Jeg troede, at der var tale om en humvee til at starte med.

Er det i øvrigt ikke dråbeformede biler, der yder mindst luftmodstand?

Er det virkelig korrekt beskrevet. 5% er da noget der batter.

Hvem har en vindtunnel til at teste hvor de skal monteres

Er det virkelig korrekt beskrevet.

Jeg tvivler. Hvis det var tilfældet, var der nok een eller anden propelhat på VW, der havde fået samme idé. Det lyder som snake oil.

Og som Erik Karlsen antyder, ville det være individuelt for hver bil, hvor disse magiske knopper skulle monteres.

Turbulens der kan skabe et laminart flow i luftlaget lige ovenover koster, mig bekendt, også noget i form af modstand.
Dvs. det er ikke 'gratis' at skabe den turbulens. Det ville være interessant at få lidt mere oplysning om dette.

Iøvrigt reducerer jeg mit bensinforbrug ved at køre pænere, langsommere og mindre samt med et lidt forhøjet dæktryk.
Det er noget der virker, hehe . . . !

Var der ikke en lignende ide for nogle år siden med hajhud (shark skin)?

http://www.greencarreports.com/news/102061...

Det kan godt være at bilen ser hurtigere ud og kører længere på literen ned ad bakke, men jeg vil nu gerne se en uvildig test af hummerhalerne før vi begynder at klappe i hænderne.

Den er sikkert godt nok. Som med "hajhuden" så kan mere turbulens være et godt tradeoff for at få mindre luftmodstand hvis det laves ordentligt. En golf bold er et meget godt eksempel.

Som Erik rigtigt nok skiver så er det meget individuelt for den enkelte bil model men det skal nok virke hvis det er gjort rigtigt. Spørgsmålet er hvordan det arbejder sammen med resten af bilens aerodynamik, hvor resultatet måske kan være mere aerodynamisk løft over bagakslen. Her kan grunden til at de ikke forefindes på alle køretøjer.

http://www.flickr.com/photos/mbarkley/4724...
De fleste objekter det bevæger sig gennem luften vil have steder hvor den laminære luftstrøm slipper overfladen og bliver turbulent. Hvis modstanden af vortex-generatorne, som virker for at bevare den laminære strøm, er mindre end den modstand den turbulente luft giver, så monterer man generatorne.
De kan ses på utallige flytyper og når de ikke bruges i automobilindustrien er det fordi udseende er vigtigt . . .
Utallige eksempler på fly kan findes her:
http://www.flickr.com/search/?q=vortex-gen...

De anvendes også på vindmøllevinger.

Tænk på udformningen af boven til et containerskib. En lille ændring kan medføre langt mere en 5% i fortjenester/tab, så hvorfor ikke?

Mitsubishi Lancer Evolution har haft det i produktion, men jeg tror de har droppet det igen.
Den med de 5% har jeg lidt svært ved at tro på.

mvh Jens

De penge du sparer på benzin, kan du komme til at betale ved at skifte dine dæk oftere. Forhøjet dæktryk giver mere ujævnt slid på dækkene.

I øvrigt reducerer jeg mit bensinforbrug ved at køre pænere, langsommere og mindre samt med et lidt forhøjet dæktryk. Det er noget der virker, hehe . . . !

Den med dæktryk er flere gange undersøgt og den holder ikke. Ved for lavt dæktryk bruges der selvfølgelig mere benzin, da der er mere friktion. Det er rigtigt at der kan vindes 2-3 % ved for højt dæktryk, men det er på bekostning af mere slid på dæk og dårligere bremseegenskaber.

Det der vindes mest på er at køre ordentligt og ikke bringe os andre i fare ved at ved at forringe bremseegenskaberne. Og ved mere slid skal dækkene også oftere skiftes ud, hvilket gør de 2 – 3 % til x – x %

@ Ömer Can Kücükyildiz

De penge du sparer på benzin, kan du komme til at betale ved at skifte dine dæk oftere. Forhøjet dæktryk giver mere ujævnt slid på dækkene.

Nu forudsætter du at højere tryk end den bilfabrikanten opgiver, giver større slidtage. Det behøver ikke være sådan ....

Fabrikanten kan også oplyse optimal dæktryk ud fra vejgrebet, og sådan er det faktisk i de fleste tilfælde. Det betyder som regel ikke optimal for dæksliddet.

Man kunne jo også prøve at regne på, om det kan betale sig at forhøje dæktrykket, før man fremsætter en påstand.

En sæt fornuftige dæk til bilen koster ca. 4000 kr og holder 100.000 km. Benzinforbruget for de i dækkenes levetid vil være ca. 100.000 km/ 16 km/l = 6.666 ltr benzin x 13,00 kr/ l = 86.700 kr.

D.v.s. at sparer du 10% af forbruget (og det er ca. det man gør) ved forhøjet
dæktryk, har du råd til 2 sæt dæk extra, og du har stadig positiv gevinst.

Iøvrigt er mine egne observationer at dækkene bliver slidt ned 5-10.000 km tidligere

Jeg vil starte med at undskylde for mine 2-3 %, jeg huskede åbentbart forkert.

Lige lidt fakta:
http://dsc.discovery.com/tv-shows/mythbust...
http://fandomania.com/tv-review-mythbuster...

Results: With tires at 10 psi, the car used 3.7% more fuel than the control (tires at 35 psi). At 30 psi, the car used 1.2% more fuel than the control. At 40 psi, the car used 6.2% less fuel than the control and it used 7.6% less fuel with tires inflated to 60 psi.

Conclusion: Myth confirmed, although extreme measures are not recommended. Keeping tires inflated to their recommended pressure is definitely a good idea, since the car gets better gas mileage than with under-inflated tires. However, although the car got even better gas mileage when the tires were over-inflated, this is not a good idea for safety reasons and because it causes the tires to wear unevenly.

Control, 35psi (manufacturer recomendation)
tyres at 10psi = 3.7% increase in consumption
tyres at 30psi = 1.2% increase in consumption
tyres at 40psi = 6.2% decrease in consumption
tyres at 60psi = 7.6% decrease in consumption

Min egen konklusion på Mythbusters er at man kan spare ca. 5 % på brændstofsøkonomien, men ikke de 10 % som er beskrevet ovenfor. Ser man så på besparelsen, så vil det blive omkring de 4.000 kr på 100.000 km. dog vil dækkene hurtigere blive slidt og bremseevnen nedsat. Så hvor er den egentlige besparelse?

Den helt rigtige måde at pumpe dæk på er med nitrogen som racerbiler da også benytter.

Nitrogen siver langsommere og man slipper for nedbrydning indefra pga. ilt og for variationer i tryk pga. vanddamp.

En ultrasimpel løsning på at forbedre sikkerhed og brændstofsøkonomi ville være at lovgive om at alle tankstationer indfører nitrogen pumper til biler, knallerter og motorcykler samt venligst også cykler.

Tror ikke det koster alverden.

Moderne biler slap på et eller andet tidspunkt grebet om aerodynamikken til fordel for salgbart udseende.

På den baggrund tror jeg da på, at man med små kendte fif kan forbedre aerodynamikken.

Greenpeace Renault Twingo Smile benyttede også relativt enkle aerodynamiske tricks.

Hvad er resultaterne med pricippet i vand? Det kommer jo fra en Hummer så det virker lidt mere logisk at lave biomimicry eller hvad man kalder det her i det samme element som man efterligner. Altså Hummer er svømmer i vand hvordan funger princippet på både o.l. ?

Hvad er resultaterne med pricippet i vand? Det kommer jo fra en Hummer så det virker lidt mere logisk at lave biomimicry eller hvad man kalder det her i det samme element som man efterligner. Altså Hummer er svømmer i vand hvordan funger princippet på både o.l. ?

Jeg forstår det heller ..... Måske er det bare den danske oversættelse; [b]iværksætter Bob Evans blev nemlig inspireret af de knopper, der sidder på bagenden af en hummer[/b] forstår jeg ikke.

En Hummer går forlæns og svømmer baglæns. Skulle der være et sammenhæng til bilens aerodynamik, burde knopperne sidde på bilen forende

Efter at have nærstuderet flere Hummer billeder, kan jeg ikke finde knopperne ....

Jeg vil starte med at undskylde for mine 2-3 %, jeg huskede åbentbart forkert.

Så vil jeg også undskylde for de 10%, om jeg ikke kan genfinde.

Jeg kører mine dæk på 2,8 bar i stedet for standard 2,3 bar. Det hjælper dog ikke meget i økonomien på min lavkomprimerede turbobenziner - den vil ikke gerne over 10 km/ l

Hvis du en dag kommer med til en trackday på gadedæk, vil du som en af de første råd få, at øge trykket i dækkene med min. 0,5 bar, for ikke at koge dem og stå bedre fast

http://www.mitsubishi-motors.com/corporate...

Disse 'knopper' bruges til at bryde det laminare flow. Det reducerer vindmodstanden. På nogle fly opnås det med en 'zig-zag' tape på langs af vingen. På andre fly sidder der en en række små huller i vingen som man blæser luft ud gennem. Søg evt. efter 'turbolator'. Et svævefly er meget optimeret rent vindmodstandsmæssigt. Her udnyttes alle muligheder. Hvor meget det betyder på en bil ved jeg dog ikke.

Disse 'knopper' bruges til at bryde det laminare flow. Det reducerer vindmodstanden. På nogle fly opnås det med en 'zig-zag' tape på langs af vingen. På andre fly sidder der en en række små huller i vingen som man blæser luft ud gennem. Søg evt. efter 'turbolator'. Et svævefly er meget optimeret rent vindmodstandsmæssigt. Her udnyttes alle muligheder. Hvor meget det betyder på en bil ved jeg dog ikke.

Det har jeg også tit tænkt på som "gammel" svæveflyve pilot, specielt når det regner kraftigt så jeg kan se på regndråberne hvor Omslags punktet er (hvor luften går fra Laminar til turbulent, hvor den slipper bilen).
Det ses tydeligt på sideruderne, prøv selv at kigge næste gang, dråberne danner en linie hvor de ligesom står stille inden de bliver revet væk.

og vind tunel behøver man ikke for at optimere sin egen bils for, det gøres med en "mørk substans" evt gammel motor olie, som sprøjtes ud på alle kanter der ender mod kørsels retning. Ræs en tur og kig på det "mønster" der er efterladt.

Det er lige før det kribler i fingrene for at gå ind og skære en Tubulartor strimmel ud, svine bilen til i gammel olie -og prøve at flytte omslags punktet bag ud. Så kan altid eksperimentere med at sætte Hummer-dupper på det sted hvor man ikke længere kan holde luften klæbet til bilen.

Men igen der er mange måder at holde luften til et emne, små fordybninger kan have samme effekt, eller sågar en ru overflade.

Happy hunting :)

Mig bekendt er der ingen fartknopper på en Hummer eller Krebs, dem der er sidder på Kløerne og bruges til at knuse og klippe byttedyr med !

Der er noget helt galt med læserne der kommenterer det her.

De har åbenbart aldrig spist eller set en hummer

Fartknopperne sidder blandt andet på Hvalernes luffer, så vidt jeg ved !

Venligst J@ob !

Der findes Hummere (ikke bilen, men den man spiser) som har den slags udvækster på den sidste del af bagkroppen.
SPINY LOBSTERS hedder Hummer typen, og findes div steder på jorden.

Med min aero dynamiske viden, ser det faktisk ganske fornuftigt ud, nu jeg i overstående læser at de svømmer mest bagud (hurtigst). Har fundet er super godt bilelde hvor det virkeligt tydeligt se, at disse knopper sidder på den sidste del af dyrets bagkrop når den er foldet ind under resten af kroppen som de gør når de svømmer hurtigt. Så det "hul" under kroppen inden vandet det møder forkropen vil klart være et "hul" hvor der ellers ville kunne stå en tubulens. Om det faktisk ligger sådan at den har de udvækster pga det Aqua-dynamisk er bedre ved jeg ikke, men det er jo oftes set at dyrs evolution har en grund (som vi måske bare ikke har afluret endnu).

link til stort billede: http://www.public-domain-image.com/public-...

et andet billede, anden hummer af samme Spiny -familie, men hvor ryggen og klo-bennene og så har "bagud" rettet dupper/haj lignende finer: http://www.dreamstime.com/spiny-lobster-pa...

forunderligt eller for underligt

Nu er det så på dansk/ Europæisk IKKE en Hummer; men en Languster, og knopperne sidder på dyrets ryg/ forende, og IKKE på "af de knopper, der sidder på bagenden af en hummer" som der står i den indledende artikel.

Og enig - det ligner nogle bevidst anbragte vortex-generatorer

http://content.answcdn.com/main/content/im... viser det helt fint

Hvis teknikken ikke er anvendt i Formel 1 for at forbedre aerodynamikken, så tror jeg ikke ret meget på det.

@ Hans Jørgen Nielsen

Gaspods har jeg ikke set i F1; men jeg har set masser af Vortex-generatorer i perioden 2000-20010, hvor hele aeropakken blev revideret, hvor frontspoileren blev bredere og hækspoileren hævet.

Til gengæld blev alle andre aerodynamiske finurligheder/ krumspring som Vortex generatorer forbudt

Stadigvæk : Se på billederne af Hvaler, særligt Pukkelhvaler !

Venligst J@ob

Sharkskin, fartknop, ru overflade, turbulator. De har alle sammen en berettigelse på ikke-"strømlinede objekter", det klassiske eksempel er en golfbold. Derfor ser man heller disse tiltag andendt i formel 1 og på store passagerfly. Her er det nemlig resultaterne, der tæller.

For mindre produkter produceret i små serier til folk med begrænset teknisk indsigt har tiltagene nok en værdi (for sælgeren) i salgsøjeblikket. Det er jo en god historien om naturen, som alle kan "forstå"...

Sharkskin, fartknop, ru overflade, turbulator. De har alle sammen en berettigelse på ikke-"strømlinede objekter", det klassiske eksempel er en golfbold. Derfor ser man heller disse tiltag andendt i formel 1 og på store passagerfly. Her er det nemlig resultaterne, der tæller. For mindre produkter produceret i små serier til folk med begrænset teknisk indsigt har tiltagene nok en værdi (for sælgeren) i salgsøjeblikket. Det er jo en god historien om naturen, som alle kan "forstå"...

Jow jow, den viden skal jeg huske man kan tilbage vise hvad som helst med blot at sige/skrive "det anvender man ikke i formal 1" (derfor virker det ikke).

NU er der jo pokker til forskel på om en vinge er optimeret til 65kmt -eller 340 -eller 640kmt eller overlyd, Derfor ser man forskellige features på de forskellige vinger.
At sammen ligne en hurtigt gående F-1 vogns aerodynamisk, med en hummers (hav-dyr) er jo helt i hampen, bare ved ude lukkende at se på densiteten af de medier de skal bevæge sig igennem (luft/vand) mere mindre modstand. Her er vist ingen grund til at kommentere mere, MEN husk når der pludseligt kommer "Dutter" ved grænselaget/omslags punktet på F-1 racerne (så tog du fejl)

Her sidder jeg nu og fundere over hvorfor pokker man nogen sinde har redesignet F-1 vogne fra de tidligste dage, hvorfor kommer der hvert år nye designs og tiltag på vognene -Når de nu som du beskriver dem er så optimale.

@Kristian Jensen

Sharkskin, fartknop, ru overflade, turbulator. De har alle sammen en berettigelse på ikke-"strømlinede objekter", det klassiske eksempel er en [b]golfbold[/b]

Golfbolden er det dårligste eksempel, du kan henvise til. Mange forsøg er gjort på biler og fly, indtil man fandt ud af, at effekten med den hullede overflade, skyldes golfboldens rotation

@ Karsten
Nej.

Du kan selv læse på wikipedia under golf bolden. Jeg har netop kigget figurer på
Aerodynamics of a golf ball with grooves (2009)
A Comparative Study of Golf Ball Aerodynamics (2010)
A study of golf ball aerodynamic drag (2011)
Der er tale om eksperimenter med en ikke roterende bold i vindtunneler. I alle tilfælde oplever den bedste ru bold ca. halvt så meget luftmodstand, som en glat bold (ved Re=1e5).
Så vidt jeg kan læse mig til relaterer rotationen sig til løftet på bolden - men altså ikke luftmodstanden.

@Troels Gripping
Hvis du er interesseret i at forstå forskellen på en golf bold og et fly, kan jeg anbefale: http://www.aerospaceweb.org/question/aerod...
Puklerne har en berettigelse i en nogle tilfælde, men det har altså ikke noget at gøre med luftmodstand.
Derudover vil jeg sige, at historien baserer sig på en "iværksætter" med en gammel ide. Der er ingen tvivl om, at formel 1 teams ikke bare har overvejet, men også har testet effekten af knopper forskellige steder. Hvis det kommer, bliver det for at øge downforce - ikke mindske luftmodstanden.

Densiteten af luft er 1000 gange mindre end vand, men viskositeten er også 200 gange mindre. Det vil sige, at Reynolds tallet er det samme, hvis man ser på et 5 gange større eller 5 gange hurtigere objekt i luft. Densiteten er kun en lille del af den historie...

At ru overflade kan være bedre end glat overflade
kan man se af, at golfbolde har små fordybninger i overfladen.
Det skulle give mindre luftmodstand.

@ Ömer Can Kücükyildiz [quote]De penge du sparer på benzin, kan du komme til at betale ved at skifte dine dæk oftere. Forhøjet dæktryk giver mere ujævnt slid på dækkene.

Nu forudsætter du at højere tryk end den bilfabrikanten opgiver, giver større slidtage. Det behøver ikke være sådan ....

Fabrikanten kan også oplyse optimal dæktryk ud fra vejgrebet, og sådan er det faktisk i de fleste tilfælde. Det betyder som regel ikke optimal for dæksliddet.

Man kunne jo også prøve at regne på, om det kan betale sig at forhøje dæktrykket, før man fremsætter en påstand.

En sæt fornuftige dæk til bilen koster ca. 4000 kr og holder 100.000 km. Benzinforbruget for de i dækkenes levetid vil være ca. 100.000 km/ 16 km/l = 6.666 ltr benzin x 13,00 kr/ l = 86.700 kr.

D.v.s. at sparer du 10% af forbruget (og det er ca. det man gør) ved forhøjet
dæktryk, har du råd til 2 sæt dæk extra, og du har stadig positiv gevinst.

Iøvrigt er mine egne observationer at dækkene bliver slidt ned 5-10.000 km tidligere[/quote]
Et sæt anbefalede dæk til min benziner koster i retningen af 7-8000 kr pga. størrelse og bredde, så med Pilgaard's beregninger, kan man komme i tvivl om hvor de reelle besparelser ligger.