikke ved hvad denne intethed består af, fordi ingen hidtil har evnet at detektere nogen sådan substans. Som sådant, er vakuum et postulat, og hvilke egenskaber, dette "noget" har, er tilsvarende ukendt for os. Det eneste som vi er tvunget til at antage om, er, at "noget" er nødt til at eksistere, fordi bølgeudbredelser i universet foregår, som giver os en oplysning, fordi vi ved, at bølgefænomener forudsætter en tilstedeværelse af mange partikler der udveksler impulser med hinanden. Kun således opstår der bølger. Som peger på, et postulat: Vakuum består af partikler, og at lys er bølger i disse partikler.

I den forbindelse, hvad skal vi tænke om disse partikler? Det kan sagtens tænkes, at disse partikler ikke er en homogen samling, at der er diverse arter af partikler sammenblandet imellem hinanden, og det kan også tænkes derom, at disse diverse arter har vidt forskellige egenskaber, fuldstændig ukendt for os indtil videre. Hvad de end består af, disse partikler, kan det samtidig tænkes at de er udsat for forskellige grader af kompression imod hinanden, eller at partiklerne har forskellige temperaturer, eller forskellige blandingsforhold af arter af partikler, og det kan tænkes at disse variationer er afhængig af afstanden til hvad der i øvrigt befinder sig i nærheden, og nu tænker jeg især på atomer: stjerner, planeter, måner, asteroider, sten, støv, enlige brintatomer. I hvert fald uanset hvad som helst: Bølgeudbredelser ændrer retning, bliver afbøjet, hvis partiklers arter og temperatur og tæthed ikke er ens overalt. Som kan være forklaringen på, at bølgeudbredelser igennem vakuum bøjer retning nær atomer.

Og så har vi tyngdekraften: En sådan kraft er vanskelig at forstå, for hvordan kan et hav af partikler på en konsekvent måde presse to atomer i retning imod hinanden? Svar: Det kan partikler, hvis der hele tiden er partikler der rammer imod atomer fra alle tre dimensionsretninger og hvis en del af disse partikler samtidig ikke er i stand til at passere igennem atomer i fuldt omfang. I så fald skygger atomer for hinanden, som betyder at hvert atom ikke bliver påvirket lige meget fra alle tre rumlighedsretninger, og da bliver atomerne presset imod hinandens skygninger. Jo flere atomer der skygger for hinanden, jo mere bliver de ramt af partikler kun udefra i forhold til den kugle som atomerne danner med hinanden. Det interessante er, at de partikler, der rammer imod atomerne, behøver at komme fra meget lange afstande, for kun således kan to fjerne stjerner skygge for hinanden. Dette peger på, at disse "tyngdepartikler" muligvis er meget mindre end de partikler der danner bølgeudbredelser af den art som vi kender som lys. Tyngdepartiklerne behøver jo rent fysisk at bevæge sig over lange afstande i det omfang at atomer ikke bremser dem, ellers vil skygningerne ikke virke. Min hjerne behøver at tænke nærmere over dette.

Lad mig prøve at forklare det uforklarlige, som mange af jer kan huske så har jeg ofte prøvet at forklare hvad man kan finde ved at være opmærksom. PHK mener at jeg har en teori som kun Berndt kan forstå, det er hans måde at lade mig vide hvor klog han i grunden er og hvor tåbelig mine forsøg på en forklaring er, ja beskeden er han sq ikke !

For lige at gentage så at alle kan ”høre” det: jeg har ikke, hverken fundet, lavet, smedet eller skruet en teori sammen ! Jeg har ene og alene observeret hvad Newtons lov og resten af vor fysik egentlig fortæller, det jeg så prøver, er at henvise til disse observationer, det kunne jo være at nogen ser det samme som mig.

Det er hverken overdreven eller løgn, men måske praler jeg lidt med det, når jeg siger at kunne beregne atomernes data (alle) ud fra observationer af ren teoretisk natur. Hvorfor i alverden skulle jeg da påstå noget sådan, hvis ikke det var tilfældet. Ja, jeres verden er stadig akausal, ingen tvivl om det, min hænger dog sammen og det på en måde jeg ville ønske i forstod. Som sagt før lykkedes det for mig at beregne heliumatomets spektrallinjer uden hjælp af almindelig kvantemekanik ! At det blev muligt kan ikke skyldes en tilfældighed, men må være fordi tankerne er mere eller mindre rigtige. Lad mig demonstrere, det er forbundet med lidt arbejde for jer, men dem der gider kan forsøge følgende:

Tag et regneark og start med at fylde det med atomernes data, det vil sige du adderer vægten af det antal Neutroner og Protoner atomerne består af og dividerer med massetallet og husk at du skal tage alle isotoper med ! Når du nu efterfølgende laver et diagram over disse data finder du et ret specielt mønster i kurven. Denne kurve siger ikke så meget, men lad os nu lave et diagram mere, med den ligning som jeg påstår giver atomernes massedefekt:

dm = eoh^2/(2Pimeq^2C^2)(2*M - Z)/Z

…her har størrelsen (2*M - Z)/Z dimension Newton. Lav nu en beregning af dm for alle isotoper og sammenlign nu denne kurve med den første, hvad ser du nu ? Du ser god overensstemmelse ! Det vil sige at min lille formel makker ret. Og for at cementere det yderligere, her er nogle af Heliums spektral-linjer, nu givet af:

L(He)=ZhC4dm(He)/((2M – Z)meRe*(1-2^-2)) = 30,37556 nm

L(He)=ZhC4dm(He)/((2M – Z)meRe*(1-3^-2)) = 25,62938 nm

L(He)=ZhC4dm(He)/((2M – Z)meRe*(1-4^-2)) = 24,30045 nm

L(He)=ZhC4dm(He)/((2M – Z)meRe*(1-5^-2)) = 23,73091 nm

L(He) = ZhC4 *dm(He)/((2M – Z)meRe(1-6^-2)) = 23,43258 nm

...og fremdeles, ingen Hamilton, ingen korrekturer… :o) …og ja, selvfølgelig er jeg skør, hvis jeg var normal så ville jeg jo tro på Einstein & Co !

Ja, men nu var det store spørgsmål hvad der bestemmer lysets hastighed og mit svar har været at det gør grænsemassen, en jernmasse (ja PHK) som er fundet af Chandrasekhar. Det var denne grænsemasse der gjorde det muligt at finde det oven viste Helium atom. Grænsemassens radius Ro er givet efter Berndt af

Ro = C*144/Pi^4

Og dermed har man gratis fået jernatomets radius RFe, som nu er givet af

Ro = Rfe(mCh/mFe144/Pi^4)^(1/3)

Mens lysets hastighed nu kan skrives sådan

C = Rfe(Pi^8/144^2mCh/mFe)^(1/3) , mCh/mFe = Na0

Siden der uden masse ikke kan eksistere noget lys, ja så må lysets hastighed på en eller anden måde være bestemt af massen, lige som jeg har vist det.

Jeg ved nu ikke om det kan få nogen til at forstå mere af sagen, men sådan ser det ud til at være: grænsemassen er den først mulige supernova. Svært at sluge, men alle astronomiske observationer kan nu også forklares ud fra denne model… ja også rødforskydningen, Merkurs opførsel og så videre…

mvh Berndt

Nogen påstår at lysets hastighed har været meget meget højere end den er dag og er faldet fra de store højder til en hastighed i fortiden hvor den var lavere, hvorfra den igen er steget til den vi kender idag.

• derfor har vi klimaskeptikere i dag.

Men kom dog endelig med en bedre forklaring på, hvor differencen på de 100.000 km/s bliver af, som eksemplet med ovennævnte objekt giver.

Den forklaring Einstein har givet (kender du den?) er jo ganske udmærket idet, mig bekendt, alle observationer man hidtil har gjort har vist sig at være i overensstemmelse med forklaringen - som altså handler om at lysets hastighed er absolut, men ikke tiden.

Dit postulat er at lyset skifter hastighed undervejs mellem afsender og modtager - hvis afsender og modtager er i (lineær) bevægelse i forhold til hinanden. Du postulerer altså at Galilei transformationerne er universelle og løser herefter problemet med lyshastighedskonstansen ved at indføre (postulere) en hastighedsændring som netop ophæver hastighedsforskellen mellem de to inertialsystemer. Alt dette til ledsagelse af kattejammerbaggrundsmusik om gravitationsfelter, vakuum, kernekræfter at alt muligt andet fra din værktøjskasse af fine ord.

Det uholdbare i dette posulat indser du nok når du overvejer konsekvenserne af at måle fra flere forskellige inertialsystemer. Så skal lyset nemlig have flere forskellige hastighedsændringer samtidig.

Det er muligt at du kan lave en fysik ud fra dine postulater, men det bliver en del mer mumbo-jumbo kompliceret end fysikken baseret på Lorentztransformationene - udeniøvrigt at bidrage til større forståelse eller bedre overensstemelse med observationerne.

Ikke at blande tiden ind i en diskussion af hastigheden er vist en kende fjollet idet hastighed jo netop er en funktion af tid. Og det hjælper ikke på din argumentation mod Einstein når Einstein netop inddrager tiden i sine transformationer (Lorentz).

Det forekommer mig at du ikke aner hvad transformationerne går ud på. Det er da OK, men hvordan kan du så forvente at blive taget alvorligt når du forklarer at Einstein tager fejl?

Jeg har skam ikke noget imod at Einstein bliver debatteret. Men det er jo ikke ligegyldigt hvad man disker op med af tågesnak. Ved at læse dine indlæg får jeg den klare opfattelse at du har brug for at gå tilbage til lærebøgerne for se hvad andre har tænkt før du begynder at forklare deres fejl.

Så kan det måske endog blive interessant.

Mvh Søren

Det passer som fod i hose; de eksperimentelt fundne værdier for elektriske og magnetiske kræfter (Coulumb og Ampere) stemmer noget nær perfekt med c. Det er næsten for godt til at være sandt, at Maxwell så samler hele elektromagnetismen i de 4 berømte ligninger, og at hele balladen er forsøgsefterprøvet i alle ender og kanter. Smukkere kan det ikke gøres.
En anstødssten er det dog, at man ikke kan sætte de svingende felter ind i en fysisk sammenhæng ved bølgernes rummelige udbredelse, men må ty til postulatet om den universelle konstant c.

Problemets løsning vil give ny indsigt i fysikkens grundlæggende fænomener, herunder bevægelse og hvile.

Glem alt om at lyset bevæger sig i vakuum, for det gør lyset ikke.

Nu tager jeg såmænd bare ordbogens betydning af ordet vakuum, altså et rum uden luft.
Men jeg er nok ikke helt spændt op til lir som en del i tråden her. ;-)

Og ja, efter den definition er en glasstang også vakuum, så lad os udvide ordbogen for fremtidig brug til "et rum uden stof". Og så skal "stof" jo tages i sin bredeste betydning, så også plasma og lignende spidsfindige afskygninger regnes med.

Indledningsvis vil jeg selvfølgelig nævnte, at jeg med rigtige forklaring mener rigtig i mine øjne, og ikke nødvendigvis i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Men det gælder at {b]ingen[/b] kender de faktiske forhold omkring disse påstande:
* Kernen i stjerner er jern - det er vild spekulation, men vi kan ikke tage materialeprøver.
* Temperatur i kernen - igen vild spekulation, da vi ikke kan sætte et termometer på, og kan heller ikke måle den ad anden vej, da vi ikke kemder bestanddelene af de omkringliggende lag.
* En stjerne 'kollapser' - hmm.

Nå men til forklaringen om solsystemets og planeternes dannelse, uden at inddrage gætterier om at tunge grundstoffer skulle være dannet af en fiktiv stråling, vand kommer fra kometer og lign.

Først skal vi lige gøre op med myten om at fusioner sker eksponentielt i lag.

I det efterfølgende vil jeg ikke bruge navne, eller tage stilling til protoner/neutroner, blot tage udgangspunkt at beskrive et givent stof med et antal 'troner' (summen af protoner og neutroner).

dvs. 1=brint,2=deuterium,3=tritium,4=helium (eller en H4, hvis det findes) osv.

Så vi laver en simpel matamatisk logisk model, der går ud på:

Vi starter med en kæmpestor sky af 1.
På et tidspunkt tændes denne sky, og starter fusionsprocessen.
Første skridt er 1+1 -> 2, så i denne fase har vi lagene:
* 1+2
På et tidspunkt kommer næste fase, hvor 2+2 -> 4, nu er lagene:
* 1+2+4
Så langt så godt, og det passer vist også med den gængse opfattelse.

Men så sker der det, at der i grænselagene sker yderligere fusioner, så
1+2->3 og 2+4->6

Hvis dette er statisk, så får vi lagene:
1+3+2+6+4

Men da disse stoffer befinder sig i en vild plasma/flydende, eller måske ukendt form, vil de tungere stoffer 'sive' ind mod kernen pga. tyngdekraften, akkurat som sten synker til bunds i vand.

De vil derfor gradvist indordne sig efter 'tron' tallet, så vi i sidste ende får en lineær lagdeling med samtlige 'tron' værdier.

I mine øjne er der ikke noget mystifystisk over dette,

Her er det så vi skal løfte vores abstraktionsevne, for med denne model kan der sagtens ske fusionering af 'tron' tal mindre end jern, der tilsammen giver et større 'tron' tal, for derefter at 'sive' gennem jernlaget mod kernen.

Ud fra denne model kan vi allerede sige, at massefylden af kernen er proportional med størrelsen på stjernen.

Når vi bevæger os ned mod kernen i store stjerne, vil der også dannes stoffre, der meget gerne vil fissionere, men disse 'holdes på plads' af de ydre fusionsprocesser, akkurat som man kan opvarme vand til 300 grader under tryk (så længe beholderen er kraftig nok).

Dvs. vi har et ydre energiniveau=fusionsprocesser, og et indre energiniveau=fissionsprocesser.

Det der så sker når en stjerne 'løber tør for brændstof' er ikke at brint, helium m.v., er fuldstændig opbrugt, men at de ydre energiniveauer bliver mindre end de indre energiniveauer.

En analogi kunne være vandbeholderen, hvor væggene bliver tyndere og tyndere.

Men når de indre energiniveauer overstiger de ydre, så overgår det til forbrænding via fissionsprocesser.
Hvis stjernen ikke er særlig stor, så bliver det til en hvis dværg, ikke at den skrumper, men at det er fissionsprocesserne, der bliver synlige (fra kerneområdet).

Man kan åbenbart godt forestille sig stoffer som rene neutroner, og endda super kompakte 'sorte' huller, så man sikkert også forestille sig, at jeg indfører to nye stoffer.

Lad os kalde dem supernovium 3000, og blackium 9000.

Hvis en stjerne er tlstrækkelig stor(og tung), vil der også dannes supernovium 3000, der har den egenskab, at det er hyperfissionerbart.
Når de ydre energiniveauer bliver mindre end energiniveauet af dette supernovium 3000, bliver det rent ud sagt konverteret til et kæmpe atombombe.

Det er det vi ser som en supernova, hvor alle lag uden om bliver 'blæst ud'.

Her er det vigtigt at bemærke, at de lag, der bliver blæst ud indeholder samtlige (kendte) grundstoffer og isotoper, så de er ikke skabt ved 'stråling', men er opbygget i stjernens indre.

Når vi skal snakke sorte huller, så kommer blackium 9000 ind i billedet, for det er et supertungt stof, der hverken udsender lys, eller reflektere lys.
Det samme som en sortmalet kugle, man sender ud i rummet.

Er en stjerne så stor og tunf, så den kan danne blackium 9000, vil denne kerne blive tilbage, da supernovium' et ligger udenpå.

Så skal vi have dannet solsystemet.
Alt materialet fra ovennævnte eksplosion udbreder sig i en sfærisk form.
Materialet består af 'klumper' af fast meateriale, og skyer af andre materialer.

Selvom det er en sfærisk udbredelse, så vil tyngdekraften fra de større klumper tiltrække materiale.

I vores solsystem er solen den største klump, og kunne dermed 'suge' brint m.v. til sig i større omfang en de andre 'klumper'.
Med 'klumperne' mener jeg planeter, måner, asteroider, kometer, Oortskyen osv.

De store klumper (Jupiter) f.eks. har en så forholdsvis stor masse, at solen ikke kunne 'stjæle' alle gasserne i modsætning til de mindre klumper.

Jo, så er der det med vand på jorden, og 'jordens atmosfære fra rummet' jfr. nylig artikel.
Vandet er simpel afbrænding af ilt og brint/deuterium, fra de indfangede gasser, og kryption er ligeledes indfanget ved dannelsen af jorden.
Det har simpelthen været der hele tiden, for det er en del af det materiale, der bliver 'blæst ud'.

Tænker vi så på den sfæriske udbredelse, så er det stort set et to dimensionelt plan set u fra vores synsvinkel.

Det forklare hvorfor planerbanerne ligger i stort set samme plan.

Hvis man skal finde oprindelsen (supernova + evt. sort hul) af vort solsystem, skal man derfor kigge vinkeltret på vores plan.

Med hensyn til 'mørkt stof', fremgår det også, at hvis det kun er 25% af materialet, der bliver til solsystemer, så må der nødvendigvis være 75% 'mørkt stof' i sfæren.

Så 'mørkt stof' er ikke noget ukendt, blot spredte rester efter supernovaer.

Nu skal vi til at tænke stort, for vi kan antage, at hele vores galakse er dannet af en multi-mega-stjerne, der har efterladt en kerne af blackium 9000, som vil medføre at der er sorte huller i hver galakse, vist også i overensstemmelse med observationer.

Dvs. en central kæmpe supernova, der spreder materiale, der er stort nok til der dannes supernovaer, som igen muligvis er store nog til at danne supernovaer.

Den første eksplosion vil udbrede sig sfærisk i forhold til centrum, og den efterfølgende supernova (i sfæren), vil også udbrede sig sfærisk.

MEN noget af denne sfære vil udbrede sig mod centrum, og vil dermed have en faldende hastighed i forhold til centrum, og andet vil udbrede sig væk fra centrume, og dermed have en forøget hastighed.

Dvs. de yderste solsystemer vil have langt større hastighed væk fra centrum end de inderste, så afhængig af hvislke system man er iagtager på, og iagttager, så vil men se vidt forskellige relative hastigheder.

Så det med rødforskydningen er ikke et mystisk 'big bang' fænomen, men et udtryk for acceleration ved gentagne supernovaeksplosioner.

Jeg stopper her, men som nævnt, så er der ikke noget i min teori, der (ifølge min ringe viden) strider mof observationer, ej heller big bang eller ej.
Forudsætningen er en kæmpe brintsky, og om den er opstået ved big bang eller har være der hele tiden er ligegyldigt.

Denne teori kan ikke [b]bevises[/b], men det kan de andre heller ikke.

Så det med rødforskydningen er ikke et mystisk 'big bang' fænomen, men et udtryk for acceleration ved gentagne supernovaeksplosioner.

Stig: Tak for de gode forklaringer.

Om geometrisk fordeling af atomer i universet, skabt af supernovaer: Hvis en meget stor stjerne eksploderer, da sender den en front af atomer bort i alle retninger med høj hastighed, som en kugleskal der vokser i sin radius, og med en ujævn fordeling udad i alle retninger, afhængig af magnetfelter og rotation i den eksploderende stjerne, og afhængig af andre stjerner i nærheden som kan hænde at være i vejen. Og dernæst: De atomer, der nu er på vej bort i høj fart, vil gruppere sig til ansamlinger af atomer, som efterhånden bliver komprimeret så meget, at klumperne antændes til nye stjerner, og disse stjerner har høj fart, på vej bort fra den oprindelige stjerne i midten. Nogle af disse nye stjerner, vil også eksplodere som supernovaer, og dette vil kyle en andel af dem endnu længere bort fra den oprindelige stjerne, med en fart der efterhånden er blevet meget høj. Hvis man befinder sig i kredsløb omkring en sådan stjerne, og hvis man sammenligner sin fart i forhold til stjerne ovre på den anden side af den oprindelige stjerne i midten, da vil der være en voldsom fartforskel, i hver sin retning bort. Dette kan ligne at universet udvider sig, men det er slet ikke den fulde sandhed, for kun en fraktion af den oprindelige stjerne bliver vedvarende kylet længere og længere bort, og disse fraktioner bliver mindre og mindre efterhånden. Samtidig, i alle disse eksplosioner, bliver atomer også kylet indad imod den oprindelige stjerne, og sidelæns, i alle andre vinkler også, og resultatet er et festfyrværkeri i lang tid, hist og her, mange steder. Hele denne model peger på, at udspredningen af atomer har en cirka kugleform omkring den oprindelige stjernes oprindelige position i midten.

Om denne kugleform vedbliver med at vokse i radius, er temmelig uklart for os. Det er også uklart, om universet af vakuum er meget større end kun dette. Måske danner vakuum et volumen så stort at der er mange "universer" i gang på samme tid, dvs. kugleformede grupper af eksplosioner og deres afledte klustre af atomer alle vegne som midlertidigt ikke er komprimeret nok til at antænde som stjerner, altså hvad vi kan kalde for mørkt stof.

Men det gælder at [b]ingen[/b] kender de faktiske forhold omkring disse påstande: * Kernen i stjerner er jern - det er vild spekulation, men vi kan ikke tage materialeprøver. * Temperatur i kernen - igen vild spekulation, da vi ikke kan sætte et termometer på, og kan heller ikke måle den ad anden vej, da vi ikke kemder bestanddelene af de omkringliggende lag. * En stjerne 'kollapser' - hmm.

Hej Stig,
Bare fordi der er noget vi ikke kan se direkte, betyder det jo ikke at vi ikke kan vide noget om det. Det ville være synd at kalde vores forståelse af stjerner for vild spekulation; specielt her i Danmark er vi jo gode på det felt der hedder astroseismologi, dvs. bruge stjerners - specielt solens - svingninger til at vide noget om de indre lag.
Meget fysik er jo detektiv-arbejde: vi har måske ikke altid billeder af "gerningen", men der findes andre overbevisende former for evidens.
Jeg synes du skulle læse om de forestillinger vi har om stjernedannelse, måske specielt stellar evolution.

Der er mange alternative idéer i disse kommentarer, men jeg synes generelt fysikken, astronomien og hovedparten af de forskere der gennem tiden har arbejdet indenfor disse felter bliver undervurderet groft. Fysik er trods alt den mest præcise af de naturvidenskabelige discipliner - matematik tæller naturligvis ikke.

De sidste 150 års udvikling af den astronomiske spektrografi, har muliggjort en voldsom forøgelse af lysende himmellegemer - dette uden at vi behøver at befinde os på "gerningsstedet".
På den anden side har lysets spektroskopiske "sladren", også forøget vores viden om atomerne enormt.
Dette er vild spekulation, men videnskabeligt når det er bedst.

1. linie; voldsom forøgelse..... af vor viden

2. linie; Dette er..... ikke vild spekulation

3. linie; men videnskabeligt........ arbejde når

Så skulle den være på plads

Med hensyn til 'mørkt stof', fremgår det også, at hvis det kun er 25% af materialet, der bliver til solsystemer, så må der nødvendigvis være 75% 'mørkt stof' i sfæren. Så 'mørkt stof' er ikke noget ukendt, blot spredte rester efter supernovaer.

Hvis dette var forklaringen på det "mørke stof", ville det jo fortsat være muligt at observere det, da det stof der indgår i supernovaer nødvendigvis må være stof der vekselvirker elektromagnetisk. Og eftersom det vekselvirker elektromagnetisk er det også muligt at detektere på denne måde, hvilket ikke ligefrem er tilfældet for "mørkt stof", da det netop ikke er direkte observeret. Så nej, det kan desværre ikke være forklaringen på mørkt stof. Bare det var så nemt. :-)

Der er områder i rummet hvor der tilsyneladende virker for store gravitionskræfter, i forhold til den de observerede kildemasser kan præstere. Der er så postuleret mørkt stof, til at klare problemet.
Både observationer og de teoretiske overvejelser, giver overarbejde til forskerne.

Der er områder i rummet hvor der tilsyneladende virker for store gravitionskræfter, i forhold til den de observerede kildemasser kan præstere. Der er så postuleret mørkt stof, til at klare problemet. Både observationer og de teoretiske overvejelser, giver overarbejde til forskerne.

Kim: Der indgår en problematisk antagelse i dette: At tyngdekraft er noget som udspringer fra atomer. Altså underforstået, at jo flere atomer og jo større atomer, jo mere tyngdekraft, og at ingen andre faktorer har nogen betydning.

En anden model for tyngdekraft, kan introducere variable tyngdekrafter der er delvist uafhængigt af antallet og størrelsen på atomer. Lad os for eksempel opfinde en rumlighed og påvirke samtlige lokationer i denne rumlighed, med bombardement af partikler, fra alle vinkler. Lad os antage, at disse partikler evner at passere delvist igennem atomer, kun delvist eller slet ikke. I så fald vil atomer skygge for hinanden, og i så fald vil partiklerne tvinge atomerne sammen, og jo flere atomer der er tæt samlede, jo mere effektivt vil de skygge, som betyder at partikler især kun vil bombardere atomernes forsamling udefra, som indad imod overflade på en stjerne eller klode. Om det er principielt sådan, at tyngdekraft virker, er ikke afgørende, det afgørende er at vi ikke må antage at tyngdekraft er en ensartet kraft overalt i universet.

En matematisk opstilling viste at "skyggeteorien" kunne, ved bl.a. passende gennemtrængelighed i massen, bringes i kvantitativ ækvivalens med Newtons tyngdeberegninger. Dette bombardement at "småpartikler" kunne sandsynliggøres ved tyngden, idet vi her taler om centralkræfter. At forestille sig noget ligende for elektromagnetismen er udelukket, da centralkræfter ikke optræder her.

Da jeg tror på at der er et grundlæggende fællestræk ved alle (og jeg mener alle) kræfter ved det for kilden omgivende rum og dets felter, er skyggeteorier et lukket land.
For år tilbage læste jeg om skyggeteori, og så vidt jeg husker er det en Sollner i 1801 der beregner "skyggetyngden", og det forekom ikke sandsynligt, da afvigelser fra det matematisk forudsagte ville og måtte forekomme. Imidlertid var noget sådant aldrig observeret. Som så mange andre fysiske størrelser, er tyngden forbløffende stabil.
Newtons tyngdeligning ligner, mystisk nok, Columbs elektriske lov.
Men Carsten, måske du kan se mere end jeg kan.

Men Carsten, måske du kan se mere end jeg kan.

Hæ. :-) Nej, jeg kan intet se, jeg famler jo netop efter at kunne forstå. Foreløbig forstår jeg intet, for det samlede astro-fysiske billede hænger ikke sammen i min forstand, desværre.

Carsten
Måske det er i mikroverdenen, at der ligger noget astrofysiks indsigt; findes der i de stadig forøgede energiforsøg fra Cern, nye kortlivede partikel-familier, vil disse nok ikke rigtig kunne indpasses i BB-teori, og så er der åbnet for en ellers lidt fastlåst situation med standardteorien.
Herudfra vil der måske opstå en rimelig astrofysisk sammenhæng man kan acceptere.
Ellers er der en mulighed, at søge i fysikkens grundlæggende fænomener.
Ved det sidste er der dog ikke meget hjælp at hente, sidst læste jeg en bog om tid (af en kendt filosof-forfatter), det var skamfuldt pinligt og intetsigende.
At søge lidt hist og pist fører ingen steder hen, lidt strategi er nødvendig.

Hej Søren,

[quote]Men kom dog endelig med en bedre forklaring på, hvor differencen på de 100.000 km/s bliver af, som eksemplet med ovennævnte objekt giver.

Den forklaring Einstein har givet (kender du den?) er jo ganske udmærket idet, mig bekendt, alle observationer man hidtil har gjort har vist sig at være i overensstemmelse med forklaringen - som altså handler om at lysets hastighed er absolut, men ikke tiden.[/quote]

Lysets hastighed er konstant 300.000 km/s i gravitionsfeltet, hvor end gravitationsfeltet befinder sig. Herom ingen tvivl, hvorfor det netop er i overens med alle observationer man hidtil har gjort.

Den tid Einstein taler om, er den fata morgana tid, der kan observeres i alle fjerne objekters lys.

Dit postulat er at lyset skifter hastighed undervejs mellem afsender og modtager - hvis afsender og modtager er i (lineær) bevægelse i forhold til hinanden. Du postulerer altså at Galilei transformationerne er universelle og løser herefter problemet med lyshastighedskonstansen ved at indføre (postulere) en hastighedsændring som netop ophæver hastighedsforskellen mellem de to inertialsystemer. Det uholdbare i dette posulat indser du nok når du overvejer konsekvenserne af at måle fra flere forskellige inertialsystemer. Så skal lyset nemlig have flere forskellige hastighedsændringer samtidig.

Blot for at sætte tingene ned i et forståeligt billede, så tænk dig til to fly der bevæger sig med forskellige hastigheder. Lyden inde i flyenes kabine har hastigheden 330 m/s inde i flyenes kabiner og når lyden fra kabinerne forplanter sig uden for flyene, så vil begge flys lyde få hastigheden 330 m/s ude i den frie luft. Begge flys lyde vil du måle til at have hastigheden 330 m/s i forholdet til dig. Derimod vil lydenes tonefrekvenser være forskellige og du vil ud fra disse frekvensforskydninger kunne lave dig en ændring af tiden.

Her sker der en ændring af lydenes hastigheder øjeblikkeligt, når de bevæger sig fra flyenes kabiner og ud i den frie luft.

Der sker præcis det samme med lyset, her er mediet blot ikke den frie luftmasse, men derimod de forskellige gravitationelle kraftfelter og når lyset indgår Jordens gravitationelle kraftfelt får lyset hastigheden 'c' i Jordens gravitationsfelt, ligegyldig fra hvilket objekt lyset kommer.

Det er muligt at du kan lave en fysik ud fra dine postulater, men det bliver en del mer mumbo-jumbo kompliceret end fysikken baseret på Lorentztransformationene – uden iøvrigt at bidrage til større forståelse eller bedre overensstemelse med observationerne. Ikke at blande tiden ind i en diskussion af hastigheden er vist en kende fjollet idet hastighed jo netop er en funktion af tid. Og det hjælper ikke på din argumentation mod Einstein når Einstein netop inddrager tiden i sine transformationer (Lorentz).

Einstein taler om en fata morgana tid, nemlig den tid vi måler os til i observationerne og den tid er selvfølgelig forskudt, men kun fordi lysfrekvenserne er forskudt i forholdet til vores absolutte spektrale frekvensbillede.

Sætter vi frekvensen for lysfrekveserne lig med de absolutte spektralfrekvenser vi har her på Jorden, vil vi pludselig opdage, at tidsforskydningen er lig = 0 i det observerede lys.

Der er en tidsforskydning i observationsbilledet og det er en fata morgana tid og intet andet.

En fata morgana tid skal man ikke gøre til en faktisk tid, fordi den netop kun er en relativ tid, som jo netop er forskudt i forholdet til den faktiske tids virkelighed, som jo er gældende hos det observerede objekt og dets initialsystem.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Har du nu haft mareridt igen Lars ?

Har du nu haft mareridt igen Lars ?

Hvorfor tror du, at jeg lider af mararidt?

Hvorfor ikke beskæftige dig med lyset og dets hastighed, i stedet for din tro om min nattesøvn.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Jamen Lars, når man i et mareridt forsøger at løbe kommer man ingen steder, ligesom dine forklaringer som du ikke kommer nogen steder med, hvad betyder fx det her

Sætter vi frekvensen for lysfrekveserne lig med de absolutte spektralfrekvenser vi har her på Jorden, vil vi pludselig opdage, at tidsforskydningen er lig = 0 i det observerede lys.

...du minder om en mand uden ben, der forgæves prøver at løbe...

Hej Lars
Falder lydens hastighed også når frekvensen ændres?

Mig bekendt så ankommer lyde der startes samtigt også samtidigt. Uanset frekvens. Kan eftervises med et flygel.

Omvendt så skulle violinerne spille en takt langsommere end kontrabassserne for at lydene nåede tilhøreren samtidigt :-)

Ligesådan er det med lyset, hvor frekvensen angiver retningen på bevægelsen og indtil et objekt opnår lysets hastighed væk fra os, kan det iagtages. Lysfrekvensen er er blevet langsommere,rødforskudt men lyshastigheden er den samme. Når lysets hastighed opnås så forsvinder objektet.

Lysfrekvensen er er blevet langsommere,rødforskudt men lyshastigheden er den samme. Når lysets hastighed opnås - [i retning bort?] - så forsvinder objektet.

Bjarke: I første omgang, er dette rigtigt, at et objekt, der flyver bort med lysets hastighed, ikke evner at sende bølger bagud. Der vil dog (mit gæt) med tidsforsinkelse ankomme skygger af bølger, fra turbulens omkring objektet. At det er sådan, bygger jeg på bølgers opførsel i al almindelighed.

Denne fysiske simulering af bølger (streamet video) er god at betragte, jeg har før anbefalet det:
(filmen indledes med en kort reklame)
http://www.wired.com/wiredscience/2009/08/...

Ingeniørens wannabe-paradigmeskiftere er vist ikke kun et lokalt fænomen:

http://www.xkcd.com/675/

Husk at tjekke mouseover-teksten! Den er sjov!

Ingeniørens wannabe-paradigmeskiftere er vist ikke kun et lokalt fænomen:

Mouseover-teksterne er kun sjove for fageksperter. Fageksperter har behov for at le af sådant, fordi de er dødtrætte af at føle sig plaget af novicer, en træthed som jeg har mødt alle vegne i mine jobs, som anklager imod mig. Trætheden er cirka 50 procent berettiget. Enhver fagekspert ved alt om sit fag og samtidig kun meget lidt om andre fagfelter. Enhver fagekspert behøver at levere sin viden og sine tjenesteydelser til andre fagområder, og ingen af disse mange fageksperter har tid og viden nok til at være den instans der sammenfletter. Derfor er der behov for et mellemled, måske en forhandler, måske en koordinator, måske en systemmæssig leder, måske en leder af protokoller, måske en leder af pengeindsamling, måske blot en leder af fælles kulturelle værdier, og disse mellemagtige mennesker er novicer på samtlige fagområder som skal sammenflettes. Dette giver gnidninger som kindtænder imod hinanden, en proces der kræver megen blød og elastisk mørtel, for at det lykkes, for ellers går fagområder i strejke, nægter at deltage. Undervejs i disse processer, bliver der altid afsløret huller i fageksperternes viden om andre fageksperters viden, fejlviden som hidtil har været en usynlig hæmsko i fageksperters eget udviklingsarbejde, randområderne, ikke nødvendigvis et problem inden for fageksperternes eget fagområde, men ofte et problem for brugbarheden af deres viden i andre fagområder, tabte muligheder. Dette er ingen skam for nogen som helst, fordi sådan er det bare i hele verden af naturlige grunde. Novicer, der spørger ind til fageksperters områder, er hver gang en chance for at små bidder af fagekspertens viden vil havne hos helt andre arter af fageksperter, en formidling der kan forbedre alle fageksperternes fælles arbejde imod et mål, og det kan samtidig risikere at spilde alles tid og skabe irritation af forvirring, altså et behov for en balance. At der bliver diskueret alt her hos Ingeniøren, er en vigtig læreproces for alle der deltager, at lære at tænke, at lære at analysere, at lære at sammenbygge andres viden, at lære at mistro dubiøs viden, at lære at anvende fantasi, og så videre. Resultaterne deraf, kan blive til almene evner som individer kan anvende på en helt anderledes seriøs måde i jobs og i forskning. Her hos Ingeniøren foregår det sådant set blot for sjov, uden ansvar, løsagtige gangarter på stylter på isflager af ukendt tykkelse og uden krav om kompas.

Jamen Lars, hvad betyder fx det her [quote]Sætter vi frekvensen for lysfrekveserne lig med de absolutte spektralfrekvenser vi har her på Jorden, vil vi pludselig opdage, at tidsforskydningen er lig = 0 i det observerede lys.

[/quote]

Berndt,

fint nok, at du ikke forstår, men jeg skal forsøge at skære det ud i pap.

De fjerne objekters lys er rødforskudt og Supernovaers eksplosioner ser tilsyneladende ud som om at de foregår langsommere når de er længere væk.

Rødforskydningen er et andet ord for frekvensforskydning af lyset (forskydning af lysets spektrum) - men det ved du jo - og når frekvensen er forskudt, vil det vi ser i observationerne også se ud til at vare længere jo længere væk fra at lyset kommer, fordi det er mere rødforskudt, jo længere væk fra det kommer.

Havde vi mulighed for at optage lyset på en sådan måde, at når vi fremviste filmen med en højere hastighed, at så ville lysfrekvensen også ændre sig (jeg ved godt, at det ikke er muligt i dag), så ville tidsforløbet være ens for alle ens fænomener, når frekvenserne af lyset er ens, ligegyldig hvor lang væk fra, at lyset er kommet.

Derfor er de tider der måles i observationerne netop relative og derfor fint kan være forskellige, fordi rødforskydningen er forskellig. Men sættes frekvenserne af lyset således at de er ens og sammenfaldne, da vil tiden være ens for alle fænomener der forventes at have samme tidsforløb. Som eksempelvis Supernovaers eksplosioner.

Er dit mararidt ved at være til ende?

Hvis ikke, ville det så ikke være på tide at vågne op.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Hej Lars Falder lydens hastighed også når frekvensen ændres? Mig bekendt så ankommer lyde der startes samtigt også samtidigt. Uanset frekvens. Kan eftervises med et flygel. Omvendt så skulle violinerne spille en takt langsommere end kontrabassserne for at lydene nåede tilhøreren samtidigt :-) Ligesådan er det med lyset, hvor frekvensen angiver retningen på bevægelsen og indtil et objekt opnår lysets hastighed væk fra os, kan det iagtages. Lysfrekvensen er er blevet langsommere,rødforskudt men lyshastigheden er den samme. Når lysets hastighed opnås så forsvinder objektet.

Fuldstændig rigtigt, men bevæger orkesteret sig væk fra tilhørerne, vil de bagerste musikere komme et hanefjed bagud med takten, i forholdet til dem foran i orkesteret, som eksempelvis førsteviolinisten, der normalt sidder allerforrest i orkesteret. De forskellige musikinstrumenter vil spille på forskellige tider og musikstykket vil komme til at lyde fuldstændig frygteligt for tilhørerne, mens at musikstykket for orkesterets musikere og dirigenten vil lyde perfekt.

Det hele handler om, hvor man befinder sig i forholdet til det bevægende orkester (universelle objekter).

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Tidsforløbet er da ens. Tiden ændrer da sig ikke. Det rødforskydningen viser er en bevægelse og ikke et tidsforløb.

Det der generer dig tror jeg, er at hvis et opjekt bevæger sig meget tæt på lysets hastighed væk fra dig, så vil der for dig være en forskel på start og stop på en hændelse sammenholdt med den samme hændelse som du observerede fra et stillestående objekt. Men tidsmæssiget er hændelsen tidmæssigt ens.
Meddelelsen om hændelsens slut er bare længere tid om at nå tilbage dig på grund af den afstandsforøgelse oblektet har foretaget i hændelsenstidsrummmet og du har da ret i at denne tidsforskel kan måles.

Det var da det der gjorde at Ole Rømer opdagede at lyset havde en hastighed, fordi IO ikke dukkede op på det tidspunkt han forventede at det skete.

Dette er hvorfor lysets hastighed har den hastighed som den har.. med en simpel ligning.

c=∛∆V/∆t
Edit: En eller anden fejl.. så den må læses her: http://www.wolframalpha.com/input/?i=c%3D+...

Kan sige at det har noget med kvanta af gøre :)

Nøgleord: Virtuelt, digitalt, information.

Prøv at tænk til hvordan dette kan fungere! :)

Tja Bjarke, her er det for en gangs skyld at Lars udtrykker sig forståeligt, eller også har han læst hvad jeg altid har sagt og skrevet. Hvis vi kendte gennemsnitstætheden af universet nøjagtigt, så ville det være muligt at afstands-bestemme en sol meget nøjagtigt. Desværre er det en umulig opgave at bestemme universets gennemsnitlige tæthed. En anden mulighed ville ære at flyve en million lysår ud og sende en bekendt bølgelængde, desværre ligeså umuligt at udføre...

Men rødforskydningen i universets lys skyldes de samme effekter der er skyld i GPS signalernes rødforskydning... nemlig gravitationen.

Så Lars, for en enkelt gangs skyldt, tommel op for dine argumenter.

Berndt

Du har ret Berndt

Det er bare svært at kommentere Larses indlæg når det udgives mens man skriver. På dette sted kan man sagtens forledes til at tro at lyset har forskellige hastigheder alt hvad klokken viser :-)

På dette sted kan man sagtens forledes til at tro at lyset har forskellige hastigheder alt hvad klokken viser :-)

...ja, men det kan man også Bjarke, når man læser den officielle fysik... man få endda indtryk af at vi er styret af tidsmaskineguder (jfr Holger Vindmølle)... :o)

Tja Bjarke, her er det for en gangs skyld at Lars udtrykker sig forståeligt, eller også har han læst hvad jeg altid har sagt og skrevet. Hvis vi kendte gennemsnitstætheden af universet nøjagtigt, så ville det være muligt at afstands-bestemme en sol meget nøjagtigt. Desværre er det en umulig opgave at bestemme universets gennemsnitlige tæthed. En anden mulighed ville ære at flyve en million lysår ud og sende en bekendt bølgelængde, desværre ligeså umuligt at udføre... Men rødforskydningen i universets lys skyldes de samme effekter der er skyld i GPS signalernes rødforskydning... nemlig gravitationen. Så Lars, for en enkelt gangs skyldt, tommel op for dine argumenter. Berndt

Hej Berndt,

Tak for dit "tommel op", men at GPS signalernes rødforskydning og de fjerne objekters lys' rødforskydning er den samme effekt, det kan jeg aldeles ikke gå med til.

De fjerne objekter befinder sig ikke i en bevægelse væk fra os og med større hastighed jo længere væk fra os de er (det ekspanderende rum - Big Bang modellen) og ej heller i en universel gravitationel påvirkning (din GPS effekt).

Men hvad sker der egentlig i den elektromagnetiske stråling?

Der sker det, at de elektriske og magnetiske felter kontinuerligt opbygger hinanden. Det vi i fysiktimen lærte som værende induktion og induktion mellem de elektriske og magnetiske felter koster energi, dog ikke meget, men energi koster det.

Hvorfra får den elektromagnetiske stråling energien?

Selvfølgelig fra sig selv. Det er derfor at lyset bliver mere og mere rødforskudt jo længere det har bevæget sig væk fra sit udgangspunkt. Her behøves der hverken en bevægelse af lysgiver eller en gravitationel påvirkning for at frembringe en rødforskydning. Denne rødforskydning sker med en eksponentiel forøgning, hvorved der sker en acceleration af rødforskydning jo længere væk fra os objekterne befinder sig.

Denne accelererende rødforskydning er videnskabens folk vilde med at finde årsagen til, bare løsningen holdes inden for BB modellens verdensbillede med et ekspanderende universelt rum. Derfor vil BB modellens tilhængere ikke acceptere, at lyset selv er årsag til rødforskydningen.

Det er selvfølgelig ikke en videnskabelig dokumenteret påstand jeg her er kommet med, men det kunne da være på sin plads, om ikke man fra videnskabeligt hold, prøvede at forholde sig til lysets eller den elektromagnetiske strålings egen indre induktion og om hvorfra strålingen får energien til induktionen.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

En fysiklektor fortalte om svenske forsøg tilbage i 60´erne, hvor man kunne konstatere samme lyshastighed fra partikler der henholdsvis var i hvile samt var i bevægelse. Lyshastigheden blev ikke påvirket, men til gengæld blev lyset rød/blå forskudt, sådan som det teoretiske forlæg forudsagde.
Lysets rødforskydning kan have flere forskellige årsager, skriver fysikerne; ovenstående fra Lars og andre er for vagt formuleret for en kommentar, men i lever nok lykkeligt uden.
Den astronomiske rødforskydning; Hubble var ikke begejstret for at blive taget til indtægt for den astronomiske rødforskydning, og skriver at andre forklaringer er ønsket inden "vi bevæger os ind i drømmenes riger".

Det er egentlig nogle kommentarer, men indlæggene er blevet så lange, så jeg laver et nyt.

Med hensyn til diverse teorier, så har jeg det fint med, at de kan observeres, evt. efterprøves, og opstille modeller.

Der hvor filmen knækker (for mig) er, når man bliver nødt til at inddrage fiktive begreber for at få modellerne til at passe.

Ikke at man slet ikke kan inddrage fiktive begreber, men så brurde det være det mindste led i en ligning.

Når man snakker om dark energi og dark matter er det jo ikke 0,01%, men vistnok 50-75%, og så hænger terorien slet ikke sammen i min verden.

Det 'ukendte' er jo langt størstedelen, så vores fysiske observationer er undtagelsen og ikke reglen.

Med hensyn til min teori om 'mørkt stof', der blot er restprodukter, så vil størstedelen af det afblæste materiale bestå af lette grundstoffer, og vil dermed ikke kunne observeres.

Tænk på vort eget solsystem, hvor langt størstedelen af den indsamlede masse ligger i solen.

Hvis man udregner en total massefordeling af vort solsystem, over de forskellige grundstoffer, så vil jeg gætte på, at 'mørkt stof' har samme gennemsnitlige fordeling.

Ok, og så brugte jeg ordet 'vild spekulation' - lidt provokerende, men det kan jeg godt finde på :-)

Jeg er med på, at vi formentlig kan dissekere sammensætningen af vor egen sol.

Men vores sol er lille og ny, og har formentlig ikke nået fasen med de tungere grundstoffer i kernen.

Når jeg påstår vi ikke kender lagene, så hentyder jeg til langt større og ældre stjerner, hvor vi kun kan observere de spektre, der udsendes fra de ydre lag.

Det undrer mig i øvrigt, at man hårdnakken påstår at fusionen ender med jern, for 'det kræver jo energi'.

Ja, gu gør det så, men hvis vi sammenligner en brintbombe med en atombombe, er vi så ikke enige om, at fusionsenergien er ca. 1000 gange større en fissionsenergien ?

Der skal ikke bruges ret mange % af den omkringliggende enegi til at fusionere tungere grundstoffer en jern.

Derudover er det jo ikke nok at tænke på temperatur alene, der er også trykket.

Jeg kan ikke forstå, at man kan forestille sig grundstoffer som gølge af en berigelse af neutroner/protoner, men man kan samtidig ikke forestille sig denne berigelse sker i kernen.

Hvad er forskellen?

Og hvis det er neutroner fra eksplosionen, hvor skulle de komme fra?

Jeg forestiller mig, at neutroner fra en eksplosion vil have langt større udbredelseshastighed end stofferne, og dermed foran stofferne, og ikke noget der kommer til senere.

I er velkommen til at kalde mig amatør eller leif lalleglad, men jeg vil satdig påpege, at det er intet i min teori, der invaliderer nogle eksisterende observationer.

Det eneste jeg gør op med er:
* 'Mørkt stof', hvor jeg prøver at give en naturlig forklaring.
Mht. observationer, kunn edet jo passende forklare baggrundsstrålingen, som kunne udstråles af det omkringliggende rest materiale.
Mht. kommende observationer, så bliver det spændende (synes jeg) at se hvad det nye teleskop finder.
http://ing.dk/artikel/104920-nasas-infraro...

Det forventes at Wise vil kunne finde omkring 100.000 nye asteroide i ateroidebæltet og flere hundrede nær-jordenobjekter.

Ja - det er jo helt i overensstemmelse med min teori, og jeg vil også forvente, at de vil finde mange flere objekter, hvis man kan se 'mørke' objekter - helst uden for Oort skyen.

Det andet jeg gør op med er:
* Rødforskydning.
Dette har intet (udelukkende) med alder og afstand at gøre, men er den indbyrdes hastighed mellem observatør (os) og genstanden.

Hvis man fælger 'fyrværkeri modellen', så er der intet til hinder for, at de mest rødforskudte objekter har samme alder som os, men blot ligger på den modsat rettede hastighedsvektor.

Og det sidste, som egentlig godt kan indpasses i min teori:
* Sorte huller.
Her kan jeg herller ikke forstå, at man ikke kan forestille sig meget tunge grundstoffer, som er restproduktet i meget store stjerner.

Først vil jeg stille spørgsmålet:
Har vi besluttet det definetive endepunkt af det periodiske system, blot fordi vi ikke er i stand til at skabe tungere stoffer?

Dernæst vil jeg spørge:
Hvad er behovet for at indføre en forklaring om at 'lys ikke kan undslippe'?
Og
Hvilke observationer kan ikke forklares med, at det blot er et )stort) tungt sort objekt, der ikke udsender lys.

Hvis du smider en sortmalet jernkugle ud i rummet, vil den jo heller ikke udsende lys.

Det er min teori, og jeg er tilfreds, så kan man for min skyld godt fortsætte med at finde mystiske forklaringer.

Mht. lys og udbredelseshastighed, så er jeg enig i betragtningerne om, at lys er bølgebevægelser i 'noget', som vacuum består af.

Spørgsmålet er så om dette 'noget' er i hvile totalt set, eller om dette 'noget' følger iagttageren, og dermed opfattes som om hastigheden er konstant i forhold til iagttageren.

Jeg synes det er skønt at teoretisk fysik er så demokratisk at alle kan være med..

Meget passende: http://xkcd.com/675/ :)

Når man snakker om dark energi og dark matter er det jo ikke 0,01%, men vistnok 50-75%, og så hænger terorien slet ikke sammen i min verden.

Helt rigtigt, dark matter er i størrelsesordenen 25 % og dark energy i omegnen af 70% ifølge de nuværende modeller. DM er der i min optik god grund til at tro på, da det på glimrende vis forklarer observationer foretaget indenfor astronomien, som eksempelvis rotationskurver i galakser, gravitationel lensing, anisotropier i mikrobølgebaggrunden og dennes spektrum og strukturdannelsen i universet. Og synes ikke at det er utænkeligt at der er stof i universet vi endnu ikke kan observere. Det samme var jo tilfældet for elementarpartikler/antipartikler. Det tog trods alt et stykke tid fra at de var forudsagt til de blev observeret eksperimentelt. Hvorfor skulle det være anderledes her?

Dark energy lugter lidt mere af noget man har opfundet "for at få det til at passe". Der er vist de færreste der er uenige i at det ikke er en tilfredsstillende forklaring. Dette vil givet føre til en modifikation af gravitationsloven, alt andet ville være en overraskelse ville jeg synes.

Med hensyn til min teori om 'mørkt stof', der blot er restprodukter, så vil størstedelen af det afblæste materiale bestå af lette grundstoffer, og vil dermed ikke kunne observeres.

Nu kan lette grundstoffer jo altså også sagtens observeres, da disse også udsender lys/stråling hvis de bliver eksiteret på en eller anden måde, tænk bare på de flotte billeder af stjernetågerne. Her er det primært brint der lyser og meget lettere end det bliver det ikke. :-)

Når jeg påstår vi ikke kender lagene, så hentyder jeg til langt større og ældre stjerner, hvor vi kun kan observere de spektre, der udsendes fra de ydre lag.

Det samme er gældende for solen. Vi ser kun lys der udsendes fra overfladen og gennem atmosfæren, da solen (og andre stjerner) bliver uigennemsigtige længere nede. Grunden til den detaljerede viden om solen kommer fra at vi kan observere den i langt bedre opløsning end andre stjerner, ikke at vi kan se "dybere" ned i den. Det er grunden til at vi har en rimelig idé om opbygningen, da vi f.eks. kan observere langt flere svingningsfrekvenser i Solen end andre stjerner.

Der skal ikke bruges ret mange % af den omkringliggende enegi til at fusionere tungere grundstoffer en jern. Derudover er det jo ikke nok at tænke på temperatur alene, der er også trykket.

Trykket i kernen kommer fra de ydre dele af stjernen falder ind mod centrum. Skal stjernen undgå at denne proces løber løbsk og dermed føre til kollaps skal den således på en eller anden måde levere et modtryk. Dette modtryk kommer fra den energi der dannes ved fusion af lette grundstoffer til tungere, så længe dette giver et energioverskud (op til fusion af jern). Dette energioverskud sørger for at balancere trykket fra det indfaldende materiale, så stjernen er stabil, altså i såkaldt hydrostatisk ligevægt. Det er korrekt at man ville kunne fusionere til tungere grundstoffer end jern ved at tilføre energi, men så er stjernen ikke længere i ligevægt, da man nu mindsker det udadrettede tryk som afholder stjernen fra at kollapse. Så stjernen vinder ikke noget rent energimæssigt ved at fusionere jern, tværtimod.

Og hvis det er neutroner fra eksplosionen, hvor skulle de komme fra?

Neutronerne fra eksplosionen kommer fra lagene lige omkring kernen. Kernen i en supernova-eksplosion bliver afkølet ved at udsende (anti)neutrinoer (ifølge modeller). Selvom neutrinoer vekselvirker meget svagt, er tætheden så stor at processen: antineutrino + proton --> neutron + elektron kan forløbe og der bliver derved dannet en stor mængde neutroner i lagene omkring kernen. Neutronerne kan også blive dannet før eksplosionen i processen 13^C+He-kerne --> 16^O + n, så der er rig mulighed for at de kan blive dannet på forskellig vis.

Jeg forestiller mig, at neutroner fra en eksplosion vil have langt større udbredelseshastighed end stofferne, og dermed _foran_ stofferne, og ikke noget der kommer til senere.

Eftersom neutronerne dannes i de indre dele, vil de også være i de inderste dele når eksplosionen starter. Skal de "komme foran" skal de først passere ud gennem alt det indfaldende materiale, der trods alt stadig har en vis tæthed. En del af dem vil givetvis gøre dette, men en stor del vil også kunne reagere med det stof neutronerne passerer igennem og derved producere tungere grundstoffer.

Først vil jeg stille spørgsmålet: Har vi besluttet det definetive endepunkt af det periodiske system, blot fordi vi ikke er i stand til at skabe tungere stoffer?

Jeg tror bestemt ikke at de periodiske system er lukket. Et argument mod supertunge grundstoffer i stjerner kunne være at alle de kunstigt skabte grundstoffer med store massetal er ustabile og har en meget kort halveringstid. Skulle disse blive dannet i meget tunge stjerner (hvilket ikke kan udelukkes), ville de henfalde til lettere grundstoffer meget hurtigt ville jeg mene.

Dernæst vil jeg spørge: Hvad er behovet for at indføre en forklaring om at 'lys ikke kan undslippe'?

Forklaringen om at lys ikke kan undslippe kommer fra antagelsen om at lyshastigheden i vacuum er c og at det er den højst opnåelige hastighed. Hvis man sætter sig ned og studerer relativitetsteori bevæger lys sig på såkaldte nul-geodæter, altså den bane lys følger. Et sort hul har så stor masse at krumningen af rummet omkring det bliver så stor at alle nul-geodæter indenfor den såkaldte begivenhedshorisont rammer tilbage i det sorte hul selv. Så lys der bevæger sig væk fra et sort hul, inden for horisonten, vil uværligt ende tilbage i samme punkt. Skulle lyset undslippe, ville det kræve at det bevægede sig med en hastighed større end c, hvilket bryder den oprindelige antagelse. Så det er ikke et "behov" at indføre den forklaring, snarere noget der falder ud af matematikken/geometrien bag.

Hvis du smider en sortmalet jernkugle ud i rummet, vil den jo heller ikke udsende lys.

Det er korrekt. Et argument mod at sorte huller kunne være eksempelvis en stor jernkugle der ikke udsender lys ville være størrelsen af et sådant objekt. Var dette tilfældet ville det massive legeme der er i midten af mælkevejen have en radius på ca. 4.510^13m hvilket man skulle mene ville være til at få øje på, specielt når observationer har sat objektet størrelse til at være mindre end 2,210^11m i radius. :-)

"Det nytter heller ikke, at finde svaret på værdien for lysets hastighed af andre omveje. Af Maxwells ligninger fremgår det, at lysets hastighed afhænger af de magnetiske og elektriske egenskaber af det materiale, som lyset udbreder sig. Er ’materialet’ vakuum fører spørgsmålet om lysets hastighed således frem til et spørgsmål om, hvorfor vakuum har de elektriske og magnetiske egenskaber, som det endnu en gang er? Det kan der heller ikke gives noget svar på. "

Står der i oplægget. Kunne det ikke være fordi et parallelt univers er bærer af elektriske og magnetiske egenskaber. De to universer vil så være afhængige af hinanden og der vil ikke kunne eksistere elektriske eller magnetiske fungtioner i vores direkte synlige univers, da det andet univers ikke har synligt materiale. lol

...ja, eller også skyldes det at Humpty Dumpdy er faldet fra muren, han kan nemlig ikke sættes sammen igen...

Kim
Det er vist ovenikøbet en kvindelig dansk forsker der har gjort c "ukonstant" under påvirkning af ekstrem kulde.
"Hvad har skabt lysets hastighed ??
Lyset opnår samme hastighed c hver eneste gang vi aktiverer processen under de samme betingelser.
Ændres ursuppemassens konsistens ved hjæp af udtynding , temperaturstigninger- , eller fald vil jeg mene man ud fra det førstnævnte eksperiments bevis kan antage c ikke under alle omstændigheder er konstant .

Hej Iver,
At lysets hastighed er konstant gælder kun i vakuum. Lyset er f.eks. langsommere i glas eller andre materialer og Prof. Lene Hau har rigtigt nok kunne bremse lyset helt. Men lysets hastighed i vakuum er stadig konstant.

Hej Iver, At lysets hastighed er konstant gælder kun i vakuum. Lyset er f.eks. langsommere i glas eller andre materialer og Prof. Lene Hau har rigtigt nok kunne bremse lyset helt. Men lysets hastighed i vakuum er stadig konstant.

Hej Jens,

Har lyset en konstant hastighed i vakuum, er vakuum blevet det man for mange årtier siden fik dokumentation for ikke eksisterer, en lysæter.

Derfor kan lyset ikke have en konstant hastighed i vakuum, fordi Jorden netop ikke selv har en konstant hastighed i vakuum. For havde Jorden det, ville lysets hastighed netop være 'c' ved alle forhold på Jorden, men Jordens hastighed er ikke konstant i vakuum. Jorden har jo forskellige hastigheder i dens elliptiske bane rundt om Solen og kan derfor ikke have en konstant hastighed i vakuum.

Lyset kan derfor ikke have en konstant hastighed i vakuum, men kun i forholdet til en lysgiver og en iagttager, hvor begge parter ej heller har en konstant hastighed i vakuum, for da ville de ikke kunne have forskellige hastigheder i forholdet til hinanden.

Lyset kan derimod have en konstant hastighed i forholdet til et medie, hvori den elektromagnetiske stråling forplanter sig og her er det bedste bud, det gravitationelle kraftfelt, der er konstateret fra al stofmasse.

Al lys udgår fra en stofmasse og derfor kan det være logisk, at den elektromagnetiske stråling forplanter sig i det gravitationelle kraftfelt der udgår fra stofmassen.

Den elektromagnetiske stråling vil udover at stråle væk fra en stofmasse også tilgå (indstråle til) en stofmasse, når den registreres, hvorfor det også vil være logisk, at den elektromagnetiske stråling forplanter sig i det gravitationelle kraftfelt der udgår fra den stofmasse strålingen tilgår.

Glem alt om at lyset bevæger sig i vakuum og tilligemed at have en konstant hastighed i vakuum. Det kan ikke lade sig gøre.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Hej Ivar

Under de samme fysiske betingelser, er lyshastigheden konstant. (Der forudsættes et homogent lysmedie).
Der findes utallige eks. på en mindre lyshastighed end c (vacuum-hastigheden), men ingen eks. på en ukonstant lyshastighed.
Hvis Lene gentager sit forsøg, fås samme - lavere - konstante lyshastighed som ved sidste forsøg.
Ved et uhomogent medie eller acceleration, er lyshastigheden ukonstant.

Hej Lars,
Det lyder som om du siger at fordi jorden ikke har en konstant hastighed omkring solen, kan lys heller ikke have en konstant hastighed i "vakuum". Men dels følger de jo ikke same bane, og dels ville det være synd på den måde at sammenligne to så fysisk forskellige objekter.
Og lysets hastighed er jo konstant på jorden, medmindre man måler dets hastighed i forskellige materialer, men det har jo ikke noget med tyngdekraft at gøre. Michelson-Morley eksperimentet viste jo netop at lys bevæger sig med samme hastighed uanset bevægelsesretning.
Hastigheden afhænger jo i øvrigt også af hvilken tid man måler, men da man måler samme lyshastighed uafhængigt af gravitationen er det jo mere logisk at ændre tiden.

Trykket i kernen kommer fra de ydre dele af stjernen falder ind mod centrum. Skal stjernen undgå at denne proces løber løbsk og dermed føre til kollaps skal den således på en eller anden måde levere et modtryk.

Den forstår jeg ikke rigtig.
Skulle man ikke mene, at de forskellige lag af stoffer er så 'massive', at de ikke kan komprimeres yderligere ?

Det vil jeg tro, og jeg kan ikke rigtig se noget behov for at operere med 'kollaps'.

Jeg har søgt lidt, og samlet nogle noter, bla. om hvide dværge.

Her fremgår det, at man ikke kan måle størrelsen af objektet, men anslår en radius ud fra lyset, som er udledt af temperaturen - sammenholdt med massen.

Her sætter man åbenbart (mere eller mindre) lighedstegn mellem temperatur og massfylde, og får dermed disse små størrelser.

Hvis man i stedet antager, at en hvid dværg er en stjerne, der har ophobet fissionerbart materiale, og når den 'løber tør' for fusionerbart brændstof - overgår til videre 'forbrænding' vha. fissionsprocesserne, så har vi en naturlig forklaring på de f.eks. 1,2 mio grader, der snakkes om.

En søgning på fissionsprocesserne fortæller, at man kan nå op på 10 mio grader.

Dermed er en hvis dværg ikke noget, der 'kollapser', men en naturlig videreudvikling af stjernen.

Mht. de sorte huller, så har jeg ikke noget problem med at forestille mig der er superkompakt materiale - eller supertungt grundstof, men derfra og til at tænke på nærmest uendelig lille udbredelse synes jeg der er et stykke vej.

Vi skal huske, at gravitational lens effekten også sker ved almindelige objekter.

Ad Dark matter.
Jo - hvis vi holder os til min model, så vil der eksistere restprodukter fra en supernova i en kugleform omkring det oprindelige centrum.

Her må vi antage at materialesammensætningen er nogenlunde homogen, og hvis vi tager udgangspunkt i vort solsystem, ligger solen med 73% brint og 24% helium - og det næsten al masse i vort system.

Dvs. det mørke stof vil stort set bestå af brint og helium, men spredt over hele sfæren.

Det er det jeg mener med vi ikke 'kan' observere det - altså at det er så spedt, og udsender så lidt lys, at vi ikke 'opdager det.

Jo, jeg nyder også billeder af stjernetåger, men her forestiller jeg mig, at det er brint,helium+det løse, der er ved at samle sig til en stjerne/solsystem dannelse.

Var dette tilfældet ville det massive legeme der er i midten af mælkevejen have en radius på ca. 4.5*10^13m hvilket man skulle mene ville være til at få øje på, specielt når observationer har sat objektet størrelse til at være mindre end 2,2*10^11m i radius. :-)

Jeg måtte lige tænke over denne her - hvor har du dine tal fra?

Jeg har prøvet at elaborere over et 'sort hul' på 1 mio solmasser, og eksempelvis bestående af stof, der har en massefylde på 1000*solens gennemsnitlige massefylde.

Her går vi en del ud over det kendte periodiske system, men ud fra det, så har jeg lavet følgende note i mit system:
[quote]Hvis vi antager, at et sort hul har en masse svarende til 1 million sole.

Så vil det med samme massefylde have en radiou på 100*solens.
dvs. 6.955 × 10^8 * 100 = 6.955 × 10^10.

MEN - forestiller vi os, at massefylden af dette kompakte stof er eks. 1000 større end solens gennemsnitlige massefylde,
så er rumfanget 10 gange mindre, så et sort hul med en million solmasser vil have enradius på:
6.955 × 10^9 m.
[/qoute]

Nu kan jeg se, at der er sat tal på rundt omkring, så jeg tror jeg vil forsøge at udregne en faktor for gennemsnitlig massefylde.

De tal jeg har fundet er 3,7+/-1,5 mio solmasser, og '14 million miles across'.

Jeg vender tilbage hvis jeg kan finde ud af det - det er trods alt 30+ år siden jeg studerede mat/fys:-)

jeg vender tilbage hvis jeg kan finde ud af det - det er trods alt 30+ år siden jeg studerede mat/fys:-)

Jeg tror jeg har fået sat noget op i et regneark her:
http://w-o-p-r.dk/downloads/black_holes.xls

Ud fra de tal jeg har kunnet finde om det sorte hul i mælkevejen, er det slet ikke ved siden af med de 1000 :-)
Jeg får solens gennemsnitlige massefylde til ~1,4, og det sorte hul til ~998, så forholdet er ~707.

Så det handler om at forestille sig et stof med denne massefylde, og det er ikke såå voldsomt stort endda, for jfr. wikipedia kender vi stoffer med massefylde > 20, så knap 50 gange 'tungere'.

Det er ikke utopi i min optik, når man tænker på hvilke tryk og temperaturer, der må være i disse 'hypernovaer'.

De atomer, der nu er på vej bort i høj fart, vil gruppere sig til ansamlinger af atomer, som efterhånden bliver komprimeret så meget, at klumperne antændes til nye stjerner

I min verden forestiller jeg mig ikke atomer, men 'klumper'.

Lidt ligesom man smider en dynamitstang i en granitblok.

'Klumperne' er sikkert flydende plasma eller lign, men humlen må være, at det ikke er en 100% homogen størrelse.

Disse klumper vil så tiltrække de omkringliggende gasskyer, og de største 'klumper' vil tiltrække så meget, at en ny stjerne kan antændes (solen).

Den består jo af 24% helium, så nogle reststoffer må der indgå.

De mindre 'klumper' tiltrækker også gasser, men ikke i samme forhold (pga størrelsen), så de ender med at være mere eller mindre 'gasløse' planeter/måner/asteroider.

Jupiter f.eks. må have været en så stor klump fra starten, så den kunne samle uforholdsmæssigt mere gas end de mindre planeter.

Hej Stig,
Der er mange ting i dine seneste indlæg der strider mod den viden vi har, både for hvad vi ser i universet (inkl på atomar skala) og hvad der fysisk kan lade sig gøre.
Hvad angår størrelsen på hvide dværge er der så vidt jeg ved ikke noget i vejen for at lave sådan en måling (se evt. http://adsabs.harvard.edu/abs/1979ApJ...22... ).

Og ang. kerneprocesserne i stjernerne lyder det som om du mener at fission overtager fusion efter jern. Men fission opdeler jo grundstoffer i mindre grundstoffer, dvs. fusion giver tungere stoffer, fission giver lettere stoffer. Derfor kan fission ikke overtage for fusion, da jern heller ikke kan spaltes uden energitab.

Hej Lars, Det lyder som om du siger at fordi jorden ikke har en konstant hastighed omkring solen, kan lys heller ikke have en konstant hastighed i "vakuum". Men dels følger de jo ikke same bane, og dels ville det være synd på den måde at sammenligne to så fysisk forskellige objekter. Og lysets hastighed er jo konstant på jorden, medmindre man måler dets hastighed i forskellige materialer, men det har jo ikke noget med tyngdekraft at gøre. Michelson-Morley eksperimentet viste jo netop at lys bevæger sig med samme hastighed uanset bevægelsesretning.

Hej Jens,

Jeg siger, at Jorden har en ikke konstant hastighed i vakuum, fordi Jorden netop bevæger sig rundt om Solen i en elliptisk bane.

Når jeg siger, at lys ikke kan have en konstant hastighed i vakuum, er det netop på grund af Michelson-Morley eksperimentet, som jo klart viser, at der ikke findes en rumæter og vakuum må da betegnes som værende en rumæter, dersom lyset bevæger sig i vakuum. Du vil vel ikke påstå, at Jordens atmosfære er et rumvakuum?

Lyset har en konstant hastighed på Jorden, også det lys der kommer fra rummet, med mindre – som du selv skriver – man måler lysets hastighed i forskellige materialer. Det har jo netop med tyngdekraftfen at gøre, for Jordens tyngdekraftens kraftfelt er netop konstant ”i hvile” i forholdet til Jorden, hvorfor lysets hastighed også er konstant, især for det lys der kommer fra alle mulige retninger, ude fra rummet.

Når lyset bevæger sig i de forskellige materialer og derved får forskellige hastigheder, har det med tyngdekraftens kraftfelt at gøre, da tyngdekraftens kraftfelt ikke er ens i alle materialer.

Videnskaben har endnu ikke beskæftiget sig med målinger af tyngdekraftens kraftfelt i forskellige materialer, da disse er ganske små og ubetydelige for os mennesker og vores teknologiske apparater, men ikke ubetydeligt for lysets gang i materialerne.

En anden grund til at videnskaben ikke beskæftiger sig med tyngdekraftens kraftfelt, er ganske enkelt fordi videnskaben tror på Einsteins rumtidskrumning og dermed hans fornægtelse af tyngdekraftens kraftfelt. Men krumningen af rumtiden er ikke andet end et visuelt billede af, hvad tyngdekraftens kraftfelt gør ved stofmasser i det universelle rum.

Hastigheden afhænger jo i øvrigt også af hvilken tid man måler, men da man måler samme lyshastighed uafhængigt af gravitationen er det jo mere logisk at ændre tiden.

Når du måler lysets hastighed, måler du altid lysets hastighed ud fra det materiale det bevæger sig i. Som sagt ovenfor, så har forskellige materialer forskellige felter af tyngdekraft, som opstår ved atomernes måde at organisere sig på i materialet. Dette sker, fordi de elektriske og magnetiske felter i atomet indvirker på tyngdekraftens kraftfelt.

Men endnu engang må jeg gå forgæves, fordi videnskaben endnu ikke har gidet beskæftige sig med tyngdekraftens kraftfelt, som værende et kraftfelt på lige fod med de elektriske og magnetiske kraftfelter.

Først den dag, hvor videnskaben anerkender tyngdekraften som værende en kraft på lige fod med de andre naturkræfter, vil videnskaben få en langt mere forståelig standartmodel af universets fysik. Men så længe de fornægter tyngdekraften at få sæde ved siden af de andre naturkræfter, vil vi fortsat stå med et amputeret billede af den universelle natur.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Hvad angår størrelsen på hvide dværge

Jo, men jeg har søgt på nettet, og ikke fundet svar.
Det nærmeste jeg kan finde er:
http://en.wikipedia.org/wiki/White_dwarf
Jeg skal nok kigge på dit link, men indtil videre forholder jeg mig til følgende (fra mit lnk):

Since hotter bodies radiate more than colder ones, a star's surface brightness can be estimated from its effective surface temperature, and hence from its spectrum. If the star's distance is known, its overall luminosity can also be estimated. Comparison of the two figures yields the star's radius.

Ud fra det, kan jeg ikke udlede andet end at størrelsen er udledt af intensisteten(i mit link) af lyssstyrken.

Hvordan mener du man kan observere størrelsen af en hvid dværg?

Hej Stig, Der er mange ting i dine seneste indlæg der strider mod den viden vi har, både for hvad vi ser i universet (inkl på atomar skala) og hvad der fysisk kan lade sig gøre.

Nu ryger jeg nok over i den provokerende skala, men:
hvad er det, det strider mod viden, og hvad strider mod observationer?

Viden om processer i store tunge stjerner har vi i sagens natur intet af, da vi hverken kan genskabe samme temperaturer eller tryk.

På den atomare skala er jeg fuldt bevidst om, at vi ikke kan skabe (grund)stoffer ud over det periodiske system. men i min optik er det ikke det samme som det kan lade sig gøre under ekstreme tryk- og temperatur-forhold.

Jeg har spurgt før, og spørger igen:
"Har vi definitivt fundet det tungeste grundstof?"
ud fra forsøg med at berige tunge grundstoffer, og:
"Uagtet at disse forsøg resulterer i ustabile grundstoffer" , kan vi deraf slutte, at der på ingen måde eksisterer tungere grundstoffer som er stabile?

Det er jo ikke alt ud over jern, der er stabile/ustabile.

Men i forhold til udgangspunktet, så kunne det være rart hvis du kunne komme med en god forklaring på eks. hvide dværge.

[quote]Hvad angår størrelsen på hvide dværge

Jo, men jeg har søgt på nettet, og ikke fundet svar.
Det nærmeste jeg kan finde er:
http://en.wikipedia.org/wiki/White_dwarf
Jeg skal nok kigge på dit link, men indtil videre forholder jeg mig til følgende (fra mit lnk):

Since hotter bodies radiate more than colder ones, a star's surface brightness can be estimated from its effective surface temperature, and hence from its spectrum. If the star's distance is known, its overall luminosity can also be estimated. Comparison of the two figures yields the star's radius.

Ud fra det, kan jeg ikke udlede andet end at størrelsen er udledt af intensisteten(i mit link) af lyssstyrken.

Hvordan mener du man kan observere størrelsen af en hvid dværg?[/quote]
Ja, der var jeg desværre lidt for hurtig, artiklen jeg linkede til benytter også fotometri, altså lysstyrken, men den er måske stadig værd at læse for argumenterne for hvorfor det virker.
Man kan stadig godt lave en direkte måling af en hvid dværgs radius, men skal se om jeg kan finde et eksempel senere.
At hvide dværge eksistere er et spørgsmål om tryk, hvilket du jo også kan læse af wikipedia linket. Stjerner er jo dejligt simple på den måde at der kun er to retninger for kræfter man skal tage hensyn til: indadvendt og udadvendt, dvs. tyngdekraft mod alt andet. Altså det bliver et spørgsmål om hydrostatisk ligevægt.
Tyngdekraften kan sagtens blive stærkere end disse stoffer "kan klare", dvs. stærkere end den elektromagnetiske kraft der får atomer til at frastøde hinanden. Det der udligner tyngdekraften således at vi får dannet hvide dværge er Pauli princippet som siger at to elektroner ikke kan være samme "sted" omkring atomkernen.
En ret kort forklaring, men jeg har temmelig travlt i øjeblikket.

Ang. hvad der er muligt og umuligt, så er dannelsen af supertunge, ukendte grundstoffer ved fission umuligt, da som sagt fission spalter et tungt grundstof til to lettere grundstoffer. Og så er energien ved fission i sig selv ikke nok til at forhindre et kollaps i kernen pga. den voldsomme tyngdekraft. Hvorfor supertunge grundstoffer som du antager er umulige i sig selv skal der en atomfysiker til at forklare, det er ikke lige min stærke side :)
Og selv om vi rigtigtnok ikke kan teste stjerners kerne direkte, så har vi dog en ret solid viden om atomfysik og de naturlige grundstoffer.
Hvis jeg har glemt noget må jeg uddybe senere.

[quote]Trykket i kernen kommer fra de ydre dele af stjernen falder ind mod centrum. Skal stjernen undgå at denne proces løber løbsk og dermed føre til kollaps skal den således på en eller anden måde levere et modtryk.

Den forstår jeg ikke rigtig.
Skulle man ikke mene, at de forskellige lag af stoffer er så 'massive', at de ikke kan komprimeres yderligere ?

Det vil jeg tro, og jeg kan ikke rigtig se noget behov for at operere med 'kollaps'.

[/quote]

De forskellige lag i en stjerne kan sagtens komprimeres yderligere, det er primært det der driver opvarmningen i de indre dele af stjernerne så fusion kan foregå. Var de så massive som de overhovedet kunne blive ville der heller ikke være mulighed for eksempelvis konvektion af gas, som man ser på solen. Stjerner er jo ikke massive legemer.

Derfor er det også nødvendigt med en kraft til at balancere tyngdekraften, som Jens også skriver. Denne kommer som sagt fra energiproduktionen i de indre dele. Var dette ikke tilfældet ville alle stjerner trække sig sammen til det mest kompakte legeme der kunne laves af den oprindelige masse, det værende hvid dværg, neutronstjerne eller et sort hul.

Vi skal huske, at gravitational lens effekten også sker ved almindelige objekter.

Det er helt rigtigt, men her skal man huske at styrken af den lensing der foregår afhænger af den masse der virker som linse, så her haves et mål for massen af objektet, så meget tunge ting giver en kraftigere lensing end lette.

Dvs. det mørke stof vil stort set bestå af brint og helium, men spredt over hele sfæren. Det er det jeg mener med vi ikke 'kan' observere det - altså at det er så spedt, og udsender så lidt lys, at vi ikke 'opdager det.

Jeg vil stadig hævde at manglende observation af det spredte stof er problemet. Nuværende estimater af mængden af mørkt stof tilskriver det omkring 60% af alt stof i universet. De sidste 40 % er så fordelt mellem fotoner, alm. stof og neutrinoer. Jeg synes det virker mærkværdigt at vi kun ville kunne se en lille del af det stof der er i universet, hvis det hele bestod af alm. stof som vi kender det. 60% almindeligt stof vi ikke kan se er alligevel en hel del. Specielt når det primært er koncentreret omkring steder hvor der i forvejen er meget masse (galaksehobe og den slags).

[quote] Var dette tilfældet ville det massive legeme der er i midten af mælkevejen have en radius på ca. 4.5*10^13m hvilket man skulle mene ville være til at få øje på, specielt når observationer har sat objektet størrelse til at være mindre end 2,2*10^11m i radius. :-)

Jeg måtte lige tænke over denne her - hvor har du dine tal fra?
[/quote]

Gennemgik lige min udregning og der havde indsneget sig en dum fejl, beklager.
Det sorte hul i midten af mælkevejen vejer ~410^6 solmasser, (http://en.wikipedia.org/wiki/Sagittarius_A) hvilket er ca. det samme som 810^39 kg. Jerns gennemsnitlige massefylde er 0.008kg/cm^3. Rumfanget af objektet må således være (810^39kg)/0.008kg/cm^3 = 10^36m^3. Radius af dette objekt kan nu findes fra volumen af en kugle og bliver r=( (310^36m^3) / (4pi) )^(1/3)~6.2*10^11m.

Så det er der jeg har mine tal fra. Og det er ikke i uoverensstemmelse med en kugle af jern, må jeg indrømme. Jeg undskylder for den fadæse. Spørgsmålet er så om en kugle af denne størrelse og masse ville kunne opretholde et tryk udad der kan modsvare tyngdekraften indad. Dette er, i hvert fald iflg. artiklen fra wiki ikke muligt og objektet vil kollapse under sin egen vægt, da der ikke foregår nogen processer der producerer energi til at modsvare tyngdekraften, jfr. hydrostatisk ligevægt som også omtalt af Jens Riggelsen.

Hej alle!
Man kan på http://ing.dk/debat/120963 læse om en alternativ stjerne-model baseret på supertunge kerner (Makro-kerner) og grundstoffer dannet ved bl.a. fissions-processer.

Til Stig:
Jo, der kan meget vel eksistere stabile nukleon-systemer, som vi endnu ikke kender eller har lavet i laboratoriet.

Hilsen fra
Louis Nielsen

.

Hej alle!
Lysets hastighed afhænger af bl.a. Universets totale masse og dets udstrækning.

Læs mere på: http://ing.dk/debat/120966

Hilsen fra
Louis Nielsen

Det er helt rigtigt, men her skal man huske at styrken af den lensing der foregår afhænger af den masse der virker som linse, så her haves et mål for massen af objektet, så meget tunge ting giver en kraftigere lensing end lette.

Ja, det var også min pointe.

Det kan godt være jeg stiller nogle kritiske/tvivlsspørgsmål, men ellers får man jo ikke opklaret noget :-)

Jeg har ikke stillet spørgsmål om den samlede masse af et sort hul, men hvad det kan bestå af.

Mit 'problem' er, at tingene ikke rigtig hænger sammen selv om man 'ved' tingene.

Tag nu f.eks. 'vores' sorte hul.
Der ved man at massen er ca. 3 mio solmasser (ok, du skriver 4, men gennemsnittet af mine links giver ca 3.)

Samtidig ved man, at det er ca. 14 mio miles i diameter:
http://www.universetoday.com/guide-to-spac...

It's 26,000 light-years from Earth and Sgr A* is measured to be about 14 million miles across.

Da vi dermed kender rumfang og masse, kan vi udregne den gennemsnitlige massefylde, som jeg får til ca. 998 kg/m3.

Alligevel opererer man med massfylder på eks. 1,8 · 10^14
http://da.wikipedia.org/wiki/Massefylde#As...

Det er sådan nogle ting, der 'generer' mig - de ting hænger jo ikke sammen på tværs.

Med hensyn til Dark Matter, så var det bare et forslag, hvor jeg opererer 'almindeligt' stof, som egentlig også kunne være tungere (og mørke) stoffer fra en super/hypernova eksplosion.

Jeg ved ikke om jeg forstår denne her korrekt:
http://cerncourier.com/cws/article/cern/28892
men så vidt jeg kan udlede, så er Dark Matter nærmere 'klumper' i centre, og ikke som sådan spredt ud over universet.

The density of dark matter appears to increase towards the centre of the cluster in agreement with cold-dark-matter predictions.

Ad fusion og fission.

Det jeg forestiller mig er ikke en fusion og fission på samme tid.

Jeg tror jeg vil kalde det berigelse i stedet for, selv om jeg også betragter det som en fusion.

I meget store og tunge stjerner forestiller jeg mig, at der foregår en berigelsesprocess også til stoffer tungere end jern.

Nogle af disse stoffer vil også kunne fissionere, men så længe der er energi og tryk nok fra de ydre fusioner, holdes disse stoffer 'på plads', så der er tale om en latent fissionsenergi.

Stadig lidt ligesom overophedet vand holdes 'på plads'.

Når de ydre fusionsprocesser 'brænder ud', og ikke længere leverer nok energi&tryk til at holde de oparbejdede fissionsmaterialer 'på plads', så begynder selve fissionen at ske.

Det vil så ske udefra og ind, og det lys/udstråling vi nu ser er fra denne process.

Hvis man havde adgang til det rette udstyr og materiale, burde det vel være ret nemt at sammenligne lys/gamma/xray fra en atombombe med lys/gamma/xray fra en hvid dværg.

Her forestiller jeg mig, at vores periodiske system ikke stopper der hvor vi ser/kan skabe endnu tungere stoffer.

Endvidere ser jeg heller ingen grund til at antage, at jern er den ultimtive top på bindingsenergier.

Vi ved jo ikke hvilke stoffer (og egenskaber) der ligger længere ude.

Derfor antager jeg mindst 2 tungere stoffer længere ude.

Det ene, som jeg kalder supernovium er hyper fissionerbart, og kan ophobe en voldsom latent (og spontan) fissionsenergi.

Det er dette stof, der udløser en supernova, når fusionsprocessen 'brænder ud'.

Jeg synes det passer fint med, at små stjerner (der ikke kan danne almindelige fissionsstoffer) dør ud, større stjerner kan danne almindeligt fissionsmateriale og bliver til hvide dværge, og større stjerner kan danne 'supernovium', der udløser en supernova.

Det betyder, at alt det materiale der slynges ud blot vil være lettere end 'supernovium', og vil indeholde samtlige af vores kendte grundstoffer og isotoper i en eller anden fordeling.

Fortsætter vi nu størrelsen på stjernerne, kan der dannes endnu tungere stoffer end 'supernovium', det kalder jeg 'blackium'.
Det er dette stof jeg mener sorte huller er lavet af.

Da dette stof ligger i kernen, og dermed inden for 'supernovium' laget, vil denne kerne blive tilbage efter en supernova eksplosion.

Ud fra denne teori, vil de mindste supernovaer ikke have produceret 'blackium', og vil kun efterlade sig et stort tomrum i centrum.

Men jo større den oprindelige stjerne var, jo større bliver rest 'kernen' i form at et 'sort hul'.

Nu har vi fået sat tal på dette 'blackium', hvis observationerne af 'vores' sorte hul er korrekte.

Egenskaben er, at det er 'sort', så det udsender eller reflekterer ikke lys.
Endvidere har det en massefylde på 998.

Med disse egenskaber betyder det også at vi må revurdere begreber som 'kollaps' og den slags.

Denne massefylde må være noget nær det mest kompakte (da det er et sort hul), og massefylder af f.eks. hvide dværge og neutronstjerner må nødvendigvis være mindre en denne.

Derfor synes jeg det kunne være interessant om man rent faktisk kan måle størrelsen på en hvid dværg, for hvis målinger af masse/størrelse giver en større massefylde end et sort hul, så er der da slet ingenting, der hænger sammen.

Men i og med det også må være det mest kompakte stof, så medfører det også, at solen ikke kan 'kollapse' hvis der ikke er udadrettet energi til at modvirke trykket, så den forklaring holder heller ikke.

I denne forklaring er det ret essentielt, at observationer af størrelse og masse af 'vores' sorte hul er korrekte, så jeg vil nok prøve at Google lidt for at se om der er konsistens i disse data.

Massen er der nogenlunde enighed om, og linket jeg henviser til, taler om measured diameter.

Da vi dermed kender rumfang og masse, kan vi udregne den gennemsnitlige massefylde, som jeg får til ca. 998 kg/m3. Alligevel opererer man med massfylder på eks. 1,8 · 10^14 http://da.wikipedia.org/wiki/Massefylde#As...

Du regner med gennemsnitlig massefylde, men det dur jo slet ikke når man skal se på opbygningen af så store objekter. Massen i centrum vil jo blive presset sammen af al omkringliggende masse, og det giver altså et betragteligt tryk. Massefylden i solens kerne menes jo f.eks. at være 150 gange større end den gennemsnitlige massefylde. Og må vist også lige nævne at der er god grund til at tro at dette er rigtigt :)

[quote]The density of dark matter appears to increase towards the centre of the cluster in agreement with cold-dark-matter predictions.

[/quote]
De skriver her at dark matter densiteten øges nær store massecentre, men det er ikke det samme som at der ikke er mørkt stof udenom i resten af universet.

Ad fusion og fission.

Der kan rigtigt nok godt ske en "berigelse" i store stjerner som giver tungere grundstoffer, den såkaldte s-process. Men denne proces foregår ikke i kernen og stofferne derfra kommer ikke ind i kernen. Og så bliver der ikke skabt så mange tunge stoffer at deres masse bliver en betragtelig andel af stjernens. I øvrigt menes denne proces ikke at kunne danne de tungeste naturlige grundstoffer, f.eks. uran.
Det lyder som om du siger at det er ydre fusionsprocesser der holder "kernen" sammen, men det er jo lige omvendt. Tyngdekraften presser indad med en kraft der er rigelig til at stoffet i centrum bliver degenereret og evt. kan kollapse. Fusionen danner energi der giver et tryk som modvirker denne tyngdekraft.
Og igen, fission kan simpelthen ikke levere energi nok til at opretholde en massiv stjernes kerne når fusionen er stoppet.

Endvidere ser jeg heller ingen grund til at antage, at jern er den ultimtive top på bindingsenergier.

Det kan en atomfysiker sikkert fortælle dig alt om hvorfor det er tilfældet. Jeg mener det er noget med at protonernes frastødning i kernen bliver større end de kan bindes, en effekt der bliver kraftigere jo flere protoner.
Og bare en detalje, men det er nikkel der har højest bindingsenergi, men det er svært at danne nikkel via fusion.

Jeg kan ikke helt forstå hvorfor du ikke kan acceptere den viden vi har i dag, så måske ville det være nemmere at gå den vej. Der er jo ikke nogen grund til at have en helt ny teori medmindre den gamle ikke er god nok, så jeg går ud fra at du har problemer med de nuværende modeller.
Vil også lige smide et link som i dette tilfælde kan være relevant læsning: http://en.wikipedia.org/wiki/Ad_hoc_hypoth...

Hej Lars,
Jeg kan ikke se hvorfor du er så opsat på at lysbølger skal udbredes i et medium. Nu er vi jo blevet enige om at der ikke er nogen æter, så hvorfor kræve at lys udbredes i/"på" noget andet?

Nu må du rette mig hvis jeg tager fejl, men som jeg har forstået din teori er lysets hastighed bestemt af styrken på "tyngdekraftens kraftfelt", hvilket forklarer hvorfor den er konstant langs jordens overflade og andre ækvipotentialflader i "kraftfeltet". Hastigheden ændres med styrken på dette kraftfelt, således at lyset bevæger sig langsommere i stærke kraftfelter. Lysets hastighed vil dog stadig have samme værdi for en lokal observatør i dette kraftfelt på trods af at vi "ved" at dets hastighed har ændret sig. Dette er effektivt en ændring i tidens gang.
Men hvis tiden ændrer sig, hvorfor så også have lysets hastighed til at ændre sig? Hvis lysets hastighed bliver målt til det samme i alle tyngdefelter er det så ikke mest nærliggende at det ikke er lysets hastighed der ændrer sig, men kun tidens gang?

Jeg er heller ikke overbevist om at din teoris forklaring på at to observatøre med konstant - men forskellig - hastighed måler samme lyshastighed er bedre end relativitetsteoriens.

At du så tilskriver lysets langsommere hastighed i andre materialer til samme tyngdekraftfelt synes jeg er lidt inkonsistent, da der trods alt er tale om en meget lille tyngdekraft og en meget stor ændring i hastigheden. Dette ville være meget interessant i forhold til Lene Haus forsøg med at sænke farten på lyset til næsten 0.

-- Universet udvikler sig således, at lyshastigheden er konstant --
Lysets hastighed c er bestemt af Universets aktuelle udstrækning R og Universets alder T, idet der gælder:

(1) c = R/T

Universet udvikler sig således, at brøk-forholdet R/T holder sig konstant lig med c.

Hilsen fra
Louis Nielsen

@Lars,

Einstein forklarer ikke, hvorledes det er muligt for lyset at ændre hastighed mellem objektet og så os. Den forklaring har jeg derimod givet og som på fornuftig vis viser de verificerbare konsekvenser, ved hjælp af min forklaring.

hvorfor skulle han forklare noget så indlysende?
Et lyskvant der udsende fra et legeme, der bevæger sig i forhold til en iagttager på et andet legeme, ændrer ikke hastighed på noget tidspunkt - lys er en vekselvirkning mellem elektriske og megnetiske felter.
Det er umuligt at bestemme, hvilket himmellegeme, der bevæger sig med en en eller anden hastighed - i forhold til hvad?
Det eneste man kan sige noget sikkert om, er den den relative hastighed mellem kloderne. Den afsløres af lysets spektrum, hvor en rødforskydning viser at legemerne fjerner sig fra hinanden. Hvem der fjerner sig er i øvrigt ligegyldigt.
Forskydes spektret mod blåt nærmer legemerne sig hinanden - men hastigheden af de enkelte legemer er underordnet og lader sig ikke bestemme, dsa der mangler et referencepunkt.

Mvh. Per A. Hansen

@Stig,

Kernen i stjerner er jern - det er vild spekulation, men vi kan ikke tage materialeprøver. * Temperatur i kernen - igen vild spekulation, da vi ikke kan sætte et termometer på, og kan heller ikke måle den ad anden vej, da vi ikke kemder bestanddelene af de omkringliggende lag.

• nej der dannes ikke jern i stjerner, jern dannes ved at en udbrændt stjerne kollapser i en supernovaeksplosion ( egentlig implosion). Hvad fusionsenergien ikke kunne magte, lykkes for tyngdekræfterne.
  Men det kan da ikke afvises, at der er lidt jern i en stjerne, som stammer fra en anden stjernes død!
  Temperaturen inde i en stjerne kan ikke måles som du nævner, men den kan beregnes.

Mvh. Per A. Hansen

Når alt brinten er brugt op, fortsætter stjernen med at omdanne helium til kulstof, og derefter danner den hele tiden tungere og tungere grundstoffer, indtil den til sidst når til jern. Der er ikke mere energi at vinde ved at omdanne jern til tungere grundstoffer, og energiproduktionen i stjernens indre går derfor i stå for første gang i stjernens liv.

-- Lyshastigheden forener mikro- og makrofysik --
Lysets hastighed c forbinder Universets udstrækning R og den mindste fysiske afstand, kvante-længden r. Og ligeledes det største fysiske tidsinterval, Universets alder T, og det mindste fysiske tidsinterval, kvante-tiden t.

Læs mere på: http://ing.dk/debat/120986

Hilsen fra
Louis Nielsen

[quote]Einstein forklarer ikke, hvorledes det er muligt for lyset at ændre hastighed mellem objektet og så os. Den forklaring har jeg derimod givet og som på fornuftig vis viser de verificerbare konsekvenser, ved hjælp af min forklaring.

hvorfor skulle han forklare noget så indlysende?
Et lyskvant der udsende fra et legeme, der bevæger sig i forhold til en iagttager på et andet legeme, ændrer ikke hastighed på noget tidspunkt - lys er en vekselvirkning mellem elektriske og megnetiske felter.[/quote]
Hej Per,

Jeg forstår godt, at Einstein ikke har villet forklare lyshastighedens ændring i vakuum, for så ville han have fået et forklaringsproblem.

Vi kender lysets hastighed i vakuum (?). Når vi gør det, kender vi også vores egen hastighed i vakuum, for gjorde vi ikke det, kendte vi heller ikke lysets. Da lysets hastighed i vakuum er 'c' og lysets hastighed er 'c' på Jorden, må vores hastighed i vakuum være 0 km/s.

Da Jorden kredser om Solen og solsystemet kredser rundt i mælkevejen og mælkevejen kredser rundt i vor lokale galaksehob og vores lokale galaksehob farer afsted i vakuum, kan vores hastighed i vakuum ikke være 0 km/s.

Derfor kan lyset ikke bevæge sig i vakuum med en hastighed på 'c' eller mere rigtigt, lyset bevæger sig ikke i vakuum, men i et medie og mediet bevæger sig i vakuum. På den måde vil lyset altid have hastigheden 'c' i forholdet til iagttageren.

Da enhver iagttager er omsluttet af et tyngdefelt, der er ”i hvile” i forholdet til iagttageren, hvori lyset bevæger sig med hastigheden 'c', vil al lys have hastigheden 'c' i forholdet til iagttageren, ligegyldig hvilken hastighed iagttageren har på.

Forholder du dig til realiteterne, vil du erkende, at lyset ikke kan bevæge sig i vakuum, men udelukkende kun i et medie.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Derfor kan lyset ikke bevæge sig i vakuum med en hastighed på 'c' eller mere rigtigt, lyset bevæger sig ikke i vakuum, men i et medie og mediet bevæger sig i vakuum.

Aristoles' 5. element, æteren, har aldrig kunne bevises og været afvist videnskabeligt i et par hundrede år.

Din argumentation overbeviser ingen.

Massefylden i solens kerne menes jo f.eks. at være 150 gange større end den gennemsnitlige massefylde. Og må vist også lige nævne at der er god grund til at tro at dette er rigtigt :)

Ja, og det er jo netop et udtryk for, at solens kerne måske består af tungere grundstoffer end vi tror.

De skriver her at dark matter densiteten øges nær store massecentre, men det er ikke det samme som at der ikke er mørkt stof udenom i resten af universet.

Ja, men det betyder også (IMO) at koncentrationen af 'dark matter' ligger nær disse centre, og ikke spredt (homogent) ud over universet.

Så det ændrer noget på den procentuelle fordeling.

Der kan rigtigt nok godt ske en "berigelse" i store stjerner som giver tungere grundstoffer, den såkaldte s-process. Men denne proces foregår ikke i kernen og stofferne derfra kommer ikke ind i kernen. Og så bliver der ikke skabt så mange tunge stoffer at deres masse bliver en betragtelig andel af stjernens. I øvrigt menes denne proces ikke at kunne danne de tungeste naturlige grundstoffer, f.eks. uran.

Og det [b]ved[/b] vi fordi?
Bemærker ordvalget menes.

Fusionen danner energi der giver et tryk som modvirker denne tyngdekraft.

Og her mener man, at det er nødvendigt med et 'modtryk', hvorimod 'vores' sorte hul ikke har behov for samme mpdtryk, og ermed burde kolapse.

Jeg spørger: hvorfor mener man, at solen ville kollapse, hvorimod det sorte hul i mælkevejen ikke kollapser?

Og igen, fission kan simpelthen ikke levere energi nok til at opretholde en massiv stjernes kerne når fusionen er stoppet.

Her antager man igen, at en given masse vil 'kollapse', uagtet der intet bevis er for det.

Og bare en detalje, men det er nikkel der har højest bindingsenergi, men det er svært at danne nikkel via fusion.

Hermed postulerer du, at vores (kendte) periodiske system er endeligt, og at der ikke findes tungere/mere stabile/mere ustabile stoffer ?

Er det noget man ved, eller noget man tror

Hvis det er noget man ved imødeser jeg gerne bevis.

Jeg kan ikke helt forstå hvorfor du ikke kan acceptere den viden vi har i dag, så måske ville det være nemmere at gå den vej. Der er jo ikke nogen grund til at have en helt ny teori medmindre den gamle ikke er god nok, så jeg går ud fra at du har problemer med de nuværende modeller.

Jeg kan sagtens acceptere den viden man har i dag, men sætter tvivl om gætterier.

En viden bliver ikke en viden, blot fordi man gentager en teori ufattelig mange gange.

Det er muligt man ved noget om f.eks. hvide dværges størrelse (og dermed sammensætning), men så er det eddermanemig godt skjult.

Jeg har prøvet at Google frem og tilbage, men det eneste jeg finder er diverse antagelser ud fra emmision af lys/gamma/xray.

Prøv at åbne sindet og tænk på f.eks. en A bombe vs. en B-bombe.

Hvis man detonerer en af hver slags med samme masse, hvordan observeres intensisteten af lys/gamma/xray i disse tilfælde.

Da man snakker kTon, og mTon, vil mit gæt være at b-bomben fremstår som værende 1000 gange så intens (i forhold til massen).

På samme måde med en hvid dværg - udstålingen vil være 1000 gange mindre, men det er ikke det samme som det fysiesk et 1000 gange mindre.

Vil også lige smide et link som i dette tilfælde kan være relevant læsning: http://en.wikipedia.org/wiki/Ad_hoc_hypoth...

Det opfatter jeg som en 'last resort', nå man løber tør for argumenter.

Fint nok, men jeg syntes jeg prøvede at føre en konstruktiv debat, specielt med henblik på det som man kalder krydsrevidering.

Krydsrevidering betyder, at man skal kunne frembringe samme resultat ved forskellige indfaldsvinkler, men det er ikke tilfældet her.

Tænk over tingene, og hvis en model skal holde stik, så burde den kunne beregnes, og observeres, ud fra forskellige synsvinkler.

Jeg slutter her, da jeg som vistnok nævnt er tilfreds med min egen teori.

Ja, og det er jo netop et udtryk for, at solens kerne måske består af tungere grundstoffer end vi tror.

Det er nu meget almindelig kendt at masse presses sammen under tryk og trykket i kernen af solen er som nævnt ganske betragteligt. Så der er ikke noget mystisk i at densiteten i solen er størst i kernen. Hvis man forestiller sig et objekt af planetarisk størrelse bestående af udelukkende ét stof, så vil trykket i kernen stadig være meget større end ved overfladen.

[quote]Der kan rigtigt nok godt ske en "berigelse" i store stjerner som giver tungere grundstoffer, den såkaldte s-process. Men denne proces foregår ikke i kernen og stofferne derfra kommer ikke ind i kernen. Og så bliver der ikke skabt så mange tunge stoffer at deres masse bliver en betragtelig andel af stjernens. I øvrigt menes denne proces ikke at kunne danne de tungeste naturlige grundstoffer, f.eks. uran.

Og det [b]ved[/b] vi fordi?
Bemærker ordvalget menes.[/quote]
Det ved vi fra atomfysikken og studier i stellar struktur. Atomfysikken fortæller os under hvilke forhold bestemte processer kan foregå, hvilket vi derefter bruger til at opbygge en stjerne. Du kan selv læse om s-processen på http://en.wikipedia.org/wiki/S-process .

Og her mener man, at det er nødvendigt med et 'modtryk', hvorimod 'vores' sorte hul ikke har behov for samme mpdtryk, og ermed burde kolapse. Jeg spørger: hvorfor mener man, at solen ville kollapse, hvorimod det sorte hul i mælkevejen ikke kollapser?

Et sort hul [k]er[/k] kollapset. Et sort hul repræsenterer det ultimative kollaps. Der er tre mulige stadier en stjerne kan forfalde til når tyngdekraften overstiger det udadrettede tryk: hvid dværg, neutronstjerne eller sort hul. At et stof kan kollapse er igen atomfysik. Det kræver voldsomme kræfter, men det er tyngdekraften også når der bare er nok masse.

Hermed postulerer du, at vores (kendte) periodiske system er endeligt, og at der ikke findes tungere/mere stabile/mere ustabile stoffer ? Er det noget man _ved_, eller noget man _tror_ Hvis det er noget man _ved_ imødeser jeg gerne bevis.

Jeg kan sagtens acceptere den viden man har i dag, men sætter tvivl om gætterier.

En viden bliver ikke en viden, blot fordi man gentager en teori ufattelig mange gange.

Det er muligt man ved noget om f.eks. hvide dværges størrelse (og dermed sammensætning), men så er det eddermanemig godt skjult.[/quote]
At nikkel har den højeste bindingsenergi af de kendte grundstoffer er noget man ved. Og jeg har ikke hørt teorier om mere eksotiske stoffer der forventes at have højere bindingsenergi.
Men du stiller jo et helt urimeligt krav for en videnskabelig teori, nemlig at hvis det ikke kan udelukkes med 100% sikkerhed at der i fremtiden ikke laves nye teorier og findes ny evidens der bekræfter din idé, så er den viden vi har "tro" og derfor er din teori lige så god som alle andre. Men når vi taler om "viden", så menes der de til enhver tid bedste modeller og teorier; vi bruger aldrig ordet bevis. Indenfor fysik findes der ikke beviser, kun evidens.
Altså kort sagt, en teori i fysikken kan ikke bevises, kun forstærkes af evidens eller modbevises - evt. rettes lidt...
Og så gentager man jo ikke bare teorier ufatteligt mange gange, man tester dem hele tiden. Hver gang man kan finde på en ny snedig måde at teste en teori, så gør man det for at se om den holder. Hvis den gør så er teorien blevet stærkere, hvis ikke skal den rettes eller skrottes.

Jeg har prøvet at Google frem og tilbage, men det eneste jeg finder er diverse antagelser ud fra emmision af lys/gamma/xray.

Og hvorfor er det ikke godt nok? Al astronomi laves ud fra modtagelsen af elektromagnestiske bølger, betyder det vi skal tvivle på al kendt astronomi? Det er jo meget velbegrundede analyser man foretager.

Prøv at åbne sindet og tænk på f.eks. en A bombe vs. en B-bombe. Hvis man detonerer en af hver slags med samme masse, hvordan observeres intensisteten af lys/gamma/xray i disse tilfælde. Da man snakker kTon, og mTon, vil mit gæt være at b-bomben fremstår som værende 1000 gange så intens (i forhold til massen). På samme måde med en hvid dværg - udstålingen vil være 1000 gange mindre, men det er ikke det samme som det fysiesk et 1000 gange mindre.

Jeg forstår godt dit argument, men det er ikke fysisk muligt for en stjerne at være drevet af fission. Du skal for det første have en meget væsentlig ophobning af meget tunge stoffer, og det er ikke noget man kan se nogen steder i universet. Og det strider mod al viden at en stjerne selv danner disse tunge stoffer således at en væsentlig del af massen er tungere end jern.
Vores forståelse af dannelsen af hvide dværg er tilgengæld meget mere enkel og stemmer overens med det vi ved fra atomfysikken, så der er virkelig ingen grund til at tro at vi tager fejl på det punkt.

Det opfatter jeg som en 'last resort', nå man løber tør for argumenter.

Et ad hoc argument (som jeg linkede til) er når man opfinder nye måder at få ens teori til at virke på blot for at få den til at virke. Og det er det du gør med din teori. Det bliver ofte betragtet som en stærk indikator for at noget er "galt" med teorien, og gør generelt teorien meget svag.

Fint nok, men jeg syntes jeg prøvede at føre en konstruktiv debat, specielt med henblik på det som man kalder krydsrevidering. Krydsrevidering betyder, at man skal kunne frembringe samme resultat ved forskellige indfaldsvinkler, men det er ikke tilfældet her.

Hvor er det ikke tilfældet? Hvilke resultater afviger?

Som sagt bliver fysiske teorier underlagt forskellige tests hele tiden. Hver gang man finder en ny måde at teste en teori på, så gør man det. "Krydsrevidering" er altså ikke en mangelvare.
Derfor er det oftest tilfældet at når man finder noget der ikke helt giver mening, så er problemet sjældent hos videnskaben. Det lyder måske hårdt, men tænk over det fra den modsatte side: den viden du udfordrer har eksisteret i mindst 50 år, med masser af meget dygtige forskere der har studeret den, bekræftiget den, og du mener at det er dem der tager fejl...?
I stedet for at sige at de tager fejl, kunne du jo have haft udgangspunktet at du ikke forstår hvorfor de mener at det er rigtigt.
Det er en af grundene til at forskere er meget ydmyge.

[quote]Derfor kan lyset ikke bevæge sig i vakuum med en hastighed på 'c' eller mere rigtigt, lyset bevæger sig ikke i vakuum, men i et medie og mediet bevæger sig i vakuum.

Aristoles' 5. element, æteren, har aldrig kunne bevises og været afvist videnskabeligt i et par hundrede år.

Din argumentation overbeviser ingen.
[/quote]

Nu skal vi lige se på, hvad det er der er videnskabeligt afvist.

Det videnskaben afviste var og er en rumæter, hvori lyset bevægede sig og endog helt ned til Jordens overflade. Det var det Michelson-Morley eksperimentet dokumenterede ikke var tilfældet, hvorfor man afviste en rumæter.

Eksperimentet beviste, at der ikke fandtes en rumæter, som også indvirkede på lysets hastighed på Jordens overflade.

Derimod beviste eksperimentet intet om, om der fandtes et medie eller æter, som lyset bevægede sig i og som fulgte rundt sammen med Jorden, i Jordens rotation eller på anden vis var bundet til Jorden og fulgte med Jorden i Jordens bane rundt om Solen m.v.

Michelson-Morley eksperimentets forsøgsopstilling stod stille på Jorden og fulgte rund med Jorden i dens rotation om sig selv. Men hvad ville eksperimentet vise, dersom det blev sat i en modsatrettet bevægelse end Jordens rotation og med samme hastighed?

Det fortæller Michelson-Morley eksperimentet intet om og siden dengang er der ikke gjord andre forsøg end kopier af Michelson-Morley eksperimentet.

Så indtil videre må vi vente på, at der gøres andre og anderledes forsøg til at forstå lyset og dets gang på Jorden og andre steder i universet.

Lene Haus opbremsning af lyset viser klart, at lyset ikke er et element der bevæger sig i vakuum, men i et medie som er muligt at påvirke.

Derfor er tyngderkaftens kraftfelt, efter min opfattelse, en god kandidat til det medie, hvori den elektromagnetiske stråling forplanter sig gennem.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Hej alle!
I en ny debat'tråd' giver jeg en mulig? partikel-mekanisk forklaring af det vi kalder et felt, f.eks. elektrisk felt etc.

Se: http://ing.dk/debat/121001

Hilsen fra
Louis Nielsen

Hvad bevæger lyset sig i/på/ved. Lyset bevæger sig gennem rummet, ved elektriske og magnetiske felter. Hvordan og hvad der fysisk er op og ned i den sag, er spørgsmålet til 1 mio.
At blande vacuum-partikler og gravition, for ikke at snakke om kvantefysikkens rumfinurligheder ind over emnet, gør bare en delvis afklaring umulig, ik.

I stedet for at sige at de tager fejl, kunne du jo have haft udgangspunktet at du ikke forstår hvorfor de mener at det er rigtigt. Det er en af grundene til at forskere er meget ydmyge.

Jeg påstår ikke de tager fejl, men selvfølgelig mener jeg min teori er bedre :)

Jeg er ikke ude på at (over) bevise min teori, men netop at forsøge at finde 'beviser' for at den [b]ikke[/b] holder.

Hvis vi tager eksemplet med en hvid dværg, så er jeg ude efter en præcis måling af radius/diameter, for da vi nemt kan finde massem, vil det indikere hvorvidt kernen er 'kollapset' eller ej.

Her er det så jeg ikke mener at brugen af temperatur alene ikke er endegyldig.

Her tager man udgangspunkt i at en hvid dværg 'is so hot, and yet so dim', så der må være tale om supermassivt materiale.

Antager man derimod, at den overgår til en fissionsprocess, så vil den (jfr. min sammenlingning med A & B bombe) fremstå ca 1000 gange svagere, men ikke nødvendigvis 1000 gange mindre.

Begge disse antagelser vil medføre den samme observation, så på den led modsiger jeg jo ikke noget - samme masse, samme observation.

Jeg indrømmer, at jeg har svært ved at acceptere at en kerne 'kollapser', da et udadrrettet tryk ville medføre et ligeså stort (ekstra) inddadrettet tryk, jfr. Newtons lov om aktion og reaktion.

Hvordan tesen om 'kollaps' er opstået ved jeg ikke rigtig, men hvis man antager at en hvid dværg er et 'kollaps', er det (for mig) en forklaring for at få 'tingene til at passe'.

Der er jo ingen af disse ting vi på nogen måde kan efterprøve i laboratorier, da vi hverken kan genskabe tryk eller temperatur.
Vi ved heller ikke om der er ukendte tilstandsformer ind imod kernen af stjerner.

Men ting vi kan genskabe er berigelsesprocesser, og det er i den forbindelse jeg ikke forstår hvorfor det skulle være svært at forestille sig, at det også foregår ind mod kernen i meget store stjerner.

Godt nok vil de henfalde, men min forestilling er, at de bliver beriget hurtigere end de henfalder (det er det jeg kalder energiniveauer).

Hvis man beriger med 'hatighed', der beriger f.eks. beriger med 2 neutroner for hver gang der henfalder 1, så vil man have en 'kontinuert' berigelse på 1 neutron/(en eller anden tidsenhed).

Denne process kan man genskabe, og forestille sig ske ved intensiv stråling, men ikke i kernen - hvorfor ?

Med hensyn til sorte huller og kollaps.
Ud fra 'kollaps' teorien, så må det nødvendigvis medføre at disse objekter har stigende gennemsnitlig massefylde:
alm stof -> hvid dværg -> neutronstjerne -> sort hul.

Her kommer krydsrevidering ind, for observationer af 'vores' sorte hul giver en gennemsnitlig massefylde på ca 998 (med udgangspunkt i en kugleform).

Da dette skulle repræsentere det ultimative kollaps, må det medføre at gennemsnitlig massefylde for hhv. hvid dværg og neutronstjerner må være mindre, for ellers burde 'vores' sorte hul kollapse yderligere.

Mht. ad hoc teorier, så er det altså ikke noget jeg lige pludselig har fundet på.

Jeg har nok gennem ca 30-35 år (af og til) ruget og tænkt over universet, som sikkert mange andre.

Hvis du kigger efter, så rører jeg ikke ved nogen som helst kendte observationer eller matematiske modeller, blot hvordan solsystemer/galakser opstår, ikke ved størrelse eller sammensætning af materialer.

Som nævnt er jeg godt tilfreds med min model, for den beskriver bedre opståelsen af stoffer, endda med udgangspunkt i ting vi kender, og kan eftervise.

Dog er det lidt kedeligt, for man behøver ikke at lede efter 'mystiske' kræfter/stoffer for at finde en forklaring.

Dark matter skal nok fintænkes (generelt), for indtil vi har en forklaring på Pioneer anomalien, kan vi ikke stole 100% på de udregninger, der ligger til grund for antagelsen.

Men for at afrunde, så er min eneste 'ændring', en antagelse om, at der finder berigelse til tungere grundstoffer sted i kernen på store stjerner, resten er logik for burhøns.

Det forstår jeg ikke hvorfor man ikke kan forestille sig.

Fordi vi ikke kan opstille et scenarie, der efterviser det, er det ikke nødvendigvis et udtryk for at det ikke sker.

Jeg vil mene at lysets hastighed er bestemt meget simpelt... af mennesket. Vi har bestemt hvor meget et sekund skal være og hvor lang en meter skal være.

Det er noget vrøvl.

Vi mennesker har besluttet en enhed vi måler/angiver hastigheder i.

Vi har intet som helst bestem om hvad hastigheden er.

Om du måler den i meter per sekund, eller kohaler per minut, så får du stadig nøjagtig den samme hastighed, bare angivet i forskellige enhedder.

Hej Lars, Jeg kan ikke se hvorfor du er så opsat på at lysbølger skal udbredes i et medium. Nu er vi jo blevet enige om at der ikke er nogen æter, så hvorfor kræve at lys udbredes i/"på" noget andet?

Hej Jens,

vi er ikke blevet enige om at der ingen æter er, det er videnskabsfolk der ikke vil se længere end til deres egen næsetip der er enige om dette. Jeg er ikke enig med dem.

Nu må du rette mig hvis jeg tager fejl, men som jeg har forstået din teori er lysets hastighed bestemt af styrken på "tyngdekraftens kraftfelt", hvilket forklarer hvorfor den er konstant langs jordens overflade og andre ækvipotentialflader i "kraftfeltet". Hastigheden ændres med styrken på dette kraftfelt, således at lyset bevæger sig langsommere i stærke kraftfelter. Lysets hastighed vil dog stadig have samme værdi for en lokal observatør i dette kraftfelt på trods af at vi "ved" at dets hastighed har ændret sig. Dette er effektivt en ændring i tidens gang. Men hvis tiden ændrer sig, hvorfor så også have lysets hastighed til at ændre sig? Hvis lysets hastighed bliver målt til det samme i alle tyngdefelter er det så ikke mest nærliggende at det ikke er lysets hastighed der ændrer sig, men kun tidens gang?

Da jeg ikke anser at tid ændre sig, kan det kun være hastigheden der gør det.

Stadigvæk er det ikke tiden der ændre sig, men derimod observationsbilledets rødforskydning (tidsforskydning) der sker en ændring af. Lysets hastighed vil altid være den samme i samme størrelse tyngdefelt.

Jeg er heller ikke overbevist om at din teoris forklaring på at to observatøre med konstant - men forskellig - hastighed måler samme lyshastighed er bedre end relativitetsteoriens.

Jeg har på intet tidspunkt sagt, at relativitetsteorien er dårligere, jeg har blot givet en bedre forklaring på, hvorfor alle iagtagere får samme lyshastighed, når de befinder sig i samme størrelse af tyngdefelt.

At du så tilskriver lysets langsommere hastighed i andre materialer til samme tyngdekraftfelt synes jeg er lidt inkonsistent, da der trods alt er tale om en meget lille tyngdekraft og en meget stor ændring i hastigheden. Dette ville være meget interessant i forhold til Lene Haus forsøg med at sænke farten på lyset til næsten 0.

Forklaringen på at lysets hastighed ryger helt ned på næsten 0 (nul), ligger i at tyngdekraftens kraftfelt ikke er upåvirkelig, og i særdeleshed når vi kommer ned i en temperatur i nærheden af det absolutte nulpunkt.

Vi ved, at de elektriske og magnetiske kraftfelters måde at virke på ændres. Derfor kan jeg aldeles ikke se noget forkert i, at tyngdekraftens kraftfelt ikke også skulle kunne blive påvirket ved disse minusgrader.

Men så længe videnskaben ikke beskæftiger sig med tyngdekraftens kraftfelt, befinder jeg mig i uberørt land og jeg kan i allerhøjeste grad have forfejlede opfattelser af tyngdekraftfeltets måde at virke på. Det vil jeg på intet tidspunkt benægte.

Jeg befinder mig ligesom i en fysikken jungle, hvor jeg kun kan se de højeste træers trækroner og slet ikke det der kommer frem for mine fødder, nogle få meter fremme, jo dybere jeg bevæger mig ind i denne fysikkens jungle der hedder tyngdekraften.

Det kunne være spændene at lave denne ekspedition ind i tyngdekraftens jungle samme med andre, som også vil være interesseret i at finde ud af, hvad der egentlig foregår inde i dette tyngdekraftens vildnis, som videnskaben endnu ikke har turde bevæge sig ind i, siden Einsteins postulat om rumtidens krumning.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Det kunne være spændene at lave denne ekspedition ind i tyngdekraftens jungle samme med andre, som også vil være interesseret i at finde ud af, hvad der egentlig foregår inde i dette tyngdekraftens vildnis, som videnskaben endnu ikke har turde bevæge sig ind i, siden Einsteins postulat om rumtidens krumning.

Problemet er åbenbart at man er fastgroet i tesen om at det ingen æter er, ej heller noget medie.

Jeg er enig med dig i (hvis du mener det), at der selvfølgelig findes en æter, hvori lys m.v. udbreder sig.
Men denne æter er også ansvarlig for tyngdekraften, da jeg opfatter masse som fortrængning i denne æter.
Kald det en slags 3 dimensionel 'opdrift', der gør at masser tiltrækker hinanden jo tættere de kommer på hinanden.

Min matematik er desværre for gammel(glemt), så jeg er ikke i stand til at opstille formler der vil kunne give samme resultat som Newtons, men min intuition siger mig det må passe.

Det giver en anden forklaring end din på ændring af lysets hastig, men effekten på observatører er den samme.

Da denne fortrængning ikke er gningsfri, vil det medføre at æteren bliver trukket med i forbindelse med bevægelse, akkurat som luft omkring et fly.
Her er de inderste lag af luft i hvile i forhold til flyet, så en obersavtion af lydens hastighed vil være 'konstant', men absolut ikke i forhold til den omkringliggende luft.
(Her er jeg helt enig i din analogi med lyd og fly).

På samme måde med æteren i nærområderne, dvs jorden+atmofsære+ muligvis lidt ude i rummet.

Hermed giver det sig selv, at hvis æteren ikke følger med ud til GPS satteliterne, vil der ske en forskydning, da den samlede æter ikke er i hvile i forhold til disse to systemer.

Når vi snakker om hastigheder i andre medier, så er der forskel på hvordan bølgerne i æteren (som også er inde i medierne) forplanter sig.

Her vil bølgerne støre på utallige atomkerner, og spredes/reflekters i alle mulige retninger.

Hvis atomerne er organiseres så der er 'hul igennem', vil bølgerne fise lige igennem, dog med nogle diffraktioner, men det vil se gennemsigtigt ud.

Nogle bølger vil blive absorberet hvis man rammer resonansfrekvensen af atomerne (mikrobølger vand) osv.

Når vi oplever en lave hastighed, skyldes der en særlig organisering af atomerne, der gør at de 'zig-zag'er sig gennem mediet, dog stadig men hastigheden c i æteren, men den faktiske afstand er blot meget større.

Det er min teori, og den er jeg godt tilfreds med, for den forklarer de ting jeg synes underlige i forhold til den 'etablerede fysik', og samtidig forklare den også decellerationen ved Pioneer/Cassini anomalien,
samt hvorfor tyngdekraft både er statisk (virker over store afstande), og dynamisk (tyngdebølger = ændringer udbreder sig med lysets hastighed).

Desværre ser det ud til folke er blevet for tunnelsighted, og man bliver kaldt for Ad hoc troretiker, eller DYI teorier osv, men faktum er jo at videnskaben ikke kan give nogen (for mig) fornuftig forklaring.

at der selvfølgelig findes en æter, hvori lys m.v. udbreder sig.

Nu har jeg ikke fulgt tråden, men jeg kan forstå at du er utilfreds med, at dagens forskere indenfor kosmologi hænger fast i vanetænkning, og at ingen tilsyneladende vil acceptere din tese om en æter.

Det er slet ikke det billede jeg har af kosmologien. Der dyrkes da mange forskellige teorier om kosmos, herunder lyshastighed. Men for at en teori er bare nogenlunde troværdig, er du nødt til at underbygge den med en gennemregnet model, der forklarer observationerne. Det er slet, slet ikke nok med lyriske forklaringer. Du er nødt til at sætte dine tanker på prøve, og det gør du kun ved at opbygge en sammenhængende model, der forklarer elementarpartiklerne og kræfterne.

Hej Stig
Selv ganske enkle ideer kan være matematisk svære tilgængelige. Skal du matematisere dine ideer her, ender du med garanti i uoverskueligt roderi.
Om relativitetsteoriens få simple ideer siger fysiker Jan Teuber: "Af og til bliver det noget mere speget, end den enkle formalisme lægger op til".

Men vi har en række matematiske beskrivelser for fysikken, men ender ofte i mystisk intetsigende forklaringer af naturen.

Glemte lige i mit forrige indlæg, at denne æter som også er ansvarligt for gnidninfsmodstanden også forklarer hvorfor vi ikke kan accelerere partikler op til c.
Den ekstra energi der skal tilføres i LHC er kun for at opretholde hastigheden (den relative) og ikke en 'masseforøgelse'.
Det kan let modbevises ved at observere om denne 'masseforøgelse' skulle medføre en ekstra nedadrettet gravition mod jordens centrum.

Hvis man også laver et eksperiment med en lineær accelerator, hvor man accelererer i f.eks. 1/2 delen af længden, måler hastigheden, og måler hastigheden for enden.

Hvis disse 2 hastigheder ikke er ens, er der tale om en decellaration.

Nåh, men tiden går langsommere.

Hvis man forestiller sig følgende eksperiment (som kan efterprøves) med analogi til lyd luft:
Lav to rør med en lukket ende, og en åben ende.
Disse rør anbringes med den lukkede ende mod hinanden i en given afstand.
I rør A anbringes en lydgiver, og i rør B en mikrofon.

Nu bruger jeg lidt store runde tal, så kan jeg bedre finde ud af det :)
Hvert rør er 1000 m langt, og bevæger sig mod hinanden med 500m/s, og lydens hastighed sættes til 1000m/s.
(Jeg ved godt det er forkert, men dert er nemmere at regne med (i hovedet)

Når de har passeret hinanden, og bagendenderne er præcist ud for hinanden 'affyres' en lydimpuls (aka lys 'kvant'), f.eks. 1kHZ.

På dette tidspunkt registreres tiden T0 som afgivertidspunktet, og da hvert rør er 100 m langt, er den indbyrdes afstand mellem A og B 2 x 1000m, og pungtet G0.
Altså skal lyden tilbagelægge 2000 m for at nå fra A til B.

Lydens hastighed i stillestående luft(aka lys i æter) er jo konstant, så det tager 1 s at nå bagenden af røret.

På dette sekund har rørerne imidlertid flyttet sig 500 m i hver sin retning, og lyden bevæger sig nu i stillestående luft, og skal tilbagelægge 1000 m for at nå bagenden af rør B.
Dette vil tage endnu et sekund med den konstante lydhastighed, men efter dette sekund har rør B flyttet sig endnu 500 m, så disse vil kræver endnu 1/2 sek.
Nu kan jeg ikke lige huske rækkeudviklinger, men jeg mener at det vil gå mod 1, så den samlede tid er 1 sekund før lyden indhenter rør B's bagende.

Så indtil videre 2 sekunder, og når lyden når B's bagende skal det bruge endnu et sekund for at nå forenden.

Altså alt i alt 3 sekunder på 2000 m, så hvad sker der?
Er lydens hastighed i luft kunstant - Ja (aka c i vacuum).
Observerer både A og B en konstand hastighed inde i rørerne (ja , aka c i vores observationshorisont).

Vi kan nu konkludere et af to:
Tiden går langsommere/hurtigere, for vi har lige set det tager 3 sekunder for at tilbagelægge de 2000 m.
eller
Lydens hastighed er ikke konstant over afstande/objekter i bevægelse.

Om relativitetsteoriens få simple ideer siger fysiker Jan Teuber: "Af og til bliver det noget mere speget, end den enkle formalisme lægger op til".

Ja :)
For 35 år siden kunne jeg både relativitets terorier og Lorenz transformationer nærmest udenad.

Men jeg gik EDB vejen, så det står lidt hen i de 'tågerne', men det forhindrer vel ikke jeg kender de fundamentale tanker bag.

I stedet for slavisk at følge det vi har 'lært' prøver jeg bare at se tingene lidt fra oven.

Jeg ved godt jeg provokerer lidt med at kalde det 'æter', men det er for at provokere (lidt:).

Men er det ikke i virkeligheden 'det' vi leder efter i LHC med higgs partikler/gravitroner m.m. ?

Provokationen går ud på, at hvis man finder disse elementarpartikler, og de opfører sig som en 'æter', ja så vil jeg kalde det æter, fordi så havde han squ ret den gamle mand.

Einstein sagde at skulle han vælge om, var han blevet bager.

I stedet for bagergerningen, beder han os om aldrig at nævne det ulyksalige ord æter.

Den bedste måde at vedligeholde sin matematiske viden om R, er at undervise.

Einstein sagde at skulle han vælge om, var han blevet bager. I stedet for bagergerningen, beder han os om aldrig at nævne det ulyksalige ord æter. Den bedste måde at vedligeholde sin matematiske viden om R, er at undervise.

Ja, hvis man ikke ønsker at udvide sin horisont, og forholder sig til det kendte.

Jeg påstår ikke at Einstein var uintelligent, men han havde ikke det samme observationsmateriale som vi har i dag.

To simple eksperimenter, som burde være udført for lang tid siden (hvis det ikke er udført):

Tag en linear accelerator (dem burde der findes masser af).

Konfigurer den, så der kan acceleres i første 'halvdel', og 'tomgang' i anden halvdel.

Accelerer partikler op i første halvdel, og obvserver hastigheden på hhv. 1/2 vejs, hvor acceleratione ophører, og endpointet.

Er det samme hastighed?
Hvis ja, så eksisterer der ingen æter.
Hvis nej, så kom med en forklaring.

Tag nu samme linear accelerator, og accelerer partikler op til forskellige hastigheder (på 1/2 vejen).

Observer hvor disse partikler rammer i endpointet.
(Kald det en skydeskive).
Rammer alle partikler med forskellig udgangshastighed samme punkt, eller rammer de længere og længere ned som følge af masseforøgelse (og større gravitation)?
Hvis ja, der er tale om masseforøgelse.
Hvis nej, der er tale om forøget gnidningsmodstand fra æteren.

Jeg vil igen påpege at jeg bevidst bruger ordet æter, netop jfr. Einsteins 'hadeudtalelse'.

For min skyld kan vi godt kalde det higgs partikler hvis det har et nyere islæt.

Æter forbinder jeg selv med det stof man brugte til modelfly i min barndom, så indeerst inde vil jeg nok kalde noget andet.

Men jeg vil stille et sp'rgsmål til den etablerede videnskab:
"Er disse to ovennævnte forsøg udført?"
Og i bekræftende fald:
"Med hvilket resultat?"
Og i afkræftende fald:
"Hvorfor ikke?"
da det er åbenlyst, og nærmest logik for burhøns at sikre sig, at disse fundamentale forudsætninger for vores 'matematiske' univers er essentielle.

Lige en kommentar til Claus:

men jeg kan forstå at du er utilfreds med, at dagens forskere indenfor kosmologi hænger fast i vanetænkning, og at ingen tilsyneladende vil acceptere din tese om en æter.

Jeg har ingen intentioner om at nogensomhelst skal accepter min tese, blot at jeg selv synes jeg forstår hvad der foregår.

Du er velkommen til at kalde det lyriske forklaringer, men det jeg prøver på er det samme som man gør (eller burde gøre) inden for EDB verdenen.
En topdown analyse, og en bottomup development, dvs. prøve at analysere observationer, derefter finde en teori, og [b]derefter[/b] finde en matamatisk model.

Som jeg ser det, så holder vi med djævlens vold og magt i gamle (primitive) observationer og teoremer, og for hver gang vi finder en anomali, der ikke lige passer ind i de tilhørende matematiske formler, så opfinder vi et nyt (uforklarligt) naturfænomen.

Altså vi prøver at tilpasse naturen til vores formelverden i stedet for at tilpasse vores formelverden til naturen.
(Dark matter, dark energi, kollaps af kerner uagtet at trykket falder osv.).

Er vi enige om, at ingen af de gængse formler kan forklare Pioneeer/Cassini anomalierne ?

Stig
I over 50 år er der foretaget systematiske forsøg i acceleratorer; havde man bare antydningsvis set noget der pegede i retning af små mystiske vacuum-partikler - var der gået en intensiv jagt ind. Vær vis på det.
I det foreslåede forsøg vil du få en meget lille hastighedsforskel, og denne vil absolut ikke kunne tilskrives nogen æter-effekt, men vil være et resultat af de usikkerheder og unøjagtigheder der altid er at finde i forsøg.
Fidusen ved et forsøg, er så vidt muligt at eliminere denne "støj", for at få et så troværdigt resultat, som det er muligt.
Så i forsøgslokalet er der ikke meget at hente, men teoretisk kan æter-ideen undersøges - og de hidtige analyser viser sig i ordet, fiasko, desværre.

Naturligvis holder vi fast i den succesfulde etablerede fysik , og lader den ikke konstant stå på vippen, og blive afløst af de utallige fantasifulde forslag der konstant ses vedr. fysikkens natur.

Historien har vist at man hele tiden arbejder med uløste problemer/anomalier, men at give de store teorier "fingeren", er for langt ude.

Du har ret i at vore teorier må tilpasses naturen - og ikke omvendt.

Jeg påstår ikke at Einstein var uintelligent, men han havde ikke det samme observationsmateriale som vi har i dag. To simple eksperimenter, som burde være udført for lang tid siden (hvis det ikke er udført): Tag en linear accelerator (dem burde der findes masser af). Konfigurer den, så der kan acceleres i første 'halvdel', og 'tomgang' i anden halvdel. Accelerer partikler op i første halvdel, og observer hastigheden på hhv. 1/2 vejs, hvor acceleratione ophører, og endpointet. Er det samme hastighed? Hvis ja, så eksisterer der ingen æter. Hvis nej, så kom med en forklaring.

Ja! for æteren består af det gravitationelle kraftfelt og eneste påvirkning det har på partikler er tyngdevirkningen og den er lille i en accelerator eller slet ikke virkende.

Tag nu samme linear accelerator, og accelerer partikler op til forskellige hastigheder (på 1/2 vejen). Observer hvor disse partikler rammer i endpointet. (Kald det en skydeskive). Rammer alle partikler med forskellig udgangshastighed samme punkt, eller rammer de længere og længere ned som følge af masseforøgelse (og større gravitation)? Hvis ja, der er tale om masseforøgelse. Hvis nej, der er tale om forøget gnidningsmodstand fra æteren.

Ja! er hastigheden lav nok, vil partiklerne ramme lavere end partikler med høj hastighed, præcis ligesom en patron fra et gevær vil ramme lavere ved lavere hastighed (ved mindre krudt i patronhylsteret)
.

Om der sker en masseforøgelse, vil kunne beregnes fordi partiklerne har en kendt udgangsmasse og er målresultatet anderledes end beregningerne for udgangsmassen samt deres hastigheder og partiklerne rammer lavere end beregningerne, er der sket en masseforøgelse.

Jeg vil igen påpege at jeg bevidst bruger ordet æter, netop jfr. Einsteins 'hadeudtalelse'. For min skyld kan vi godt kalde det higgs partikler hvis det har et nyere islæt. Æter forbinder jeg selv med det stof man brugte til modelfly i min barndom, så indeerst inde vil jeg nok kalde noget andet. Men jeg vil stille et spørgsmål til den etablerede videnskab: "Er disse to ovennævnte forsøg udført?" Og i bekræftende fald: "Med hvilket resultat?" Og i afkræftende fald: "Hvorfor ikke?" da det er åbenlyst, og nærmest logik for burhøns at sikre sig, at disse fundamentale forudsætninger for vores 'matematiske' univers er essentielle.

Den nye forståelse for en mulig æter er ikke Higgspartikler, men derimod Higgsfeltet, som vil påvirke almindelige partiklers bevægelse i vakuum med en opbremsende effekt.

Det vil uvægerlig skabe problemer for det ekspanderende rum, da Higgsfeltet er bremsende og ikke accelererende.

Angående anomaliteten for Pioneer satellitterne, så kan den hænge sammen med, at lyssignalet fra satellitterne har en lavere hastighed end lysets i forholdet til os, men ikke i forholdet til satellitterne, da lyset bevæger sig i satellitternes gravitationelle kraftfelt og først overgår til Jordens (vores) gravitationelle kraftfelt efter ligevægtspunktet mellem satellitternes gravitationsfelt og Jordens og herefter får lysets hastighed i forholdet til os.

I dag anser vi jo, at signalet har lysets hastighed hele vejen fra satellitterne og derved får vi en helt forkert beregning af satellitternes afstand til os, i forholdet til den beregning der er lavet ud fra de kendte fysiske og gravitationelle forhold der er i vort solsystem, dersom lyset vitterlig bevæger sig i det gravitationelle kraftfelt.

Men det er noget jeg hellere vil lade andre lave beregninger på, da jeg ikke er velbevandret i de fysikmatematiske og astronomiske formler m.v.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Hvad består Universet af ?

Rum og masse ! Og siden Gud ikke eksisterer er det ikke ham der bestemmer lysets hast, men det der er i rummet ! Jeg er helt enig med Stig når han siger: "Altså vi prøver at tilpasse naturen til vores formelverden i stedet for at tilpasse vores formelverden til naturen.", men er helt uenig med Kim når han mener: "at give de store teorier "fingeren", er for langt ude."

Den moderne forskning tryllebinder sig selv, med peer review og andre "sædvaner". At betvivle Einstein er ren kætteri (eller dumhed, siges der... :o) og det betyder at alternativer ikke vil blive betragtet, man svigter da ikke de store mestre...

Ja det er smart busines, men om det er smart forskning er jeg ikke sikker på.

For mit vedkommende, hermed slut.
Jeg lytter lige en gang mere til den fantastiske Rachmaninoff - links tidl. fra Bjarke.

Det er lidt synd du trækker dig ud af debatten, for jeg synes da den er interessant.

Godt synes jeg du er lige grov nok når du påstår jeg giver 'de store mestre' fingeren, for selv wikipedia er enig med mig:
http://da.wikipedia.org/wiki/Gravitation

Men der er stadig nogle fysiske observationer, som endnu ikke er forklaret tilfredsstillende med Einsteins generelle relativitetsteori:

Ok, så det er accepteret at naturen ikke passer med Einstein eller ?
Hvad gør vi ved det?

Der er pt. (2006) følgende formodede løsningsmodeller:

Jeg kunne godt tænke mig at høre dit løsningsforslag.
Skal vi modificere naturen eller Einsteins teori?

Du skriver også:

de utallige fantasifulde forslag der konstant ses vedr. fysikkens natur.

Mit forslag er da ikke mere fantasifuldt end dark matter, dark energi m.m.

Hvis vi kigger på denne (ene?) 'succesfulde' observation

Et par neutronstjerners spirallering mod hinanden passer meget nøjagtig med Einsteins ligningers forudsigelser.[4]

,
og prøver at forholdet dig til at 'æteren', mediet eller hvad vi nu skal kalde det, følger med jfr. min analogi, så vile det jo netop medføre redshift/timeshift i forhold til de to obekter, for den fysiske afstan er den samme, men den effektive afstand er ikke den samme.

Så jeg vil påstå, at mit forslag forklarer fænomenet lige så godt som Einstein.

På samme måde vil indførelsen af en 'gnidningsmodstand' kunne forklare pioneer/Cassini anomalien.

Angående anomaliteten for Pioneer satellitterne, så kan den hænge sammen med, at lyssignalet fra satellitterne har en lavere hastighed end lysets i forholdet til os, men ikke i forholdet til satellitterne, da lyset bevæger sig i satellitternes gravitationelle kraftfelt og først overgår til Jordens (vores) gravitationelle kraftfelt efter ligevægtspunktet mellem satellitternes gravitationsfelt og Jordens og herefter får lysets hastighed i forholdet til os. I dag anser vi jo, at signalet har lysets hastighed hele vejen fra satellitterne og derved får vi en helt forkert beregning af satellitternes afstand til os, i forholdet til den beregning der er lavet ud fra de kendte fysiske og gravitationelle forhold der er i vort solsystem, dersom lyset vitterlig bevæger sig i det gravitationelle kraftfelt.

Jeg tror vi er nogenlunde enige om, at lysets hastighed ikke er konstant mellem 2 punkter medmindre disse to punkter befinder i samlet hvile i forhold til æteren.

Men det vil ikke forklare den tilsyneladende konstante decelleration af Pioneer, men burde være en konstant afvigelse.

Jeg er ikke ude på at give fingeren som Kim skriver, men hvis man indfører lidt dynamik i 'æteren', herunder en masseafhængig 'gnidningsmodstand', så så har vi jo forklaringen, også at Cassinis deviation er 'roughly 3 times bigger' end Pioneers.

Skulle det alene bero på forsinkelser i signaler burde de være ens.

Men det er noget jeg hellere vil lade andre lave beregninger på, da jeg ikke er velbevandret i de fysikmatematiske og astronomiske formler

Jeg vil også hellere overlade matematikken til andre, og specielt da man skal have dynamik og (relative) hastigheds parametre ind i billedet.

Men det sker nok ikke, for som Berndt skriver:
"man svigter da ikke de store mestre...".

Jeg tror egentlig heller ikke jeg vil deltage i debatten mere, for jeg har opnået den forståelse jeg gerne ville opnå, og er egentlig ret ligeglad hvad andre mener, for Naturen gør som den vil, uanset om vi forstår den eller ej.

Men en afsluttende bemærkning i relation til 'det ekpanderende univers' og rødforskydning.

Hvis man forholdet sig til 'æteer teorien', samt at lysets hastighed kun er konstant i denne 'æter', så tænk over om rødforskydning ikke kunne skyldes forskellige hastigheder som følge af en (meget stor) rotation, og dermed forskellige orbit hastigheder.

Mvh
Kætteren :)

Og siden Gud ikke eksisterer er det ikke ham der bestemmer lysets hast, men det der er i rummet !

Heri tager du ganske fejl, Berndt, Gud eksistere skam (i Kims verden):
Han hedder Einstein, og der er ham der har skabt universet og ikke omvendt.
<gd&rvf>

Bortset fra det, så er det interessant om Kim vender tilbage med hans bud på de observationer Einstein (og den etablerede videnskab gennem xx år) [b]ikke[/b] kan forklare.

Jeg fik vist ikke beskrevet i bund hvad jeg mente med eksperimentet, som jo ville være et eklatant bevis på masseforøgelse som følge af hastighed.

Udgangspunktet er ikke analogi med riffelkugler og lignende, men observationen af, at når vi nærmer os lysets hastighed i f.eks., og tilfører mere accelerationsenergi, så stiger hastigheden ikke tilsvarende.

Da hastigheden ikke stiger, tilskrives det en masseforøgelse.

Det jeg mente med eksperimentet, og forskellige 'hastigheder' var nær-lys hastigheder, eller energier.

Groft sagt kan man sige, at lav forsøget med at accelere partikler op til 99,9...% af lysets hastighed, og mål hvor der 'rammer'.

Tilfør nu den dobbelte accelerationsenergi, som ikke ændrer hastigheden (nævneværdigt), men antaages af skabe en masseforøgelse.

Denne masseforøgelse (med samme hastighed) burde udløse en tilsvarende større gravitation mod jorden, og dermed bevirke at partiklerne rammer 'lavere'.

Hvad ville Einsteins kommentarer være til følgende tankeeksperimenter : Et sted som er i hvile med sig selv har vi anbragt en laserkanon, som sender en tynd stråle laaaangt ud i rummet. Vi har desuden en raket med tre små huller (et i siden, et i fronten og et i bagenden), som strålen kan komme ind ad. Overfor hullerne er der anbragt noget farvefotopapir, som både kan registrere, hvor lyspletten rammer, og hvilken farve, den har.
1.forsøg : Raketten flyver langt ud i rummet og acellereres op til nærlyshastighed. Den styres ind i en bane vinkelret på strålen som den rammer, men inden slukkes motorerne, så den er i hvile. Lyspletten bevæger sig meget hurtigt ned langs skroget og ind i det lille hul og videre ned. På fotopapiret overfor afsættes en lille (lidt aflang) plet, men ikke lige overfor hullet, men lidt nærmere bagenden, fordi bagvæggen har flyttet sig i den tid, det har taget laserlyset at bevæge sig over til papiret.
2. forsøg : Raketten accellereres op som før og styres ind i en bane direkte mod lysgiveren og motoren slukkes. Der aftegnes en plet på papiret bagtil, men den er lidt mere blålig end før. Det skyldes, at hver eneste "bølgetop" ankommer lidt "for tidtigt", fordi den ikke skal rejse så langt som som den forrige.
3.forsøg : Ligesom før, men bort fra lyskilden. Pletten på papiret rødforskydes nu, fordi hver bølgetop nu skal rejse lidt længer, end den forrige gjorde.
4. forsøg : De tre situationer gentages, men denne gang har raketten lige over hvert hul monteret sine egne små laserkanoner, som tændes af fotoceller, når den ydre lasers lys går ind. Hvad ser man : Lyset fra den indre sidelaser rammer nøjagtigt lige overfor, hvor den sidder. Hverken den ene eller den anden vej bliver lyset fra de indre front og bag lasere rød eller blåforskudt.
Konklusion : Lys udsendt fra et system i hvile med sig selv, vil opføre sig "normalt" i alle retninger indenfor dette system (også påvist af Michelson og Morley), mens lys udefra (et andet system), som man er i bevægelse i forhold til, vil opføre sig anderledes (det kan afbøjes - der kan forekomme rød- og blåforskydning).
Spørgsmål : Når nu lys fra en lyskilde , som man nærmer sig af inlysende grunde blåforskydes, mens lys fra en lyskilde, som man fjerner sig fra af ligeså indlysende grunde rødforskydes, hvorfor siger man så ikke bare, at dette lys nærmer sig hurtigere eller langsommere(i forhold til èn selv). Det var da enklere. Hvis man skal fastholde samme lyshastighed, skal man indføre en "komprimering" eller "strækning" af lyskilden. Hvor foregår den ? (I raketforsøgene her er raketten selvfølgelig lufttom, og hullerne uden glas eller andet, så laserstrålen ikke forstyrres af noget på vej igennem raketten)
I øvrigt er 300.000km/t jo en endelig hastighed. Hvorfor skulle man ikke kunne lægge til eller trække fra den ved at bevæge sig ?
Sidste spørgsmål : Er der lavet Mich. og Morl.-lignene forsøg, hvor man har brugt lyset fra referencesystemer uden for jorden ?
Dette var spørgsmålene til Einstein. I mangel af ham selv må andre, der har forstand på de dele meget gerne svare. Kim Sahle er også meget velkommen til at give et bud. Vh Steen

Jens Ramskov kunne godt lige have nævnt at hvis en eller anden franskmand havde målt jordens omkreds mere præcist, eller hvis nogen havde læst det der stod med småt i en astronomisk artikel fra 1800-tallet, ville tallet have været et andet end netop 299.792.458 m/s: Både længden på en meter og varigheden af et sekund er arbitrære størrelse vi har valgt efter forgodtbefindende. I relativistiske beregninger foretager man ofte det kneb at man vælger et enhedssystem hvor lyshastigheden definitionsmæssigt har værdien 1. Dels gør det matematikken mere overskuelig men det reducerer også risikoen for afrundingsfejl, når store tal trækkes fra hinanden. Poul-Henning

Altså lysets hastighed i mediet vakum er 1, og heraf kan man beregne sin lokale rumtid!

Hvad ville Einsteins kommentarer være til følgende tankeeksperimenter : Et sted som er i hvile med sig selv har vi anbragt en laserkanon, som sender en tynd stråle laaaangt ud i rummet. Vi har desuden en raket med tre små huller (et i siden, et i fronten og et i bagenden), som strålen kan komme ind ad. Overfor hullerne er der anbragt noget farvefotopapir, som både kan registrere, hvor lyspletten rammer, og hvilken farve, den har. 1.forsøg : Raketten flyver langt ud i rummet og acellereres op til nærlyshastighed. Den styres ind i en bane vinkelret på strålen som den rammer, men inden slukkes motorerne, så den er i hvile. Lyspletten bevæger sig meget hurtigt ned langs skroget og ind i det lille hul og videre ned. På fotopapiret overfor afsættes en lille (lidt aflang) plet, men ikke lige overfor hullet, men lidt nærmere bagenden, fordi bagvæggen har flyttet sig i den tid, det har taget laserlyset at bevæge sig over til papiret. 2. forsøg : Raketten accellereres op som før og styres ind i en bane direkte mod lysgiveren og motoren slukkes. Der aftegnes en plet på papiret bagtil, men den er lidt mere blålig end før. Det skyldes, at hver eneste "bølgetop" ankommer lidt "for tidtigt", fordi den ikke skal rejse så langt som som den forrige. 3.forsøg : Ligesom før, men bort fra lyskilden. Pletten på papiret rødforskydes nu, fordi hver bølgetop nu skal rejse lidt længer, end den forrige gjorde. 4. forsøg : De tre situationer gentages, men denne gang har raketten lige over hvert hul monteret sine egne små laserkanoner, som tændes af fotoceller, når den ydre lasers lys går ind. Hvad ser man : Lyset fra den indre sidelaser rammer nøjagtigt lige overfor, hvor den sidder. Hverken den ene eller den anden vej bliver lyset fra de indre front og bag lasere rød eller blåforskudt. Konklusion : Lys udsendt fra et system i hvile med sig selv, vil opføre sig "normalt" i alle retninger indenfor dette system (også påvist af Michelson og Morley), mens lys udefra (et andet system), som man er i bevægelse i forhold til, vil opføre sig anderledes (det kan afbøjes - der kan forekomme rød- og blåforskydning). Spørgsmål : Når nu lys fra en lyskilde , som man nærmer sig af inlysende grunde blåforskydes, mens lys fra en lyskilde, som man fjerner sig fra af ligeså indlysende grunde rødforskydes, hvorfor siger man så ikke bare, at dette lys nærmer sig hurtigere eller langsommere(i forhold til èn selv). Det var da enklere. Hvis man skal fastholde samme lyshastighed, skal man indføre en "komprimering" eller "strækning" af lyskilden. Hvor foregår den ? (I raketforsøgene her er raketten selvfølgelig lufttom, og hullerne uden glas eller andet, så laserstrålen ikke forstyrres af noget på vej igennem raketten) I øvrigt er 300.000km/t jo en endelig hastighed. Hvorfor skulle man ikke kunne lægge til eller trække fra den ved at bevæge sig ? Sidste spørgsmål : Er der lavet Mich. og Morl.-lignene forsøg, hvor man har brugt lyset fra referencesystemer uden for jorden ? Dette var spørgsmålene til Einstein. I mangel af ham selv må andre, der har forstand på de dele meget gerne svare. Kim Sahle er også meget velkommen til at give et bud. Vh Steen

Ad. 1: Pletten vil helt sikkert blive aflang, men om hvor den vil placere sig, det er det store spørgsmål. Her mener jeg, at pletten ikke vil flytte sig nærmere fartøjets bagende, men forblive sidderne overfor hullet og have en længde som hullets diameter.

Ad. 2: Et veldokumenteret fænomen, der kendes som Dopplereffekt.

Ad. 3: Samme som i Ad.2.

Ad. 4: De laserstråler der afsendes inde i fartøjet, vil ikke blive påvirket i deres bane eller i deres frekvens, med mindre fartøjet udsættes for en acceleration eller anden lignende forstyrrelse.

Svar på spørgsmål: Grunden til at hastigheden er 'c', både ved blå- som rødforskydning, er på grund af Dopplereffekten og den er gældende ved alle former for jævne bevægelser, selv hvor lyset bevæger sig fra et medie til et andet, der har to vidt forskellige hastigheder. Det samme gælder også for lyd.

Befinder du dig i et tog, vil en lyd udefra få lydens hastighed - 330 m/s - i forholdet til dig, når lyden bevæger sig inde i toget, udenfor er lydens hastighed - 330 m/s - i luften, mens at lydens hastighed udenfor i forholdet til dig er lydens hastighed minus togets hastighed. Derfor vil du høre lyden før en iagttager der står udenfor, enten følgende med toget eller stående på jorden, dersom lyden kommer gennem bagenden af togstammen og iagttageren udenfor stor lige ud for dig, når du hører lyden og kommer bagude fra - bag toget. Kommer lyden forfra vil du også høre lyden før iagttageren udenfor, fordi lyden i toget har en højere hastighed i forholdet til iagttageren udenfor toget – det er gældende i begge tilfælde.

Derfor bevæger lys sig i et medie. Et medie der også eksisterer i vakuum og som derfor bevæger lyset sig ikke direkte i vakuummet, men derimod i det medie der også befinder sig i vakuummet.

Derfor har alle iagttagere samme oplevelse af lysets hastighed. Ligegyldig hvilken jævn hastighed de har på i forholdet til en lysgiver, så vil lysets hastighed til hver en tid være 'c' i iagttagernes eget medie.

Men det vil man jo ikke acceptere, for Einstein har sagt at der ikke findes et lysmedie eller lysæter.

Til det sidste spørgsmål: Mig bekendt er der ikke gjort denne slags forsøg og er de gjort, vil de ikke ændre noget som helst, da lysets hastighed vil være den samme lige før og efter det spejl der spejles i og der hvor eksperimentets måling skal foregå. Grunden hertil er, at opstillingen selv fremstår med det lysmedie lyset bevæger sig i, lige inden lyset indgår opstillingen eller også indgår opstillingens lysmedie allerede i det lysmedie hvorigennem lyset bevæger sig, inden opstillingen – eksempelvis det lysmedie der af gode grunde følger Jorden.

Der er rigtignok ikke en rumæter (lysmedie uden for Jorden) der forstyrrer lysets bevægelse i Jordens lysmedie og som Michelson og Morlyes eksperiment fint dokumenterer.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Jeg synes stadigt at det er beklageligt at man kan tage så let på videnskaben og tro at man med simple midler har tilbagevist den ene videnskabelige teori efter den anden.

Vi kan iøvrigt se rigtigt langt ud i rummet, faktisk kan vi se lys der kommer millioner af lysår væk, dette lys passerer igennem rummet helt uden nogen kvantisering andet end lysets egen. Hvis der er en æter ser den altså ud til at opføre sig fuldstændigt som om den ikke er der.

Tak for svar Lars. Vi er ikke helt enige om, hvor den første plet vil ramme, men skidt med det.
Mit ærinde var på længere sigt at sætte spot på det mærkelige faktum, at vi ikke kan nærme os lyset med mere end den vedtagne hastighed, for jeg synes, det virker ulogisk.
Så her er et nyt eksperiment : Man kan ikke se en foton, men man kan se en laserstråle i et røgkammer. Vi har to meget lange rør fyldt med røg og forsynet med en glasrude plus en fotocelle i den ene ende og en fotocelle i den anden ende. I begge ender af rørene er der også et stopur. Inden forsøget starter synkroniseres disse 4 stopure, som kan stoppes af fotocellerne.
Disse rør skydes nu ud i hver sin retning. den ene har retning imod en laserkanon mens den anden bevæger sig væk fra denne. Glasruderne peger mod lyskilden. For begge rør gælder, at når laserlyset går gennem glasruderne, registrerer fotocellerne tilstedeværelsen og slukker stopuret. Når strålen når den anden ende af rørene slukker denne fotocelle dette stopur. Begge rør skydes ud med samme fart dvs. alle 4 ure får samme behandling og vil derfor fortsat være synkroniserede indtil lysstrålen slukker dem.
Spørgsmål : Vil stopurene bagefter vise, at det har taget lysstrålen samme tid at gå gennem begge rør, eller har det gået hurtigere med det rør, som nærmede sig kilden ? Og hvis ikke, hvorfor så ikke ???? Alle er velkommen til at svare.
Til Thomas. Det må vel altid være legalt at sætte spørgsmål ved det bestående. Om ikke andet kan man jo blive klogere af svarene, og en (meget) sjælden gang sker det jo, at en blind høne finder et korn. Mvh Steen

Bevæger vi os mod solen - og hjem igen, vil vi kunne måle samme værdi for c.
I den første situation, bevæger solen sig mod os - i den anden bevæger solen sig væk fra os.
Solen kan bevæge sig som den har lyst, det ændrer ikke c.
Einstein kunne ikke forklare eller uddybe dette grundlæggende træk ved naturens fysik, men måtte nøjes med at fremsætte det som postulat - og postulater er som bekendt bekvemmelige.

Jeg kan til nød gå med til at en lyskildes bevægelse ikke påvirker den hastighed lyset udsendes med - men kun frekvensen. Det har jeg selv en slags forklaring på, som garanteret er forkert, men at VORES bevægelse hen imod (eller væk fra) en lysstråle, som jo bare nærmer (eller fjerner) sig os med en endelig hastighed ikke har betydning, DET synes er meget mere mærkelig, selvom jeg godt ved, at det er hip som hap, hvad der bevæger sig i forhold til hvad ved jævn bevægelse.
Jeg ved også godt, at vi er nødt til at acceptere dette. Men det kan da ikke passe (bortset fra, at det altså passer). Er der nogen, der ved hvordan man måler lysets hastighed ? Steen
P.S. Er jeg den eneste, der oplever, at denne hjemmeside går i stå, når man navigerer rundt på den ?

Disse rør skydes nu ud i hver sin retning. den ene har retning imod en laserkanon mens den anden bevæger sig væk fra denne.

Hej Steen,

Afklaringsspørgsmål:

Du skriver om dit sidste tankeeksperiment, at de to rør bevæger sig i hver deres retning og dog bevæger de sig henholdsvis væk og imod samme lyskilde. Hvorledes kan noget sådan forekomme?

Bevæger det ene rør sig imod lyskilden og det andet rør væk fra lyskilden, bevæger de to rør sig - så vidst jeg er orienteret - i samme retning og kan derfor ikke bevæge sig i hver deres retning (som jeg opfatter som værende væk fra hinanden).

Men ellers interessant eksperiment.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Hej Steen
Vedr. Rs.
Når du vil observere c, og måle denne, er du altid inertielt i hvile (og ikke i jævn retlinet bevægelse).
Jo, - vil du indvende - men jeg kan da (i forhold til et andet legeme), se at jeg bevæger mig ... nej! - det er det andet legeme der er i bevægelse.
Så vidt så godt.
Det kan vi godt gå med til - men prøv nu at beskriv situationen set fra det andet legeme!

Du kan trøste dig med at du ikke er den eneste der ser mærkelig ud i hovedet, ved denne kendsgerning.
Kun storskrydende fysikere ("alt er i den skønneste orden"), trækker ikke en mine.

Til Lars ! Undskyld; hvis ikke jeg skrev det, mener jeg, at rørene bevæger sig væk fra hinanden, sådan at det ene nærmer sig laserkanonen, mens det andet fjerner sig, Men jeg kan godt se, at hvis de skal være helt på linie (det er vidst det, du mener med samme retning), bliver jeg nok nødt til at forsyne det første rør med en glasrude også i bunden, så laserstrålen ikke stopper her, men kan fortsætte til det fjerneste rør. Med hver sin retning, mener jeg modsat retning.
Til Kim ! Din første sætning, og især parentesen gav mig noget at tænke over. Men altså lysets hastighed er jo ikke et tåget begreb som uendeligheden. Den er en "ganske almindelig" endelig hastighed. Hvis vi havde et meget stort røgkammer, en laserkanon og et superslowmotion kamera, ville man kunne filme, hvorledes strålefronten (og strålen) bevægede sig frem i rummet, og man ville kunne se andre ting bevæge sig i forhold til denne. De skulle godt nok bevæge sig hurtigt, men det er principielt ligegyldigt. Er dette skrupforkert ??? Så selvom det er rigtigt, at alt, der ikke påvirkes af en resulterende kraft (som det hed i skolen), er i hvile i forhold til sig selv, forstår jeg ikke, at to legemer, som fjerner sig fra hinanden, kan have den samme bevægelsesmængde i forhold til en tredje fælles ting (laserstrålen). Jeg havde håbet, at jeg i min opstilling havde taget højde for relativistiske ændringer af rørlængder, og stopurstider, men det er slet ikke sikkert, det er lykkedes. Jeg synes jo bare, at lyset burde gå hurtigere igennem det nærmeste rør, end gennem det fjerneste (hvad jeg nok stadig tror), og havde håbet, at dette måske kunne måles (hvad jeg nok ikke tror). Men I behøver ikke undervise mig. I har vel også andet at lave, og jeg kan jo bare læse nogle (flere) bøger om det. Indtil videre tak for hjælpen. Med venlig hilsen til begge. Steen

Steen
Læsning om Rs, skal gøres med varsomhed, der er skrevet meget sludder herom - siger fysikere.
De siger også at teorien er ganske enkel, men jeg er ikke enig - og er mere enig med Jan Teuber:
"Rs er mere speget end den enkle formalisme lægger op til".

Nu må du ikke tro at du kan "se" en lysstråle ved dets udbredelse (røgkammer). Her er det blot røgpartiklernes reflektion vi ser, og ikke lysets udbredelse mellem røgpartikler.
Ved lysets udbredelse, befinder det sig i en fysisk tilstand - og ingen observation tillades under en tilstand. Kun ved en tilstandsændring er observation mulig!
Kun når en ladning skifter tilstand, kan der ske lysudsendelse (emission) og lysoptagelse (absorption).
Dit "forsøg" er for uldent til at kunne besvares, men det har du vist selv en mistanke om.

Med Rs blev der bestemt ikke sat punktum vedr. emnerne bevægelse og elektromagnetisme, men den var et uhyre vigtigt element i en udvikling mod mere indsigt. Teoriens største "fejl", er at den er baseret på postulater - påstande der dybest set ikke kan begrundes.

Man kan ikke se en foton, men man kan se en laserstråle i et røgkammer. Vi har to meget lange rør fyldt med røg og forsynet med en glasrude plus en fotocelle i den ene ende og en fotocelle i den anden ende. I begge ender af rørene er der også et stopur. Inden forsøget starter synkroniseres disse 4 stopure, som kan stoppes af fotocellerne. Disse rør skydes nu ud i hver sin retning. den ene har retning imod en laserkanon mens den anden bevæger sig væk fra denne. Glasruderne peger mod lyskilden. For begge rør gælder, at når laserlyset går gennem glasruderne, registrerer fotocellerne tilstedeværelsen og slukker stopuret. Når strålen når den anden ende af rørene slukker denne fotocelle dette stopur. Begge rør skydes ud med samme fart dvs. alle 4 ure får samme behandling og vil derfor fortsat være synkroniserede indtil lysstrålen slukker dem. Spørgsmål : Vil stopurene bagefter vise, at det har taget lysstrålen samme tid at gå gennem begge rør, eller har det gået hurtigere med det rør, som nærmede sig kilden ? Og hvis ikke, hvorfor så ikke ????

Hej Søren,

dit indlægs opstilling lød logisk nok, nu når jeg fik set på den igen. Læste nok dit indlæg med en halv vind eller halvt i søvne.

Lysstrålen vil - efter min mening - bevæge sig med samme hastighed gennem begge rør.

Årsag til at lysstrålen vil bevæget sig lige hurtigt i begge rør, er fordi - igen efter min mening - at lysstrålen bevæger sig i et medie (rørets tyngdefelt), hvori lysstrålen altid vil have 'c', så længe tyngdefeltet befinder sig i vakuum. Bliver der indsat et andet medie (tågemediet) foruden tyngdefeltet, vil lyset kunne få en ændring af sin hastighed.

I dette tilfælde er lysstrålen udsat for samme slags medier i begge rør, hvorfor lysstrålens hastighed i rørene vil være den samme. Sagt på en anden måde, så er de deres eget initialsystem og der vil lysets hastighed altid være 'c'.

Derimod vil frekvensen af lysstrålen være forskellige, fordi de to rør har forskellige hastigheder i forholdet til laserkanonen.

Det hele forudsætter, at der ikke er et stærkere tyngdefelt, der kan virke forstyrrende på rørenes egne tyngdefelter og derved forstyrre forsøget.

Foregik forsøget på Jorden, ville forsøget få det modsatte resultat. Nemlig at lysstrålen ikke bevægede sig med samme fart gennem rørene.

Ude i rummet er rørene deres eget initialsystem (eget tyngdefelt), mens de her på Jorden bliver en del af Jordens initialsystem (Jordens tyngdefelt).

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Hej Lars ! Jeg synes, dine teorier om tyngdefelter lyder spændende. Der må jo være en forklaring på, at lyset altid har den samme fart unset, hvordan vi opfører os. Der skulle også ligge en eller anden forklaring gemt i Maxwells elektromagnetiske ligninger, men de går over min forstand. Men jeg kan ikke lade være med at synes, at lysets hastighed MÅ være større, hvis vi nærmer os en lyskilde, end hvis vi ikke gør. Det hammerkanoncodylirriterende er bare , at vi åbenbart er ude af stand til at måle dette på grund af nogle egenskaber ved lys og måske tyngdefelter eller hvad det nu kan være. Mvh. Steen
P.S. Min gamle flinke inspektør kaldte mig også altid Søren :-)

Lyset må vel have noget at bevæge sig i, som strøm gennem ledninger.
Et sådant materiale er mig bekendt ikke kendt, det kunne f.eks. være en anden dimension.
Hvis det er tilfældet, må strukturen af den dimension være afgørende for lysets hastighed og lyset kan så ikke bevæge sig hvor den ikke er til stede, eller hvad?
Det ville samtidig bevise universets uendelighed.

Men jeg kan ikke lade være med at synes, at lysets hastighed MÅ være større, hvis vi nærmer os en lyskilde, end hvis vi ikke gør. Det hammerkanoncodylirriterende er bare , at vi åbenbart er ude af stand til at måle dette på grund af nogle egenskaber ved lys og måske tyngdefelter eller hvad det nu kan være.

Hvis vi tog os sammen og 'genindførte' æteren, eller kald det 'dark matter', 'dark energi' eller hvad der behager, så står alting meget klarere.

Lyset (samt alt andet med samme hastighed) er bølgebevægelser i denne æter, akkurat som bølger i vand eller luft.

Æteren vil i sagens natur være i hvile i nærområderne af masse, på samme måde som den inderste luft er i hvile i forhold til en bil der kører.

Det betyder at vi altid oplever c som c her på jorden, uanset retning på kryds og tværs.

Det svarer til vi måler lydens hastighed [b]inde[/b] i en bil der kører.

Uanset hvilken retning man måler lydens hastighed i, vil den være konstant.

Men lydens hastighed er konstant i forhold til luft, og ikke på tværs af bevægleser.

Forestil dig nu 2 biler, der nærmer sig hinanden i forholdt til en stillestående luft(L).

Fra den ene bil(A) udsendes en lydimpuls mod den anden(B).

Inde i A er lyden konstant i forhold til A, men når den når ud gennem 'forenden' af bilen, udbredes lydimpulsen konstant i forhold til L, dvs. den bliver 'bremset op' i forhold til referencesystem L.

Når den 'kommer ind' i B, udbredes den nu konstant i forhold til B, og vil opleve en yderligere 'opbremsning' i forhold til L.

Heraf fremgår at lydens hastighed er konstant inden for ethvert referencesystem, akkurat som c er konstant i ethvert referencesystem.

Men hvis man måler tid og afstand fra afgivelse fra A til modtagelse hos B, er lydens hastighed ikke konstant.

Det er det samme der sker med lys, hvor jorden f.eks. er bil A.

Mht. dine rør og laserstråler, så afhænger hastigheden inde i rørerne af hvorvidt massen er i stand til at 'trække' æteren med sig, på samme måde som der er forskel på lukket bil og åben bil i ovenstående eksempel.

Hej Stig
Om det mørke stof både kunne forklare de alt for hurtige himmelske bevægelser samt lysudbredelsen -og hvorfor ikke også klare andre problemer for fysikken - ville jo ikke være så dårligt.
Som usynligt stof, var en hvilende æter allerede på tale for flere hundrede siden - for at kunne formidle lysets udbredelse måtte Maxwell påstå den bestående af roterende celler (360 graders rotation!), og værende nærmest som en art fast legeme for at kunne transmitere de meget hurtige svingninger - et legeme med tyngdeforhold der dramatisk havde indflydelse på jordisk gravition.
Einstein afskaffer klogeligt al ætersludder, men er ikke i stand til at sætte noget andet i stedet.

Modsat lyden (der elsker stof), vil lyset inderligt have sig frabedt sig stof, ja for meget stof vil gøre at lyset pure nægter at udbrede sig.

Udgangspunktet for at afsløre lysets fysiske udbredelse, må være at arbejde med et stoftomt rum - dette er også i god overensstemmelse med de teoretiske forestillinger om lyset; kun ved absorption og emission, er stoffet nødvendigt.

...kun ved absorption og emission, er stoffet nødvendigt.

Og det vil sige at lyset leveres af stoffet. Hvis ikke der var stof i universet ville det være ret mørkt. Lysets hastighed må derfor være bestemt af massen, det vil sige atomet. Jeg kan ikke se nogen mystik i denne antagelse...

Berndt
Ja, uden stof ingen lysudbredelse - lyset ville vel ikke ane hvor det skulle udbrede sig, da rummet er isotropt, og ikke ane i forhold til hvad dets hastighed skulle ses, for enhver hastighed SKAL ses i forhold til noget fysisk, og ikke bare være abstrakt.

For mig, er rummet en egenstab ved stoffet, og stoffet er en egenskab ved rummet.
Når stoffet (og dermed også rummet) er til stede - er pejlemærket indført....
c afhænger af elektriske/magnetiske egenskaber, ved det hvilende rum der omgiver iagttager.
Både forsøg og teoretiske overvejelser vedr. c, er i særdeles god overensstemmelse dette, så at forsøge at stikke en kæp i hjulet her, med ætersnak, er på forhånd en død sild.
Og kun Vorherre kan vække den til live igen, ikke sandt.

Ja, uden stof ingen lysudbredelse...

Selve udbredelsen af lyset har intet med stoffet at gøre, idet lyset udbreder sig fint i vakuum. Det jeg snakker om er at lyset har sin oprindelse i massen... kun masse udsender lys.

Om det mørke stof både kunne forklare de alt for hurtige himmelske bevægelser samt lysudbredelsen -og hvorfor ikke også klare andre problemer for fysikken - ville jo ikke være så dårligt. Som usynligt stof, var en hvilende æter allerede på tale for flere hundrede siden

Jeg snakker ikke om en hvilende æter, nærmere som et 'ocean af - noget'.

Tænk på partikler som kugler i vand, så ville du finde forklaringer på en masse ting, herunder dine 'alt for hurtige bevægelser'.

Hvad du end mener med for hurtige ?
De kan kun være for hurtige i forgold til den, og Einsteins, teori - eller hvad ?

Jeg tror ikke naturen respekterer hverken min, din, eller Einsteins teori - den gør som den vil.

Hej Lars ! Jeg synes, dine teorier om tyngdefelter lyder spændende. Der må jo være en forklaring på, at lyset altid har den samme fart unset, hvordan vi opfører os. Der skulle også ligge en eller anden forklaring gemt i Maxwells elektromagnetiske ligninger, men de går over min forstand. Men jeg kan ikke lade være med at synes, at lysets hastighed MÅ være større, hvis vi nærmer os en lyskilde, end hvis vi ikke gør. Det hammerkanoncodylirriterende er bare , at vi åbenbart er ude af stand til at måle dette på grund af nogle egenskaber ved lys og måske tyngdefelter eller hvad det nu kan være. Mvh. Steen P.S. Min gamle flinke inspektør kaldte mig også altid Søren :-)

Sørens også! ... jeg glemmer hele tiden, at han gemmer sig bag døren. Nogle gange kommer han frem og siger Bøh!

Hvorfor er lysets hastighed 'c', når en lygte bliver bevæget hen imod mig med stor fart?

Samme spørgsmål kan jeg komme med, hvad angår lyd. Hvorfor er lydens hastighed 330 m/s, når en bil kommer farende hen imod mig?

Sidder jeg inde i en bil, vil det være ligegyldig hvilken hastighed bilen har på, så vil en lyd kommende udefra, ligegyldig hvorfra, altid have 330 m/s inde i bilen.

Således er det også med lyset og dets hastighed. Kommer der et lys udefra rummet, ligegyldig fra hvilket lysobjekt og ligegyldig hvilken fart det har på, så vil det lys vi modtager her på Jorden, have lysets hastighed her på Jorden.

Vi kan altid måle lysets hastighed langt fra her hvor vi er, til 'c', men så er det lysets hastighed der hvor hændelsen sker og ikke lysets hastighed mellem punktet, hvor hændelsen skete, og os.

Lysets hastighed mellem os og fjerne lysobjekter kender vi ikke. Vi går ud fra at den er 'c', men ved det gør vi ikke.

Vi kender kun til den hastighed lyset har på, når vi målet det her på Jorden og så er hastigheden 'c'. Men sådan er det jo også med lyden inde i en bil, hvor hurtig den end kører eller andre biler kører og udsender lyde, så vil lydens hastighed altid være 330 m/s inde i bilen.

Derfor vil det være nærliggende at lyset har noget at bevæge sig i, ligesom lyden har det, men det er ikke et stofligt medie ligesom luften eller den gamle tænkte lysæter og derfor er jeg kommet på den tanke, at det kan da være tyngdekraftens kraftfelt, for hvorfor skulle tyngdekraften ikke have et kraftfelt ligesom den elektriske og magnetiske kraft. De kræfter virker på samme måde i et to-legemesystem som tyngdekraften gør det.

Lys fra et sort hul bevæger sig også med lysets hastighed i forholdet til det sorte hul, men når lysfrekvensen bliver for lille eller bølgelængden for lang, så kommer der ingen stråling, selv om tyngdefelter fortsat er der. Nu er tyngdefeltet flot så kraftigt, at den elektromagnetiske feltstyrke ikke kan skabe forstyrrelse i tyngdefeltet længere og vi vil ingen stråling komme til at se.

Der er helt sikkert andre sider af lyset der også indvirker på dets måde at virke på og som videnskaben vidst stadigvæk ikke kender til.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Berndt
Hos Maxwell, er et hvilende system udvalgt som baggrund for ligningerne: Iagttagerens!
Da man forsøgte at gøre ligningerne fysiske, endte man med en hvilende æter i stedet for iagttagerens system.
Hos Einstein byttes der om igen på de to.

Lysets udbredelse sker i forhold til iagttageren - der skal være fysisk materiel (og ikke en abstraktion) - og også c, skal ses fra iagttagerens system.
Til gengæld er udbredelsen uafhængig af lyskilden.

Dette er helt sikkert de korrekte forhold, for lyset.

Stig
Astronomerne har længe observeret himmellegemer med for meget fart på, i forhold til Keplers love.
For at ophæve misseren, postuleres mørkt stof.
Mørkt stof skulle udgøre mere end 90 % af alt stof.
At gøre dette stof mørkt, er problematisk - ligesom at gøre den gamle æter usynlig og gennemsigtig.
At det mørke stof skulle agere vacuum, gør det ikke mindre mirakuløs.

Hej Lars
Vi skal huske på at den moderne astronomi centralt har c konstant, ikke bare ved jordoverfladen, men generelt i hele rummet. Gøres den ukonstant, skal en ny astronomi (og iøvrigt al moderne fysik), omgøres.
Jeg vil i alt fald ikke bytte den moderne fysik ud med strøtanker om tyngdekræft-æter.
- Men det er da en sjov tanke, og i en debat kan man jo prøve den af, hvis nogen vil debattere herom.

Hej Lars Vi skal huske på at den moderne astronomi centralt har c konstant, ikke bare ved jordoverfladen, men generelt i hele rummet. Gøres den ukonstant, skal en ny astronomi (og iøvrigt al moderne fysik), omgøres.

Kender du hastigheden for den stråling der befinder sig 50 mio. lysår fra os? Nej - vel. Vi kender den ikke.

Vi har antaget at den er konstant, men i forholdet til hvad? Os eller det objekt den forsvandt fra?

Det eneste der kan være et problem, med det at lysets hastighed ikke er konstant, det er at vi ikke kan vide hvor lang tid lyset har været undervejs og derved mister vi muligheden for at måle alderen på de fjerne objekter. Føj for dælen. Det kan vi ikke acceptere. Men hvad nu, dersom det vitterlig forholder sig på den måde? Så har vi et problem.

Men astronomien behøves ikke at omgøres, kun teorierne om Big Bang. Det er vel ikke et stort offer?

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Til Lars : Hvis jeg nærmer mig en bil, som udsender et lydsignal, gælder det, at lydsignalet når mig med mere end lydens normale fart henover jorden, hvis det er en åben bil, jeg sidder i. Hvorfor gælder det ikke også lyset, og hvordan kan det lade være ?
Hvordan kan en veldefineret og endelig hastighed være den samme i forhold til alt muligt.
Til Kim ! Hvis jeg i et helt tomt rum, derude hvor der er meget lidt tyngdekraft skyder en kugle hen imod en skive, vil jeg da tro, at kuglen meget vel ved præcis, hvor den skal hen. Hvorfor skulle det være anderledes med lys ?
Mvh Steen

Lars
Du bruger afstanden 50mio. lysår - kun med en i forhold til iagttager konstant c, vil denne have mening ved afstandsangivelse. Er c ukonstant, er den nærmest ubrugelig for angivelse af afstande, og afstandsangivelse er jo central i astronomien! Bl.a. derfor, hvis vi indfører en ny lyshastighed, må fysikken omskrives - det er ganske vist.
Og jo, jeg kender lyshastigheden på denne afstand, der=c! men har dog ikke målt den fysisk.
Om gravition og c har en anden og dybere sammenhæng end den i Ra angivne, er ren spekulation.

Steen
Jo, både kuglen og lyset ved hvor de vil hen, lyset udbreder sig i dit system kuglesymmetrisk og med c i alle retninger.
En anden iagttager (i bevægelse i forhold til dig), vil nu hævde det samme! En ubehagelighed for os der gerne vil forstå lysets fysiske færden.

Til Kim !
Ja lyset fra ethvert punkt udbreder sig kugleformet, og alligevel kan det finde ud af, når det går igennem en linse at kondensere sig i ganske bestemte punkter, som slet ikke er tilfældige. Det er utroligt heldigt, for ellers kunne vi ikke se andet end lys og mørke.
Jeg har selv en spekulativ forklaring, som jeg selv kan forstå,(selvom den givetvis er forkert) på, hvorfor lys kun kan udsendes med en og samme fart. Men hvorfor lys kun kan modtages med samme fart, er for mig rablende uforståeligt, og det er med en vis grad af vantro, at jeg tror på det.
Hvis lyset ens ved ALLE hastigheder skulle man jo tro, at accelleration heller ikke spiller nogen rolle, men i denne situation kan man jo ikke med nogen ret hævde, at man er i hvile. Mvh Steen

At lys udbredes med c i iagttagers system, er en konsekvens af Maxwells ligninger, og ikke Einsteins opfindelse.

Det er helt fint at tro på c, selv om det er rablende.
Det er rummet der her er problemet. Senere på året har jeg planlagt at skrive en artikel "Rum", og lægge en løsning frem der med garanti vil blive diskuteret indgående. Men først skal min artikel om "Tid" være færdig.

Ved acceleration, siger Einstein at du er i hvile - og den mærkbare kraft der kan registreres er et tyngdefelt, som når du sidder nu og læser indlægget her.

Til Lars : Hvis jeg nærmer mig en bil, som udsender et lydsignal, gælder det, at lydsignalet når mig med mere end lydens normale fart henover jorden, hvis det er en åben bil, jeg sidder i. Hvorfor gælder det ikke også lyset, og hvordan kan det lade være ? Hvordan kan en veldefineret og endelig hastighed være den samme i forhold til alt muligt?

Hej Steen,

To rigtig gode spørgsmål.

Ad.1.Bevæger du dig i en åben bil, vil lydsignalet have en højere hastighed end lydens, fra forenden af bilen og til der hvor du sidder i bilen. Men lydens hastighed er ikke højere end lydens hastighed hen over Jorden, kun hen over bilen.

Hvordan er det så med lys? For mig at se, vil det være det samme der gælder, da lyset også her bevæger sig i Jordens initialsystem (Jordens tyngdefelt - lysmedie).

Ad.2. Når man ikke kender hastigheden hele vejen fra start til slut, men kun i slutningen, så er det nærliggende at tilskrive lyset at have den samme hastighed hele vejen gennem universet fra start til slut. Men om det nu også er rigtigt, det ved vi af gode grunde ikke.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Kim mener at hele videnskaben synker i grus hvis man genindfører æteren.

Det er naturlifvis ikke tilfældet, den skal blot forbedres, hvilket den skal alligevel.

Jeg hentuder til Pioneer anomalien, samt andre flyby anomalies, samt det som Kim beskriver som 'bevæger sig for hurtigt'.

Som forventet svarer Kim, at de bevæger sig for hirtigt i forhold til vores [b]formler[/b], og da naturen har ret, er det indlysende, at det er vires formler, den er gal med.

Jeg vil jp mene, at man 'skal krybe før man kan gå', og hermed mener jeg, at man bør koncentrere sig om at forstå de fænomener inden for vores eget lille solsystem - inden man ekstrapolerer ud i det store kosmos.

Min æterteori forklarer (muligvis) disse anomalier, tyngdekraften og en del mere (for mig), og naturligvis kan ma let udlede E=mc2 samt Newtons lov.

Der er først når der kommer dynamik (bevægelse) ind i billedet det bliver besværligt at lave matematik.
Æteren har nemlig en friktion, som ved lave hastigheder/masse er nærmest umålelig, og det er også derfor det tager årtier at observere disse (flyby) anomalier.

Men da æteren er ikke komprimerbar, er det klart, at man aldrig kan opnå/overskride c i forhold til [b]æteren[b].
Når vi ser at vi ikke kan accelerere partikler op til c i f.eks. LHC, er det [b]ikke[/b] på grund af stigende masse, men på grund af stigende friktion.

Jeg prøvede for sjov at finde nogle formler for friktion i vand, men da jeg faldt over "hydrodunamiske koefficienter" så jeg, at det ikke er ligetil.

Men da vand er så kompliceret at beskrive, må vi forvente samme komplexitet i æteren.

På samme måde som Lars's eksempel med lyd i en bil, er æteren også i hvile i, og nær, masse.
Her indgår atmosfæren ogse i 'jordkloden', så uanset hvordan man vender og drejer det, så er c konstant inden for jordens atmosfære.

Jeg synes det er åbenlyst at disse forsøg med at påvise æteren ikke giver mening, og kan ikke på nogen måde se, æteren skulle være afvist.

Tværtimod ser jeg disse anomalier, samt himmellegemeers 'spiralling down' m.m. som [b]bevis[/b] for der eksisterer en æter.

Man er i virkeligheden ved at forsøge at finde æteren, blot under et andet navn.

Mht. 'mørkt stof' i galaxer som forklaring på de 'forkerte hastigheder', så kræver det, foruden æteren, også en erkendelse af, at galaxer er skabt at en 'hypernova', hvor det 'mørke stof' er rester fra denne eksplosion.

Det er klart, at hvis man anteger der hverken er æter eller stof mellem disse stjerner i en galaxe, får man et forklaringsproblem.

Mht Steens eksempel med den åbne bil, er det vigtigt at sætte størrelserne i relief.

Vi mennesker er så små i forhold til disse store 'ting', så du skal nærme betragte det som at måle lydens hastighed inde i dine øregange (= vores obervationshorisont).

Så lydens, og lysets hastighed er konstant inden observationshorisonten, og opfattes derfor som 'konstant'.

Men den er stadig ikke konstant mellem 2 referencesystemer i bevægelse.

Stig
Deltager vi en konkurrence, og taber - er dommeren dum. Får vi naboklager over støj, er naboen stupid.
Er de fysiske formler ikke i overensstemmelse med Stigs teorier, er det formlerne der er yt.
Når man arbejder med alternativer til det bestående, skal man ikke se så meget på om man selv har ret, men mere på hvorfor det bestående har uret.

Kim skrev:

Er de fysiske formler ikke i overensstemmelse med Stigs teorier, er det formlerne der er yt.

Jeg tror du misforstår.
Udgangspunkter er, at formlerne ikke stemmer overens med [b]observationerne[/b] - f.eks. Pioneeer anomalien og Cassini ditto samt andre flyby aomalier.

Hvis du vil fastholde formlerne, må du nødvendigvis fornægte alle disse observationer.

Vil du fprnægte disse observationer?
http://en.wikipedia.org/wiki/Flyby_anomaly

Når man arbejder med alternativer til det bestående, skal man ikke se så meget på om man selv har ret, men mere på hvorfor det bestående har uret.

Jeg argumenterer ikke ud fra at få ret, og observationer viser jo selv, at det bestående har uret, så det behøver jeg ikke at vise.

Jeg vil hellere finde en forklaring på observationerne, frem for at forsøge at tilpasse observationerne til formlerne.

Og som sagt, hvis man betragter jorden i øteren som en (roterende) kugle i vand, vil vandet i nærområdet af kuglen retere med, og dermed være i hvile i forhold til kuglen.

Hvis du kigger under afsnittet:
* Possible explanations
i ovennævnte link, ser jeg ikke den store forskel på min æterteori og

A dark matter halo around the Earth[4].

Bortset fra navnet selvfølgelig, men jeg nyder at kalde det æter frem for 'dark matter'.

Hvad er din forklaring på disse anomalier?

Stig,
Den ligger jo lige til højrebenet, der er en anomali - eller nogle få - vi indføre en stofæter, og så er alt godt.
Men behandlingen vil have mange alvorlige bivirkninger - desværre - og mange sygdomme opstår i kølvandet.

Vi kan kun være ganske enige i at det bestående bestemt ikke kan forklare alt, men sådan har det jo altid været.
Imidlertid er der så meget "tyngde" og ballast, at vi ikke bare skal vifte det væk, til fordel for drømmerier om mørkt stof.
Indtil videre er stoffet fantasi, de for hurtige himmellegemers bevægelse er vist reelle nok.

Til Stig o.a.
Du her ret : Det er en meget stor hastighed og en meget lille afstand, vi taler om. Derfor har jeg også før spurgt, hvordan man i dag måler lyshastighed (hvis man stadig gør det).
I Michelsons og Morleys forsøg leverede vi selv lyset, og derfor ser det for mig ud somom en ud af to muligheder foreligger :
1) Det findes ingen æter.
2) Hvis der findes en æter, bringer vi den med os, og lyset bevæger sig i forhold til denne.
Men siger forsøget noget om hvorvidt, det er 1) eller 2), som gælder.
I øvrigt siger forsøget ikke noget om lysets hastighed i forhold til afsender og modtager, ligesom det derfor ikke afviser, at lyset kan være underlagt inerti, men det gør Maxwells rigninger så til gengæld. Mvh Steen

Steen,

1) Det findes ingen æter. 2) Hvis der findes en æter, bringer vi den med os, og lyset bevæger sig i forhold til denne. Men siger forsøget noget om hvorvidt, det er 1) eller 2), som gælder.

Det er lige præcis min pointe.
Forsøget beviser netop [b]ikke[/b], at der [b]ikke[/b] findes en æter.

Det eneste forsøget viser er, at lyset udbreder sig konstant inden for 'vores' æter, men det siger ikke noget om udbredelse fra f.eks. jord til måne.

Hvordan man skulle kunne måde den, har jeg ingen ide om, og jfr:
http://da.wikipedia.org/wiki/Lysets_hastighed

Idag er lysets vakuumfart fastsat ved definition.

Indtil videre er stoffet fantasi, de for hurtige himmellegemers bevægelse er vist reelle nok.

Som nævnt i svar til Steen, så er der intet bevis for der [b]ikke[/b] eksisterer en æter/mørkt stof, så jeg med lige så god ret påstå at drømmerierne om rummet som 'det store tomme intet', er fri fantasi.
(Hvilket det jo i virkeligheden også er).

Hvis jeg selv skal tro på min egen teori, må den jo ikke konflikte med observationer.

I den forbindelse kan jeg ikke rigtig finde ud af hvad du mener med 'hurtige himmellegemers bevægelse'.

Det virker lidt diffust - gider du fortælle hvilke himmellegemer du snakker om ?

Stig
For efterhånden en del år siden, læste jeg flere artikler om galakserotationer der er for hurtige i forhold de matematiske forudsigelser. Jeg tænkte bare - nå.

Du må ikke tro du har opfundet det varme vand, mange forestiller sig mørkt stof som en æter.

Man kan ikke bevise at julemanden ikke eksisterer - men at drage slutningen, at han dermed lige så godt kan eksistere som ikke-eksistere, er for langt ude.

Når det er sagt, er det jo fint nok med alternativ tænkning - det er jo altid den der er skyld i fremskridt, blot er det ikke al alternativ tænkning der vil være et fremskridt.

Tråden her er blevet for lang, og jeg er hoppet over på "Lysets gåde".

Du må ikke tro du har opfundet det varme vand, mange forestiller sig mørkt stof som en æter. Man kan ikke bevise at julemanden ikke eksisterer - men at drage slutningen, at han dermed lige så godt kan eksistere som ikke-eksistere, er for langt ude.

Jeg tror ikke jeg har 'opfundet' det varme vand, og har heller ingen intentioner om det.

Kun selv at få en bedre forståelse for tingene.

Jeg har skam troes på Einstein de sidste 35 år - indtil nu, hvor jeg synes der er lidt for mange beviser på han har taget fejl.

Så i stdet for at bortforklare det du/man kalder 'anomalier', syntes jeg det kunne være en ide at tænke på, om der alligevel ikke skulle være en æter.

Disse flyby 'anomalier' er jo ikke et engangstilfælde, men sker igen, og igen, så 'beviserne' hober sig op.

Hvis man som sagt betragter partikler(masse) i æter som kugler i vand, vil der opstå en friktion, omend den er ekstremt lille ved små masser/lav hastighed (i kosmisk sammenhæng).

Det er først 'nu' vi er i stand til at (indirekte) observere impacten af disse flyby's.

Min argumentation er med andre ord ikke at påstå julemenden eksisterer, fordi vi ikke kan bevise han ikke eksisterer, men at påvise at disse 'anomalier' indiker med stor sandsynlighed at der findes denne æter.

Jeg var netop på jagt efter friktion i vand for et kugleformet legemt, da jeg antager at alle atomer er kugleformede.

I luft siger man at den er proportional med 'arealet' af 'fladen' * v^2, og hvis det var luft, ville det medføre en 'træghed' proportional med M^(2/3), men ved et kig i de hydrodynamiske koefficienter, er den ikke altid proportional med v^2, men v ved lave hastigheder, v^2 ved højere osv.

Men det sjove, Kim, er, hvis man regner på forholdet mellem Pioneer og Cassini 'anomalierne', og antager samme v for de 2 satelliter, så passer det forbavsende godt med M^(2/3) - ud fra de tal jeg har kunnet finde.

Jeg synes seriøst man skulle forske/regne lidt på disse 'anomalier' i stedet for at forkaste dem som anomalier, da de jo kan påvises.

Da de kan påvises igen, og igen, vil jeg ikke kalde dem anomalier, men reglen, og dermed er det formlerne, der er anomalierne.

Jo, jeg kender godt den med de uderste stjerner, der roterer for 'hurtigt'.
Det gør de i forhold til formler betragtet ud fra et 'tomt intet' rum men hvis man tænker æter, igen analogt med vand, så er det jo klart, at æteren bliver 'trukket med', og giver en pacing effekt til de bagvedliggende stjerner.

Men som sagt vil jeg mene, at man færst skal justere formlerne så de passer med de [b]observerbare[/b] 'anomalier', inden man begynder at ekstrapolere dem op i kosmisk størrelse.

Hvis formlerne ikke engang gælder, og det er jo bevist, i vort lille solsystem, kan man ikke udlede noget som helst om det er for hurtigt/for langsomt/normalt.

Da det er (indirekte) bevist, at der findes en æter, udbreder lyset sig naturligvis som bølger i denne æter, og så er den ikke længere.

Jeg venter stadig på [b]din[/b] fortolkning/forklaring på alle disse 'anomalier'?

Hvis man skal opretholde en teori, bør man nødvendigvis kunne forklare observationerne, ellers står verden da ikke længere.

Lyset bevæger sig ikke i vakuum, men derimod langs/på/i det gravitationelle felt, der tilligemed er en del af den elektromagnetiske stråling. Endvidere kan det forklare, hvorfor lysets hastighed er den samme for alt og alle, som netop sker, fordi den elektromagnetiske forstyrrelse af det gravitationelle kraftfelt videresendes gennem det kraftigste kraftfelt. Det gør, at lys fra en hurtigt bevægende lysgiver altid har lysets hastighed, når vi observerer det. Med venlig hilsen Lars Kristensen

Aha, der findes altså slet ikke noget absolut vakuum, det ænder jo meget på forståelsen.
Har styrken af det gravitationelle felt betydning for hastigheden?
Hvis man ophævede virkningen af det gravitationelle felt, ville lyset så stå stille og kan det være årsagen til Big Bang i sin tid?

men nu er det jo ikke sådan, at hvis man ser en 3 milliarder år gammel supernova, og rejser med dubbel lyshastighed, at man kan rejse til den døende stjerne, og nå dertil før den exploderer!

men vil nok nærmere komme til stjernen 1,5 millarder år efter den exploderede.

Lyshastighed er ikke lig med tiden!

men vil nok komme til den døde stjerne 4,5 milliarder år efter den exploderede

John Vedsegaard
Når man har afskaffet æteren, som et medie noget bevægede sig i.

Sjovt nok så interfererer Lys ikke når det bevæger sig, radio og andre bølger gør heller ikke.
Men prøv sende "det igennem noget", og jeg kan garantere for det interfererer. 2 Tv programmer på den samme Kabelnet frekvens og jeg garanterer der sker noget. Derfor Nul æter og andre betegnelser for noget som ikke er der.

Nå jeg tager også fejl, studser nogen gange over hvorfor vand og glas er gennemsigtig.

John Vedsegaard Sjovt nok så interfererer Lys ikke når det bevæger sig, radio og andre bølger gør heller ikke. Men prøv sende "det igennem noget", og jeg kan garantere for det interfererer.

Måske er det så lidt det interfererer, at vi ikke kan måle det med vores kendte teknik?

Ifølge inflationsteorien ekspanderede rummet med den deri værende masse og energi med en hastighed langt over lysets hastighed (hård acceleration!). Da inflationen stoppede (Hård opbremsning!) galdt dette også for indeholdet i rummet. Både starten og enden herpå var åbenbart uden energiproblemer, så vidt jeg har forstået! Heraf kan man da antage at massers hastighedsenergier og sandsynlighvis også lysets hastighed er direkte koblet til rummets hastighed det pågældende sted. Lysets hastighed vil derfor være konstant i forhold til rummets hastighed det pågældende sted. Kan pioneranomalien (målt på radiobølgernes tidsforsinkelse?) så ikke forklares ved, at både radiobølgene og sondens hastighed er blevet påvirket af ændring undervejs i rummets hastighed i forhold til solsystemet?

Korrektion ifølge inflationsteorien endte inflationsperioden med, at der blev dannet en mængde kvarker, så opbremsninge medførte åbenbart en energiomdannelse, modsat starten på inflationen?

[quote] Lyset bevæger sig ikke i vakuum, men derimod langs/på/i det gravitationelle felt, der tilligemed er en del af den elektromagnetiske stråling. Endvidere kan det forklare, hvorfor lysets hastighed er den samme for alt og alle, som netop sker, fordi den elektromagnetiske forstyrrelse af det gravitationelle kraftfelt videresendes gennem det kraftigste kraftfelt. Det gør, at lys fra en hurtigt bevægende lysgiver altid har lysets hastighed, når vi observerer det. Med venlig hilsen Lars Kristensen

Aha, der findes altså slet ikke noget absolut vakuum, det ænder jo meget på forståelsen.
Har styrken af det gravitationelle felt betydning for hastigheden?
Hvis man ophævede virkningen af det gravitationelle felt, ville lyset så stå stille og kan det være årsagen til Big Bang i sin tid?[/quote]

Vakuum rum er et rum uden atompartikler, efter hvad jeg forstår ved ordet vakuum. Der kan derfor godt eksistere et absolut vakuum, som eksempelvis det rum der er mellem atompartiklerne.

Der kan sagtens være diverse kraftfelter i et vakuum. Det gør at der fint kan være en elektromagnetisk stråling i et vakuum rum.

Om styrken af tyngdekraften kan have indvirkning på lysets hastighed? Det vil den formentlig ikke have, men derimod har styrken indflydelse på lysets frekvens. Jo større styrke jo lavere frekvens eller længere bølgelængde.

Da jeg allerede har svaret på, om tyngdekraftens styrke influerer på lysets hastighed er svaret på dette spørgsmål allerede givet. Hvad årsagen til et muligt Big Bang er, beskæftiger jeg mig ikke normalt med, da jeg ikke tror på Big Bang.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Kære Lars Kristensen
Hvad er lige lakmusprøven for Maxwell og Einstin's teorier? Svarene får vi i den sidste ende med, at de som er uenige afgår en Timelig død og vi har svarene. Der er rigtig mange som mener Big Bang er forkert, men rigtig mange af modstanderne er altså også døde.

• Fysiske bevægelser er størrelser udtrykt ved hastighed (lineært/ulineært), i forhold til "et eller andet".
  Hvad skal c ses i forhold til? Tja, i forhold til iagttageren - der altså må være i hvile (og ikke omvendt - at iagttageren skulle være i bevægelse og lyset være i hvile, hvorved lyset måtte kunne indhentes/indfanges).
  Men nu er jo alle iagttagere ligeberettigede, og kan dermed alle hver især hævde at være i hvile. Dette synes at være åbenlyst forkert - trafikken frembyder et væld af bevægelser, og bestemt ikke et scenarie udtrykt ved hvile.
  Men kan iagttageren hævde at være i hvile i forhold til c, og samtidig være i bevægelse i trafikkens mylder.
  Den trafikale iagttager er i elektromagnetisk hvile, og i kinematisk bevægelse.
  Hævder han dog at være i kinematisk hvile, må alle andre trafikanter være ligeså - og så er det vanskeligt at få afviklet trafikken, men godt for ulykkestatistikken.

Kære Lars Kristensen Hvad er lige lakmusprøven for Maxwell og Einstin's teorier? Svarene får vi i den sidste ende med, at de som er uenige afgår en Timelig død og vi har svarene. Der er rigtig mange som mener Big Bang er forkert, men rigtig mange af modstanderne er altså også døde.

Noget, et menneske ikke troede på eller var uenig om, mens det levede, bliver ikke nødvendigvis en realitet, når mennesket dør.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

@Lars,

Om styrken af tyngdekraften kan have indvirkning på lysets hastighed? Det vil den formentlig ikke have, men derimod har styrken indflydelse på lysets frekvens. Jo større styrke jo lavere frekvens eller længere bølgelængde.

• det kan man da sagtens tro på, men det er ikke tilfældet. Det kan let måles, idet der er masser af spektralanalyser af lys fra samme stjerne, der har fået forskellig påvirkning i en gravitionel linse, hvor vejlængden inden lyset rammer os er vidt forskellig - den er afhængig af den vinkel, lyset er bøjet omkring den galakse, der har leveret det tyngdefelt, der afbøjer lyset -
  samme frekvens uanset tyngdepåvirkningen.
  Rummets udvidelse og Dobblereffekten må vist siges at være så grundigt testet, at man roligt kan stole på den indtil andet er bevist.

Mvh. Per A. Hansen

[quote]Om styrken af tyngdekraften kan have indvirkning på lysets hastighed? Det vil den formentlig ikke have, men derimod har styrken indflydelse på lysets frekvens. Jo større styrke jo lavere frekvens eller længere bølgelængde.

• det kan man da sagtens tro på, men det er ikke tilfældet.

Mvh. Per A. Hansen[/quote]

Interessant. Du vil hermed påstå, at Einsteins gravitationel rødforskydning kun handler om tro og er derfor ikke bevist.

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og...

Jeg forventer ikke, at den store danske Gyldendal online leksikon vil fremkomme med noget videnskabeligt, med mindre der er reel videnskabelig begrundelse herfor.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Har lånt en bog hvor bogstaverne står for VSL, "Variable Speed of Light", jeg mener?
Forfatteren har et spansk klingende navn (englænder).

Det undrer mig at man altid taler om lysets hastighed, c, som var det den enkelte fotons hastighed man talte om.

Jeg kan ikke lade være med at sammenligne det med en af de få andre ting, som tilsyneladende udbreder sig med samme hastighed: Elektrisk strøm i en ledning. Der mener jeg da, at man forlængst har fastslået at "strømmen" eller rettere impulsen, nok bevæger sig med lysets hastighed, men at den enkelte elektron faktisk snegler sig afsted med en aldeles urelativistisk hastighed ?

Vi har vel heller ikke nogen som helst mulighed for at måle på hastigheden af en enkelt foton, al den stund at en foton kun kan detekteres ved at lade den støde ind i vores detektor - hvorved den forsvinder ?

Niels

To objekter, der fjerner sig fra jorden i hver sin retning med 90% af lysets hastighed, fjerner sig fra hinanden med 180% af lysets hastighed. Sandt eller falsk ? Steen

To objekter, der fjerner sig fra jorden i hver sin retning med 90% af lysets hastighed, fjerner sig fra hinanden med 180% af lysets hastighed. Sandt eller falsk ? Steen

Sandt.

Vi har vel heller ikke nogen som helst mulighed for at måle på hastigheden af en enkelt foton, al den stund at en foton kun kan detekteres ved at lade den støde ind i vores detektor - hvorved den forsvinder ?

En foton er at betragte som den mindste bølgeudbredelses-bevægelse i vakuum som vi for tiden evner at detektere. Vi opdager, at "Nå, dér bevægede en elektron sig på dét atom, altså var der noget der skabte den bevægelse, lad os kalde det for en foton."

Hvad den bevægelse er forårsaget af, er en bølgebevægelse der rammer. Hvad den bølgebevægelse bliver formidlet af, kan tænkes at være et meget stort antal af bittesmå partikler, som hver især er særdeles meget mindre end noget som vi for tiden er i stand til at måle med vore diffuse atomer. En "foton" er således næppe noget der ankommer fra en fjern stjerne (hvis vi kigger på en stjerne på himlen), men at ligne med en "bølgebevægelse der ankommer til en strandbred": De partikler, som bølgen består af, befandt sig i forvejen allernærmest stranden.

Når man tænker således, da giver det særdeles megen mening at atomer har vanskeligt ved at bevæge sig hurtigt igennem vakuum: Der er en hel masse virvar af partikler der er i vejen for atomets bevægelsesretning. Til daglig mærker vi intet til gnidningsmodstand, fordi vore typiske hastigheder (vi består af atomer) er meget langsomme i forhold til vakuum-oceanets partiklers individuelle sammenstøds-hastigheder imod hinanden. De når rent praktisk at bevæge sig frivilligt til siden, før et atom når at flytte sig. Det samme er tilfældet når fx et skib bevæger sig meget langsomt igennem vand: Nul gnidningsmodstand imellem skibet og vandet.

[quote]To objekter, der fjerner sig fra jorden i hver sin retning med 90% af lysets hastighed, fjerner sig fra hinanden med 180% af lysets hastighed. Sandt eller falsk ? Steen

Sandt.[/quote]

Det er sandt, men man skal alligevel huske på at det praktisk talt vil være umuligt for den ene rejsende at vide noget om den anden, da informationer, herunder lyset der udsendes fra den ene rejsende aldrig vil kunne ses af den anden. Men du kan godt sige at de fjerner sig fra hinanden med 180% af lysets hastighed.

det vil sige at forskellige steder af universet godt kan bevæge sig med større hastighed end lyset?
eller skal man betragte de to steder som ikke sammenhængende?

To objekter, der fjerner sig fra jorden i hver sin retning med 90% af lysets hastighed, fjerner sig fra hinanden med 180% af lysets hastighed. Sandt eller falsk ? Steen

Falsk. Det rigtige svar er 99,4%

[quote]To objekter, der fjerner sig fra jorden i hver sin retning med 90% af lysets hastighed, fjerner sig fra hinanden med 180% af lysets hastighed. Sandt eller falsk ? Steen

Falsk. Det rigtige svar er 99,4%[/quote]

Det kræver da vidst en nærmere forklaring også selv om den kan være svær at forklare.

[quote][quote]To objekter, der fjerner sig fra jorden i hver sin retning med 90% af lysets hastighed, fjerner sig fra hinanden med 180% af lysets hastighed. Sandt eller falsk ? Steen

Falsk. Det rigtige svar er 99,4%[/quote]

Det kræver da vidst en nærmere forklaring også selv om den kan være svær at forklare.[/quote]

Det var jo lige det Einstein blev kendt på ;-) du kan da vel din relativitets teori. du prøver ofte at bortforklarer den. men nu viser det sig at du ikke engang forstår den.

af Einsteins relativitetsteorier. Det er rigtigt at to objekter ikke (relativistisk) kan bevæge sig hurtigere end lysets hastighed. Men i Kvant for en del blade siden var et lign. spørgsmål. Kan en skygge bevæge sig hurtigere end lysets hastighed. Udregningen fra Benny Lautrup fra NBI blev at en skygge sagtens kan bevæge sig hurtigere end lysets hastighed. Faktisk uendeligt hurtigere.
Det problem synes jeg minder om dette. For der er jo ingen begrænsning for hvor hurtigt rummet kan bevæge sig. Og rummet imellem skibene kan sagtens udvide sig langt hurtigere end lysets hastighed. (M. Alcubierre og U. Uggerhøj, Tid).
Derfor!
Kan to rumskibe fjerne sig fra hinanden hurtigere end c? Ja. Kan de hver især bevæge sig hurtigere end c? Nej. Kan de sende informationer til hinanden, hurtigere end lysets hastighed? Nej.

Hvad så hvis de havde en ledning imellem sig, som strækte sig uendeligt langt? Så ville informationerne stadigvæk kun kunne bevæge sig med c og der ville derfor gå ufattelig lang tid før modtageren ville få afsenderens meddelelse.

Kan to rumskibe fjerne sig fra hinanden hurtigere end c? Ja. Kan de hver især bevæge sig hurtigere end c? Nej.

Til dit andet spørgmål må man så spørge: Hurtigere end c, i forhold til hvad?

Ifølge Einsteins teori kan intet bevæge sig hurtigere end c (i forhold til noget andet), og dermed kan intet fjerne sig fra noget andet, hurtigere end c. Tro det eller lad være. :-)

kan intet bevæge sig hurtigere end c (i forhold til noget andet),

nej, i forhold til betragteren

nej, i forhold til betragteren

Betragterens højre eller venstre øje?

[quote]nej, i forhold til betragteren

Betragterens højre eller venstre øje?[/quote]

både højre og venstre og begge samtidigt ;O)

Du kan dog sige at det har noget med referencerammerne at gøre. Eksempelvis vil et rumskib der flyver væk fra en person på jorden, aldrig kunne overskride c. Altså da Jorden i dette tilfælde er initialreferencerammen, vil rumskibets referenceramme ikke kunne bevæge sig væk fra den initiale referenceramme hurtigere end c.
Står du på jorden og observerer to rumskibe der flyver væk fra hinanden med, vil de ikke kunne bevæge sig væk fra dig (i den initiale referenceramme) hurtigere end c. Men de kan godt hver især fjerne sig fra hinanden hurtigere end c.
Det afhænger helt og aldeles af hvorhenne du lægger referencerammerne.

Hvad så hvis de havde en ledning imellem sig, som strækte sig uendeligt langt? Så ville informationerne stadigvæk kun kunne bevæge sig med c og der ville derfor gå ufattelig lang tid før modtageren ville få afsenderens meddelelse.

Ville den lokale tid ikke stå stille på midten af ledningen .-)

c skal ses i forhold til nedenstående observationssystem 1).
I det Euklidske rum findes fysiske systemer KUN i disse udgaver:
1) systemer hvorfra der observeres
2) systemer der observeres

Systemer 1) er altid i hvile
Systemer 2) er altid i bevægelse

Så enkelt er det.
Men det har taget år at nå til denne erkendelse, og læsning/undersøgelse af mange bunker forvrøvlede kluderier.

Tror kun jeg kan svare med at det afhænger af hvilken referenceramme der er den initiale. Det er nemlig den du udregner Lorentz transformationen ud fra (altså i forhold til længdeforkortning og tidsudvidelsen).

For nylig vedr. 180% gange c.
I mit indlæg "Einstein" har vi svaret.

Materiepunkterne A B og C på en vandret x-akse.
B befinder sig i origo, A bevæger sig mod venstre med 90% c - B bevæger sig mod højre med 90% c.

For nylig vedr. 180% gange c. I mit indlæg "Einstein" har vi svaret. Materiepunkterne A B og C på en vandret x-akse. B befinder sig i origo, A bevæger sig mod venstre med 90% c - B bevæger sig mod højre med 90% c.

I dette tilfælde må vi vel også antage at B er initial referencerammen. Ergo passer pengene også. De bevæger sig hver især væk fra initialreferencerammen som er mindre eller lig c. Men de fjerner sig fra hinanden hurtigere end c.

Set fra B er hastighedsforskellen ml. A og C = (90% + 90%) c.
- Men - både A og C bevæger sig med en hastighed < c.

Men hov, så er jo (set fra A) hastigheden C bevæger sig med > c?
Nej, for nu er A - der var et system 2) - blevet et system 1), og vi kan ikke overføre vores viden fra før hvis vi ikke benytter Lorentztransformation.

Inertielt findes kun og alene to slags fysiske systemer: Det system hvorfra der observeres, og det system der observeres.
Hvor smukt (og enkelt) lavet.
Og hvor kludret og krøllet har mennesket dog ikke bobbet rundt i det, som en fulderik der ikke kan finde hjem.

Til Kim.
Du skriver, at systemer, hvorfra der observeres, altid er i hvile, mens systemer, der observeres altid er i bevægfelse.
Men hvis jeg nu sidder og og gynger frem og tilbage i min gyngestol, mens jeg kigger på min kaffekop, vil jeg jo mene, at jeg er i bevægelse, mens koppen står stille.
Jeg tror ikke, jeg helt forstår det, men jeg ikke fuld, og jeg er hjemme :-) Steen

så længe man ikke accelererer, så er man, set fra man, i hvile
og når man accelererer fra at havde været i hvile, er det også altid fra nul, set fra man.

Steen
Har fornylig arbejdet i et lille lab. med en luftpudebænk.
Herpå kører vogne næsten gnidningsfrit.
Hvad nu med en mus på den kørende vogn - er musen i bevægelse/hvile? Er jeg i bevægelse/hvile?
Jeg er (som observatør) i hvile - musen er (som objekt) i bevægelse!
Musen er (som observatør) i hvile - jeg er (som objekt) i bevægelse!
Hvor smukt og enkelt, der findes i naturen kun "bevægelse" og "hvile" - slut med den absolutte så vel som den relative bevægelse og hvile.
Når vi vender os mod forsøgene, er der smuk overensstemmelse:
Og derfor er c i alle retninger konstant, for den altid hvilende observatør - men - ukonstant for alle andre systemer (de systemer der observeres).

Præcis her har vi Maxwells problem med konstanten c - hvad er den konstant i forhold til?
Svar: Den er konstant i forhold til enhver observatør (og ukonstant i forhold til systemer der observeres).
Maxwell kunne ikke i sin ekstremt vildelste fantasi forestille sig dette.

Selv i dag kludres der stadig rundt i det, med "universel konstans"/"lysets hastighed er altid konstant" og lign.

http://math.ucr.edu/home/baez/crackpot.html

Og derfor er c i alle retninger konstant, for den altid hvilende observatør - men - ukonstant for alle andre systemer (de systemer der observeres).

Hvordan forklarer du:
http://en.wikipedia.org/wiki/Fibre_optic_g...
hvor alt er i hvile med sig selv ?

Eller på en anden måde:
Da både lysgiver, medie (fiberen), samt modtager(observatør) er i fuldstændig hvile i forhold til hinanden, hvilket referencesystem udbrede c sig i, da der faktuelt er tale om interferens?

"Lysets hastighed er ens for enhver observatør."
Denne misforståelse har levet i mere end hundrede år.
Vi har lært, at lysets hastighed er 299.792.458 m/sek. i det tomme rum.
Vi har også lært, at dets hastighed er ens for alle observatører. Og at lyset krummer sig om en tung masse. Og at lyset kan bremses af et gravitationsfelt, f.eks. et sort hul.
Disse læresætninger er uforenelige. Det kan enhver se, men Einstein har ry som et geni, man ikke modsiger.
Og så har han lavet regneregler ud fra sine forestillinger om lyset, og disse regler passer! Derfor behøver det filosofiske grundlag ikke at være rigtigt.
Paradokser skyldes at vi accepterer grundlæggende misforståelser, og de efterlader os i en tvivl, som forhindrer os i at komme videre.
Og de er til, for at vi skal opløse dem!
Jeg kan ikke sende tegninger her, men tag et stykke papir og tegn to kirketårne, 1. og 2.
De to kirkeklokker slår på nøjagtigt samme tid og i samme frekvens.
En person, som står ved den ene kirke 1,hører dens klokke med det samme, mens lyden fra den anden kirke kommer med en forsinkelse, men med samme frekvens, for der er hele tiden lige mange lydbølger mellem kirke 2 og personen.
Hvis der er tåge, har personen kun lyden til at orientere sig efter.
Han vil gerne stille sig midt mellem de to kirker, så han går mod kirke 2 indtil han kan høre kirkeklokkerne på samme tid og i samme afstand, - de lyder lige kraftigt. hvis det er vindstille, finder han midtpunktet på denne måde.
Men nu begynder det at blæse. Fra venstre mod højre.
Først et lille sidespring: Hvis man kaster en sten i vandet, udsendes energien som bølger, der breder sig i en cirkel omkring nedslagspunktet.
Hvis vandet er en flod, der driver af sted, vil nedslagspunktet bevæge sig med vandet.
Bølgen bevæger sig langsommere mod strømmen end med strømmen, men den bevæger sig ens i forhold til vandet. Den udbreder sig fra det punkt i vandet, som blev "slået an".
Kirkeklokken "slår luften an" det sted,i luften, som lige befinder sig ved klokken, når den slår.
Men når lyden når frem til vores person, han "anslagsstedet" flyttet sig mod venstre, for det følger luften. Det samme gælder den anden klokke i kirke 2.
Vi kan tegne to punkter, A og B lige langt til venstre for henholdsvis kirke 1 og kirke 2.
Det er fra disse to punkter, at vores person hører lyden komme, og der er lige langt fra ham til punkterne A og B.
Nu Kan personen høre, at han er midt mellem kirkerne, og de lyder ogs lige højt. Der er lige langt til kirkerne ifølge de informationer, han får, bølgelængderne er lige store til begge sider og frekvensen er den samme, som kirkeklokkerne udsender.
Lydens hastighed er frekvens gange bølgelængde.
Lydens hastighed er ens for enhver iagttager!!
HVIS ALTSÅ han får sin information med lyden!
Paradokset her er nemt at gennemskue.
Denne person opfatter kirken, som for ham ligger mod vindretningen, som værende tættere på ham, end den i virkeligheden er, og kirken, som ligger med vindretningen som værende længere væk end den er.
Og tager vi en kirke længere væk, bevæger lyden sig længere, før den når frem, SÅ HELE UNIVERSET "høres", som om det er presset sammen i vindretningen og trukket yd i retningen med vinden.
Hele dette argument kan overføres til lyset og lysets "æter".
Dette er grunden til, at Michelson og Morley i 1880-erne ikke kunne finde forskel på lysets hastighed med og mod æteren.

Siden Michelson, Morley og Einstein har vi fået et rigtigt godt middel til at afgøre, hvordan vi bevæger os i forhold til Universets inertifelt, nemlig den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling, som kommer med samme frekvens fra alle retninger, og som er et billede af Universet i den allerstørste skala.
Og det inertifelt bestemmer, som Lars Kristensen skrev i december 2009, lidt svært at forstå, men i princippet rigtigt, både lysets hastighed i det "absolutte rum" eller "æteren", og hvis dette inertifelt krummer, følger lyset med, og når det fortættes omkring en tung masse, forsinker det lyset.
Men lyset opfører sig i store træk som alt andet, der har substans: stoffet er absolut, og bevægelsen er absolut, men INFORMATIONEN OM BEVÆGELSE er relativ, og denne information om bevægelse er det, vi forstår ved TID.
At stå stille i forhold til Universet, er at måle baggrundsstrålingen med samme frekvens fra alle retninger.
Jeg håber dette er letforståeligt. Med venlig hilsen Allan Rye, Samsø. (Ortopædkirurg)

Lysets hastighed, er naturligvis ens for enhver observatør. Forestil dig, at du har et par spejle oppe i hovedet, så vil disse naturligvis påvirkes, hvis hastigheden af lyset er en anden i dit hoved.
Og du vil måle eksakt den samme hastighed omkring dig. Fordi, at du er i systemet. Dit hoved er i systemet, og du opfatter lysets hastighed derefter. Den er altid ens.

Hvis derimod, at du stikker hovedet ind i et andet system, så vil du måske opfatte, at lyset hvor dine hænder er, er langsom.

Nu begynder det så måske at blive lidt svær - for hvis det skal være "konsistent" udfra et fysisk synspunkt, så de fysiske love, kan ske ved en glidende overgang, så vil en sådan ændring i lysets hastighed, også medføre accelleration.
Og vi kan konkludere, at din hånd må være i et tyngdefelt - ihvertfald udsættes den, for "tyngde".

Er lysets hastighed, derimod konstant, så vil der ikke være nogen tyngdeaccelleration.

Så svaret på, hvad der har bestemt lysets hastighed, er ganske enkelt, at det har vi. Vi kunne ændre de andre SI enheder, således at lysets hastighed var 1. Og det gør fysikkere også nogen gange.

Kære Jens Madsen og andre.
Jens, du tager udgangspunkt i, at lysets hastighed er ens for enhver iagttager, som er det vi har lært.
Mit indslag er løsningen på alt det, I har diskuteret ovenfor.
Lysets hastighed kan ikke både være konstant i forhold til rummet og i forhold til iagttagere, som bevæger sig i den ene eller den anden retning. Der er noget galt.
Og det er lidt utroligt, at det skal tage 130 år, før jeg, som den første, kan påvise fejlen.
Lyset har et medie, og mediet er Universets inertifelt, der er basis for alle fysiske processer.
Hvis vi kunne skyde en kanonkugle ud af Mælkevejen og ud i det inetergalaktiske rum, ville den følge Newtons første lov. Den ville bevæge sig i en ret linie med jævn fart.
I forhold til Universets inertifelt.
Og når inertifeltet udvider sig, følger kanonkuglen med. Den vil passere alle galaksegrupper med samme, jævne hastighed.
Den bevæger sig i forhold til Universet som helhed.
Lyset gør det samme.
Paradokset skyldes, at vi bruger lyset på en måde, vi ikke må! nemlig som budbringer af al den information, vi orienterer os efter.

Enkelhed er nøgleordet.
Aristoteles sagde: "Vi måler bevægelse i tid og vi måler tid i bevægelse, så de to ting har noget med hinanden at gøre".
Det lyder flot, men det er forkert.
Vi måler intet i tid.
Al "tidsmåling" er sammenligning af bevægelser. Vi sammenligner med Jordens rotatation, med Jordens bane om solen, Med viseren på stopuret og med svingningen i et Caesiumatom.
Al tidsmåling er en søgen efter den mest regelmæssige bevægelse.
Tiden er "mystisk", Men bevægelsen er velkendt.
Tid er for os information om bevægelse.
Bevægelsen er absolut, men informationen om bevægelse/ forsndring er relativ, fordi vi ser alt i perspektiv.
Det tredimensionelle perspektiv har vi vænnet os til, men når vi tager bevægelsen med, ser vi alt i et firedimensionelt perspektiv, Og når Universets inertifelt udvider sig, har vi på en måde fem dimensioner at tage hensyn til.
Før vi har styr på disse ting, vil vi have svært ved at forstå noget som helst i fysikkens verden, og vi vil slet ikke kunne forstå Universet.
Og det er grunden til alt det vrøvl, vi mødes med fra "eksperterne".

Dennis W. Sciama har i 1952 udgivet en artikel: "On the origin of Inertia" som kan findes på nettet.
Hans geniale forklaring af inertiens natur er mærkeligt nok ikke særligt velkendt.
Jeg vil gengive den i grove træk.
Fortsættes. Allan Rye.

Sciama tager en velkendt virkning fra elektrodynamikken, induktionen, og overfører den til gravitationen.
To elektriske ladninger med modsat fortegn tiltrækker hinanden med en kraft, der
1. har retning mellem ladningerne
2. er proportional med ladningernes produkt og
3. falder med kvadratet på afstanden

Så langt svarer det til Newtons tyngdelov for gravitationen.

Hvis den ene ladning accelereres i forhold til den anden, vil den ud over ovenstående kraft påvirke den anden ladning med en kraft, der

1. virker i accelerationens retning
2. er proportional med produkterne af ladningerne
3. er proportional med accelerationen og
4. falder med afstanden i første potens.

Især det sidste er påfaldende.

Sciama kan tillade sig at bruge samme virkning på gravitationen, hvis de ovenstående virkninger er en simpel følge af den almindelige tiltrækning.

Han skaber en formel, hvori der indgår
Gravitationskonstanten
Hubbles konstant (Han bruger den reciprokke værdi) samt
Universets gennemsnitlige massetæthed.
Med denne formel kan han udregne den gennemsnitlige massetæthed i Universet. Jeg har indsat de moderne værdier i hans formel og får en gennemsnitlig tæthed på 11 brintatomer pr. kubikmeter. Det er mere, end men beregner efter Big Bang hypotesen, hvor man går ud fra et "fladt" univers.

At virkningen falder med afstanden i første potens, betyder, da mængden af stof stiger med afstanden i anden potens (stor set), at inertien, som vi jo kender ganske godt, skyldes massepåvirkning fra stjerner, der er meget langt borte. Virkningen falder på grund af Universets udvidelse, så inertien bliver ikke uendelig.

Denne teori er begrundelsen for det såkaldte Mach`s Princip, at Universet danner sit eget inertifelt, som udvider sig med Universets ekspansion.

Tilbage til lysets hastighed.
Hvis vi ser på en fjern kvasar, som jo står stille i inertifeltet, ser vi den ikke, som den var, da lyset blev sendt ud, men vi ser den i den afstand, den befinder sig i nu.
Det skyldes, at det lys, som når frem til os udgår fra det sted i inertifeltet, hvor kvasaren var, da lyset blev udsendt. Og det punkt har flyttet sig med kvasaren, så kvasaren er centrum i den kugleskal af lys som rammer os.
Og da Universets udvidelse accelererer på den måde, at hstigheden i en given afstand er konstant (det er en længere historie) vil størrelsesklassen rette sig efter dens "nuværende" afstand, men dens rødforskydning vil rette sig efter den afstand, den havde, da lyset blev sendt ud og den udvidelse, som rummet fra dette sted og hertil har gennemgået.i den tid lyset har været undervejs. Det er forklaringen på Supernova-eksperimenterne i 1990-erne.

Hvis vi ser på en gadelampe, vil lysets medie have bevæget sig i den tid, lyset har brugt til at nå os, og vi ser naturligtvis lyset det sted, hvor mediet er nået til og ikke det sted, hvor lampen faktisk er.
Hvis vi står med ryggen til Jordens bevægelsesretning, vil vi se lampen længere væk, og står vi modsat, vil lampen synes tættere på end den ivirkeligheden er.
Ligesom vi hører et lyden fra et fly komme fra et sted langt bag flyet, fordi lyden faktisk kommer derfra og først når frem til os, når flyet er et andet sted.
Vi ser også flyet et andet sted, end det er, men den virkning er meget beskeden.
Der er intet hokus-pokus med lyset.
Det, som er mest mærkeligt, er, at Michelson udførte sit første forsøg i 1882, og at han fik Nobel-prisen for det 39 år senere, i 1921.
I de 39 år var der ingen, heller ikke Einstein, der gjorde sig klart, at forsøget intet var værd, for det kunne ikke påvise æteren, selv om der havde været en.
Selv genierne tænker ikke så meget, som man tror.
Hilsen Allan Rye

Hvis den ene ladning accelereres i forhold til den anden, vil den ud over ovenstående kraft påvirke den anden ladning med en kraft, der 4. virker i accelerationens retning 5. er proportional med produkterne af ladningerne 6. er proportional med accelerationen og 7. falder med afstanden i første potens. Især det sidste er påfaldende.

Ja. Og det er da også forkert.

Prøv at forestil dig, at du har et par spejle oppe i hovedet. Her går lyset frem og tilbage, og bestemmer din opfattelse af rum og tid. Hvis nu, at vi forestiller os, at naturen pludseligt sætter hastigheden af lyset ned - så bliver den langsommere, både i dit hoved, og i naturen omkring dig. Og du måler, naturligvis, præcist den samme hastighed. Det samme gør sig gældende, hvis du har et ur. Den er også lavet, med nogle spejle, der bestemmer tiden, fordi at lyset tilbagelægger en vis strækning.

Skal du således se en ændring i lysets hastighed, bliver du nød til, at få dig et nyt hoved... Eller, anbringe hovedet (eller uret) i et andet system, end det du måler. Er du f.eks. i et tyngdefelt, så vil lysets hastighed være en smule forskelligt, afhængigt af hvor du befinder dig. Så her kan du i princippet detektere en lavere hastighed, fordi at lysets hastighed, måske er lavere ved dine hænder og fødder, end ved hovedet.

Selvom denne forskel, er ganske lille, så er det faktisk den, der er årsag til, at du suges mod jorden, og resulterer i det vi kalder tyngdeaccelleration.

[quote]Hvis den ene ladning accelereres i forhold til den anden, vil den ud over ovenstående kraft påvirke den anden ladning med en kraft, der 4. virker i accelerationens retning 5. er proportional med produkterne af ladningerne 6. er proportional med accelerationen og 7. falder med afstanden i første potens. Især det sidste er påfaldende.

Ja. Og det er da også forkert.[/quote]
Og dog. Bidraget til feltstyrken falder ganske rigtigt med afstanden i første potens.

Prøv at forestil dig, at du har et par spejle oppe i hovedet. Her går lyset frem og tilbage, og bestemmer din opfattelse af rum og tid. Hvis nu, at vi forestiller os, at naturen pludseligt sætter hastigheden af lyset ned - så bliver den langsommere, både i dit hoved, og i naturen omkring dig. Og du måler, naturligvis, præcist den samme hastighed. Det samme gør sig gældende, hvis du har et ur. Den er også lavet, med nogle spejle, der bestemmer tiden, fordi at lyset tilbagelægger en vis strækning. Skal du således se en ændring i lysets hastighed, bliver du nød til, at få dig et nyt hoved... Eller, anbringe hovedet (eller uret) i et andet system, end det du måler. Er du f.eks. i et tyngdefelt, så vil lysets hastighed være en smule forskelligt, afhængigt af hvor du befinder dig. Så her kan du i princippet detektere en lavere hastighed, fordi at lysets hastighed, måske er lavere ved dine hænder og fødder, end ved hovedet. Selvom denne forskel, er ganske lille, så er det faktisk den, der er årsag til, at du suges mod jorden, og resulterer i det vi kalder tyngdeaccelleration.

Jens Madsen,

tyngdekraften kan ikke mindske lysets hastighed, det er lysets frekvens eller bølgelængde at tyngdekraften påvirker - ikke lysets hastighed.

Lysets hastighed er konstant også i et tyngdefelt.

Jens Madsen, tyngdekraften kan ikke mindske lysets hastighed, det er lysets frekvens eller bølgelængde at tyngdekraften påvirker - ikke lysets hastighed. Lysets hastighed er konstant også i et tyngdefelt.

Som jeg skrev, er lysets hastighed altid den samme, hvis du er i feltet. Årsagen er, at lyset som du har i dine spejle i hovedet, tilbagelægger samme strækning, som den udenfor. Og det samme gælder, hvis du bruger et ur. Her er også to spejle i uret. Håber, at det skulle være til at forstå.
Ellers henvises til svaret her:
http://www.dark-cosmology.dk/~pela/Encyclo...

Som nævnt, er meter og sekund, valgte størrelser, og i nogle tilfælde vælger fysikkere at bruge størrelser, så lysets hastighed er 1.