Oprydningen efter årtiers forurening fra dansk forsvar i Grønland er ved at udvikle sig til et gedigent politisk slagsmål inden for det danske rigsfællesskab.

Grønlænderne vil have både olie, phenoler, klorerede forbindelser og tungmetaller renset op nu - men det er et krav, som det danske forsvar afviser.

Første slag skal stå næste fredag, 31. august, hvor forsvarsminister Nick Hækkerup (S) mødes med Grønlands miljøminister, Anthon Frederiksen (Kandidatforbundet), på Slotsholmen i København, og grønlænderne er meget direkte i deres krav:

»Grønlands miljølov gælder for hele landet, således også hvor forsvaret befinder sig. Så snart man har forurenet miljøet, er vi alle, også forsvaret, forpligtet til at fjerne forureningen og forebygge, at det sker igen,« siger Anthon Frederiksen.

I alt har rådgiverfirmaet Niras registreret 87 omfattende og godt 540 mindre alvorlige forureninger i Grønland. Langtfra alle stammer fra dansk forsvar. Men grønlænderne vil have en aftale om oprydning og have stoppet for yderligere forurening på de militære anlæg.

Mange af de gamle forureningssynder er sket på USA's militære anlæg og for et halvt århundrede siden. Men også dem mener Anthon Frederiksen, at Danmark har et ansvar for:

»Vi må jo gå ud fra, at de danske myndigheder, der dengang forvaltede Grønland, enten har godkendt, at lokaliteterne blev forladt, eller har krævet, at der blev ryddet op efter de forskellige aktiviteter.«

Forsvaret vil kun rense op her og nu, hvis der er risiko for, at forureningen breder sig, og mener, at det først har pligt til at fjerne forureningen, når det forlader et sted:

»Hvis vi kortlægger, at forureningen stammer fra os, skal vi nok rydde op, den dag vi forlader området,« siger civilingeniør Birgitte Weber B licher, der er ansvarlig for alle forsvarets miljøprojekter i Grønland.

Peter Pagh, professor i miljøret ved Københavns Universitet, er ved at lægge sidste hånd på en juridisk udredning til Forsvarskommandoen om ansvaret for de gamle forureninger. Han kan derfor ikke udtale sig om den konkrete strid, men i en lignende sag om forurening i det danske forsvars Grønlands Kommando i Grønnedal kunne grønlænderne løbe ind i et jurisdiktionsproblem:

»Grønnedal er ikke juridisk grønlandsk territorium, hvilke skyldes baseaftalen med amerikanerne, der forpligter Danmark til at blive og opretholde baserne. Derfor har Grønland ingen beføjelser der, før Forsvarsministeriet forlader det. Så bliver det grønlandsk igen, men så er forsvaret jo i princippet forsvundet,« siger Peter Pagh og sammenligner det med den måde hvorpå, ambassader er friholdt for ansvar.

Grønland har netop fået 40 millioner kroner af den danske stat til at rydde op på Dundasfjeldet tæt på Thulebasen.