Hvis en lille eller mellemstor virksomhed uden højtuddannede medarbejdere ansætter sin første af slagsen, fører det gennemsnitligt otte nye stillinger med sig i virksomheden. Det viser en analyse foretaget af Rambøll for IDA.

Fra 2001 til 2008 blev den første højtuddannede ansat i 3.797 små eller mellemstore virksomheder, og det førte gennemsnitligt til 7,9 nye arbejdspladser i hver virksomhed - eller i alt 29.859 nye ansættelser af højtuddannede, viser analysen.

Virksomheder af samme størrelse, der fortsat ikke har højtuddannet arbejdskraft, oplevede en stigning i antallet af medarbejdere på bare 1,7 medarbejdere i snit.

I følge analysen er det, når det kommer til at tilføre ny viden, som virksomheden ikke på forhånd har kendskab til, og som kan være af stor økonomisk betydning, at den nye højtuddannede arbejdskraft ser ud til at kunne skabe vækst i virksomhederne.

Men også i forhold til netværk og kendskab til universiteter, andre vidensinstitutioner og offentlige myndigheder kan højtuddannede være til hjælp, lige som de har erfaring med andre og nye metoder og teknikker til problemløsning af virksomhedens udfordringer - alt sammen noget, der er med til at skabe mulighed for vækst i virksomheden.

Stort potentiale

Men selvom det ser godt ud for væksten i de små og mellemstore virksomheder, der ansætter deres første højtuddannede, er det også der, der er stort potentiale at finde - under en sjettedel af virksomhederne har nemlig højtuddannede medarbejdere ansat.

Derfor er det samlede beskæftigelsesmæssige potentiale stort i virksomhederne, hvis det kan lykkes for flere af virksomhederne at ansætte højtuddannet arbejdskraft, lyder det i analysen.

Hvis bare hver tiende af dem, som i dag ikke har højtuddannet arbejdskraft ansat, ansætter en højtuddannet, vil virksomhederne ud fra en gennemsnitsbetragtning om fem år have omkring 39.000 flere ansatte.

»Det samlede beskæftigelsesmæssige potentiale er stort, hvis det kan lykkes for flere virksomheder at ansætte højtuddannet arbejdskraft,« siger Ingeniørforeningens formand, Frida Frost i en pressemeddelelse.

Analysen får Ingeniørforeningen til at efterlyse, at der fra politisk side kommer fokus på, hvordan små og mellemstore virksomheder og akademikere kan mødes.

Specielt i de små og mellemstore virksomheder er der ikke tradition for at ansætte akademikere, og de har brug for at få kendskab til nøglen for det uudnyttede potentiale, som de kan indløse ved at ansætte en person med en lang uddannelse i bagagen, lyder det fra IDA.

Ifølge Frida Frost kan det ske gennem brug af den eksisterende videnpilotordning, hvor mindre virksomheder får støtte til at ansætte en akademiker.

»Den ordning har bevist sit værd. Der er så stor efterspørgsel fra virksomhederne, at puljen hurtigt er udtømt. Og desværre har man taget diplomingeniørerne ud af ordningen,« siger Frida Frost i pressemeddelelsen og fortsætter:

»Begge dele er rigtig ærgerligt, for det ender ofte i en fast stilling for den ingeniør, der er blevet ansat. Og beregningerne viser med al tydelighed, at ingeniører er en faggruppe, som skaber job til endnu flere. Hvis Danmark skal have gang i væksthjulene, så må vi ikke lade være med at bruge de mekanismer, som vi ved virker,« siger hun.

Hele 93 procent af alle virksomheder, der i analyseperioden ansatte deres første højtuddannede medarbejder, var en lille eller mellemstor virksomhed med under 100 ansatte. I alt blev der ansat 7.117 personer som den første højtuddannede i en virksomhed i perioden, hvoraf lidt flere end en fjerdedel er ingeniører.

Dokumentation

Link til Rambølls analyse for IDA
Link til pressemeddelelse fra IDA