Er der mon en fejl i oversættelsen? Jeg vil mene, at også trækbier er arbejderbier på dansk. Sådan har jeg i hvert fald altid opfattet det. Og på biavlerforeningens hjemmeside skriver man: "Den [bifamilien] består normalt af en enkelt dronning, nogle hundrede hanbier, droner, og mange tusinde arbejderbier. Og hvis det er oversat forkert, hvad andet er så forkert i historien.

Jeg spørger fordi jeg har svært ved helt at forstå hvad historien er. Umiddelbart tænker jeg i hvert fald, at der vil ikke er noget mystik i, at en arbejderbi både kan hente pollen&nektar og fodre laver. Og at den gør det, der er mest brug for. Og hvor er sammenhængen lige til fedme?

Fra journalisten:
For det første: Håber du nød dele af artiklen, som jeg selv fandt meget interessant
For det andet: I princippet er alle bier arbejderbier, bortset fra droner og dronninger. Når jeg alligevel bruger udtrykket arbejdebi kontra trækbi, så er det i princippet forkert, men som jeg forklarer, så er der tale om, at en trækbi pludselig begynder at opfører sig som en foderbi. Beklager forvirringen.
For det tredje: Jeg er selv biavler og kan stå inde for historien, som kommer fra Nature. Hvis du vil læse hovedkilden, så er den her - http://www.nature.com/news/job-swapping-ma...
For det fjerde: Hvad historien er, syntes jeg er forklaret i rubrik og manchet.
For det femte: Sammenligningen til fedme er, at hvis menneskers dna-sekvenser kan manipuleres med ligesom biers, så kan man måske få folk til at ændre adfærd og spise sundere.

Mvh Thomas Djursing, journalist på ing.dk

For mig er det mere interessant at bien har et overblik som gør at den kan se hvilke opgaver der er behov for at udføre, end at dens kemi ændres afhængigt af hvilke opgaver den udfører.

Men dette overblik er vel også kemi.

Det der undrer mig mest, er hvordan de mange tusinde bier kan overskue og organisere arbejdet til boets bedste.

• men de har selvfølgelig heller ikke en chef til at forplumre processen ;-)

Rigtig interessant artikel, og det er jo spændende at følge udviklingen i at kunne dokumentere kemien bag de forskellige organismer på jorden.
Der findes jo allerede et hav af teorier angående epigenitiske ændringer og organismers adfærd, men det er jo mere kompliceret at kunne dokumentere nogle og udelukke andre teorier.
Engang i fremtiden får man sikkert isoleret nogle af de forskellige gener som en del overvægtige mennesker har tændt eller slukket og de epigenetiske ændringer som står bag. Men så er der jo selvfølgelig også lige alle de andre parametre der skal overvejes som f.eks. miljø, andre kemiske påvirkninger i kroppen (hormoner osv.) osv.
Det kunne være godt, hvis man kan få folk til at ændre adfærd og spise sundere ved blot at pille ved nogle gener, dog skal der nok lidt mere til. Men det er et skridt i den retning.

Når jeg alligevel bruger udtrykket arbejdebi kontra trækbi, så er det i princippet forkert, men som jeg forklarer, så er der tale om, at en trækbi pludselig begynder at opfører sig som en foderbi. Beklager forvirringen. For det tredje: Jeg er selv biavler og kan stå inde for historien, som kommer fra Nature. Hvis du vil læse hovedkilden, så er den her - http://www.nature.com/news/job...1418

Nu er jeg også biavler, og ud fra det jeg kan læse er det rolleskift fra trækbier til yngelplejebier.

Examination of the methylation patterns in DNA from their brain cells showed that these too had switched back to the pattern associated with nurses.

At de løbende skifter roller over året, alt efter levetiden er ikke noget nyt. Kun at der er undersøgt hvilke mekanismer der står bag. Det er denne grundforskning, der er med til at udvide kendskabet til hvordan forprogrameret adfærd fungerer. Andet er dog om det kan styres.

Et eksperiment kunne være at tilsætte en befrugtet dronning, foder og en liter trækbier i en kasse med kunsttavler. Bliver bliver der svedt voks, bliver tavlerne udbygget, bliver dronningen fodret, kommer dronningen i gang med æglægning, hvor mange regulerer temperaturen.

Det er mange rolleskift, og hvor meget af det er blevet påvirket med den dronningeavl vi biavlere har haft de sidste par hundrede år. At det har haft indflydelse på genetikken hos vore bier mangler vi svar på.
Her i danmark forsker Per Kryger dog også en del med bier og biavl, igennem omkring 20 år.
http://pure.au.dk/portal/da/persons/per-kr...

Nu bliver jeg nok latterliggjort , --men jeg har ofte udnyttet tanken/hjernen til at lede kroppens energier til f.eks. et smertefuldt område . Knæ, hofte,eller hovedpine .
Ved i et par minutter at koncentrere tanker til at få noget der minder om energi-strømninger gennem kroppen ud til det aktuelle problemområde --ja så forsvinder smerten for en periode , eller vender ikke tilbage .
Man kan da sikkert ikke reparere slidskader etc. på denne måde ---men det finder man måske ud af er muligt en dag .
En kendsgerning i imidlertid at man på Århus Universitet har haft forsøg med suggesiv taleterapi der har vist overaskende helbredende resultater på cancer .