Med en månedsløn på knap 34.000 kr. fylder 151 kr. nærmest ingenting. Alligevel spiller det lille snoldede beløb en betydningsfuld symbolsk hovedrolle i Ingeniørforeningens Lønstatistik 2011.

De 151 kr. er nemlig forskellen på den gennemsnitlige begyndelsesløn for en mandlig og en kvindelig ingeniør - vel at mærke i kvindens favør. Dermed er det første gang nogensinde, at kvindelige dimittender scorer højere begyndelsesløn end deres mandlige studiekammerater.

Udviklingen er markant. I 2009 røg der i snit 1.021 kr. mere ind på lønkontoen hos de mandlige ingeniørdimittender, og sidste år var beløbet vokset til 1.212 kr., en difference på 3,7 pct. I år er verden vendt på hovedet, og kvinderne begynder deres arbejdsliv med en gennemsnitsløn på 33.892 kr., eller 0,4 pct. højere end mændenes.

Formanden for Ansattes Råd i IDA Ellen Fænøe er overrasket over udviklingen:

»Det er noget af det mest glædelige i årets lønstatistik, fordi vi har haft fokus på det i adskillige år og forsøgt at få vores kommende kvindelige ingeniører til at sikre sig den samme løn som deres mandlige kolleger, blandt andet gennem lønforhandlingskurser. Det vigtige er ikke de 151 kr., men signalværdien. Jeg glæder mig meget til næste lønstatistik, for jeg tror, det bliver bedre,« siger hun.

Kvinder mere motiverede

Niels Westergård-Nielsen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, er 'egentlig ikke overrasket':

»Det måtte ske på et eller andet tidspunkt, men det er for tidligt at sige, hvorvidt det er en enlig svale eller en generel tendens,« siger han.

Når kvinderne vinder årets lønkapløb på begynderniveauet, skyldes det ifølge Niels Westergård-Nielsen særligt to forhold. For det første betyder det stigende antal kvindelige ingeniører på arbejdsmarkedet, at arbejdsgiverne har fundet ud af, at kvindelige ingeniører kan yde den indsats, der skal til, og derfor skal belønnes på lønsedlen.

For det andet, at de nyuddannede kvindelige ingeniører simpelthen er dygtigere end deres mandlige studiekammerater:

»De kvinder, der vælger at læse til ingeniør, har gjort et aktivt tilvalg ved at vælge et typisk mandefag. Man må derfor formode, at de er meget motiverede og dermed dygtigere til faget end den gennemsnitlige mandlige ingeniør,« siger han.

Jørgen Stamhus, lektor på Aalborg Universitet, anfører, at der er en øget bevidsthed hos virksomhederne om at give samme løn for samme arbejde:

»Det er jo svært for en arbejdsgiver at argumentere for lønforskelle, for de nyuddannede kan dårligt have nået at vise deres værd,« siger han.

Skæv barsel

Et kig på den samlede lønstatistik tegner imidlertid det traditionelle skæve billede af lønudviklingen blandt mandlige og kvindelige ingeniører uden ledelsesansvar. Efter fem år på arbejdsmarkedet tjener mændene 4,3 pct. mere, og efter 20 år er forskellen oppe på 8,5 pct.

Ifølge Jørgen Stamhus skyldes uligheden først og fremmest, at kvinderne er væk fra arbejdsmarkedet i forbindelse med barsel:

»Meget af forskellen vil forsvinde, hvis barselsperioderne blev gjort mere ligelige mellem mænd og kvinder, hvad enten det blev af frivillighedens vej eller via lovgivning,« siger han, og Niels Westergård-Nielsen supplerer:

»Kvinder har færre jobskift i begyndelsen af deres karriere end mænd, og man ved, at det er ved et jobskift, at man for alvor har mulighed for at presse lønnen op,« siger han.