der er jo regntid og tørketid de fleste steder, så jeg tror det bliver svært at finde ved uden "årringe"

På ækvator står solen lodret ned to gange om året. Og så er det varmere og tørre end ellers, så derfor vil der være en form for årringe to gange om året. Selvom der ikke er nogen tør tid.

netop på grund af træerne danner deres vårved og høstved (vækstringene) efter klimatiske ændringer som tørke og regntid, bruges betegnelsen vækstringe for træer ved ækvator.

Finder du på nu, Peter? Det lyder som lidt af en røverhistorie. Kan du dokumentere den påstand?

de havemøbler der bliver solgt som hård-træ stammer for det meste fra lande omkring tropisk område, og de har alle årringe, incl. teak og palisander, de har alle 2 vækstsæsoner

Årringe i træ opstår ikke p.g.a. varierende vækst men p.g.a. tilvækst - hver årring viser sæsonens tilvækst.
Hvorvidt træ skulle vise to årlige tilvækster på ækvator, tillader jeg mig, at stille mig tvivlende overfor (et år er vel et år) - træ gror ikke lige meget hele tiden og årringene indikerer start og slut.
Hvor skulle man gå fra en til to vækstsæsoner, ved krebsens og stenbukkens vendekreds?

Træ fra troperne har ikke en afgrænset vækstperiode som kendetegnes ved træ fra temperede egne, fordi de som hovedregel ikke er egentlige løvfældende som eksempelvis teak og mahogni. Kontinuerligt voksende tropisk træ har derimod et varierende lag af calcium, som kan anvendes for beregning af vækstperioden og måles v.h.a. røntgen.

Bredden af årringe for de løvfældende arter varierer desuden temmelig meget, også indenfor samme art, og bestemmes af klimatiske forhold, jordbund foruden følgevirkninger af skadedyrsangreb. Alle faktorer der kan variere fra år til år. Det betyder i praksis, at årringe også optræder på træ vokset ved ækvator. At træ desuden ikke har samme væksthastighed og dermed afhærdning af splintveddet livet igennem, øger yderlige variationen af årringe.

Ingen træer har to vækstperioder på et år. Enten er de kontinuerligt voksende, eller også er de løvfældende med deraf hvileperiode.

Svaret på spørgsmålet, om træer ved ækvator har årringe, må derfor være afhængig af hvilke arter der tænkes på. I praksis findes begge typer med en overvægt af de kontinuerligt voksende hvor regnskoven er dominerende, fordi den tilførte førn der skabes på et år, ikke kan nå at omsættes. Derved opstår morbund og ophobning af humus som igen fører til faldende Ph. Bliver Ph for lav, mistrives hovedparten af de løvfældende arter som eksempelvis teak og mahogni.

For at gøre forvirringen komplet, findes der også regnskov i temperede egne og tørskov i troperne, men det er en helt anden historie.

Har træer årringe ved ækvator?

Man fristes til at svare: 'Nej! Som regel har de dem i stammen.'

Tillægsspørgsmål: Vil en sæson-styret blomstringsperiode sætte spor som årringe?