Det lyder politisk belejligt og passende politisk korrekt. Hvem skal så betale for det efterfølgende krav om 6xgratis frugt i skolen? ... som eleverne ikke gider spise.

»De unge, som spiste mange grøntsager og meget frugt, havde et højere indtag af folater. Men hovedkilden til folat var forskellige mejeriprodukter – simpelt hen fordi de unge indtager så store mængder af dem og i sammenligning meget mindre af de gode folatkilder,«

• I flg dette er det mejeriprodukter der skal til - åbenbart spiser man flere mælkeprodukter når man spiser mere grønt. I Sverige.

Det kan jeg bekræfte, er lige gået over til vegetarkost ... hold da helt op hvor smager hjemmelavet humus og brød og linsesuppe godt ... og så er det billigt, nemt og sundt oven i købet.

Og ja, så ryger der nok lidt flere mælkeprodukter ned såsom ost og A38 -

Fra artiklen:

Og selv når man tog højde for sociale og økonomiske faktorer, var der en tydelig sammenhæng ...

Det er godt nok lige lovlig let at sige.......

(http://xkcd.com/552/)

Kunne de gode karakterer være medvirkende årsag til indtagelse af mere frugt og grønt? Det er ikke utænkeligt

Korrelationsundersøgelser kan ikke afgøre retningen for årsagssammenhænge.

På kostområdet er der mange sjove eksempler på problematikken fx er der korrelation mellem indtagelse af sukkerfri sodavand og fedme. Dette kunne skyldes, at man bliver tyk af sukkerfri sodavand - eller at tykke foretrækker sukkerfri sodavand.

Frugt og grønt i skolebørns madpakker kan betyde lige så meget for deres præstationer som antallet af elever i klassen og undervisningsformen. Det fortæller forskerne bag en ny svensk undersøgelse af sammenhængen mellem elevernes spisevaner og deres præstationer.

Bliver de ikke klogere ? Her er en artikel fra 1912:

[b]Væksten af børn perfektioneret af Elektricitet[/b] Et bemærkelsesværdigt eksperiment er udført i en af de offentlige skoler i Stockholm, hvor den mentale og fysiske vækst af børn er blevet kraftigt stimuleret af elektricitet. Forsøget blev foretaget på foranledning af den fremtrædende videnskabsmand, professor Svante Arrhenius, som for nylig fremsatte den interessante teori, at livet blev spredt gennem universet med bakterier drevet af lystes kraft fra den en stjerne til den anden. Vægge og lofter på skolen blev beklædt med strømspoler, hvorigennem der blev sendt en højfrekvent strøm. Børnene var derefter i same position i klasseværelset, som jernkernen i midten af en spole. En sådan kerne bliver, som alle ved, stærkt magnetiseret. Halvtreds børn blev holdt i rummet under den elektriske strøm, mens halvtreds andre med samme gennemsnitlige alder, størrelse og mentale udvikling blev holdt i et tilstødende rum uden elektrisk behandling. Der blev foretaget en omhyggelig sammenligning af vækst og mental udvikling af de to sæt af børn. Efter 6 måneder havde børn, der havde fået elektrisk behandling en gennemsnitlig vækst på 5 cm, mens dem uden elektricitet kun voksede 3 cm. De elektrificerede børn viste en stigning i vægt og andre former for udvikling i forhold til deres højde. De elektrificerede børn viste en gennemsnitlig færdighed i deres studier på 92 % og femten endog 100 %. De uelektrificerede børn, var i snit kun 75 % dygtige, og ikke én af dem kom op på 100 %. De elektrificerede børnene forekom at være meget kvikke, hurtigere og mere aktive. De var mere opmærksomme og langt mindre udsat for træthed. Lærerne fik også overlegne undervisningsevner i det elektrificerede klasseværelse. Forsøget vil blive videreført, så længe dets gode resultater er tydelige, og man håber på denne måde at producere en race af næsten perfekte børn. Hvis forsøget giver de resultater, som professor Arrhenius og andre fortalere forventer, vil det være det vigtigste, der nogensinde er gennemført til gavn for den menneskelige race. Mange fremtrædende videnskabsmænd er på det seneste kommet til den konklusion, at den afgørende kraft i livet, der aktiverer alle levende dyr og planter, enten er elektricitet eller en kraft, der ligner den, så det er umuligt at skelne mellem de to. En tilstrækkelig dosis af livskraften frembringer et perfekt dyr eller plante, mens en mangelfuld dosis efterlader en svag og syg skabning, der ikke kan udfylde sin plads i naturen. Hvis elektricitet er liv, så er det klart, at det vil fremme perfekt udvikling. Problemet er, hvordan man overfører kunstigt produceret elektricitet til kroppen, så det fremmer livet, og det synes at have været løst i Stockholm. Professor Berthelot, den berømte franske kemiker, har med stor succes fremmet væksten af planter med elektricitet. Den amerikanske regering øger nu høstudbyttet ved hjælp af elektrisk strøm, men i dette tilfælde kan resultaterne måske også delvist tilskrives varme. Luther Burbank, den amerikanske botaniske “troldmand”, har vist, hvordan erfaringerne fra planter kan anvendes på mennesker. Han har beskrevet, hvordan han ville producere en race af perfekte børn ved omhyggelig udvælgelse og under absolut hygiejnisk betingelser. Disse metoder vil utvivlsomt i mange tilfælde producere en race af relativt perfekte børn, sammenlignet med de børn, hvis liv i dag ødelægges af dårlige omgivelser og vaner. Der er sikkert mange børn, der ikke har tilstrækkelige evner til at nå perfektion, selv under helt sunde forhold. Vi ser frem til at opnå en højere standard af perfektion end nogen endnu har opnået. At levere ny livskraft i sådanne tilfælde er genstand for Stockholm eksperiment. Det siges, at der blev udløst ozon i klasseværelset i Stockholm, og det kan have haft en gavnlig effekt på børnene, men alle de bemærkelsesværdige resultater kan ikke tilskrives det.

I efteråret 1909 blev det ”Svenska sällskapet för rashygien” dannet. Hertil medvirkede bl.a. Arrhenius (ham med CO2 og global opvarmning). Han blev medlem af bestyrelsen.

I 1920-erne blev ”degenerationsfaren” et svensk debatemne. Man var bekymret over, at mennesker med ”dårlige” egenskaber fik flere børn end folk med ”sunde” egenskaber og den ”rigtige” sociale, kulturelle og økonomiske baggrund.

I 1921 fik Arrhenius og foreningen den svenske stat til at oprette ”Statens Institut for Racebiologi”. Her sad Arhenius også i bestyrelsen.

Jeg vil ikke komme ind på de [b]uhyrligheder[/b], der er udsprunget fra instituttet, der efter krigen fik det mere anonyme navn: ”Institutionen för medicinsk genetik”.

Har det virket ? Bliver de ikke klogere ?

De første pattedyr opstod for 200 mio år siden og moderne kost (som ikke overvejende består af grøntsager, kød, frugt, æg, nødder og frø men i stedet af korn, bønner, sukker og mejeriprodukter) opstod alt efter definition for mellem 8000 og 50 år siden. Jeg har en anelse om hvad der fungerer bedre for mennesker (deriblandt tæller jeg svenske skoleelever).

For slet ikke at forglemme at moderne mælk, kød og æg kommer fra dyr som har levet af korn og bønner i stedet for græs og blade eller dyr som har spist græs og blade.

Hawthorn Effect?

Hawthorn Effect?

Hvis det er en Hawthorn effekt så betyder det at eleverne med gode karakterer spiste sundere når de blev undersøgt men de dårlige karakter elever ikke gjorde. Ikke at de anstrengte sig mere under et forsøg som Hawthorn klassisk er.

Det er forresten ikke en særlig god artikel. Deres oprindelige hypotese var at høje niveauer af homocysteine i blodet havde negativ effekt på elevernes skolepræstationer. Homocysteine er en blodmarkør for kardiovaskulær risiko. Der var ingen sammenhæng når baggrund etc. var renset. Men der var en sammenhæng mellem karakterer og folatindtag selv når socioøkonomiske etc faktorer var medregnet. Og så konkluderer de at folat giver bedre karakterer. Når det eneste de kan konkludere er at elever som indtager en kost med komponenter der er karakteriseret ved højt folatindhold også klarer sig bedre i skolen. Eller at elever som klarer sig bedre i skolen indtager en kost med komponenter der er karakteriseret ved højt folatindhold. Same same. Og metodologisk laver de den fejl at de opdeler deres population i kvartiler.

Det er velkendt, at B vitaminer er godt for nervesystemet og det er der sådan set ikke noget nyt i.

Det bedste er selvfølgelig at få en kost, der er tilstrækkelig / rig på B vitaminer, men ellers fungerer tilskud fra tabletter også godt, og dette er meget billigere, end at spise meget frugt og grønt for at opnå det optimale indtag af B vitaminer.

Morten Grøftehauge, kan man gå så langt som at kalde det junk science?

Morten Grøftehauge, kan man gå så langt som at kalde det junk science?

Nej, altså de ser jo en sammenhæng mellem frugt, grønt og mejeriprodukter og gode karakterer. Men om det er fordi der netop er meget folat i beviser de jo på ingen måde.
Og Jørgen, det er netop min pointe - tabletter kan nemt give dig mere folat men de har jo ikke givet nogle elever en B-vitamin pille og andre elever en placebo og så testet ændringen i deres skoleevner efter et år. Det kan ligeså godt være fordi deres kost er prebiotisk, fordi de folatholdige madvarer erstattet andre der går ud over deres præstationer, eller fordi de dydige elever overholder sundhedskampagnernes bud om mere frugt og grønt. Sikkert mange flere mulige forklaringer. Masser af nye hypoteser som kan testes.

Det foresvæver mig, at hvis man er en intelligent elev fra et intelligent og oplyst hjem, spiser man sikkert mere frugt og grønt end pizza i skolen end mere jævne hjem.

Det ser jo ikke ud til at man har udvalgt en skare elever og påbudt dem at spise sund og junk og så måle effekten.

Det ser da bare ud til at de kloge elever og forældre laver kloge madpakker.

Er det eksempler på at ressourcesvage forældre (IQ) der overfodrer med grønt giver samme resultat? Det er vel bare at de kloge spiser mere grønt?

Men resultatet svenskerne og danskerne er ude efter er sikkert at lade naboen uden børn betale for deres eget barns dyre, grønne kost.

Det foresvæver mig, at hvis man er en intelligent elev fra et intelligent og oplyst hjem, spiser man sikkert mere frugt og grønt end pizza i skolen end mere jævne hjem.

De korrigerer for socioøkonomisk baggrund.

Det ser jo ikke ud til at man har udvalgt en skare elever og påbudt dem at spise sund og junk og så måle effekten.

Det er det de gør i det danske forsøg, Opus Skolemad.

Det ser da bare ud til at de kloge elever og forældre laver kloge madpakker. Er det eksempler på at ressourcesvage forældre (IQ) der overfodrer med grønt giver samme resultat? Det er vel bare at de kloge spiser mere grønt? Men resultatet svenskerne og danskerne er ude efter er sikkert at lade naboen uden børn betale for deres eget barns dyre, grønne kost.

IQ er en dårligere indikator for succes end socioøkonomisk baggrund.
Og jeg tror du har flere politiske motiver end disse forskere.
Og hvis sundere mad virkelig gav meget dygtigere elever skal du da netop betale for den over din skat så dine fremtidige ansatte, kolleger og offentlige instanser er så kompetente som muligt.

Tjah, principielt mener jeg bestemt, at forældre skal betale for deres egen slægts succes. Det drivende værk i evolutionen er jo genernes overdragelse. Hvis økonomiske skattebaserede ansvar er den mission?

Essentielt har vi ikke behov for en superoptimering af homo sapiens indflydelse. Alle livsformer skal jo være her i nogle få milliarders år inden solen bryder sammen.

Vi skal passe på at menneskets 'intelligente' overbefolkning ikke vælter festen for hurtigt.

Måske er det perspektiv min egentlige underliggende politiske motivation?