Patienter, der venter i lange køer på en hospitalsgang for at få taget en blodprøve, er snart en saga blot. I hvert fald hvis det står til Thiusius Rajeeth Savarimuthu, der forsker på Syddansk Universitet (SDU).

Sammen med blandt andet Vejle Sygehus står han bag Roblood, et projekt, der handler om at udvikle en robot, der kan tage blodprøver på mennesker og øge effektiviteten i sygehusvæsenet.

Thiusius Rajeeth Savarimuthu har i sin netop afsluttede ph.d. kodet den algoritme, der gør robotten i stand til at bedømme, hvilken blodåre i et menneskes arm en blodprøvekanyle skal stikkes i.

»Det betyder, at de grundlæggende tekniske elementer af robotten nu er på plads. Vi har alle delene til at skabe et produkt, der automatisk kan gøre det, laboranter og bioanalytikere bruger deres følesans, synssans og træning til at vurdere,« siger Thiusius Rajeeth Savarimuthu.

Når leg gør en forskel

Den 31-årige ingeniør er uddannet i Odense. Han er født på Sri Lanka, men kom til Danmark med sin familie som seksårig. Thiusius Rajeeth Savarimuthu ville oprindeligt læse medicin, men ved et åbent hus-arrangement på SDU blev han grebet af de ingeniørstuderendes konkrete produkter.

»De viste nogle små robotter, de havde udviklet. Og jeg tændte på deres legende tilgang til at skabe noget, som kunne gøre en kæmpe forskel for mennesker,« siger forskeren, der da også gennem hele sin studietid har haft den medicinske verden i fokus.

Da han fik mulighed for at blive tilknyttet Roblood-projektet på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, først som specialestuderende, siden som ph.d.-studerende, var han ikke i tvivl.

»Det spændende ved at arbejde med teknologi til sundhedsvæsenet er også, at man udvikler noget, man på et tidspunkt selv kan få brug for,« siger Thiusius Rajeeth Savarimuthu.

Særlige krav til ingeniøren

Han understreger, at man som ingeniør inden for dette område møder nogle særlige krav. Især når det gælder dialog med omverdenen.

»I starten brugte jeg mange timer på f.eks. at snakke med almindelige odenseanere for at finde ud af, hvad der var vigtigt for dem. For det kræver samarbejdsvilje fra patienterne at bruge en robot,« siger Thiusius Rajeeth Savarimuthu, der faktisk mødte mest skepsis i ingeniørkredse:

»De fleste almindelige mennesker var ret hurtige til at sige: Det vil jeg godt prøve, jeg vil bare ikke være den første. Lægerne ville også gerne hjælpe, og bioanalytikerne var åbne. Ingeniørerne var de største skeptikere - vi er vant til at se robotter bag et hegn. Ikke som noget, der arbejder sammen med mennesker.«

Planen er nu at få omsat den tekniske viden om blodprøverobotten til et færdigt produkt. Og der ligger fortsat et stykke arbejde med test og formgivning forude. Thiusius Rajeeth Savarimuthu arbejder nu videre dels med at udvikle flere robotter til sundhedsvæsenet, dels med at få Roblood ud til de ventende patienter. Han drømmer om, at den om fem år står på alle biokemiske afdelinger i Skandinavien.