Langt de fleste tage i København er sorte, grå og røde, men sådan skal det ikke blive ved med at være. For som i mange andre storbyer verden over skal den københavnske skyline i fremtiden rumme et væsentligt større antal grønne tage - hvor farven ikke skyldes irret kobber, men derimod forskellige levende vækster som græs, mos og andre planter.

Københavns Kommune har en målsætning om at få etableret 150.000 kvadratmeter grønne tage som led i kommunens ambitiøse plan om at blive verdens første CO2-neutrale storby inden 2025, og på konferencen World Green Roof Congress, der blev afholdt i København i sidste uge, blev der hentet masser af inspiration fra andre storbyer verden over.

»Vi kan virkelig skabe forandring i den måde, vi byudvikler på, ved at tilføre grønne elementer på de mange hundrede kvadratmeter uudnyttet potentiale, vi har. Det har været utroligt inspirerende at se, hvor langt man er kommet andre steder i verden som eksempelvis Singapore og Vancouver,« siger projektleder på Grønne Tage i Københavns Kommune Dorthe Rømø, som desuden har været en af drivkræfterne bag at få konferencen til København.

Symboler på British Columbia

I Vancouver har man for tre år siden gennemført et stort projekt i forbindelse med, at den canadiske storby skulle have nyt konferencecenter. Resultatet blev 2,4 hektar tilplantet tagområde; det største levende tag i Canada.

Et tag, der ikke kun skiller sig ud på grund af størrelsen, men også i sin udformning.

»Taget skulle ikke alene bruges til at fremme biodiversiteten, det skulle også symbolisere British Columbia og understrege vores kultur,« fortæller landskabsarkitekt Bruce Hemstock fra PWL Partnership Landscape Architects Inc., der stod i spidsen for tagprojektet og præsenterede det på kongressen i København.

Inspirationen blev fundet på græsområder langs kysten ved den canadiske storby, og efter grundige test af forskellige sammensætninger endte taget med at bestå af 400.000 planter fordelt på 25 arter, samt 128 kilo græs- og blomsterfrø, som tilsammen giver et vildt, eng-agtigt udtryk på linje med det, man kan opleve langs kysten ved Vancouver.

»Det var vigtigt, at taget ikke alene blev funktionelt, men at der også var fokus på det æstetiske, så befolkningen ville tage taget til sig,« forklarer Bruce Hemstock.

Vigtigheden af den æstetiske dimension blev understreget flere gange i løbet af konferencen, blandt andet af stadsarkitekt i Københavns Kommune Tina Saabye:

»Vi skal være opmærksomme på, at landskab i sig selv ikke nødvendigvis er smukt, så det gælder om at gøre det smukt.«

Ud over den æstetiske dimension ved grønne tage rummer de alternative bevoksede områder flere praktiske foranstaltninger, der især kan blive relevante i takt med, at klimaforandringerne for alvor slår igennem. For blandt andet kan de grønne tage bidrage til at sænke temperaturen i tætbebyggede områder, den såkaldte Urban Heat Effect. For mens sorte tage suger solen til sig og holder på varmen, kan grønne tage være med til at holde temperaturen nede, hvilket især tropiske egne som Singapore kalkulerer med. På sigt kan det også blive en fordel i København, samtidig med at de grønne tage har en isolerende effekt, der især vil være en fordel om vinteren.

I andre dele af verden som eksempelvis Portland, USA, spiller grønne tage en betydelig rolle i håndteringen af regnvand, eftersom de grønne tage opsuger vandet og afgiver det langsommere til kloakkerne i forhold til konventionelle tage.

»Der findes virkelig mange eksempler verden over på, hvordan grønne tage tilfører værdi for både by, borgere og byggeri på en unik måde, og det kan vi tage ved lære af,« siger Dorthe Rømø.

Flere gode eksempler i København

København hører dog langtfra til blandt de langsomste elever i klassen, når det handler om at udnytte tagarealer til at skabe rekreative områder for både mennesker og dyr. For tager man på en byvandring i København og retter blikket mod højderne, findes der adskillige gode eksempler på grønne tage fordelt rundt omkring i byen.

Blandt de mest berømte er nok kontor- og lejlighedskomplekset 8-tallet i Ørestaden, hvor 1.700 m2 af bygningens stejle tagflader er beklædt med mos.

Bag byggeriet står tegnestuen BIG, som gør en stor indsats for at tilføre sine projekter et grønt aspekt.

»Arkitekter er ikke længere kun skabere af smukke strukturer, men også af økosystemer,« fortæller partner hos BIG Jakob Lange.

Men også tættere på centrum gemmer sig grønne oaser. Dorthe Rømø anbefaler blandt andet Nordre Toldbod 24, hvor man fra det smukke grønne tag kan nyde udsigten over havnen og over til Operaen.

Et andet godt eksempel er Rigsarkivet på Kalvebod Brygge:

»Her kan man sidde på en bænk på det grønne tag og nyde roen, læse en bog eller måske holde teammøde,« opfordrer Dorthe Rømø.

Hun glæder sig over de grønne oaser, det allerede er lykkedes at skabe i København, men hun er samtidig klar over, at der fortsat venter store udfordringer i arbejdet med at nå målet om, at København skal have 150.000 m2 grønne tage.

»Den største udfordring er uden tvivl at overbevise investorerne om, at det kan betale sig. En amerikansk undersøgelse viser, at der er en god return of investment for bygherren, også selvom bygningen bliver opført med henblik på videresalg. For merinvesteringen betaler sig - både for bygherren og for dem, der skal bruge bygningen. Men det budskab skal vi have tydeliggjort noget mere,« fastslår Dorthe Rømø.