Artiklens spørgsmål peger så vidt jeg fortstår i retning mod svaret på tidsgåden:

Nogle år indsættes en skudsekund lige inden midnat (typisk nytårsaften).

Det døgn bliver derved et sekund længere og dermed årets næstlængste.

Er der nogen, der ved, hvor meget det koster at spare de knap 120 kroner el pr husstand årligt?

Jeg tænker på totalomkostningerne med administration, nedsat arbejdseffektivitet i dagene - ugerne efter skiftet, øget antal uheld og tilskadekomster, helbredsmæssige omkostninger, kort sagt alt.

Nogle år indsættes en skudsekund lige inden midnat (typisk nytårsaften). Det døgn bliver derved et sekund længere og dermed årets næstlængste.

Det er kun halvdelen af svaret, den halvdel der f.eks gælder i mellemeuropæisk tid (som her i Danmark.)

Hvad er den anden halvdel af svaret ?

Poul-Henning

[quote] Nogle år indsættes en skudsekund lige inden midnat (typisk nytårsaften). Det døgn bliver derved et sekund længere og dermed årets næstlængste.

Det er kun halvdelen af svaret, den halvdel der f.eks gælder i mellemeuropæisk tid (som her i Danmark.)

Hvad er den anden halvdel af svaret ?

Poul-Henning[/quote]

Jorden bevæger sig ikke i en cirkulær bane om solen, men en ... elipse tror jeg det er, hvor solen befinder sig i et af de to brændpunkter. Det punkt hvor solen og jorden er tættest på hinanden hedder vist Perihelion, og det modsatte punkt Aphelion.

Da vinkelhastigheden ikke er den samme året rundt, svinger døgnet en lille smule. Når jorden er drejet en hel omgang, står solen samme sted i døgnet - næsten. Den skal dreje en lille smule mere, fordi jorden også er flyttet sig i sin bane. Derfor vil døgnet blive en smule kortere eller længere, alt efter vinkelhastigheden, før solen igen står i samme vinkel.

Hvis jordens bane om solen var en perfekt cirkel, ville der ikke være nogen aphelion/periphelion. Noget i den stil :)

Hvis jordens bane om solen var en perfekt cirkel, ville der ikke være nogen aphelion/periphelion. Noget i den stil :)

Mnjae, det er muligvis rigtigt, men vi bruger jo netto en middel-soltid (UT1/UTC osv) for at undgå det.

Nej, der er en simplere forklaring, man skal bare tænke lidt bagvendt...

Poul-Henning

[quote] Hvis jordens bane om solen var en perfekt cirkel, ville der ikke være nogen aphelion/periphelion. Noget i den stil :)

Mnjae, det er muligvis rigtigt, men vi bruger jo netto en middel-soltid (UT1/UTC osv) for at undgå det.

Nej, der er en simplere forklaring, man skal bare tænke lidt bagvendt...

Poul-Henning[/quote]

Hvis du regner døgnets længde som den tid det tager solen at stå i den samme vinkel igen, så vil det reelle døgn variere som jeg beskrev ovenfor.

Fra Wikipedia:

"The length of a solar day varies throughout the year, and the accumulated effect of these variations (often known as the equation of time) produces seasonal deviations of up to 16 minutes from the mean. The effect has two main contributory causes.

First, Earth's orbit is an ellipse, not a circle, so the Earth moves faster when it is nearest the Sun (perihelion) and slower when it is farthest from the Sun (aphelion) (see Kepler's laws of planetary motion).

Second, due to Earth's axial tilt (often known as the obliquity of the ecliptic), the Sun moves along a great circle (the ecliptic) that is tilted to Earth's celestial equator. When the Sun crosses the equator at both equinoxes, the Sun is moving at an angle to the equator, so the projection of this tilted motion onto the equator is slower than its mean motion; when the Sun is farthest from the equator at both solstices, the Sun moves parallel to the equator, so the projection of this parallel motion onto the equator is faster than its mean motion (see tropical year).

Consequently, apparent solar days are shorter in March (26–27) and September (12–13) than they are in June (18–19) or December (20–21). These dates are shifted from those of the equinoxes and solstices by the fast/slow Sun at Earth's perihelion/aphelion. (In addition to these two main effects there are others, due to lunar and planetary perturbations, which can produce a few more seconds in the equation of time.)
In 2010, the greatest UT1 time"

Se også det her billede: http://en.wikipedia.org/wiki/File:Sidereal...(prograde).png

16 minutters forskel i løbet af året - men hvad er det så du mener?

Hvis du regner døgnets længde som den tid det tager solen at stå i den samme vinkel igen, så vil det reelle døgn variere som jeg beskrev ovenfor.

Jep, men det gør vi jo ikke.

Svaret er naturligvis at skud-sekunder også kan indsættes i slutningen af juni, hvorved det bliver den næst længste måned (30 dage + 1 sekund) efter alle de måneder der er 31 dage lange.

Poul-Henning

Svaret er naturligvis at skud-sekunder også kan indsættes i slutningen af juni, hvorved det bliver den næst længste måned (30 dage + 1 sekund) efter alle de måneder der er 31 dage lange.

Ja, og det er da naturligvis lige et spørgsmål til at interessere en 8-årig!

Hvad med store jordskælv? :)

De skal vel også tælles med, mener at det blev til et ekstra sekund (+/-) sidst vi havde et eller andet stort skælv et sted i verden :)

http://cacm.acm.org/magazines/2011/5/10769...

De skal vel også tælles med, mener at det blev til et ekstra sekund (+/-) sidst vi havde et eller andet stort skælv et sted i verden :)

Nej, ikke engang tæt på, et jordskælv der kunne resultere i et helt millisekund er oppe i den størrelse der lavede Alperne.

Poul-Henning

Hmm, nu får du det (thivertifald i mine øre) til at lyde som om, det var ET jordskælv, som skabte Alperne.

Det kan du vel ikke mene seriøst?
Hvis du gør, hvilken skade vil det så ikke medføre for livet på jorden? (såvel dyre, som plante liv)
Vil der mon være andet end baktier som kunne overleve følgevirkningerne?

De fleste glemmer at definere hvad de forstår ved et døgn før svarene vælter ud af ærmet.
Et døgn kan jo være meget andet end fra vores tidsmæssige midnat til den næste. Hvis man ser på døgnet astronomisk (solmæssigt), så bliver historien en helt anden. På grund af Jordens elliptiske bane rundt om solen vil det solmæssige døgn variere ganske betydeligt. Jeg mener det er noget omkring +-10minutter middagssolen afviger fra standardtiden.

Ja - ja da, men selv bakterierne tog skade: Derfor de store huller i Emmenthaleren.
- hilser Geologen

På grund af Jordens elliptiske bane rundt om solen vil det solmæssige døgn variere ganske betydeligt. Jeg mener det er noget omkring +-10minutter middagssolen afviger fra standardtiden.

Her er en youtube-video der forklarer hvordan Jorden drejer om Solen:

http://www.youtube.com/watch?v=IhqzW97_47w

Færøerne følger Danmark med skifte til sommertid og normaltid.
Grønland derimod følger USA og Canada.

Bare det der sommertid blev helt afskaffet. Hvis man vil kan man bare indføre "sommertid" i hele Europa hele året rundt, og kalde det for normaltid. Enhver stat kan fastsætte sin egen tidszone. (og Indien som ellers er ret stort, har en og samme tidszone - 5:30 foran UTC. Hvorfor gøre det nemt, når man kan gøre det besværligt!)

Fik vi i øvrigt hele spørgsmålet besvaret? Og hvorfor skal de 16 sekunders forskel i døgnet ikke regnes med - som forårsages af Jordens bane om solen?

Og hvorfor skal de 16 sekunders forskel i døgnet ikke regnes med - som forårsages af Jordens bane om solen?

Fordi man for over 150 år siden fandt ud af at døgn af variabel længde er noget skrammel og standardiserede "middelsoldøgnet" til civil anvendelse.

Poul-Henning

[quote]Og hvorfor skal de 16 sekunders forskel i døgnet ikke regnes med - som forårsages af Jordens bane om solen?

Fordi man for over 150 år siden fandt ud af at døgn af variabel længde er noget skrammel og standardiserede "middelsoldøgnet" til civil anvendelse.

Poul-Henning[/quote]

Men var det ikke det der blev spurgt om? Om vi sætter uret frem eller tilbage, gør jo ikke døgnet hverken kortere eller længere?

Jimmi Andersen

Grønland følger Danmark mht. Sommertid.
Det er i Nuuk man stiller urene kl. 22 frem til kl. 23. og i Scoresbysund stiller man først dagen efter, altså fra midnat til kl. 01; der ligger en joke gemt her, men sådan stod der i Sermitsiaq for ganske mange år siden.

Men var det ikke det der blev spurgt om? Om vi sætter uret frem eller tilbage, gør jo ikke døgnet hverken kortere eller længere?

Hvis du tæller timer fra midnat til midnat er der hhv. 23 og 25 timer, så det gør det.

Poul-Henning

Ifølge NIST (i gamle dage National Bureau of Standards) og andre med forstand på tid, BIH i Paris, Bureau International de l'Heur, sådan i den stil.
"Variations in Earth's Rotational Rate", Giver nogle meget små marginaler for besvare dette spørgsmål.

P-H Kamp er nok inde på noget mere rigtigt, det med længste hhv. korteste afstand fra Solen (Perihelion og Abhelion for specialisterne).

Svend Ferdinandsen
De der plus minus 16 min er jo ikke forskelle fra dag-til-dag ´mere ud fra forskellen i "Sand Soltid", hvad det nu er for en størrelse, men så igen tilbage ved Aphelion og Perihelion.

Og som en slags tåget svar, Kina har kun een Tidszone, hvad dette så end fortæller. På Grønland ønskede Ammassalik sin egen tid, hvilket fra Nuuks' side (Grønlands Landsstyre) blev blankt nægtet, Selvfølgelig kan jeg kun sige.

Igen et virkeligt godt spørgsmål. Det er det faktisk. Virkeligt!

Anders Lindgård Abild Jensen

Hejsa!

Skudsekunder indsættes som det sidste sekund i december (eller juni, åbentbart), altså 23:59:60, GMT. Men da det sker netop i GMT-tid, vil det være kl. 01 normaltid (eller 02 sommertid) i Danmark, så i Danmark er det ikke hverken d. 31/12 eller d. 30/6, der bliver et sekund længere. Det er derimod 1/1 eller 1/7, der så hver for sig kan blive årets næstlængste kalenderdøgn med næstlængste måned på 2678401 sekunder (mod normalt 2678400 sekunder) (efter marts med den ekstra time og ialt 2682000 sekunder).

Mvh Axel.

Der skulle naturligvis stå:

Efter oktober med den ekstra time og ialt 2682000 sekunder.

Ved gennemsnit over 100 år, er jeg ret sikker på at skudårsdagen bliver den korteste ;)

Emil Hansen
Det er garanteret ikke det svar spørgeren eftersøger.

Derfor mine ord om jeg godt kan lide samme stillede spørgsmål!

Det som spørgeren eftersøger er hvornår dagen er længst, i forhold til SOLEN. Altså når Jorden er længst væk fra samme Sol, og bevæger sig langsomst ___ langsomst i forhold til sin hastighed omkring Solen, i sin berømte Elliptiske bane.
For resten så hedder en cirkel en Ud-artet Ellipse, hvis nogen skulle være i tvivl.

Så ind med P-H K :-)

Da enheden for Tiden er defineret ud fra sekundet og svingningerne i Cæsium et eller andet.
Da Jorden over tid taber pusten, da har man liesom gjort at de der skudsekunder er nogen som lægges til. Derfor har der ikke været nogen fratrækninger.
Desuden korrigerer Vi i hele aarhundreder, som normalt mister en dag. De gange vi ikke korrigerer er i Årene delelige med 400, men men men bare vent om 35.000 år.
Og gæt lige hvor mange dage der så kommer på et år?

Kære Emil Hansen
Jeg troede oprigtigt at Jordens omdrejningshastighed var konstant. Der er dog udtryk som variationer i Jordens omdrejningshastighed,
Disse variationer er dog mikroskopiske i forhold til spørgerens forudsætninger.
Hvorimod soldøgnets variation henover ¨årene, må være mere, nå ja, flydende. Jeg kender ikke svaret men har ret store problemer med ingen åbenbart vil ud med de rigtige cifre.
Solurenes variationer over året, 2 x 8 minutter og 2 x 16 minutter som maksimale variationer. Så igen hvad er noget maskimalt imellem to på hinanden følgende Sol-døgn?

Axel Morgenstjerne

Det med skudsekunder har intet og jeg gentager intet med det som personen spørger om.
Og hvis Du skriver et soldøgn er det samme over det hele, over for eks. en 4 års periode henover Årstiderne, da hører alting op.

Sorry
Karl Lohse
ikke så velbevandret i det engelske, men har nu fattet at mit indlæg er besvaret helt deroppe.
:-) :-)

Hej Finn Jensen.
Som jeg fortolker spørgsmålet, er det netop kalenderdøgn og ikke soldøgn, der er emnet.
Skudsekunder og sommer/vintertid har helt rigtigt intet med soldøgn at gøre, men knytter sig til kalenderdøgn og kalenderdøgnets løbende regulering i forhold til soldøgnet.
Mvh Axel.

@ Axel Morgenstjerne
Så har jeg misforstået det hele; ordet kalenderdøgn er noget nyt for mig.
Kalenderdøgnets løbende regulering i forhold til soldøgnet.
Jeg mener fortsat spørgeren leder efter Soldøgnets længde sommer hhv. vinter, hvor forskellene er st'ørre end blot som så!
Tingene har en betydning men idag er definitionen på tid sat til varigheden af 1 sekund, hverken mere eller mindre.
De gange der indsættes et skud sekund, jeg man kan vel godt sige at dette døgn er længere end andre´, nemlig med 1 sekund.
Jeg nægter bare acceptere dette som svar på noget som helst :-)

Ja, tiden måles i sekunder.

Normale kalenderdøgn er på 24 timer af 60 minutter af 60 sekunder.
Ved skift til sommertid får man et kalenderdøgn på 23 timer.
Ved skift tilbage til normaltid får man et kalenderdøgn på 25 timer.

Når der indsættes et skudsekund, er der et minut på 61 sekunder, og sådan et kalenderdøgn er et sekund længere end normale kalenderdøgn.

Et soldøgn varierer i længde, målt i sekunder, af astronomiske årsager og fordi Jordens egenrotation varierer en lille smule. Men et soldøgn er ca. 24 timer.

Et stjernedøgn, som er ca. 23 timer og 56 minutter, påvirkes i praksis ikke af Jordens placering i sin bane om Solen men kun af variationerne i Jordens egenrotation, og er derfor en hel del mere stabil end soldøgnet.

Mvh Axel.

Axel Morgenstjerne

Det er godt dette ikke indeholder noget "Disputatslignende". Forskellen imellem Dit Kalenderdøgn og så et Stjernedøgn er vel i den praktiske verden "Ikke-eksisterende".
Jeg kan i hvertfald se der er problemer i forhold til spørgeren.
Skudsekundet er jo indsat fordi det nu engang skal indsættes.
Hvis jeg påstår samme skudsekund intet og jeg gentager intet har med hvad det der døgn er kortere eller længere, men igen vil jeg anvende udtrykket, at være uden et fælles sprog, hvilket jeg bestemt ikke bryder mig om.

Quote Et soldøgn varierer i længde, målt i sekunder, af astronomiske årsager og fordi Jordens egenrotation varierer en lille smule. Men et soldøgn er ca. 24 timer.

Unquote
Soldøgnets variation har da bestemt ingen forbindelse med Jordens egen rotation, mere fordi Jordens bane er elliptisk omkring Solen. De der plus minus hhv ca 7 min og ca 16 minutter i løbet af et år.

Hej igen.

Et soldøgn, et stjernedøgn og et kalenderdøgn er ikke det samme. Hver dag er der typisk flere minutters forskel på de 3, og ved overgang mellem sommer- og normaltid er kalenderdøgnet tilmed enten forlænget eller forkortet med 1 time.

Grundlæggende er varigheden af hver:

Et soldøgns varighed kan måles som tiden fra solen står højest på himlen den ene dag til solen står højest den følgende dag. Vi er enige om, at det er Jordens elliptiske bane om Solen og den deraf følgende variation i Jordens vinkelhastighed om Solen, der giver de dominerende bidrag til variationerne i soldøgnets varighed.

Et stjernedøgn måles på samme måde som et soldøgn, blot bruger man en anden stjerne end Solen. Et stjernedøgn er, så vidt jeg husker, ca. 23 timer og 56 minutter. Variationer i stjernedøgnets varighed skyldes variationer i Jordens egenrotation.

Et kalenderdøgn varer fra kl. 00:00:00 til kl. 24:00:00 i lokal tid, og det er jo 2678400 sekunder, med mindre der det pågældende døgn er skift mellem sommer- og normaltid eller indsat et skudsekund.

Overvejelserne i spørgerens formulering knytter sig til kalenderdøgnet, da det jo er det eneste der kan blive på 23 timer ved overgang fra normaltid til sommertid og 25 timer ved overgang fra sommertid til normaltid.

Mvh Axel.

Rettelse:

Et kalenderdøgn varer fra kl. 00:00:00 til kl. 24:00:00 i lokal tid, og det er jo 86400 sekunder, med mindre der det pågældende døgn er skift mellem sommer- og normaltid eller indsat et skudsekund.

De 2678400 sekunder er en kalendermåned med 31 dage ;-)

Mvh Axel.