Grønne bølger skal reducere Københavns CO2-udslip med 25.000 ton

Hovedstadens bilister sender unødvendig meget CO2 ud, mens de spilder tiden i trafikken. Et nyt, trådløst trafiksystem skal få trafikken til at glide bedre.

Hovedstadens trafiksignaler skal nu trimmes og moderniseres. Med en samlet investering på 42 millioner kroner i intelligent trafikstyring og trafikledelse lægger Københavns Kommunes tekniske forvaltning op til at reducere CO2-udslippet med 25.000 ton årligt.

Et forslag fra Ayfer Baykal (SF), hovedstadens miljø- og teknikborgmester, går ud på allerede ved kommunens budgetforhandlinger for 2013 at sætte 33 millioner af i budgettet, så hovedstadens omkring 40 år gamle signalsystem er blevet gennemmoderniseret i 2015.

Det forslag skal kommunens teknik- og miljøudvalg tage stilling til på et ekstraordinært møde mandag aften.

Ikke alene er det nødvendigt for at mindske Københavns nuværende trafikkaos, fordi signalystemet er både nedslidt og håbløst umoderne. Det vil som nævnt også skære CO2-udledningen betragteligt ned.

Et enkelt lyskryds kan blokere trafikafviklingen i årevis. En optimeret samordning kan skabe det flow, der bidrager til, at kommunen i 2025 kan nå sit mål og blive CO2-neutral.

»Det eksisterende signalsystem er baseret på seriel kommunikation. For at kunne skabe grønne bølger i trafikken kræver det en central opkobling og nye styreapparater. Det hele skal være ledningsfrit, så det ikke bliver generet af gravearbejde,« fortæller Anders Kreutzfeldt, der er teamkoordinator for kommunens trafiksignaler.

»Center for Trafik arbejder efter en prioriteret plan. P.t. er det vigtigste udskiftningen af den centrale server med en moderne og fremtidssikret server, der både kan arbejde med de nye ITS-løsninger og samle en masse informationer sammen, som vi om nogle år kan bruge til at optimere trafikken i København,« tilføjer Steffen Rasmussen, der er områdechef for Center for Vejtrafik.

Biler og busser i hovedstaden slipper 380.000 ton CO2 ud

I 2010 lukkede den samlede transportsektor i hovedstaden 550.000 ton CO2 ud. Det er 22 procent af kommunens samlede udledning.

Vejtransporten står alene for næsten 70 procent af udledningen, det vil ifølge Steffen Rasmussen sige 380.000 ton. En besparelse på 25.000 ton er en pæn sjat, godt en femtendedel.

Dertil kommer den sparede ventetid. Københavns Kommune har ikke gjort det op, men på landsplan spilder samfundet 14 milliarder kroner, eller 6.700 kroner ekstra pr. dag i ekstra benzin og tabt arbejdstid i et travlt kryds, når bilisterne holder stille for rødt lys i landets 2.800 signalanlæg, fordi signalanlæggene er fejlbehæftede, eller signalernes ure ikke er synkroniseret.

Læs også: Hvert femte trafikstyrede lyssignal har fejl - bilister spilder tiden

De mange spildte milliarder er ifølge en analyse fra Vejdirektoratet resultatet af tabt arbejdstid, ulykker og forhøjet brændstofforbrug som følge af ujævn kørsel med mange nedbremsninger og accelerationer. Den samme analyse dokumenterer, at hurtigere reparation af signalanlæggenes fejlbehæftede detektorer, som er placeret i vejbanen 100-150 meter før lyskrydset, og en generel modernisering årligt vil spare samfundet 1,3 milliarder kroner årligt, deraf 174 millioner kroner i sparede brændstofudgifter.

Læs Vejdirektoratets rapport her

Vejdirektoratet: Bedre trafiksignaler
[scribd:94553287]

Dokumentation

Læs Vejdirektoratets rapport her:

Kommentarer (11)

Progressiv trafikplanlægning i København?!? Og jeg som troede at de ikke tænkte på andet end bomme og lukkede veje. Det lyder mistænkeligt. Og indtil jeg ser det, så vil jeg tænke på talemåden: "Ingen roser uden torne".

  • 0
  • 0

Talrige steder på landevejene er der kortvarigt hastighedsnedsættelser - hvor megen CO2 og brændstof spildes på disse chikaner ?

Jeg anerkender at ren reduktion fra e.g. 80 km/h til 70 km/h reducerer bremselængden med omkring 25%.
Men et elektronisk "krydsningsskilt" kunne tjene samme formål OG aktiveres KUN når relevant.

Hvor er miljøministerium i det her spørgsmål ?

  • 0
  • 0

Talrige steder på landevejene er der kortvarigt hastighedsnedsættelser - hvor megen CO2 og brændstof spildes på disse chikaner ? Jeg anerkender at ren reduktion fra e.g. 80 km/h til 70 km/h reducerer bremselængden med omkring 25%. Men et elektronisk "krydsningsskilt" kunne tjene samme formål OG aktiveres KUN når relevant. Hvor er miljøministerium i det her spørgsmål ?

Jeg ved ikke hvor miljøministeriet er, men jeg ved at vejdirektoratet netop udruller en del af disse variable skilte for tiden, der er trafikstyret og advarer om f.eks. trafik fra sideveje ved farlige kryds.

Man bliver faktisk klogere, men det tager lidt tid inden det slår igennem, det koster jo en del af omlægge de gamle fartnedsænkingsanlæg, sådan noget sker altid rullende.

  • 0
  • 0

Så da biltrafikken forurener skal den tilgodeses med grønne bølger, mens cykletrafikken som i dag er CO2 neutral, skal prioriteres ned? Prioritering af biltrafik giver blot mere biltrafik som så forurener endnu mere, og så kan vi fortsætte den vej.

Det giver god mening at investere i moderne udstyr, men brug gerne investeringen til at prioritere i løsninger som holder ved, og som tilgodeser de grønne og/eller kollektive trafikformer.

  • 0
  • 0

Er du vimmer man holder mange steder for rødt og bare holder uden at holde for andre, det er tids og Co2 spild.. og ren frustration for mange bil- og cykellister.

  • 0
  • 0

Ja, man forhøjer bilkapaciteten, hvilket giver mere biltrafik, og mere co2 udledning, ikke mindre.
Samtidig foringer man helt korrekt flertallet, cyklisternes fremkommelighed. En ting er at lyskrydsene er lavet til at tilgodese bilernes fremkommelighed, men når de så ovenikøbet er uregelmæssige, så kan man ikke forudse en passende fart som cyklist, og kommer dermed til at vente endnu mere.

Ren gift for CO2 regnskabet

  • 0
  • 0

"Vejtransporten står alene for næsten 70 procent af udledningen, det vil ifølge Steffen Rasmussen sige 380.000 ton. En besparelse på 25.000 ton er en pæn sjat, godt en femtendedel."

En femtedel af hvad??
Det må da være en særlig matematik?
;o(

  • 0
  • 0

En hver reduktion i CO2-udledningen er naturligvis værd at tage med, i jagten på at blive "neutral". Hvordan det i virkeligheden skulle kunne lade sig gøre, har jeg svært ved at gennemskue - men måske er det bare et spørgsmål om at lave 1/15 om til 1/5?
Da CO2 lader til at være lige så farligt som passiv rygning, så kan det da kun gå i retning af det bedre, hvis man får held til at begrænse udledningen. Og, måske endnu vigtigere; at det samtidigt ville begrænse partikelforureningen, CO- forureningen, støjforureningen, slitage på vejnet og køretøjer, TID og stress, for lige at nævne nogle af de umiddelbare gevinstområder.
Vejdirektoratets beregninger taler for sig selv. De er godt nok på landsplan, men der er stadig langt imellem 1,4mia og 33mill - selv ved anvendelse af den nye 1/5!

KOM I GANG

  • 0
  • 0

Hvad opnår man, når man laver tre vognbaner og grønne bølger. Umiddelbart en lettere fremkommelighed og færre stop.

På sigt kommer der flere biler, der alene af den grund giver øget energiforbrug, og flere biler giver flere køer og stop-start kørsel, og dermed uhensigtsmæssigt energiforbrug.

ERGO man løser ikke problemet. Færre vognbaner, flere busbaner, mere ensrettet trafik (så der bliver plads til flere og bredere cykelstier) kunne være interessante løsningsmodeller, samtidig med at der laves grønne bølger for cyklisterne. Ikke kun på Nørrebro og Amager, men generelt på de store indfaldsveje.

Københavns Kommune der bryster sig af at have en progressiv cykelpolitik, har i den grad forsømt cyklisterne de seneste år. Mens Åboulevarden fik ny asfalt på humpes der stadig rundt på cykelstier, der i den grad nedbryder hjul og eger på cyklerne.

Kommunen har rigtig mange steder valgt at fjerne fremføringen af cykelstien helt op til lyskrydset, og derfor skal cyklister ud i en hæsblæsende kamp med højresvingende biler for at komme lige ud. Nogle steder er der lavet dobbelthøjrebaner (Åboulevarden, f.eks. ved søerne) til bilerne og lysskift der slet ikke favoriserer cyklerne.

Det eneste man opnår er flere biler og større brændstofforbrug.

Når man skal vælge nyt trafikreguleringssystem, er det nu Kommunen skal afgøre om hvilket transportmiddel der har størst præference. Private biler, eller offentlig trafik og cyklister.

Ekstra busbaner og bredere cykelstier er noget Kommunen under alle omstændigheder bliver nødt til at forholde sig til. Ellers får den ikke noget skifte i trafikmønsteret.

mvh

  • 0
  • 0