Grønlands første store vandkraftværk (Af J. Raae Andersen og Elisabeth Teisen)

Grønlands første store vandkraftværk kommer til at koste en milliard kroner og skal bygges ved Buksefjorden 60 kilometer fra landets hovedstad, Nuuk/Godthaab. Byens 12. 000 indbyggere skal forsynes med elektricitet til lys, kraft og varme fra værket, som får en gennemsnitlig årsproduktion på 185-190 millioner kilowatttimer.

Det store projekt blev vedtaget enstemmigt under Grønlands Landstings forårssamling i maj måned i år. Hermed indledes gennemførelsen af de ambitiøse planer om langsigtede investeringer i vandkraft, som Landstinget tilsluttede sig allerede i 1986.

Ø-FORSYNING Energiforsyningen i Grønland er i dag udelukkende baseret på importeret olie. Elproduktion sker på diesel-anlæg med restvarmeudnyttelse, og boligopvarmning sker dels kollektivt fra oliefyrede fjernvarmeværker eller blokcentraler, Energiforsyningen i Grønland er i dag udelukkende baseret på importeret olie. Elproduktion sker på diesel-anlæg med restvarmeudnyttelse, og boligopvarmning sker dels kollektivt fra oliefyrede fjernvarmeværker eller blokcentraler, dels med individuelle oliefyr i småhusene.

Der er tale om en karakteristisk ø-forsyning: De meget store afstande mellem de enkelte bysamfund kræver, at hver by har sit eget kraft- eller kraftvarmeværk med tilhørende reserveanlæg.

Grønlands Energiforsyning (GE) under det daværende Grønlands Tekniske Organisation udarbejdede i 1984/85 detaljerede planer for energiproduktion og energiforsyning for en række af de større byer i Vestgrønland med henblik på at finde alternativer til den store afhængighed af olien.

Det viste sig, at Ilulissat/Jakobshavn, Sisimut/Holsteinsborg, Nuuk/Godthåb og Paamiut/Frederikshåb havde mulighed for at benytte vandkraft som primær eller supplerende energikilde, mens der blev peget på importerede kul til kraftvarmeproduktion i Maniitsoq/Sukkertoppen.

B. O. T. -KONCEPT Andre påtrængende investeringsbehov gjorde det dog ikke umiddelbart muligt at få plads til vandkraften i Hjemmestyrets anlægsbudgetter. Samtidig faldt olieprisen, så den kortsigtede samfundsøkonomiske fordel ved vandkraften Andre påtrængende investeringsbehov gjorde det dog ikke umiddelbart muligt at få plads til vandkraften i Hjemmestyrets anlægsbudgetter. Samtidig faldt olieprisen, så den kortsigtede samfundsøkonomiske fordel ved vandkraften er blevet mindre siden.

I efteråret 1988 tilbød et privat entreprenørkonsortium imidlertid at etablere et vandkraftværk ved Nuuk efter et såkaldt B. O. T-koncept (Build, Operate, Transfer). Man ville bygge, finansiere og i en årrække drive værket, idet Hjemmestyret skulle forpligte sig til at aftage bestemte mængder elektricitet ved 'byporten' til en i forvejen aftalt pris. Efter en aftalt periode skulle værket vederlagsfrit tilfalde Hjemmestyret.

FINANSIERER SELV Projektet var i teknisk henseende baseret på det projektforslag, som GTO/GE havde udarbejdet i 1984-86. Efter en prækvalifikations-runde indbød GE i august 1989 fire konsortier til at give tilbud på projektet inden for rammerne Projektet var i teknisk henseende baseret på det projektforslag, som GTO/GE havde udarbejdet i 1984-86. Efter en prækvalifikations-runde indbød GE i august 1989 fire konsortier til at give tilbud på projektet inden for rammerne af et sådan B. O. T-koncept, og desuden at afgive alternative tilbud.

Efter de første forhandlingsrunder på basis af tilbuddene i januar/februar i år blev det dog klart, at det var mere hensigtsmæssigt, at Hjemmestyret selv finansierede projektet gennem låneoptagelse. Herefter blev forhandlinger om en normal totalentreprisekontrakt om bygningen af anlægget og en driftskontrakt for en 15-årig periode ført til ende med Nuuk-Kraft Konsortiet.

Dette konsortium er dannet af erfarne norske firmaer inden for vandkraftindustrien, og desuden indgår det dansk/grønlandske entreprenørfirma Atcon. Udover at udføre en del bygearbejder skal Atcon gennem sit lokalkendskab sikre den størst mulige af lokale firmaer og lokal arbejdskraft.
NORSK FJELDANLÆG

Projektet er et traditionelt 'norsk' fjeldanlæg, der udnytter højdeforskellen på 249 meter mellem det naturlige vandspejl i reservoiresøen KANG og havniveauet i Buksefjorden.

Vandet strømmer fra søen gennem en ca. 10,5 kilometer lang tilløbs- og tryktunnel med et tværsnitsareal på 28 kvadratmeter ned til kraftstationen, som er sprængt ind i fjeldet. Tunnelen sprænges fra tre fronter, nemlig både nede fra krafstationen og i begge retninger fra en 650 meter lang sidetunnel ca. 3,5 kilometer fra søen.

Vandindtaget i KANG liger 16 meter under søens naturlige vandspejl i kote 249. En 15 meter høj opdæmning i den østlige end af KANG giver sammen med det dybtliggende indtag mulighed for at regulere søens højde mellem kote 233 og 261. Det giver en samlet effektiv volumen i reservoiret på 1. 900 millioner kubikmeter, ca. seks gange det beregnede årlige vandforbrug på 308 millioner kubikmeter.

De sidste få meter af tilløbstunnellen ind til søen sprænges først bort umiddelbart før værket sættet i drift i efteråret 1993. To steder, nemlig ca. 6,5 km og 7,9 km fra søen, brydes to indløbsskakte til tunnelen, hvorigennem vand fra nogle bjergbække tages ind.

Den indsprængte kraftstation ligger med sit laveste punkt ca. 8,5 meter under havniveau og får en største rumhøjde på ca. 20 meter. Her placeres i første omgang to turbiner, som hver yder 15,3 megawatt, og der er plads til endnu en turbine af samme størrelse, hvis der senere ledes mere vand fra omegnen til søen. Fra kraftstationen leder en 1250 meter lang afløbstunnel vandet ud til Buksefjorden.

En portalbygning rummer værksteder, servicerum og beboelse, og adgangen herfra til kraftstationen sker gennem en 550 meter lang tunnel med et tværsnitsareal på 30 kvadratmeter.

EN VERDENSREKORD Transmissionen af energien fra kraftstationen til Nuuk sker med en 60 kilometer lang 132 kilovolt højspændingsluftlinie. Den kryder undervejs to fjorde, hvoraf den brede Ameralikfjord (Lysefjord) giver anledning til at sætte Transmissionen af energien fra kraftstationen til Nuuk sker med en 60 kilometer lang 132 kilovolt højspændingsluftlinie. Den kryder undervejs to fjorde, hvoraf den brede Ameralikfjord (Lysefjord) giver anledning til at sætte verdensrekord med et frit spænd på ledningen på 5,25 kilometer.

Den forventede årlige produktion på 185-190 gigawatttimer afsættes primært til lys og kraft og sekundært som elvarme.

Den samlede investering i værket, transmissionslinie og afsætningssystem er ca. 1 milliard kroner incl. prisstigninger og byggelånsrenter frem til værket går i drift i 1993. Hjemmestyret skaffer selv 400 millioner kroner over finansloven, 400 millioner finansieres af den norske stats eksportfinansieringsinstitut og 200 millioner gennem et lån fra Den nordiske Investeringsbank.

GOD ØKONOMI På trods af de relativt lave oliepriser viser de samfundsøkonomiske beregninger, som er udført af GE, at der over en 20-årig periode med 7 procent realrente i alle sandsynlige udviklingsforløb er en positiv værdi af vandkraftmodellen På trods af de relativt lave oliepriser viser de samfundsøkonomiske beregninger, som er udført af GE, at der over en 20-årig periode med 7 procent realrente i alle sandsynlige udviklingsforløb er en positiv værdi af vandkraftmodellen i forhold til oliemodellen.

Hertil kommer, at vandkraftværket ved udløbet af den 20-års periode, prognoserne omfatter, vil have en nuværdi, som er 500 millioner kroner højere end et dieselelværk, da vandværket har en meget længere levetid.

Samtidig med bygningen af værket ved Buksefjorden gennemfører GE i øvrigt detailplanlægning af endnu et vandkraftværk ved Sisimiut (Holsteinsborg), hvor der under alle omstændigheder skal gennemføres en større effektudvidelse midt i 90'erne.

J. Raae Andersen er ingeniør og projektleder på vandkraftværket ved Nuuk og Elisabeth Teisen er journalist.

Kommentarer (0)