»Jeg er først og fremmest bare en ingeniør, der gerne vil skabe noget.« Sådan lyder det fra DTU-forsker Anna Manolova Fagertun, når hun bliver bedt om at svare på, hvorfor hun det seneste år har flettet fingre med erhvervslivet. Som den første erhvervs-post.doc. med støtte fra Højteknologifonden har hun netop afsluttet et forskningssamarbejde med TDC omkring fremtidens fleksible optiske net. Et samarbejde, der har gjort det muligt for hende at se sin forskning gennem industriens briller.

»Det har været lærerigt at høre, hvilke af mine ideer der interesserede TDC, og hvilke der lå for langt fra deres aktuelle behov. Jeg har altid gerne villet se min forskning anvendt,« siger den bulgarskfødte forsker, der har taget sin ph.d. på DTU.

Anna Manolova Fagertun er en af 36 forskere, der har modtaget økonomisk støtte fra Højteknologifonden under den såkaldte erhvervs-post.doc.-ordning. Fremover er det dog ikke sikkert, at nær så mange forskere vil kunne få glæde af ordningen. Regeringen har i sit finanslovsforslag foreslået at fjerne 240 millioner kroner af fondens bevilling på 640 millioner kroner, og det kan få konsekvenser for erhvervs-post.doc.-ordningen, fortæller Trine Aabo Andersen, underdirektør i Højteknologifonden.

»Hvis regeringen vælger at fastholde sit finanslovsforslag, kan det meget vel betyde, at vi må reducere antallet af erhvervs-post.doc.-projekter. Regeringen vil fjerne omkring 40 procent af fondens bevilling, og det vil naturligvis få konsekvenser for, hvor mange vi kan støtte,« forklarer Trine Aabo Andersen.

Bedre forståelse af erhvervslivet

De fremtidspersektiver ærgrer Anna Manolova Fagertun, der kalder regeringens udspil 'en klar fejl'.

»Den økonomiske krise gør det svært for mange virksomheder at investere i forskning i øjeblikket, så hvis ikke regeringen støtter virksomhedernes forskningsindsats, ender det med, at udlandet løber foran i den teknologiske udvikling. Erhvervs-post.doc.-ordningen er en enestående mulighed for at knytte forskning og industri sammen,« siger Anna Manolova Fagertun.

Hun henviser til sit samarbejde med TDC, der har lært hende at tilpasse sin forskning industriens behov og givet hende en langt bedre forståelse af de vilkår, som erhvervslivet opererer under. Blandt andet har hun trænet sin evne til at arbejde under et helt andet tidspres.

»Som universitetsforsker har du mulighed for at skrive en artikel om, hvis førsteudkastet ikke er i orden. I industrien er der ikke tid til den slags,« siger Anna Manolova Fagertun.

Langsigtede visioner

Også på den anden side af bordet er der høstet positive erfaringer med erhvervs-post.doc.-ordningen, fortæller projektchef Bjarke Skjoldstrup fra TDC. Som mentor og nærmeste samarbejdspartner har han fulgt Anna Manolova Fagertuns forskning tæt, og det har givet inspiration til fremtidige indsatsområder.

»Vi er normalt så optagede af den daglige drift, at det er svært at nå at tænke de langsigtede visioner. Med Annas hjælp har vi fået taget hul på, hvordan vi får skabt et mere fleksibelt net, og kan nu bedre vurdere, hvilke muligheder det åbner for TDC's nuværende og kommende kunder,« fortæller Bjarke Skjoldstrup.

Erhvervs-post.doc.-ordningen har kørt siden 2011 og støtter forskere, der ønsker at knytte tættere bånd til erhvervslivet. Formålet er at styrke viden- og teknologiudvekslingen mellem universiteterne og erhvervslivet. I øjeblikket støtter Højteknologifonden erhvervs-post.doc.-projekter inden for blandt andet tele-, mediko- og it-industrien.

Hvorvidt fonden skal beskæres bliver afgjort under finanslovsforhandlingerne, men allerede nu har flere parter, blandt andet IDA og DI, kritiseret udspillet fra regeringen, der begrunder forslaget med, at pengene i stedet skal gå direkte til universiteternes basismidler.