55 studerende render lige nu rundt på festivalpladsen på Roskilde Festival med en lydmåler bygget ind i et høreapparat fra Oticon. Apparatet foretager lydmålinger hvert 10. sekund. Datasættet bearbejdes herefter og kan hjælpe forskere og teknikere med at finde opskriften på god livelyd.

Oticons lydmåler registrerer lydtrykniveauet i tre frekvensbånd til koncerterne. Her kan man se hvor meget bas, diskant og mellemtoner, der er under koncerten. Det betyder, at lydtrykniveauet registreres seks gange i minuttet for henholdvis høj, mellem- og lavfilterområderne i løbet af festivalens musikdage. Det giver en indikation af, hvor mange decibel en festivalgæst er blevet udsat for i løbet af festivalen.

For at Oticon kan bruge datasættet skal de studerende en gang i døgnet svare på et spørgeskema, hvor de kan fortælle, hvilke koncerter de har været til og hvornår. Seks af de studerende har en GPS-enhed med, som automatisk registrerer hvor og hvornår vedkommende er, og det giver således en endnu mere præcis placering og derfor et mere brugbart resultat, da man her kan se støjniveauet ved et meget specifikt område ved eksempelvis en scene eller endda i lejren uden for festivalpladsen.

Støjniveauet på en græsmark

Det er første gang, Oticon forsøger sig med GPS-enheder og knytter de geografiske data til datasættet fra lydmålerne. Hvis det viser sig at være en succes, vil der fra næste år være GPS-enheder tilknyttet alle de studerende, som er med i projektet, der hedder Music Forever. Det betyder, at de fremadrettet vil have et bedre datasæt som kan give en meget præcis indikation af, hvor på festivalen der er mest lyd og hvornår.

Målerne har mindst en præcision på en til to decibel, men over 90 procent skulle have en nøjagtighed på plus/minus en halv decibel. Men selv om det måler nogenlunde præcist er der andre variabler, der ikke er taget højde for. Eksempelvis registreres højden på den studerende ikke, ligesom det heller ikke registreres om vedkommende har stået bag nogle meget høje og tætbyggede mennesker, eller om festivalpladsen var tyndt befolket. Derudover er der heller ikke registreret noget om vejrforhold som eksempelvis vind. Alt sammen faktorer, som kan påvirke lydtrykniveauet.

Oticon startede med at lave målinger for Roskilde Festival i 2007. Siden da har der været mere end fem millioner datapunkter, som er blevet indsamlet med lydmålerehøreapparater. Og de mange data viser, at der ikke har været nogen forandring i lydtrykniveau fra år til år. Således er festivalen altså ikke blevet mere støjende, og det er godt for festivalgæsternes hørelse.

To studerende får hvert år mulighed for at arbejde på et projekt hos Oticon, som typisk er de studerendes eksamensprojekt. Studerende har for nyligt arbejdet med at få streamet data fra høreapparaterne live til en server, for at kunne vise et nøjagtigt øjebliksbillede af lydtrykniveauet. Projektet viste, at teknologien allerede nu er moden til at kunne foretage den slags livemonitorering. Det eneste, der kræver er en forbindelse fra lydmåleren til en smartphone via bluetooth og en dataforbindelse fra telefonen til en server.

Den gode livelyd

De studerende er dog ikke de eneste, der render rundt på festivalen med et Oticon-høreapparat og foretager registreringer af koncerterne. Som Ingeniøren tidligere har beskrevet er teknologivirksomheden Delta i gang med at indsamle data omkring lyden ved scenerne Pavilion og Cosmopol. Dette gøres blandt andet med en Android-applikation, hvor publikum kan vurdere koncertens lyd. Men der er også et panel af folk med en ekstremt god hørelse og forståelse for hvad god lyd er.

Derfor optager Delta koncertlyden, som herefter kan kan gengives i eksempelvis en lydboks:

»Når vi reproducerer lyden, er det som at være der selv,« siger Torben Holm Pedersen og fortsætter:
»Det giver vores professionelle lyttere mulighed for at kunne sammenligne flere koncerter.«

Det kan være relevant at sammenligne flere koncerter, hvis man vil se på, hvilke parametre ved et spillested, der påvirker musikken. Derfor fulgte Delta sidste år fire optrædener af musikeren Mikael Simpson på forskellige spillesteder. Koncerterne bliver præsenteret i et program som hedder SenseLab Online, hvor man kan skifte mellem dem med et click med musen. Det betyder, at de professionelle lyttere kan vurdere lyden.
Det giver god mening at følge ét bestemt band eller én bestemt musiker frem for at foretage målinger fra forskellige bands og prøve at sammenligne dem, fortæller Torben Holm Pedersen.

»Sidste år målte vi koncerter fra danske The Raveonettes og norske Kaizers Ochestra. Her var lydkarakteren tydeligt forskellige, selv om det var på samme anlæg,« fortæller Torben Holm Pedersen og fortsætter:

»Det viser, at selv om anlægget er det samme, så er der forskel på, hvordan to forskellige bands lyder og udnytter lydspektret.«

En af de udfordringer der er i forhold til god livelyd er det Delta kalder for sammenspillet mellem A-kæden, den artistiske kæde, og B-kæden, reproduktionskæden. I den artistiske kæde er bandet, sceneudstyret og mixeren med bandets lydmand, mens der i reproduktionskæden er et PA-system med sin egen lydmand og den akustiske transmission, hvor elementer som vind, reflektioner og geometri spiller ind. Det betyder, at alle de signalbehandlingsmuligheder, der ligger i A-kædens mikser, vil kunne give meget forskellige bedømmelser af B-kædens egenskaber og kvalitet. Med andre ord: Sammenspillet mellem bandets lydmand og systemets lydmand skal altså fungere, hvis det skal resultere i god livelyd.

Det er de mange data fra festivalgæsterne, de profesionelle lyttere og høreapparaterne, som Delta håber på kan give opskriften på den perfekte livelyd og dermed en endnu bedre koncertoplevelse.