Se Reuters etc
RAM glemte at anføre linket
Her er Ingeniørens bud på nobelpris-vinderne i 2012
Tirsdag den 9. oktober offentliggør Kgl. Vetenskabsakademien i Stockholm navnene på årets modtagere af nobelprisen i fysik og dagen efter navnene på modtagerne af nobelprisen i kemi.
Allerede på mandag meddeler Karolinska Institutet dog navnene på modtageren af medicin-prisen. Senere annonceres navnene på modtagerne af litteraturprisen, fredsprisen og den særlige mindepris i økonomi.
Jeg har med vekslende held siden 2001 forsøgt med et personligt bud på modtagerne af nobelpriser i fysik og kemi.
Bedst succes har jeg haft med nobelprisen i fysik, hvor jeg flere gange har ramt plet, bl.a. sidste år, hvor prisen som forudsagt gik til Saul Perlmutter fra University of California, Adam Riess fra Johns Hopkins University i Baltimore, og Brian Schmidt fra Australian National University.
De fik deres pris for opdagelsen af, at universets udvidelse er accelererende. En opdagelse, der understøtter hypotesen om, at der findes en form mørk energi i universet.
Jeg havde dog ikke forudset, at kemiprisen helt berettiget gik til Dan Shechtman fra Israel Institute of Technoloy i Haifa.
Det kan være en vanskelig opgave at udpege favoritterne til nobelpriserne, for det er ofte opdagelser eller opfindelser, der har mange år på bagen, som bliver hædret - og som derfor lige så godt kan tildeles det ene år som det andet.
Men her er mine favoritter for 2012.
Fysik: Higgs må nok vente til 2013
Den helt store fysikopdagelse i 2012 var Cerns annoncering den 4. juli af, at Higgs-partiklen var fundet med en masse, der udregnet energienheder, er på 125 gigaelektronvolt.
Jeg har ved flere lejligheder forudsagt, at det vil udløse en nobelpris til Peter Higgs, Francois Englert og Tom Kibble, som uafhængigt af hinanden i 1964 formulerede samme teori for det, som i dag blot kaldes Higgs-feltet og Higgs-partiklen.
Selv om tidsfristen for at indstille kandidater til årets nobelpris udløb 1. februar, kan det i princippet godt lade sig gøre at tildele disse tre personer årets nobelpris i fysik. Jeg tror dog ikke det sker, men at det vil være næsten sikkert, at de modtager nobelprisen i 2013.
Når fysikprisen sidste år gik til opdagelser i Universet og næste år med stor sikkerhed går til partikelfysikken, så går dette års pris nok til tredje område inden for fysikken. Så jeg vil i år nok engang fremhæve forskere, der har afgjort den mangeårige tvist mellem Einstein og Bohr om kvantemekanikkens grundlag i 1930'erne til fordel for Bohr.
Franskmanden Alain Aspect, østrigeren Anton Zeilinger og amerikaneren John F. Clauser kunne dele nobelprisen for deres arbejde med sammenfiltrede kvantetilstand (entanglement på engelsk).
De modtog den israelske Wolf-pris i 2010 for det samme. Mange modtagere af Wolf-prisen har siden hen modtaget nobelprisen - så de har dokumenteret nobelklasse.
Thomson Reuters peger på Lene Hau
David Pendlebury fra Thomson Reuters, der også hvert år bringer et bud på årets nobelprismodtagere har udpeget tre kandidater til årets fysikpris.
Den ene kandidat er området langsomt lys, hvor fysikprisen efter Pendelburys opfattelse bør gå til Stephen E. Harris fra Stanford University og Lene Vestergaard Hau fra Harvard University.
Jeg håber Pendlebury får ret, men tør ikke selv komme med buddet og tror nok heller ikke helt på det.
Kemi: Elektrokemi, kvanteprikker eller solceller
Pendleburys topkandidat til kemiprisen er Louis E. Brus fra Columbia University i New York for opdagelsen af kollide halvleder-nanoskrystaller, som i dag kendes som kvanteprikker.
Det var en opdagelse, som han gjorde i 1980'erne, da han var forsker AT&T Bell Laboratories. Kvanteprikker har fundet mange anvendelser inden for computere, biologi, medicinsk diagnose og optik (LED).
Andre peger på forskere inden for biouorganiske kemi, hvor man undersøger, hvilke roller metaller spiller inden for biologien. Her er Richard Holm fra Harvard University og Stephen J. Lippard fra Massachusetts Institute of Technology oplagte kandidater.
Det er begge gode forslag.
Mit eget bud vil dog være Allen J. Bard fra University of Texas i Austin, som jeg også tidligere har bragt på bane.
Han har bl.a. opfundet et elektrokemisk scanningmikroskop, som kan bruges til studier af elektrokatalytiske mekanismer og til identifikation af kræftceller - og han er modtager af Wolf-prisen i 2008, der også inden for kemi er en god indikator på kommende nobelpristagere.
En outsider er solcelleforskeren Michael Grätzel, der i år modtog Albert Einstein Award of Science for sin forskning inden for farvestofsolceller - i dag også kendt som Grätzel-celler.
Albert Einstein Award of Science uddeles af en privat organisation, der kalder sig World Cultural Council (WCC), for forskning, der er til gavn og nytte for menneskeheden. Prisen blev i år uddelt på Aarhus Universitet.
Tophemmelig proces
Der er et enormt hemmelighedskræmmeri omkring tildelingerne af de videnskabelige nobelpriser.
Navnene på de nominerede er ikke kendt - og de forbliver ukendte de næste 50 år.
Nobelpriskomiteerne for henholdsvis fysik og kemi, nedsat af det svenske videnskabsakademi, har behandlet de indkomne forslag, som er modtaget før 1. februar.
Komiteerne indstiller årets modtagere til det samlede videnskabsakademi, som tager stilling til forslaget på et møde om morgenen på dagen, hvor navnene offentliggøres.
Herefter går man i gang med at kontakte modtagerne pr. telefon.
Finanskrisen har også ramt Nobel Fonden
Priserne uddeles på Alfred Nobels dødsdag, den 10. december, i Stockholm - bortset fra fredsprisen, der uddeles i Oslo. Ud over æren medfølger der i år otte millioner svenske kroner inden for hver kategori.
Det er mindre end de foregående år, hvor prisbeløbet har været på ti millioner svenske kroner, men finanskrisen har også ramt Nobel Fondens aktiver.
Er der flere modtagere af en enkelt pris, der kan maksimalt være tre, bestemmes det, hvordan beløbet skal fordeles blandt de enkelte modtagere.
Kommentarer (1)