Har du mistanke om, at din nye bolig er utæt? Så skriv til os

En opgørelse, som Ingeniøren har lavet, viser, at hver tiende nye bolig er utæt. Når først byggeriet er afsluttet, er det en dyr fornøjelse at rette op på. Mistænker du din nye bolig for at være utæt? Så skriv om det i debatten.

På baggrund af tal fra tre forskellige firmaer, der laver tæthedsmålinger i hele landet, konkluderede Ingeniøren, at ca. hver tiende nye bolig er utæt. Ifølge Vivi Gilsager, formand for foreningen Klimaskærm er det dog et konservativt skøn, da kommunerne kun er forpligtet til at lave stikprøver. Tallet er ifølge Vivi Gilsager formentlig tættere på mellem 20-30 pct.

Utætheder kan være særdeles dyre at få udbedret, da mange af de problemskabende samlinger er vanskelige at justere på, efter byggeriet er afsluttet.

Et hus, der ikke lever op til tæthedskravene kan resultere i fugtskader og skimmelsvamp med dyre retslige efterspil til følge.

Har du mistanke om, at din bolig er utæt, selv om det ved første øjekast ikke er muligt at konstatere? Og hvad skal der til for at kvalitetssikre nybyggede boliger bedre?

Del dine erfaringer med os i debatten og kom gerne med tip til, hvordan man tjekker sit hus for utætheder.

Kommentarer (20)

Beboerne i den nyrenoverede almene boligafdeling Skelagergårdene, Hasseris Boligselskab i Aalborg oplever højere varmeregninger på grund af kuldebroer og fugetab omkring døre og vinduer. Beboerne klager og boligselskabet prøver at zig-zagge sig ud af problemet. Renoveringen kostede mindst 300 mio DKR.

Fakta er, at vindues- og dørrammer udgøres af ekstruderede aluminium-profiler, som uden nogen form for spærring leder indendørs varme direkte ud til fuglene. Desuden er pakninger ved døre og vinduer så utætte, at stearinlys blafrer lystigt, når de står tændte i vindueskarmene.

Beboernes klager har ikke ført til iværksættelse af uafhængige målinger af problemets omfang, og det ser ud til, at selskabet prøver at tale problemet ned.

  • 0
  • 0

Vores parcelhus fra 2007, bygget af en mindre entreprenør i Nordsjælland var også temmelig utæt, og desværre opført lige før reglerne om blower door test blev indført.

Pointen er at huset ifølge lokalplan skulle være lavenergi klasse, at der under opførelsen blev vægtlagt at der blev tapet samlinger og tætnet i hjørner.

Det gav ikke helt den forventede virkning, og indtrykket jeg fik var at entreprenøren stort set ikke respekterede løsningerne der blev anbefalet.

De typiske fjel var utætte skumninger omkring vinduer og karme monteret på bagmur, med indvendig listefslutning uden egentlig fugning, og den lidet effektive 'klemning' af dampspærre mod væg med skyggeliste.

I dag kan jeg grine kun en lille smule anstrengt af det, da jeg efterhånden er kommet igennem at fuge alle karme og vinduer bag listerne indvendig, og har nedtaget og genopsat næsten alle skyggelister efter klæbning af dampspærre mod væg.

Det har -ganske uvidenskabeligt- gjort en væsentlig forskel på varmeforbuget, huset kan holde 22 grader ved 5 grader udendørs med 1500 W fra varmepumpe og ca 200W passivt varmetilskud, en difference på 17 grader

Før tætningen var den samme difference højst 10 grader under samme forhold.

mvh Jens

  • 0
  • 0

Vi er netop flyttet i en lækker lejlighed, bygget i 2007, hvor det trækker ind ved nogle af vinduerne. Det resulterer i at vores kontor er 4-6 grader koldere om vinteren end de andre værelser. Og når det blæser i den rigtige retning, så hviner dørene i kontoret. Det oplever ikke med de andre vinduer og døre til trods for vinde af storm-styrke!
Vi har været rundt og taget thermografi-billeder af vinduer og døre, og specielt altandørene i kontoret lukker kulde ind (det gør altandøren i stuen ikke). Vi ved fra andre beboere, at den dårlige vindue/dør isolering er et gennemgående problem. Beboerne har forsøgt at råbe udlejerne op, men der sker ikke andet end at de bliver ignoreret... Dog fik de et svar på at utæthederne omkring døre og vinduer skyldtes at beboerne ikke brugte vinduer og døre korrekt... Jeg undrer mig stadig over hvordan man åbner et vindue eller en dør forkert (!?), og jeg undrer mig særligt over at 50 fornuftige mennesker tilsyneladende laver den samme "fejl"!
Der skal snart være 5-års gennemgang af bygningen, så jeg håber at udlejeren råber op om utæthederne, men jeg har dog ikke de store forventninger til at det gør isoleringen bedre....

  • 0
  • 0

Altandør er en meget utæt 5-punkts dør.
Den have en velanrettet fod(spark) - uden at knuse vinduet i døren - for at lukke korrekt.

Varmeforskellen fra radiator til dør, som er placeret med en afstand af ca 1/2 meter. er massiv, selv når den er lukket korrekt.

Når det koldest udenfor, har radiatoren en temperatur tæt på indgangstemperaturen, og ved døren er det så max 10 grader varmt! ( når døren er lukket korrekt, ellers er det koldere)

Ejeren gør ikke noget - det er som at slå i en dyne.


Næste vinter (2012/2013) gør jeg noget selv, hvis ejeren ikke har udskiftet møg-døren:
Jeg vil placere noget plastic indpakket rockwull foran døren, samt lidt ved siden af den.

Isoleringen kommer således til at stå inde på beboelsesarealet.

Det er sikkert ikke kønt, men helt sikkert meget effektivt - så effektivt at det nok at min varmeregning bliver 1/2, da jeg blandt andet også slipper for en 1500,- kr strafafgift for at have en for høj retur temperatur.

Det er uklart for mig om det resulterer i at dør + væggen omkring der er af træ så vil blive ædt op af svamp, men der er normalt altid totalt knastørt her - uanset årstid.

  • 0
  • 0

Jeg har selv et hus, hvor der kommer vand ind gennem murværket når det regner og blæser på samme tid. Det ses bla. inde fra et uudnyttet loftrum, hvor der kommer tusindvis af vanddråber som drypper af på bagsiden af en uisoleret muret gavl. Når de drypper af, ryger de enten direkte ned i isoleringen for de opvarmede beboelsesrum nedunder -Eller de rammer udhængende mørteltunger og murbindere og sprøjter ind på træspær og loftisolering. Hvis det regner i længere tid af gangen opstår der vandpytter under loftisoleringen -Dvs. oven på damspærren ned mod beboelsens loft.

Jeg hører ofte fra både bygningsingeniører og murermestre at det er helt normalt at der trænger vand gennem murværk - Hvad er erfaringerne med murværk - eller rettere sagt... utæt murværk.

  • 0
  • 0

Altandør er en meget utæt 5-punkts dør. Den have en velanrettet fod(spark) - uden at knuse vinduet i døren - for at lukke korrekt. .

For mig lyder det som, din dør hænger, så den passer dårligt i karmen - og derfor bliver utæt. Det sker ofte for tunge døre.

Køb en hængselretter til 150 kroner og ret døren op. Det er nemt. Så sætter du om nødvendigt en ny tætningsliste på. At udskifte døren er meningsløst.

Hvad en for høj returtemperatur har med sagen at gøre, fatter jeg ikke. Det betyder jo bare, at du udnytter varmen dårligt - ikke at du får det varmere.

  • 0
  • 0

BJN:
Hvis det er muligt så isoler huset udvendigt fra og puds facaden Så har du et tæt hus.
En lidt dyrere løsning er at beklæde facaden med sten eller skaller der ligner.
Det sidste fik jeg gjort på et utæt 60-hus for år tilbage. Det gav fremragende resultat uden komplikationer.
Den udvendige isolering fjerner også alle kuldebroerne.
Mvh.
Jan

  • 0
  • 0

[quote]Altandør er en meget utæt 5-punkts dør. Den have en velanrettet fod(spark) - uden at knuse vinduet i døren - for at lukke korrekt. .

For mig lyder det som, din dør hænger, så den passer dårligt i karmen - og derfor bliver utæt. Det sker ofte for tunge døre.

Køb en hængselretter til 150 kroner og ret døren op. Det er nemt. Så sætter du om nødvendigt en ny tætningsliste på. At udskifte døren er meningsløst.
[/quote]

Det bliver et forslag til udlejer, da det er dem der ejer bygningen, og derfor også er dem der skal betale for og udføre ændringer på bygningen.

  • 0
  • 0

Jeg har selv et hus, hvor der kommer vand ind gennem murværket når det regner og blæser på samme tid. Det ses bla. inde fra et uudnyttet loftrum, hvor der kommer tusindvis af vanddråber som drypper af på bagsiden af en uisoleret muret gavl. Når de drypper af, ryger de enten direkte ned i isoleringen for de opvarmede beboelsesrum nedunder -Eller de rammer udhængende mørteltunger og murbindere og sprøjter ind på træspær og loftisolering. Hvis det regner i længere tid af gangen opstår der vandpytter under loftisoleringen -Dvs. oven på damspærren ned mod beboelsens loft. Jeg hører ofte fra både bygningsingeniører og murermestre at det er helt normalt at der trænger vand gennem murværk - Hvad er erfaringerne med murværk - eller rettere sagt... utæt murværk.

Murværk kan også "imprægneres" med f.eks. silicol. Det er dog en behandling der ofte skal gentages efter en årrække.

  • 0
  • 0

Tak for forslagene Jakob og Jan, men muren bliver revet ned og genopmuret -Det er den eneste holdbare løsning på sigt.

Jeg tænker mere på om det er en udbredt fej i det murede byggeri – Jeg tror selv det er meget udbredt og undrer mig over at det i stort omfang er så upåtalt.

Det har umiddelbart stor indvirkning på varmeregningen og gir vel også skimmel m.v. i det lange løb.

  • 0
  • 0

BJN:
Hvis du ikke har behov for isoleringen, så er det en udmærket løsning.
Ellers er den udvendige isolering bedre og billigere, hvis vel at mærke, muren er stabil nok i øvrigt.

Du har ikke skrevet hvilke sten huset er bygget af, eller hvilken mørteltype, der er anvendt.

Mvh.
Jan

  • 0
  • 0

Jeg har et gammelt hus fra sidst i halvtredserne bygget i rødpudset gasbeton, og har aldrig fornemmet at det var specielt utæt.
Det værste jeg har oplevet var efter at jeg malede pudsen hvid. Efter det skete der en opfugtning af væggene, fordi de aldrig blev varmet op om sommeren, og malingen dæmpede fugttransporten.
Det blev løst med udvendig isolering, og siden har jeg ikke mærket nogle problemer. Jeg kan da godt mærke når det blæser, men det virker mest som om det skyldes vindafkøling af vægge, vinduer og tag/loft.
Derfor undrer det mig at moderne huse kan være så følsomme for vind og vejr. Skal der virkelig en plastikpose indvendig for at undgå at blæsten suser lige igennem?
Min egen statistik siger at vinterblæst måske kan give 1 højest 2m3 mere gas om ugen ud af ca. 25m3/uge.

  • 0
  • 0

Hej Jan
Takker for forslaget igen, men der er lokalplanskrav om blank mur.

Huset er muret op i bastard-mørtel... vist nok afmålt som 1:13 skovlfulde.
Fejlen består i mangelfuld fyldning i især studsfugerne, samt at sten er ”slået” på plads efter indmuring..... ydermere er hulmursisoleringen nedstoppet oppefra pr. 4-skift og uden afrensning af mørteltunger... dvs. at der ofte er luftspalter til de underliggende isoleringsbatts...

Jeg tænker mere på om det er en udbredt fejl i andre byggerier – Jeg føler mig lidt ”ensom” i min ”opdagelse” og har ofte svært ved at overbevise fagfolk i almindelighed om at det faktisk er en fejl at opmure på den måde.

For god orden skyld skal jeg lige nævne at jeg har rettens ord for at det er byggesjusk og jeg har faktisk modtaget et erstatningsbeløb til udbedring.

  • 0
  • 0

Muren har ydermere tilbagebukket murbinderne i våd mørtel... og har efterfølgende tilbagebukket dem ved at deformere dem kraftigt på midten med helt op til 2cm... det har han gjort fordi binderen ”svige” op af igen som en fjeder (de er nærmest S-formet)

  • 0
  • 0

I praksis betyder det at murbinderne har trukket et ”spor” i mørtlen og hvis man tager fat i dem, kan man faktisk rokke dem op og ned i dette ”spor”

  • 0
  • 0

[quote]I praksis betyder det at murbinderne har trukket et ”spor” i mørtlen og hvis man tager fat i dem, kan man faktisk rokke dem op og ned i dette ”spor”

Hej Benny: Du er ikke alene[/quote] Øv - der smuttede indlægget, nå om igen: Se http://www.mur-tag.dk/index.php?id=333

Vi har også haft problem med slagregn på vores høje gavl mod vest, og måtte, da entreprenøren ikke havde tænkt på TB skinne, lægge murpap ind over vinduet, op til bagmurskarmen.

Det var nu ikke et større problem, men mere underholdende at høre entreprenøren bortforklare... :-)

Jeg har så kradset en del studsfuger ud i bunden af muren for afløb /ventilation og sat musespærre ('netrør') i, altsammen kendte løsninger, så man kan ikke sige du er alene: en enkeltstensmur er generelt ikke tæt for slagregn.

mvh Jens

  • 0
  • 0

Beboerne i den nyrenoverede almene boligafdeling Skelagergårdene, Hasseris Boligselskab i Aalborg oplever højere varmeregninger på grund af kuldebroer og fugetab omkring døre og vinduer. Beboerne klager og boligselskabet prøver at zig-zagge sig ud af problemet. Renoveringen kostede mindst 300 mio DKR. Fakta er, at vindues- og dørrammer udgøres af ekstruderede aluminium-profiler, som uden nogen form for spærring leder indendørs varme direkte ud til fuglene. Desuden er pakninger ved døre og vinduer så utætte, at stearinlys blafrer lystigt, når de står tændte i vindueskarmene. Beboernes klager har ikke ført til iværksættelse af uafhængige målinger af problemets omfang, og det ser ud til, at selskabet prøver at tale problemet ned.

Det er muligt at få udført målinger, måske det er en ide at gå nogle beboere sammen og få testet flere lejligheder. Dette kan evt. suppleres med termografi, i de koldemåneder hvormed både kuldebroer ved vinduer og døre bliver dokuemnteret, men også utæthederne. Dermed en rapport som ikke kan tales ned. I er velkommen til at kontakte mig, hvis i vil høre mere.

  • 0
  • 0

Det er rigtigt at mange huse er utætte, men de nye ejere eller lejere kommer fra noget der er så meget dårligere at de ikke ligger mærke til det.
Jeg var ude og teste en bygning der ikke overholdte kravet fraktisk en faktor 2. Hvor ejer var sikker på huset var helt tæt, og en test var overflødig. Huset blev alene testet fordi kommunen havde udtaget det tilfældigt. Nu er der en hel del ekstra arbejde ved bygningen, på entreprenørens regning.

  • 0
  • 0