Det er ingen garanti for en eneste ekstra passager i danske busser og tog, at DSB og busselskaberne bruger et milliardbeløb på at indføre elektroniske billetter, der kan benyttes i hele landet.

I et notat udarbejdet for Danske Regioner sætter busselskaberne beløb på deres ekstraudgifter som følge af Rejsekortet, nemlig 150 mio. kr. årligt i 15 år. Men indtægterne tør de ikke spå om, så de er blot sat til at fortsætte på et uændret niveau.

Tværtimod advarer busselskabernes organisation i notatet om, at busserne kan miste passagerer med indførelsen af det dyre og forsinkede billetsystem.

»Der er således gode grunde til at være opmærksom på risikoen for, at det samlede provenu ikke kan opretholdes efter Rejsekortets indførelse,« lyder advarslen.

Det skyldes både, at nogle passagerer vil få dyrere billetter - vel at mærke uden at medregne ekstraregningen for at købe det elektroniske billetsystem. Det skyldes helt enkelt en ny pris- og rabatstruktur, som vil gavne nogle passagerer, men være til ulempe for andre.

Efter en kort overgangsperiode bliver Rejsekortet eneste bus- og togbillet. Dårlig omtale og mistillid kan få passagerne til at flygte. Derfor 'vil det være et relevant spørgsmål, om der vil være kunder, som vil vælge at bruge andre transportformer end den kollektive trafik. Det er erfaringen, at det er langt lettere at miste en kunde i den kollektive trafik, end det er at vinde ham tilbage,' skriver busselskaberne.

Desuden betaler nogle passagerer i dag for meget for deres bus- og togbilletter. Det skyldes f.eks., at de glemmer klippekortet i lommen, når jakken ryger i vaskemaskinen, eller klipper for meget, fordi de ikke har kort til det nøjagtige antal zoner.

I alt udgør overbetaling fem-seks procent af busselskabernes indtægter, hvilket svarer til godt 150 millioner kroner årligt. De penge kommer ikke i kassen med Rejsekortet. Til gengæld bliver det vanskeligere at snyde i bussen, men samlet forventer selskaberne stadig et underskud på billetregnskabet, hvis ikke der kommer flere passagerer.

Alligevel fremhæver direktør Niels Mortensen fra busselskabernes organisation, Trafikselskaberne i Danmark, netop den manglende vurdering af indtægterne som en mulighed for at få flere penge i kassen.

»Dels får passagererne et mere kundevenligt system, dels får vi en viden om passagererne og et effektivt prisinstrument med Rejsekortet,« siger han med henvisning til, at rabatter kan skræddersys til forskellige målgrupper.

»Vi får merværdi i forhold til de nuværende billetsystemer,« fastslår Niels Mortensen.

Det er trafikforsker, lektor Niels Melchior, Aalborg Universitet, enig i.

»Busselskaberne ved alt for lidt om passagererne i dag. I forhold til ruter og køreplaner planlægger de noget i blinde. Med Rejsekortet får de mere viden, så de kan målrette deres markedsføring,« siger han.

»Men,« tilføjer han, »kun en forsvindende del af de passagerer, der rejser i den kollektive trafik, har brug for at komme på tværs af trafikselskaberne. Langt de fleste vil ikke mærke nogen som helst forandring i forhold til i dag. At data så bagud i trafikselskaberne håndteres på en anden måde, kan passageren være ligeglad med.«

Derfor forventer Niels Melchior ikke et stort antal ekstra passagerer på grund af Rejsekortet. For ham at se er projektet ganske enkelt kørt af sporet, fordi de mange bus- og togselskaber med hver deres takststruktur gør både teknologien og beslutningerne komplekse.

»Ingen har kunnet skære igennem med noget som helst,« siger han.

Fakta: Danmarks elektroniske billetter

Rejsekortet skal erstatte de nuværende bus- og togbilletter. Kortet er forsynet med en RFID-chip. Den skal holdes op foran en kortlæser, når en passager stiger på og af bus og tog. Systemet regner selv prisen for rejsen ud og trækker pengene fra den forudbetalte saldo på kortet. Senere kommer også et fastprisprodukt svarende til de nuværende månedskort.

Kontrakten på systemet blev underskrevet i 2005. Leverandør er East-West Denmark ApS, ejet 80 procent af Thales og 20 procent af Accenture. Der er underskrevet fire såkaldte tillægskontrakter til den oprindelige aftale, og parterne har i over et år forhandlet om en femte.

Ifølge en opgørelse, Ingeniøren har foretaget med udgangspunkt i selskabets regnskaber og registreringer i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, har selskabet allerede brugt 639 mio. kr. på projektet.

Rejsekortet skulle have været færdigudviklet og i drift i 2009. Det bliver efter de nuværende planer først i 2012.