Højteknologfondens midler kraftigt stækket de næste tre år

Finanslov 2013 Regeringen vil barbere 40 procent af fondens bevillinger til højteknologiske samarbejdsprojekter de næste tre år og i stedet give pengene til universiteterne. Fondens formand undrer sig.

De næste tre år vil Højteknologifonden ikke have 640 mio. kroner, men blot 400 mio. kroner at dele ud af til højteknologiske projekter, hvor en virksomhed og et universitet samarbejder.

Det fremgår af Finanslovsforslaget for 2013, hvor de 240 mio. kroner - officielt som led i sanering af erhvervsstøtteordningerne - flyttes fra Højteknologifonden over til universiteterne og sektor- forskningsinstitutionerne som basismidler.

Bestyrelsesformand for Danfoss og for Højteknologifonden Jørgen Mads Clausen kalder forslaget en rigtig dårlig idé, fordi Højteknologifondens midler jo bliver doblet op af erhvervslivet. Så i stedet for 240 mio. kroner er det faktisk 480 mio. kroner, som alligevel ikke bliver anvendt til højteknologiske projekter:

»Jeg har selvfølgelig også sympati for, at universiteterne får flere midler. Men det er mere sandsynligt, at vores relativt store projekter skaber varige arbejdspladser ude i virksomhederne,« siger formanden til Børsen.

Hos IT-Branchen ser man den store besparelse som direkte skadelig for Danmark.

»Det er en helt forkert strategi, som regeringen her lægger for dagen, og det er stik imod det, som Danmark har brug for. Reelt er det en besparelse på forskningsområdet på en halv milliard, hvor især energi og it-forskningen bliver hårdt ramt,« siger adm. direktør i IT-Branchen Morten Bangsgaard i en kommentar til beskæringen.

Højteknologifondens midler er renter af fondens kapital, som stammer fra statens olieindtægter, som Nationalbanken forvalter. Fondens kapital er i dag på 16 mia. kroner, og på finansloven fastsætter man så, hvor meget fonden må dele ud.

I 2011 var det 600 mio. kroner; i 2012 er det 640 mio. kroner, og samme beløb regnede man også med at kunne dele ud de kommende tre år.

Formand: I modstrid med lovens ånd

Det er nu ikke første gang, at kreative finanslovsforslag har haft snøren ude efter højteknologifondsmidlerne: I 2008 og 2009 udskød man anvendelsen af samlet set 240 mio. kroner, og i 2010 gjaldt det 120 mio. kroner, som blev 'sparet' væk.

Formand for Højteknologifonden Jørgen Mads Clausen mener, at det er i modstrid med lovens ånd at bruge pengene på andet, og vil nu have undersøgt, om det er foreneligt med lovens ordlyd.

»Man kan da kun undre sig over, at man laver en lov om Højteknologifonden om at deponere penge i Nationalbanken, når en minister blot kan rykke rundt på midlerne. Så behøvede man ikke sætte pengene i Nationalbanken,« siger Jørgen Mads Clausen til Børsen.

Højteknologfonden har siden 2005 uddelt i alt 2,35 mia. kroner til højteknologiske udviklingsprojekter. Projekter inden for Bio/Medico og Energi/Miljø har modtaget flest midler.

Dokumentation

Uddelinger fra højteknologifonden

Kommentarer (6)

??

ing.dk burde lave noget dybdegående journalistik og se om business casen er sund. Jeg gætter på den ikke er - med mit kendskab til projekter herunder er der slet ikke styr på om Project Charter er gennemført. Desuden er betingelserne for funding meget lidt gunstig for de deltagende virksomheder, da institutionerne pr. default ejer IPR som virksomhederne så skal tilbagekøbe. Det gør at mange større virksomheder nu ikke længere kan se fordelen ved at deltage. Man bør nedlægge HTF og sende det fulde beløb ud til institutionerne, så kan virksomhederne købe ydelser direkte ved instutionerne med fuld ejerskab af IPR.

  • 0
  • 0

Casper:
Beklager, men det du skriver om IPR i forbindelse med Højtekfond projekter er direkte forkert.
IPR tilhører altid opfinderen hvad enten det er et universitet eller virksomhed. Det er en helt generel regel som er globalt gyldig. Det har intet at gøre med om det er et Højtekfond projekt.
Min egen erfaring er at det netop i Højtekfond projekter kan lykkes at lave samarbejdsaftaler som tilgodeser både virksomheder og universiteter på en måde så alt det juridiske bøvl med IPR reduceres væsentligt, og man kan koncentrere sig om at lave det rigtige arbejde istedet.

  • 0
  • 0

Claus, det er ikke korrekt opfattet. Der skal anvendes samarbejdskontrakter baseret på Schlüter modellen. Den siger bl.a. andet at overdragelse af IPR fra institutionerne til virksomheder skal ske på markedsvilkår og må IKKE være konkurencevridende. Det betyder i praksis at virksomhederne betaler betydelige forhåndsbeløb for Right of First Refusal for IPR som måske ikke kan udmønte sig i et patent. Jeg bemærker at især DTU ser dette som en betydelig indtægtskilde og AAU følger nu også denne praksis.

Hvad der så sker i de enkelte projekter i praksis kan være noget andet, men juridisk er det noget bras.

Mvh.
Casper

  • 0
  • 0

Casper:
Det er altså noget vrøvl du siger. De regler er universelle. Det har intet at gøre med om det er et projekt under højtekfonden. For universiteterne gælder at deres indtægter på patenter er forsvindende små, udgifterne til at holde det juridiske maskineri igang overstiger langt indtægterne.

Patenter er både godt og skidt - det dårlige er at vi pludselig udveksler mindre viden af frygt for at krænke mulig IPR, hvilket er dræbende for alt forskning. Det gode er at de beskytter kommercielle rettigheder, men måske kan prisen i form af mindre viden blive for høj?

  • 0
  • 0

Da der ikke er nogen samfundsøkonomisk forhindring i, at de kan få midler begge to, må besparelserne være af politiske grunde.

  • 0
  • 0