Man da også dyrke andre "emner" af interesse for biogas. F.eks. lade pil gro i de planlagte dyrkningsfrie bræmmer.
Pil er et meget taknemmeligt træ og "planter" ofte sig selv - eller breder sig hvis ikke man med mellemrum "kontrollerer" bræmmerne.
Nu er pil nok noget af det mindst omsættelige man kan smide i et biogas anlæg, så det har ikke stor relevans.
Træ omsættes stort set ikke på grund af den kompaktestruktur og det høje indhold af lignin. Græsser er langt mere omsættelige. Men generelt er biogas bedst til organisk affald (gylle, industri, husholdning), der er der næppe nogen teknologi som kan slå biogas af banen.
Tyskerne er allerede blevet klogere. Og kun bestående anlæg må fortsat bruge majs.
Men kan man totalt undvære mas, eller afgrøde produceret på marken. Hvis majs ikke må dyrkes til dette, bliver det vel bare roer.
Man er nød til at gennemtænke dette, om man vil biogassen og hvordan -hvis det ikke er økonomisk attraktivt for landmændene at hælde gyllen igennem disse anlæg - hvorfor skulle de så??
Tænk nu det hele sammen til en bæredygtig løsning - fra elpris til gyllen - og varmeforbrugerne (det kan jo ikke være rigtig at de skal nyde mest gavn af div. ordninger).
@Claus Felby
Græsser er langt mere omsættelige.
Kan Miscanthus (elefantgræs) med fordel bruges i biogas anlæg?
Forklar endelig mere, jeg har kun begrænset viden om emnet.
"For det andet skal majsen dyrkes på arealer, som i dag benyttes til foder eller fødevarer. De skal så dyrkes på arealer andre steder i verden, og det fører ofte til store udslip af drivhusgasser."
Det givel vel også ofte store udslip af drivhusgasser, når fødevarer skal produceres på arealer i andre steder af verden i stedet for på de 50.000 Ha som skal lægges brak langs grøfter i Danmark.
@Claus Felby [quote]Græsser er langt mere omsættelige.
Kan Miscanthus (elefantgræs) med fordel bruges i biogas anlæg?
Forklar endelig mere, jeg har kun begrænset viden om emnet.[/quote]
Stivelsen i majs er mere omsaettelig, desvaerre falder resten af planten under den gruppe som 1. generations bioethanol heller ikke kan udnytte.
Udfordringen maa vaere en robust og energivenlig seperation af vaeske og faststof i gyllen.
Hvordan kunne denne sag dog også komme så langt? Jeg tænker også på alt det rod med partikelforurening fra brændeovne. Er vores land styret af idioter?
(Normalt bruger jeg ikke ordet idiot om andre mennesker, men jeg kan ikke finde et mere dækkende begreb her. sorry. Forøvrigt retter jeg vel egentligt også min kritik mod det politiske system, der åbenbart er så gennemhullet, at den slags overhovedet kan trænge igennem. Det er da skræmmende)
Reglerne om husdyrbrug i Danmark og udledningen af Gylle gør at Majsdyrkning er interessant fordi Majs kan opsuge næsten dobbelt så mgen gylle. Altså kan en landmand have flere dyreenheder på sin gård.
Hvis majsen ikke kan afsættes i Danmark, så må man eksportere den, og det gør man så. Selv til samme pris som i Danmark vil den blive eksporteret på grund af reglerne om antal husdyr. Alternativt kan den blive oplagret på landmandens marker indtil den rådner væk af sig selv.
Dette er jo hvad rent faktisk sker med halm fordi man ikke må afbrænde den, og ingen vil støtte en biogasproduktion af halm, og det vil endda være 2. generations bioethanol.
Jeg vil ikke sige at Danmark er regeret af uvidende, men hvad er der så galt ?
Hele miseren startede med, at landbrugsministeren i den tidligere regering agerede som energiminister for at tilgodese eget erhverv.
Inspirationen kom fra Tyskland, hvor landbruget kunne levere af en strømpris på ca. 1,50 kr. pr. kwh. På samme tid gav man også 3,20 kr. pr. kwh til solceller. Således var der selvfølgelig god gang i disse brancher, men bæredygtigheden var ikke til stedet, hvilke de tyske politikere nu også har erkendt.
Alligevel fortsatte man i DK og energiforliget kom i hus, med betydelige forhøjelser til biogas, men til gengæld mindre vindkraft. Isoleret set meget fornuftigt,særligt fordi man nu også fik talt økonomi, og meget andet. Og her har biogas alt andet lige mange fordele mht. forsyningssikkerhed, miljø mv.
Vedrørende majs er det således helt rigtigt at stoppe op, idet 1. generations fødevarer ikke bør anvendes på denne vis, medmindre det er på affaldssiden, altså kasserede fødevarer.
Så det danske problem er primært opstået på en misforstået opfattelse af, at PSO skulle anvendes til at styrke det danske landbrug, dette er en kæmpe fejl. Biogassen kan løse mange problemer for landbruget, men denne her ensidige fremgangsmåde dur ikke.
Personligt ser jeg frem til flere økonomisk funderede energipolitikker.
På at være politisk korrekte, men følgerne bliver en nedsat produktion totalt set- Altså lidt mere brødkorn af dårlig kvalitet, og lidt mere foder til grisene.
Følgerne bliver også større problemer med gylleudbringning, så der må vi nedsætte den totale husdyrproduktion.
Det vil give færre arbejdspladser til slagteriarbejderne og til mejerierne og altsammen fordi vi vil være politisk korrekte.
Det må være svært at få øje på miljøforbedringer eller større energisikkerhed der kan forsvare dette standpunkt.
mængden af gylle der er til rådighed på et areal er ikke afhængig af afgrøden. men af husdyrbekendtgørelsen som sætter en grænse for hvor mange dyreenheder man må køre ud pr. ha.
§ 27. På en landbrugsbedrift må der højest udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 1,4 dyreenheder pr. ha pr. planperiode (1. august - 31. juli).
Stk. 2. På en landbrugsbedrift med kvæg, får eller geder må husdyrgødningsmængden, fra disse dyr på egen bedrift, dog udbringes i en mængde svarende til 1,7 dyreenheder pr. ha pr. planperiode.
Stk. 3. På en landbrugsbedrift, hvor mindst 2/3 af husdyrholdet er kvæg, må der udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 2,3 dyreenheder pr. ha pr. planperiode. Betingelserne nævnt i bekendtgørelsens bilag 2 skal overholdes.
Stk. 4. Bedrifter, der deltager i en produktionsmæssig sammenhæng med de bedrifter, som er nævnt i stk. 2 og 3, er ligeledes omfattet af disse bestemmelser, jf. § 3, stk. 1, nr. 10. Økologisk autoriserede bedrifter er ikke omfattet af bestemmelserne i stk. 2 og 3.
se hele bekedtgørelsen her
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710...
Det var ikke den dobbelte mængde gylle, men det dobbelte høstudbytte der var resultatet af gylleudbringning på majsmarker.
Iflg. tv-avisen er der fornylig nogle landmænd, der har brugt ulovlige
ukrudtsmidler på deres marker. Dette skader menneskets vandlager
i undergrunden. Mon ikke eddike er surt nok til at kunne bruges
i kampen mod ukrudt? Det opløser på meget fin vis kalken i husholdnings-
maskiner som vaskemaskiner og kaffemaskinen.
VH
L Rasmussen
Husholdningseddike kan bruges til meget, også til toilettet i stedet for diverse eksotiske kemikalier.
Vi har for nyligt skrevet opgave om brugen af affaldstang til produktionen af biogas. Vi konkluderede dog at affaldstang, i Danmark, til en vis grad, ville kunne bruges som et supplement til den overordnede biogasproduktion,
Tang blev på en fabrik nabo til der hvor jeg var i lære, brugt til fremstilling af gelatine
Denne tang blev hentet i Kattegat.
af biobrændstoffer, så det er bae med at komme i gang, men ikke smide alle de kemikalier og olie i havet så tangen udryddes
@Richardt,
Kan Miscanthus (elefantgræs) med fordel bruges i biogas anlæg? Forklar endelig mere, jeg har kun begrænset viden om emnet.
Jeg mener der er afholdt forsøg med elefantgræs
Her er et oversigt over mulige afgrøder:
http://inbiom.dk/download/viden_oevrige_em...
Generelt er udbyttet i forhold til majs og kløvergræs næsten på niveau, men omsætteligheden svarer til den for halm. Kløvergræs er nok den type flerårige afgrøder der er at foretrække.
Kommentarer (19)