Hollandske og amerikanske hjerneforskere har vist, at man kan måle det øjeblik, hvor hjernen skal til at begå en fejl på grund af manglende koncentration.

Det kan bruges til to praktiske formål, mener de. Dels giver det mulighed for at udvikle en alarmanordning, som giver signal, for eksempel når flyvelederens træthed er ved at tage koncentrationen fra ham. Eller når lastbilchaufføren har været for længe bag rattet.

Det andet formål er medicinsk. Muligheden for at kunne måle på menneskers opmærksomhed kan betyde, at man bedre kan hjælpe mennesker med lidelsen ADHD - en neuropsykiatrisk lidelse, der forstyrrer opmærksomhed og aktivitet. Det kan også gøre det lettere at bedømme, om en behandling hjælper eller ej, skriver magasinet Ars Technica.

Forskerne har brugt MEG (Magnetoencephalography) til at måle variationer i hjernens aktivitet, mens forsøgspersonerne har gennemført en uhyre simpel opgave, som var designet til at få dem til at kede sig og miste koncentrationen.

De fjorten frivillige forsøgspersoner skulle kikke på en skærm, hvorpå et tal mellem et og ni dukkede op med regelmæssige mellemrum.

Foran sig havde de et tastatur med de samme ni tal. Og instruksen lød på, at de løbende skulle trykke på det tal, de så på skærmen - undtagen når tallet var 5. I disse tilfælde skulle de ikke trykke nogen tast.

Fem-tallet dukkede op med uforudsigelige mellemrum, og opgaven fik ganske rigtigt forsøgspersonerne til at kede sig i betydeligt omfang. De fik svært ved at holde koncentrationen om opgaven.

Deres fejlrate, når 5-tallet dukkede op, var helt oppe på 40 procent.

Og nu viste det sig, at et ganske bestemt aktivitetsmønster var til stede i hjernen, umiddelbart før forsøgspersonerne trykkede forkert. Et mønster, som kunne korreleres med tabet af koncentration.

Mønsteret bestod af et forøget niveau af alfabølger i hjernens occipital region og my-bølger i den sensormotoriske del af cortex. Begge signaler hænger sammen med en slags "tomgangstilstand" i hjernen.

Så snart man bevæger sig, eller blot har til hensigt at bevæge sig, falder begge de nævnte signalniveauer.

Forskerne tolker resultaterne sådan, at det forøgede alfabølgeniveau betyder, at forsøgspersonen skal bruge mere tid til at opfatte, at tallet pludselig er 5. Og my-bølgerne gør det sværere for ham at ændre sin reaktion på det nye tal. (se link til forskningsartiklen neden for)

Dokumentation

Forskningsartikel (kræver login)
Artikel i Ars Technica