I næste uge går det løs igen. Det er på ny tid til at sætte navne på modtagerne af årets nobelpriser, der uddeles på Alfred Nobels dødsdag den 10. december.
Mandag gælder det prisen i medicin eller fysiologi, tirsdag er det prisen i fysik og onsdag kemiprisen. Mandag den 12. oktober meddeles navnene på prismodtagerne i økonomi. Ind i mellem videnskabspriserne offentliggøres navnene på modtagerne af fredsprisen og litteraturprisen.
Hvem, der skal være modtager af årets videnskabspriser, er i realiteten allerede afgjort. Men det vedtages først formelt på bekendtgørelsesdagen ved et morgenmøde i henholdsvis nobelforsamlingen ved Karolinska Instituttet (medicin) og i det Kgl. Vetenskapsakademien (fysik, kemi og økonomi).
Rundt omkring i verden spekuleres ivrigt i, hvem der vil modtage priserne. Det vanskeliggøres af, at navnene på de nominerede ikke er kendt - de holdes endog hemmelige i 50 år.
Gætterierne besværliggøres også af, at videnskabspriserne som regel tilmed tildeles for arbejder, der er foretaget mellem 10 og 40 år tidligere - så om en person får prisen det ene eller andet år, kan næsten synes tilfældig.
Alligevel har jeg siden 2001 forsøgt at udpege nogle af vinderne på forhånd - og med ganske pænt resultat. Både i 2001, 2002 og 2007 ramte jeg i plet, så her følger et par bud på, hvem der kan løbe med årets nobelpriser i fysik og kemi. Måske andre vil komme med kvalificerede gæt på modtagerne af priserne i medicin/fysiologi og økonomi.
Min fornemmelse siger mig, at vi i år skal finde prismodtagerne inden for kvanteoptik, kvantecomputere, kvanteteleportation eller lignende. Det er et område, hvor der i de senere år er sket store gennembrud, og som potentielt har enorm praktisk betydning.
Det er et forskningsfelt, hvor den russiskfødte professor Eugene Polzik fra Niels Bohr Institutet er aktiv og blandt verdens topforskere, men jeg hælder dog til, at prisen går til franskmanden Alain Aspect og østrigeren Anton Zeilinger.
I 1982 gennemførte Alain Aspect en række forsøg, der viste, at tvisten mellem Einstein og Bohr fra 1920'erne og 1930'erne om kvantemekanikkens grundlag kunne afgøres til Bohrs fordel. Det satte skub i nye eksperimenter med sammenfiltrede kvantetilstande (entanglement) inden for kvanteinformation og kvanteteleportation - et område hvor Anton Zeilinger har været absolut førende.
En oplagt kandidat til kemiprisen er japaneren Sumio Iijima, der i 1991 opdagede kulstofnanorør. Han har dog for to år siden modtaget Gregori Aminoffpriset for krystallografi, der også uddeles af det svenske videnskabsakademi, så han er måske ude af billedet til den helt store pris.
Et godt bud i stedet kunne være Michael Grätzel fra Schweiz, der er opfinder af farvestofsolcellen, også kendt som Grätzelcellen.
Nyhedsbureauet Thomson Reuters forsøger hvert år at forudsige vinderne ud fra, hvilke forskere der oftest bliver citeret af andre forskere. Det er sjældent, at denne metode giver bonus, men Thomson Reuters har også Michael Grätzel som et af deres bud at modtage kemiprisen.
Bureauet peger dog også på amerikaneren Jacqueline Barton, der i 1993 var med til at opdage de elektriske egenskaber for dna-molekylet. Forståelsen af elektrontransport langs dna har bl.a. haft stor betydning for viden om dna-fejl og -reparation. Jacqueline Barton var for to år siden også en af mine favoritter.
Til fysikprisen peger Thomson Reuters bl.a. på englænderen John Pendry og amerikanerne Sheldon Schultz og David R. Smith for deres arbejde med metamaterialer med negativt brydningsindeks.
Det er et godt bud, men går nobelprisen til dette forskningsområde, vil det være vanskeligt at forbigå den russiske forsker Victor Veselago, der lagde fundamentet til Pendrys arbejde allerede i slutningen af 1960'erne - i så fald bliver det nok Sheldon Schultz, der sidder tilbage med Sorteper, da højst tre personer kan modtage prisen.
Endelig kan man holde øje med de bud, som videnskabsredaktør Karin Bojs fra Dagens Nyheter i Sverige sandsynligvis vil fremkomme en af de nærmeste dage. Hun plejer også at være god til at fremsætte kvalificerede gætterier.
To danskere nævnes af og til som mulige modtagere af nobelprisen i fysik: Professor Holger Bech Nielsen fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet og professor Lene Vestergaard Hau fra Harvard University.
Holger Bech Nielsen er en strengteoriens fædre, men teorien er nok stadig for spekulativ til, at der i år kan falde en nobelpris af inden for dette område - og Holger Bech Nielsen er desuden med sine egne ord en 'dårlig far' for teorien, da han de seneste år har tænkt i andre baner.
Lene Vestergaard Hau opnåede verdensberømmelse, da hun for 10 år siden i et banebrydende eksperiment nedbremsede lysets hastighed til cykeltempo gennem en passage af sky af ultrakolde atomer. Det kan måske nok på et eller andet tidspunkt finde nåde for det svenske videnskabsakademis nobelpris komite, men mon ikke der skal lidt mere til?
Lene Vestergaard Hau er i øvrigt det eneste danske medlem af det svenske videnskabsakademis klasse for fysik, og i den egenskab har hun haft mulighed for se nobelkomiteens indstilling og behandle den ved møder i fysiksektionen i september.
Hun har også mulighed for at deltage i den formelle og endelige afstemning i den samlede videnskabsakademi, der finder sted umiddelbart før navnene på årets modtagere offentliggøres.
Da hun den 7. oktober om aftenen holder et foredrag i det svenske videnskabsakademi, er hun i Stockholm i forbindelse med afstemningen og offentliggørelsen af navnene den 6. og 7. oktober. Jeg vælger dog ikke at tolke det som et tegn på, at hun vil modtage prisen i fysik i år. Men hvem ved?
Syv andre danskere er medlem af svenske videnskabsakademi og kan derfor være med til at træffe den endelige afgørelse, heriblandt institutdirektør Eigil Friis-Christensen fra DTU Space, der er medlem af videnskabsakademiets klasse for astronomi og rumvidenskab.
Lige for at præcisere så eksistere der ikke nogen nobel pris i økonomi, da økonomi ikke på Alfreds Nobels tid var betragtet som en videnskab en mere som politik. (Man kan så diskutere om det stadig er sådan i dag :) ) I 1968 indstiftede den svenske rigsbank dog en pris til minde om Alfred Nobel. Prisen uddeles inden for økonomi, men det er ikke en nobel pris, omend den oftes betegnes således.
Kommentarer (1)