Halvdelen af køleskabene dumpede i dansk energitest

I en test foretaget af Energistyrelsen kunne hvert andet køleskab ikke leve op til det energimærke, der var klistret på skabslågen.

Kun halvdelen af de 26 testede køleskabe levede op til den energiklassificering, som leverandøren havde oplyst, i en undersøgelse udført af Energistyrelsen, der går energimærkningen af køleskabe solgt i Danmark efter i sømmene.

Alle køleskabene i testen var mærket A+ eller højere, og ifølge undersøgelsens resultater var det for størstedelen af synderne den tekniske dokumentation, der var utilstrækkelig. Enkelte køleskabe dumpede også en laboratorietest.

Undersøgelsens resultater, der senest blev opdateret i april sidste år, viser, at alle producenterne enten har tilrettet dokumentationen, skiftet mærkningen eller helt pillet produktet af det danske marked.

Branchen er afhængig af et troværdigt mærke

Farven på det lille mærkat, der afslører energieffektiviteten af et produkt, er nemlig meget afgørende for, om elpæren, vaskemaskinen eller fjernsynet kommer med hjem, når danskerne køber hårde hvidevarer og andre elektroniske produkter.

Mærkningsordningen er generelt set en stor succes, som både producenter og forbrugere er kommet til at være meget afhængige af. Derfor er det også afgørende, at energimærket er troværdigt, mener Henrik Egede, direktør i brancheforeningen for Producenter og Importører af Elektriske Husholdningsapparater (FEHA).

»Den tillid, der er fra forbrugernes side, er altafgørende for producenterne. Vi kan jo se, at 80 procent af salget ligger i det næstbedste mærke på tværs af forskellige apparater. Energimærket er absolut hjerteblodet i den måde, forbrugerne køber apparater på, og derfor vil vi også hjælpe med at sikre, at mærkerne er de rigtige. Vi har slet ingen interesse i, at der er forkert mærkning,« siger Henrik Egede.

Han understreger, at han mener, det er positivt, at mærket er underlagt en skarp kontrol, og at en stor del af mærkets troværdighed også kommer af en effektiv tilsynsførelse. Derfor mener han, det er positivt, når Energistyrelsen en gang imellem kan finde fejlmærkninger.

Hos Energistyrelsen understreger man, at resultaterne ikke skal tolkes alt for firkantet.

»Det er værd at tilføje, at de produkter, vi vælger ud, ofte er nogle, vi i forvejen har haft en mistanke til. Det vil altså sige, at hvis vi har gjort vores arbejde ordentligt, danner denne undersøgelse et billede af markedet, der er værre, end det i virkeligheden er,« siger akademiingeniør Bjarke Hansen fra Energistyrelsens afdeling for byggeri og energieffektivitet.

»Det er selvfølgelig klart, at det øjeblik, der er nogen, der misbruger mærket, hvad enten det er bevidst eller ej, så er der selvfølgelig et problem med de enkelte produkter, det drejer sig om. Men som udgangspunkt fungerer ordningen rigtig godt,« tilføjer han.

Kommentarer (7)

Er dette en gammel nyhed eller hvad ? dokumentet der henvises til er fra april 2013 og langt de fleste test er fra 2012.

Hvordan mon markedet ser ud i dag ?

  • 4
  • 0

Ville mene det mest retfærdige må være en erstatning der lyder på differencen på elprisen i produktets forventede levetid. Så kan det være fabrikanterne begynder at være lidt mere konservative i mærkning af deres mirakel-produkter.

  • 3
  • 1

Køb af de mindre effektive kølere forsinker udviklingen af endnu mere effektive kølere.

For udviklingen vil det være bedst med streng uafhængig kontrol (evt. a la smiley) med energimærkning og gerne et regneeksempel med på mærkningen, så man kan se omkostningen samlet over 5 år (med f.eks. 2 dkr./kWh).

  • For vores husstand vil et overforbrug på 100kWh/år i 5 år, koste ca. 1.000 kr.

  • For samfundet vil 100.000 køleres tilsvarende overforbrug være 10GWh/år eller ca. 5T CO2/år.

  • 1
  • 0