Flyttede til Danmark 1. juni 1975, dagen efter at have dimitteret som svensktalende ingeniør fra Helsingfors, Finland. På det tidspunkt var der ikke mange kvindelige ingeniører i Danmark.
Måske derfor var det let at finde arbejde (de mandlige ingeniører var vel nysgerrige?).
Har alle årene prøvet at opføre mig som "en helt almindelig" ingeniør. Dog efter alle disse år i ingeniørjobs i Danmark er jeg overbevist om at være en kvindelig ingeniør har været en fordel for mig.

Mange hilsner fra Ilona Katarina Liljander

Så jeg har oplevet at blive "skånet"- at blive sendt ind at lave kaffe og den slags, når vi var i gang med noget særlig hårdt.

Og nå ja: De sjofle vittigheder, de var IKKE sexchikane, men min søster (maskiningeniøren kunne nogen gode, der var sjove, som hun fortalte mig), så som regel holdt mine mandlige kolleger hurtigt op med dem: Mine var skrappere!

---

Nu ved jeg lidt om min søster, og hun kommer ikke herinde- og en af hendes kolleger har regnet ud, hun er min søster. Jeg vil ikke bringe hende i forlegenhed!

Men da hun læste: Ville alle gutterne bære hendes skoletaske! Mænd! :-P

Da hun var ude i praktik,og som ny ingeniør, stod alle de gamle metalgutter og gloede, de forventede vistnok en sminkedulle med lange røde negle, men der kom en ingeniør. De skulle lige prøve og se.

Men min søster er faktisk i et job, blevet bedt om- at gå i "pænt tøj"- aka nederdel eller hvad det var. Cowboybukser var (ikke blue jeans- ) i hvertfald no go.
Min anden søster var i et andet mandefag, og det var vist heller ikke så nemt i sin tid.

---

I min tid skulle de der mænner lige se, om man pev over splinter i hænderne, at en bør med beton vejer 80 kilo- eller noget.

Man skal kun være dobbelt så dygtig og 8 gange så sej. Så går det. ;-D

Mvh
Tine- der aldrig haft nogen til at bære sin taske.

Men lejlighedsvis ved (arbejdsrelaterede) møder med eksterne konsulenter, pinger mm. Langtfra altid, men mange midaldrende mænd i halvhøje stillinger (i mit tilfælde overlæger eller højere) har et autofilter der lukker for input fra kvinder. Dvs de går ud fra som en selvfølge at man ikke kan sige noget fornuftigt om teknik, internationale forhold, det område man har dokumenteret ekspertise i, etc, de er ikke i stand til at høre hvad man siger. Heller ikke når det fremføres med høj fast stemme (af os der er vant til at man skal tale højt for at blive taget alvorligt...). Det er bestemt ikke alle der har dette autofilter, men jeg oplever det jævnligt. Også til festlige lejligheder, hvor jeg kan være sikker på at min mand bliver spurgt hvad han laver, men ikke nødvendigvis at de samme personer spørger mig, selv om vi hyggesnakker en hel aften..

En yngre kvindelig kollega tager sine tykkeste nørdbriller på når hun skal holde oplæg for ovennævnte grupper, og starter med at præsentere sig med alle sine titler. Ellers bliver hun ikke taget alvorligt. En anden yngre kvindelig ingeniørkollega råbte højt og klart (og flere gange) svaret på et fodboldrelateret spørgsmål ved sidste fælles hyggedag på arbejde. Og blev fuldstændig overhørt af den ældre herre der stillede spørgsmålet...

Så det er ikke hele tiden, men der er lige lovlig mange enkeltepisoder til at der ikke er en tale om grundlæggende skævvridning.

Hvis man til gengæld har fået banket døren ind og fået sat sig i respekt hos ovennævnte typer, så er der næsten ingen grænser for den opbakning man kan få. Men det kræver hårdt arbejde gennem et par år :D