Hubble gør Hubblekonstanten mere præcis

Astronomerne har bestemt Universets udvidelse med ny præcision. Konstanten, der gennem tiderne er blevet revideret mange gange, har nu fået en ny værdi.

Hubblekonstanten, der beskriver hastigheden, hvormed universet udvider sig, er nu blevet beregnet med en fejl, som er mindre end fem procent takket være data fra rumteleskopet Hubble.

Edwin Hubble, som konstanten er opkaldt efter, var den første, der målte universets udvidelse. Hubble opdagede, at jo længere en galakse er fra Jorden, desto hurtigere synes den at bevæge sig bort fra os.

Han fandt frem til at konstanten var 500 kilometer pr. sekund pr. Megaparsec (Mpc) i 1929. En Megaparsec er 3,26 millioner lysår. De 500 kilometer pr. sekund pr Megaparsec var kontroversielt på sin tid, da det svarer til, at universet skulle have en alder på blot to milliarder år, hvilket passer dårligt sammen med, at forskerne allerede på det tidspunkt havde fundet klipper på Jorden som var tre milliarder år gamle.

Hubblebillede af galaksen NGC-3021, som er en af de områder som er blevet til at bestemme den nye værdi af Hubblekonstanten. (Foto: Nasa/ESA)

Siden da har astronomer og forskerne gradvist beregnet konstanten med ny præcision, hvorfor Hubblekonstanten (H) har været en af de mindst konstante konstanter i matematikken. Senere beregninger viste, at H burde ligge mellem 50 og 100 (km/s)/Megaparsec.

Nu har man via nye data fra Hubble-rumteleskopet revideret H-værdien fra tidligere 72 ± 8 km/sec/Mpc til det dobbelt så præcise 74,3 ± 3,6 km/sec/Mpc.

De nye resultater er fundet af en gruppe astronomer under ledelse af Adam Riess fra Space Telescope Science Institute og Johns Hopkins University. Beregningerne er baseret på observationer med Hubbles Nicmos-kamera af 240 variable Cepheid stjerner, som er spredt over syv galakser og som er pålidelige indikatorer for selv de fjerneste målinger i Universet.

Resultaterne er baseret på en milliard lysår lang "kosmisk målestok" med de såkaldte Cepheid-stjerner som afstandsmærker.

»Cepheid-stjernerne er rygraden i målestokken, da deres pulseringsfrekvens nemt kan observeres og er direkte korreleret til deres lystyrke. En anden finesse i målestokken er, at vi har observeret stjerner i det nærinfrarøde område. Her er de variable stjerner bedre afstandsindikatorer end ved synlige bølgelængder,« siger medforfatter Lucas Macri fra Texas A&M.

Ved at benytte Hubble til en række forskellige målinger fjerner man nogle af de systematiske fejl, som oftest kommer, når man skal sammenligne målinger fra forskellige teleskoper.

Den nye Hubblekonstant vil nu blive brugt til at afprøve teorier om naturen af mørkt materiale, hvilket er en energiform, som menes at få universets udvidelseshastighed til at accelerere.

Dokumentation

Nasa og Esas pressemeddelelse

Kommentarer (2)

Resultaterne er baseret på en milliard lysår lang ”komiske målestok” med de såkaldte Cepheid-stjerner som afstandsmærker.

komiske ? ...skynd dig og ret det Thomas...

  • 0
  • 0