Han vil løse gåden om fremtidens brændstof

Civilingeniør Ion Marius Sivebæk har fundet en metode, der kan fastslå smøreevnen i vidunderbrændstoffet DME. Det fik han M-prisen for

De to forskere fra Institut for Energiteknik på DTU tripper om kap. De er ivrige efter at fortælle om de seneste landvindinger i udforskningen af brændstoffet DME (dimethylæter), som de mener vil revolutionere energisektoren. Docent Spencer C.
Sorenson og M-prismodtager Ion Marius Sivebæk arbejder på at luge ud i problemerne med DME, stoffet som Haldor Topsøe i 1995 lancerede som fremtidens brændstof til biler.
Dengang råbte hele verden på DME og havde kun øje for fordelene. Alle glemte at se på ulem perne:
DME smører elendigt og nedbryder pakningerne i brændstofpumperne.
I 1995 var det umuligt at fastslå den nøjagtige smøreevne, så i stedet plaskede motoringeniørerne masser af additiv i DME'en for at få testmotorerne til at holde.

De første forsøg med DME i 1995 på en lille Yanmar dieselmoter gav ellers umiddelbart anledning til optimisme. Motoren gik som smurt og havde forbløffende gode emissionstal - faktisk så gode at de oversteg de Euro 4 krav, der først ville blive
europæisk lov i 2005. Den lille dieselindspøjtningspumpe holdt i 590 timer, så kunne den ikke mere. Brændstofpumpen brød sammen.
Men det var ikke dårligt, mente Spencer C. Sorenson og Svend Erik Mikkelsen fra Haldor Topsøe. Svend Erik Mikkelsen er manden, der fik øje på DME som brændstof.

Få minutters levetid
Senere japanske forsøg gik der imod knap så godt. Brændstof pumperne havde svært ved at holde mere end 30 minutter og konklusionen var, at DME smø rer elendigt. Men verden var begejstret og problemerne blev skubbet til side.
Da mediestormen og de mange oplivende løfter endelig lagde sig, var det tid til at koncentrere sig om at finde nye anvendelsesområder og løse de problemer, som brændstoffet viste sig at medføre.
- De fleste elastomerer, som bliver lagt i blød i DME, overlever kun i minutter. Vi havde alle undervurderet slidproblemet, og tætningsproblemet viste sig også vanskeligere end ventet, siger ph.d.-studenten, mens han vifter med en total nedbrudt
O-ringspakning.
Sidste år besluttede Ion Ma rius Sivebæk sig for at finde ud af præcis, hvor dårligt DME smø rer. Det er vigtigt at have tal på smøringsevnen for at kunne fastslå, hvor meget additiv der skal tilsættes.
- Indsprøjtningsmotorer er rasende dyre, og da vi ikke er interesseret i at brokke for mange af dem i bestræbelserne på at finde den rette mængde additiv, forsøger vi at finde en enkel metode, der kan fastslå smøreevnen, forklarer Ion Marius Sivebæk.
Det er umuligt at måle smøreevnen med den standardiserede metode.
Dels fordi DME er en gas med et damptryk på 5 bar ved 20 grader celsius, dels fordi DME åbenbart virker nedbrydende på stort set alle elastomerer.
Standardmetoden kaldes High Frequency Reprocating Rig (HFRR) og er uhyre simpel, selv om den lyder avanceret. Den består af en kugle, som bliver skubbet frem og tilbage på en plade i den smørende substans. Sliddet på kuglen er et udtryk for smøreevnen.

Et halvt års arbejde
I stedet for hovedløst at tilsætte smørende additiver til brændstoffet, gik Ion Marius Sivebæk fundamentalt til værks og opfandt på under et halvt år en metode, som gør det muligt at sammenligne forskellige brændstoffers smøreevne i
reproducerbare forsøg.
Det var nødvendigt for Ion Marius Sivebæk at undgå dynamiske pakninger - et problem han løste ved at benytte et magnetisk drev og et hermetisk lukket prøvekammer, som kan sættes under tryk med helium. Ion Marius Sivebæk nåede at måle smøreevnen for DME,
diesel olie, petroleum og RME (raps olie-methylester) og fandt ud af, at hans nye målemetode gav samme relative forhold mellem de forskellige brændstoffers smøreevne som den konventionelle målemetode.
Ion Marius Sivebæk har præ senteret projektet på en tribologikonference i Finland i juni må ned og præsenterede i oktober måned på SAE-konferencen i Baltimore et opfølgende projekt, som gik ud på at forbedre smø re evnen i DME med kendte
additiver.

Kommentarer (0)