Grønland har fået energi- og klimaminister Martin Lidegaards (R) ord for, at man fra 2013 selv kan bestemme sine mål for CO2-reduktioner.
Her udløber Kyoto-aftalen, og Grønland har længe kæmpet for at få en aftale, der kan sikre udvikling af især olie- og gasindustrien i landet, uden krav om CO2-reduktioner vil skræmme investorerne væk.
»Vi vil gerne sikre en ansvarlig udledning, der samtidig gør det muligt for Grønland at skabe rammerne for en industriel udvikling,« siger Jens B. Frederiksen, der er grønlandsk regeringsmedlem for Demokraterne.
Han har netop været i København for at diskutere den grønlandske klimaforpligtigelse med Martin Lidegaard. Det resulterede i en trebenet aftale, der i de kommende uger skal forhandles i detaljer, fortæller Jens. B. Frederiksen.
Aftalen går blandt andet ud på, at Grønland fra 2013 skal have en såkaldt territorial undtagelse fra fremtidige klimaaftaler. Samtidig skal grønlænderne i højere grad med ved eventuelle konkrete forhandlinger, selv om det officielt er København, der forhandler på Grønlands vegne.
»Vi vil i forvejen reducere med omkring fem procent af vores normale forbrug, men vi vil gerne reducere lidt mere. Hvor meget skal vi finde ud af i de kommende uger,« lyder det fra den grønlandske politiker.
Det er et synspunkt, der deles af Martin Lidegaard. Han mener, at Grønland allerede har gjort meget på klimaområdet.
»Spørgsmålet er kun, hvor meget og hvordan relationen til den danske klimapolitik skal være også i forhold til de internationale forhandlinger,« siger Martin Lidegaard til fagpressebureauet.
Jens B. Frederiksen afviser over for ing.dk, at der er tale om piveri fra en potentiel kommende storproducent af C02, når Grønland vil udlede mere CO2. Han peger på, at lande som Danmark har langt lettere ved at reducere sit CO2 end Grønland, der i forvejen har et meget lavt CO2-udslip.
Grønland får i dag 60 procent af sin energi fra vandkraft og har på grund af sin ikke-industrialiserede samfundsstruktur et meget lavt CO2-aftryk. Derfor vil blot efterforskningsboringer påvirke landets samlede CO2-aftryk for ikke at tale om egentlig produktion.
Eksempelvis har det været nævnt, at et kommende aluminiumssmelteværk vil fordoble landets CO2-udledning. Skulle Grønland selv betale for de ekstra CO2-kvoter i den forbindelse, vil det koste mere en 60 mio. kroner om året.
»Der er jo ingen selskaber, der vil investere, hvis de skal betale 100 procent for CO2-kvoter,« lyder det fra Jens B. Frederiksen.
Derfor ønsker grønlænderne at tage højde for det forventede stigende antal internationalt selskaber og en olieindustri og minedrift, der vil øge CO2-udledningen voldsomt. Og det lader altså til at blive realiseret med den nye aftale med den danske regering.
Med aftalen er der samtidig lagt effektivt låg på godt to års diskussion mellem Nuuk og København. Det udsprang af et notat underskrevet af daværende klima- og energiminister Lykke Friis (V) og Grønlands selvstyreformand, Kuupik Kleist, fra 2009.
Her var aftalen, at Grønland og Færøerne var undtaget fra Danmarks mål om at reducere CO2-udslippet med 20 procent inden 2020. Aftalen røg i vasken sammen med de fraværende resultater ved klimatopmødet, og siden har Danmark og Grønland ligget i konflikt over det grønlandske bidrag til globale CO2-reduktioner.
Danmark turde ikke lave særaftaler på vegne af Grønland, fordi man frygtede, at andre industrielt underudviklede lande vil gøre krav på en øget udledning af drivhusgasser.
Grønlænderne argumenterede derimod med, at man ville være sit ansvar bevidst og stille skrappe krav til selskaberne. Samtidig ville den forventede industrialisering i bedste fald gøre landet fri af bloktilskuddet fra Danmark på godt tre milliarder kroner om året.
Jens B. Frederiksen er derfor glad for, at der nu er lagt op til en konkret aftale, der tilgodeser Grønlands særlige forhold i klimaspørgsmålet.
»Vi ønsker ikke at være et naturmuseum. Vi vil gerne have den samme udvikling som de lande, der har skabt problemet, og som nu nyder godt af kvotesystemet. Det synes vi er rimeligt,« siger Jens B. Frederiksen.
Aftalen forventes underskrevet til august, når Martin Lidegaard besøger Grønland.
Følg Ingeniørens journalist Erik Holm[
](https://twitter.com/#!/holm_erik)
Mener Jens B. Frederiksen, at hele verden bør have ret til "samme udvikling som de lande, der har skabt problemet"?
Eller har Grønland en særlig ret til en udvikling, verdenssamfundet efterhånden har fundet ubæredygtig, og som den vestlige verden også er på vej til at gøre op med?
Her ses klart hvor seriøse vi danskere er, når det kommer til at mindske udledningen af CO2.
Hver en dråbe olie skal med djævelens vold og magt op og brændes af.
Hvornår indser politikerne, at hvis verdens samlede olie- og kulreserver alligevel bliver brændt af, opnår vi intet andet end selvskabt fattigdom ved at forsøge at være "klimadukse".
Jeg forstår sådan set godt at grønlænderne ikke ønsker deres land reduceret til et naturmuseum, men mon de hellere vil have et museum at fremvise, hvor indlandsisen førhen lå kilometertyk ?
I følge grønlandske medier - hvilket underbygges af den løbende debat i Grønland - mener den grønlandske regering blot at den kommende transnationale industri skal friholdes fra besværende begrænsninger i form af CO2-kvoter samt deraf afledte udgifter. Temmeligt selvmodsigende hævder samme regering at tilslutte sig behovet for disse kvoter, men altså blot ikke i vores udvikling!
Og til artiklens påstande om at Grønland er undtaget CO2-kvoter kan det oplyses at det efter det oplyste i den grønlandske offentlighed ikke er det der fremgår af citaterne fra d´herrers ministermøder. Her oplyses det nemlig af den danske regering vil arbejde for en sådan friholdelse og at man håber at man kan få det internationale samfund til at acceptere en sådan aftale.
Der er - stadig ifølge offentlige grønlandske medier - ingen konkret og bindende aftale og dermed står Grønland lige så uafklaret i spørgsmålet som sidst da den grønlandske regeringsleder Kuupik Kleist blev bondefanget - eller alternativt overfortolkede! - den aftale som han indgik med daværende klimaminister Lykke Friis.
Som aktiv borger i den grønlandske virkelighed er det åbenbart at de grønlandske politikere ønsker - hvilket de heller ikke skjuler - en hastig industrialisering koste hvad det vil mens den store menige befolkning helst så en bevarelse af den oprindelige tilstand med is, kulde og deraf velfungerende traditionel kultur.
Om dette er muligt med eller uden industrialisering og CO2-kvoter er detstore spørgsmål.
Med venlig hilsen
hvis verdens samlede olie- og kulreserver alligevel bliver brændt
Det er endda bedre at de bliver forbrugt i Danmark, for vi udleder færre partikler og svovl ud per enhed kul eller olie end kineserne.
Jeg var i Grønland forrige vinter.
Der talte jeg med flere grønlændere der var af den mening at det kunne være rart hvis noget mere af isen smeltede, "den er alligevel mest i vejen".
Sjovt nok kan man finde de selvsamme personer beskrive den hastige afsmeltning i artikler der beskriver problemet med global opvarming.
Når polittikerene tøver med at pålægge os de omkostninger dukserollen giver er det måske fordi de nok ved at den kommer til at pege på dem selv når regningen skal betales.
Jeg tror stadig på verdensomspændende told/skat på udvinding at fossilt brændsel som eneste måde at reducere CO2 udslippet.
verdensomspændende told/skat på udvinding at fossilt brændsel som eneste måde
Ved du hvilken indflydelse en reduktion af udvindingen af olie har på verdensøkonomien? Tror du Kina og Rusland lige bliver enige om at de hellere må skrue lidt ned for produktionen?
Du er naiv!
Naiv, nej, jeg prøver blot at belyse hvor svært/umuligt det er ar begrænse udslippet af CO2.
Der findes ikke lokale CO2 problemer - kun globale.
Hvis man forsøger at løse problemet lokalt bevirker det blot at de fossile brændsler brændes af andetsteds - i bedste fald kan vi sole os i en virningsløs dukse-rolle.
Fossile brændsler er kun billige, fordi dem der sælger og køber ikke betaler for de belastninger det påfører klima, miljø, sundhed, mv.. Regningen bliver sendt videre, som regel til fælleskassen (skat). Hvis man skulle betale den virkelige pris for fossile brændsler, ville det ikke længere være billigt og grønne løsninger kunne sagtens konkurrere på normale vilkår for en omstilling.
At den danske energi- og klimaminister tages med på råd er rent proforma. Grønland har nu i et år formelt set været en selvstændig nation og ville med et pennestrøg kunne hjemtage de relevante politiske beføjelser til at frasige sig enhver international forpligtelse, koloniherren Danmark måtte have indgået på deres vegne.
Dette er et eksempel - eet af mange - på, hvorfor Selvstyreloven i fremtiden vil være lærebogsstof. Danmark havde aldrig været i stand til at tage en så profitvenlig beslutning, for så ville vi have haft fortællingen om den stygge koloniherre, der i bedste Bhopal-stil dekreterer miljøpolitisk frizone i kolonierne og drunker små, fattige børn i Bangladesh. Nu kan Christiansborg med ren samvittighed henvise Greenpeace-protester til de rette ansvarlige i Nuuk.
Og når så der er jackpot, når milliarderne begynder at rulle, indkalder statsministeren landsstyreformanden til en kammeratlig samtale i København, hvor han præsenteres for Selvstyrelovens § 10, hvori der skrevet står:
§ 10. Reduceres statens tilskud til Grønlands Selvstyre til 0 kr., jf. § 8, indledes der forhandlinger mellem Naalakkersuisut og regeringen om de fremtidige økonomiske relationer mellem Grønlands Selvstyre og staten, herunder om fordeling af indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland, om genoptagelse af statens tilskud til Grønlands Selvstyre samt om en fortsættelse af en aftale om de i § 9 nævnte ydelser.
På dette tidspunkt - om 15-20-25 år - vil Grønland stadig ikke have en befolkning der er tilnærmelsesvis stor nok til at bemande en nationalstatlig infrastruktur; retsvæsen, forsvar, sygehuse og uddannelse vil stadig være på danske hænder. Og så får landsstyreformanden et tilbud han ikke kan sige nej til: tredive procent brutto eller vi slukker for respiratoren. Vi behøver ikke engang true med at bombe, for § 10 er så viist udformet at forhandlingerne indledes før olieindtægterne kan mærkes på det grønlandske budget.
De ulemper der følger ved den Klondyke-politik de uerfarne og korrupte grønlandske politikere med tyngdelovens forudsigelighed har vedtaget, hænger de grønlandske skatteydere naturligvis på.
Oliekatastrofer og døde babysæler? Ring til Nuuk.
Anders Fogh Rasmussen: et reptil i ulveklæder. Hvis han stiller op igen, stemmer jeg sgu' på ham.
Greenpeace er også flok hygler. Du kan se hvordan de blockere for deres sælhandel. Hvis de også vil til at mod arbejde, deres kommende olie produktion i grønland. Så må Greenpeace have et had til Grønland forstår ikke hvorfor...
Ligemeget hvordan du vender og drejer den er Olie en vigtig recurese... Derfor USA vil Kontrolere Iran og irak. Iran eller Irak har Atom våben bruge dem, så ved godt få tæbebombet med avåben...
svært/umuligt det er at begrænse udslippet af CO2
Mon ikke umuligt er det bedste bud? Det kan jo være hip som hap om Grønland sparer eller ej: Kina og Rusland er enormt store og hvad skulle nogensinde få dem på andre tanker? Jeg bor selv i Tyskland, og tyskerne er helt gakkede med biler og har gas-varme overalt, og endda brunkuls-kraftværker. Og det selvom retorikken er grøn som algesuppe.
Diskussioner omkring energi og klima har det med at komme så langt ud i de urealistiske yderligheder, at man bliver dummere af at læse dem, hvis man ikke har et grundigt kendskab fra før. - Det gælder desværre også ofte for de medieartikler, der ligger til grund.
Hvis et land med 60.000 indbyggere og Grønlands størrelse finde en mængde råstoffer, der bare er i nærheden af et globalt gennemsnit per arealenhed, så vil udvindingen kræve så meget energi, at det er fuldstændigt meningsløst at udregne det per grønlænder.
Her i Norge har vi det samme problem.
Halvdelen af vort energiforbrug er faktisk CO2-frit, fordi det består af ca. 135 TWh vandkraft årligt.
Alligevel har vi ca. det samme CO2-udslip som danskerne, idet olie- og gasproduktion frembringer 10-15% CO2 ved produktion og raffinering. - Og naturgas kan indeholde over 10% CO2, der renses fra.
- Ironisk nok, så skyldes en stor del af CO2-udslippet, at man bruger store mængder kraft til en meget miljøvenlig produktion, nemlig aluminium. - Der bruges enorme mængder kraft til elektrolysen af aluminium fra aluminiumoxyd, men der frembringes også CO2, da kulanoden brænder ilten af, så selvom vor fremstilling med vandkraft frembringer bare 10% af den CO2 pr tons aluminium, som den gør i Kina, så er udslippet fra norske smelteværker tæt ved 15 % af vort udslip.
Mvh Peder Wirstad
Grønland har noget meget billigt brændstof (diesel, benzin og fyringsolie) ca, 4.80 pr. liter, så de burde rent økonomisk være i stand til at betale for CO2 udledningen. Der betales heller ikke Moms i Grønland.
Ikke nok med at at det er billlig argumentation at opstille et CO2 regnskab per person jævnført Grønland der besider et område på 2.1 million kvadratmeter. Selvfølgelig kunne de 60.000 mennesker gå tilbage til a bo i iglo og så, varme sig ved tanken om, at de måske er med til at redde klimaet, men egentlig er Grønland, med det dets placering nær nordpolen, med i den fremtidige udvikling af de arktiske råstoffer, og for brug for at kunne udvikle en ny industri.
CO2, 395 / 1.000.000 luftpartikler, er ikke en decideret "forurener". I geologisk tid har vi faktisk været oppe på 70.000 / 1.000.000 uden at lide.Faktisk kender vi næsten kunne positive egenskabe ved denne gasart, der jo kommer plantelivet til gode. Før vi indretter en verdensregering der kan indrive skat per diktat på grundlag af CO2 udledning, skulle man måske overveje hvorfor Grøndland er med i en klub af mere end 80 "udviklingslande" der kræver retten til udvikling, fx. da man ved topmøder i København ikke fandt noget grundlag for en international co2 aftale. det brød sammen pga. CO2 spørgsmålet og retten til udvikling.
Altså, ånd roligt ud = mere co2, vi kan sagtens leve med mere co2, men vores økonomiske grundlage bryder sammen, hvis vi ikke for sat gang i udviklingen.
Jeg var i Grønland forrige vinter. Der talte jeg med flere grønlændere der var af den mening at det kunne være rart hvis noget mere af isen smeltede, "den er alligevel mest i vejen".
Der er også en del brasilianere, der gerne ser noget mere af regnskoven fældet. Med samme begrundelse.
Heldigvis har verdenssamfundet efterhånden indset, at Brasilien må kompenseres for at lade stå hvad ikke kan falde.
Danmark vil selvfølgelig ikke være ene om at kompensere Grønland (ligesom Norge ikke bør være ene om at kompensere Brasilien).
Jeg var i Grønland forrige vinter. Der talte jeg med flere grønlændere der var af den mening at det kunne være rart hvis noget mere af isen smeltede, "den er alligevel mest i vejen".
Der er nok betydeligt vægtigere stemmer i Grønland der finder de kulturelle, økonomiske og erhvervsmæssige forandringer grundet klimaforandringerne - uanset om disse skyldes den menneskeskabte emmission eller ej - for mere betydningsfulde end fraværet af det for dem livgivende is og kulde.
For eksempel har vi det netop i denne tid det dejligt slædehundekoldt og dette vejr giver netop mulighed for grønlandske aktiviteter og høj kalr himmel.
Med venlig hilsen
Kommentarer (15)