'Holgers forunderlige rejse' er titlen på det symposium, som Niels Bohr Institutet holder i dag, fredag 31. august, i anledning af Holger Bech Nielsens 70-års fødselsdag og hans overgang fra et almindeligt professorat til professor emeritus.

Der har åbenbart været pladsmangel i kalenderen, for de to begivenheder markeres med et års forsinkelse. Holger Bech Nielsen fyldte 71 år i lørdags og blev professor emeritus 1. september 2011.

Under symposiets formiddagsprogram vil indbudte gæster fra ind- og udland berette om Holger Bech Nielsens virke - og om eftermiddagen får hæderspersonen det sidste ord, når han holder sin officielle fratrædelsesforelæsning 'My adventures in the world of physics'.

Det vil med garanti foregå i et tætpakket auditorium på H.C. Ørsted Instituttet for 'alle elsker Holger', som kollegaen Benny Lautrup har skrevet i forordet til Jens Kertes bog 'Holgers univers' fra 2003, hvor han karakteriserer sin kollega på denne måde:

Afholdt og eksotisk

'Fra gadefejer til dronning er han ubestridt Danmarks kendteste og mest afholdte videnskabsmand. Det er forunderligt, fordi han samtidig har de mest eksotiske og spekulative ideer. Eller måske netop derfor. Efter Holgers populære foredrag hører man ofte bemærkningen: 'Jeg forstod det egentlig ikke, men det var meget spændende'.'

Samme oplevelse havde mange af Ingeniørens medarbejdere, da Ingeniørens personaleforening havde bestilt Holger Bech Nielsen til at holde er foredrag i februar 2007.

En af mine kolleger fik Holger til at udskifte sine slidte overheads med en spritpen, så han kunne forklare om Higgs-partiklen direkte på kantinevæggen. Efter at have lokket yderligere gik Holger Bech Nielsen endda med til at skrive sit bud på massen af Higgs-partiklen på væggen.

De seneste fem år har vi under frokosten kunnet se Holger Bech Nielsens forudsigelse på 116 GeV +/- 10 GeV - bortset fra de perioder, hvor skiftende kunstudstillinger har dækket for hans sirlige håndskrift.

Cern erklærede 4. juli i år Higgspartiklen for opdaget med en masse er 126 GeV, så Holger Bech Nielsen fik på et hængende hår ret i sin forudsigelse.

Jeg minder Holger Bech Nielsen om forudsigelsen i en telefonsamtale og får straks en lang forklaring på, hvorfor hans andre forudsigelser på 129 GeV og 121,8 GeV i virkeligheden er bedre og mere velbegrundede.

Han udtrykker dog også tilfredshed med, at buddet på 116 +/- 10 lige akkurat holder.

Fuglen og krummen

For nogle år siden pegede Holger Bech Nielsen på muligheden for, at et stort antal Higgs-partikler i fremtiden via en tidsmæssig baglæns årsag-virkningssammenhæng muligvis ville stoppe den maskine, som har lavet dem. Det fandt mange komisk, men kort tid efter tabte en fugl en krumme ned i en elektrisk installation, der midlertidigt satte LHC ud af kraft.

Jeg tillader mig at sige til Holger Bech Nielsen, at han tog fejl i sin analyse - hvorefter han straks går i gang med en længere forklaring om, at det måske kræver et meget stort antal Higgs-partikler at gøre imaginærdelen af en bestemt størrelse så stor, at fremtiden kan påvirke nutiden på samme måde som fortiden.

Det kan betyde, at den store ombygning af LHC til næste år, der skal gøre det muligt at køre maskinen ved 'dobbelt kraft' for at producere mange flere Higgs-partikler end i dag, ikke lykkes. Efterfølgende kan jeg se, at han i foråret har skrevet en artikel herom: 'Theory Including Future Not Excluded'.

Holger Bech Nielsen har ydet mange bidrag inden for partikelfysikken, og han er en af fædrene til strengteorien, der indebærer, at stof fundamentalt set består af små strengstumper. Andre forskere har videreudviklet dette til mere eksotiske superstrengteorier og teorier for supersymmetriske partikler. Men det ser ikke godt ud for supersymmetri-teorien, indrømmer Holger Bech Nielsen.

»Resultatmæssigt befinder den sig i et lavpunkt,« forklarer han med baggrund i, at forsøgene ved LHC ikke har givet den mindste antydning af supersymmetriske partikler.

Ved mange lejligheder har Holger Bech Nielsen erklæret sig som en dårlig far til strengteorien, da han har forladt den til fordel for en ny kæledægge-teori for tilfældig dynamik, som han selv kalder det.

Nobelpris uden for rækkevidde

Holger Bech Nielsen har ved flere lejligheder været nævnt som en kandidat til nobelprisen i fysik, men på grund af Nobel-organisationens hemmeligholdelsesregler vides det ikke, om han har været indstillet. Selv om det skulle være tilfældet, er det dog næppe sandsynligt, at han for alvor har været inde i billedet til at modtage prisen.

Teoretikere får kun nobelpriser, når deres teorier er eftervist eksperimentelt. Derfor er det først nu næsten 50 år efter deres teoretiske arbejder, at Peter Higgs og de øvrige teoretikere, som lancerede teorien for Higgs-feltet og Higgs-partiklen, har en realistisk mulighed for at blive nobelprismodtagere.

Man kan ikke påstå, at hædersbevisninger på stribe er havnet i Holger Bech Nielsens turban. Han er dog i godt selskab med flere nobelprismodtagere som modtager af den tyske Humboldt-pris, som dog ikke i eksklusivitet rangerer særlig højt, da prisen for tiden uddeles til omkring 100 personer om året.

Det er altså ikke de officielle anerkendelser, der har gjort Holger Bech Nielsen berømt. Det er hans forskning og hans engagement.

Benny Lautrup har skrevet: 'Uanset hvad der er til diskussion, vil Holgers bidrag afdække nye træk ved selv de mest prosaiske emner. Det er præcis denne evne til at se verden fra en ukendt dimension, der også ligger bag hans videnskabelige succes. Han er en vedholdende debattør, der samtidig med at være meget åben over for alle ideer, hvor skøre de end må være, vil forsvare sit standpunkt, indtil han vinder på knockout eller tid.'

Selv om det nu markeres, at Holger Bech Nielsen for et år siden officielt fratrådte sin stilling, vil han på mandag fortsætte i sin vanlige stil.

Den eneste markante forskel i forhold til situationen før september 2011 er, at han ikke længere er på lønningslisten.