Tab på 3,4 % i effekt bliver rigtig mange penge i en projekteret levetid på 25 år...

det kom vist aldrig til at ske på en 6MW mølle. Tør slet ikke tænke på hvor stort sådanne et leje vil blive. Tårnet kan sikkert heller ikke holde til at være så meget ud af "kurs"

Det er nogle spændende tal, der kommer frem, men en realisering vil blive en kæmpe udfordring. Tårnet skal kunne hælde (kontrolleret) i alle retninger, der skal tages højde for nødstop og fejlsituationer, og så er det en ændring af et statisk punkt til et dynamisk punkt, med alt hvad dertil hører af fejl og vedligehold.

Det bliver sjovt at se, om det lykkedes nogen at realisere det, og om det så virkeligt virker.

Tab på 3,4 % i effekt bliver rigtig mange penge i en projekteret levetid på 25 år...

Det er også rigtig mange penge man kan spare på tårnet. Men husk på, at dette er en sandsynliggørelse af, at konceptet virker. Som jeg er citeret for, vurderer jeg at konceptet ville give mening at føre videre til flydende vindmøller. Så behøver man heller ikke opfinde et form for hængsel.

Der skal jo være en form for hydraulik i bunden, det kræver også materialer og energi.

Tårnet skal kunne hælde (kontrolleret) i alle retninger, der skal tages højde for nødstop og fejlsituationer, og så er det en ændring af et statisk punkt til et dynamisk punkt, med alt hvad dertil hører af fejl og vedligehold. .

Jeg er ikke vindmøllemand - men jeg synes det lyder fantastisk spændende. Krøjelejet skal jo flyttes med ned på jorden/fundamentet/pontonen - så tårnet ikke skal hælde i alle mulige retninger. Hermed frigøres endnu mere vægt fra nacellen.

Hvis tårnet så udformes som en god gammeldags arkitektlampe, så vil rotoren ikke hælde ind i vinklen og der vil stort set ikke blive noget tab.

Der skal tænkes meget over situationen, hvor møllen stall'er - f.eks ved isopbygning. Hvordan hindres , at det hele falder til jorden? Det vil være nødvendigt med en kraftig hydraulikcylinder, som kan styre hældningen og holde møllen. Her passer "arkitektlampe designet" godt ind.

Super interessant!

.....at Claus Nybro vandt en designkonkurrence med et tilsvarende idegrundlag for vel 30-40 år siden ?

Det vil være nødvendigt med en kraftig hydraulikcylinder, som kan styre hældningen og holde møllen. Her passer "arkitektlampe designet" godt ind.

Det er vinden, som holder møllen oppe - ikke hydraulik i bunden. Men du har ret, var et meget spændende projekt :-)

[quote]Tab på 3,4 % i effekt bliver rigtig mange penge i en projekteret levetid på 25 år...

Det er også rigtig mange penge man kan spare på tårnet. Men husk på, at dette er en sandsynliggørelse af, at konceptet virker. Som jeg er citeret for, vurderer jeg at konceptet ville give mening at føre videre til flydende vindmøller. Så behøver man heller ikke opfinde et form for hængsel.[/quote]

@Martin
Nu er jeg godt klar over at hovedformålet med et eksammensprojekt er at få indblik og forståelse for teknikken. MEN forsigtigt anslået på en serviet svarer 3,4% effekttab til 1,2 mEUR - det kan man få meget tårn for :-)

[quote] Det vil være nødvendigt med en kraftig hydraulikcylinder, som kan styre hældningen og holde møllen. Her passer "arkitektlampe designet" godt ind.

Det er vinden, som holder møllen oppe - ikke hydraulik i bunden. Men du har ret, var et meget spændende projekt :-)[/quote]

Jeg er godt klar over, at det er vinden der basalt holder møllen på plads - men hvad hvis "vinden" pludselig ikke er der? Hvad holder så tårnet fra at falde og havarere? Det gør hydraulikcylinderen ved foden. Hydraulikcylinderen skal hele tiden følge med og vil sandsynligvis optage ca. 10% af kræfterne. I øvrigt vil det være væsentligt, at en sådan mølle får indarbejdet "windspeed prediction" i form af nogle af de teknikker, som er udviklet til at "se" den indkommende vind og dermed lave feed forward regulering af vingernes angrebsvinkel samt møllens hældning.

[quote] Det vil være nødvendigt med en kraftig hydraulikcylinder, som kan styre hældningen og holde møllen. Her passer "arkitektlampe designet" godt ind.

Det er vinden, som holder møllen oppe - ikke hydraulik i bunden. Men du har ret, var et meget spændende projekt :-)[/quote]

• og iøvrigt - til lykke med et flot resultat ;-)

Jeg er ikke vindmøllemand - men jeg synes det lyder fantastisk spændende. Krøjelejet skal jo flyttes med ned på jorden/fundamentet/pontonen - så tårnet ikke skal hælde i alle mulige retninger. Hermed frigøres endnu mere vægt fra nacellen.

Men så skal du huske, at lejet pludselig skal bære vægten af hele møllen - altså inklusiv tårnet. Og tårnet er ikke ligefrem lavet i 2 mm blik..
Netop den store belastning på et bundleje er grunden til, at der vertikalmøller aldrig er blevet en succes. Selvfølgelig er der forskel på lejet i en vertikalmølle og et flyttet krøjeleje, men alligevel.

Netop fordi krøjelejet flyttes ned i bunden af tårnes, bliver en stor krans, så er det ikke længere nogen almindelig mølle. Der vil komme enorme loads på denne krans for ikke at tale om motorene til krøjningen, som nu også skal flytte tårnet.

I tillæg vil der skulle en hel del styring på baskuleringen for at vingerne ikke slår i tårnet. Hvis der sker et pludselig ændring i vindstyrke og tårnet bevæger sig hurtigt vil det let føre til at vingerne slår i tårnet.

Krøjelejet skal jo flyttes med ned på jorden/fundamentet/pontonen - så tårnet ikke skal hælde i alle mulige retninger. Hermed frigøres endnu mere vægt fra nacellen.

Hvis man alligevel flytter krøjekransen ned, er det da mange gange simplere blot at lave tårnet som en flyvemaskinevinge, så det set fra siden bliver trekantformet med en lodret forkant og en skrå bagkant. Derved sparer man vippelejet, undgår alle problemerne og får et tårn med mindre vindmodstand, således at der bliver mindre fluktuationer, når vingerne bevæger sig forbi.

I artiklen står der:
"De 3,4 pct. er ved forudsætningen om et helt friktionsfrit leje i bunden af tårnet. Hvis man i stedet udformer det med en vis friktion, mindskes energitabet tilsvarende"
Jeg kan ikke helt gennemskue mekanismen i hvorfor energitabet mindskes hvis friktionen stiger ?

Netop den store belastning på et bundleje er grunden til, at der vertikalmøller aldrig er blevet en succes. Selvfølgelig er der forskel på lejet i en vertikalmølle og et flyttet krøjeleje, men alligevel.

Jamen - en vertikal mølle belaster jo krøjelejet med både aksiele og radielle kræfter samt moment - og det er helt klart en udfordring - både statisk og dynamisk

En hængslet mølle - godt nok med en "støttepædagog" i form af en "holdecylinder" forsimpler jo dette billede en del, da vi ikke får momentet - eller stærkt reducerer momentet om krøjelejet.

Også en god ide. Så kunne man også lave en bagløber, som jo har vist sig at være ganske stabile, jf. Tvindmøllen.
Har aldrig stødt på nogen der har brugt denne mølle som reference, endsige nogen der har kunnet forklare hvorfor man ikke anvender dette princip. I øde områder og på havet kan det vel ikke genere så meget hvis der kommer en lydpåvirkning af omgivelserne når vingen passerer tårnet.

Læser man på http://www.tvindkraft.dk/TextPage.asp?Menu... vil man se at man har haft en ganske imponerende produktion med følgende udskiftninger frem til 2008:

De første 30 år

Møllen begyndte at lave strøm d. 26. april 1978. Den har nu kørt 103.400 driftstimer og 97.000.000 omdrejninger, og har produceret 16 millioner kWh.

Gennem årene har møllen vist at vindkraft var noget der battede. En mølle i denne størrelse var ikke til at overse, den blev bygget til at holde, og det har den gjort. Den kører idag med alle originale dele bortset fra vinger og vingelejer, der er skiftet. Således er møllen et opmuntrende eksempel på, hvordan almindelige mennesker kan bryde nye veje gennem beslutsomhed og sammenhold.

Hen ad vejen har vi udviklet og ændret mange tekniske detaljer

I 1989 skiftede vi et vingeleje.
I 1993 skiftede vi alle 3 vinger og de andre 2 vingelejer.
I 1999 malede vi møllen hvid og rød.
I 2000 moderniserede vi krøje og styring
I 2004 skiftede vi endnu et vingeleje.

Vi øger nu møllens kapacitet for at lave strøm til 1000 kW ved at bygge en ny frekvensomformer.

Også en god ide. Så kunne man også lave en bagløber, som jo har vist sig at være ganske stabile, jf. Tvindmøllen..

Fortæl mig lige, hvordan du vil undgå momentet på krøjeakslen fra en bagløber.

Hele ideen bag projektet er jo netop at undgå momentet på tårnets indspænding til jorden ved at lave et charnier - et hængsel. Det kræver, at møllen læner sig ind i vinden, hvorved vingerne i øvrigt får en større afstand til tårnet. Når momentet ikke længere er til stede, er der basis for store besparelser. Det er altså vinden der afbalancerer og holder tårnet fra at falde.

Lægger man så krøjningen ned til fundamentet, så kan man lave "arkitektlampedesignet", hvorved der ikke længere forekommer energitab, da møllevingerne står perfekt mod vinden.

En holdecylinder vil kunne sikre,at det hele ikke falder til jorden. Den vil også kunne ændre hældningen af tårnet en smule mod eller væk fra vinden alt efter "vindpejlingen". Holdecylinderen "ødelægger" den momentfri ide en smule, da den vil kunne optage lidt af momentet ved disse "hældeøvelser".

Man kunne også lade holdecylinderen være passiv, så den ikke optager flere kræfter en strømningstabet for hydraulikolie ud og ind af den. Dvs. en ren holdecylinder, som kun "aktiveres" hvis vinden forsvinder/møllen stall'er eller havarerer. I dette øjeblik lukker normally closed ventiler for olien, så møllen "fryses" i den øjeblikkelige position og derved ikke falder til jorden. Om muligt kantstilles vingerne samtidig.

Fortæl mig lige, hvordan du vil undgå momentet på krøjeakslen fra en bagløber. Hele ideen bag projektet er jo netop at undgå momentet på tårnets indspænding til jorden ved at lave et charnier - et hængsel.

Gøre armene på chanier længere og dermed flytte momentet på krøjeakslen.

I artiklen står der: "De 3,4 pct. er ved forudsætningen om et helt friktionsfrit leje i bunden af tårnet. Hvis man i stedet udformer det med en vis friktion, mindskes energitabet tilsvarende" Jeg kan ikke helt gennemskue mekanismen i hvorfor energitabet mindskes hvis friktionen stiger ?

Tabet i produceret energi stammer hovedsagligt fra det faktum, at vi er nødt til at dreje mere med vingerne, end normalt, for at holde møllen stabil. Ved at have en lille dæmpning i hængslet vil denne aktuering mindskes, og en større energiproduktion opnås.

En US opfinder har lanceret et koncept, hvor vindmøllerne har fleksible tårne, er bøjer i en bue og vindmøllen(r) så er bagløbere.

I dette koncept er tårnet meget ubelastet og det er helt uden krøje leje.

Denne opfinder havde netop satset på havvindmøllemarkedet med flydende fundamenter, der også bøjede med vinden.

Prøvede lige at finde linket og så fandt jeg søreme link til et norsk projekt, der har fået penge. rechargenews.com/energy/wind/article206526.ece

Det oprindelige link dukkede ikke lige op i min søgning, men man skal forestille sig et fleksibelt tårn på et opankret fundament som bøjer sig efter vinden. Ud af tårnet kan der være flere vindmøller eller blot en enkelt.

Tabet i produceret energi stammer hovedsagligt fra det faktum, at vi er nødt til at dreje mere med vingerne, end normalt, for at holde møllen stabil. Ved at have en lille dæmpning i hængslet vil denne aktuering mindskes, og en større energiproduktion opnås.

Med andre ord - hvis man arbejder med en aktiv støttecylinder, så kan der opnås en mere optimal indfaldsvinkel på møllebladene og dermed negligibelt tab.

jeg gætter på at KISS gælder i dette tilfælde

En US opfinder har lanceret et koncept, hvor vindmøllerne har fleksible tårne, er bøjer i en bue og vindmøllen(r) så er bagløbere.

Det er nu ikke helt det samme. Idéen med et fleksibelt tårn er at reducere metaltræthed, da skiftende belastninger primært blot bliver omsat til bevægelses energi. Vores koncept handler om at læne sig mod vinden på et hængsel, hvilket giver en noget større reduktion, men også er farligere.

Med andre ord - hvis man arbejder med en aktiv støttecylinder, så kan der opnås en mere optimal indfaldsvinkel på møllebladene og dermed negligibelt tab.

Ja, men det ødelægger jo princippet, da tårnet så skal designes til at kunne klare lasterne fra støttecylinderen, og så er vi stort set tilbage til vi startede.

Ja, men det ødelægger jo princippet, da tårnet så skal designes til at kunne klare lasterne fra støttecylinderen, og så er vi stort set tilbage til vi startede.

Det er jeg ikke enig med dig i. Støttecylinderen kan være passiv for at sikre at tårnet ikke falder ved pludseligt stall eller andre uforudseelige hændelser. I denne form vil reaktionen fra det inducerede moment være negligibelt, idet der kun vil optræde momenter skabt af strømningsmodstanden i hydrauliksystemet. Fordelen ved den passive cylinder er at kunne "gribe" tårnet, hvis vindlasten forsvinder. Dette gøres ved hurtigtlukkende normally closed ventiler.

Lidt mere intilligent vil det være, at benytte dette hydrauliksystem til at hjælpe rotorsystemets "balancerende effekt" ved at påføre en lille ændring af tårnvinklen. Det er en hjælpeeffekt, som naturligvis vil kræve et vist moment, men slet ikke det fulde moment. Simuleringer vil vise, hvad der er optimalt.

Det er imidlertid interessant at få krøjeakslen ned på jorden, for så vil tårnets inertimoment kunne optimeres til hele tiden at skulle stå imod kun en vindretning.

Hvis tårnet skal dreje, sikrer man sig i disse situationer, at eventuelle støttecylinder indgreb forhindres (passiv støttecylinder), så momenter ikke optræder under krøjning.