Grønland hæver sig som isen smelter

Den smeltende indlandsis er en del af årsagen til, at Grønlands grundfjeld hæver sig med op til 3 centimeter om året. En konsekvens af vokseværket kan blive flere jordskælv langs landets kyster.

Afsmeltningen af indlandsis og gletsjere på Grønland betyder, at landets grundfjeld er udsat for et langt mindre pres. Det har betydet, at landet nogle steder bliver tre centimeter højere om året.

Det viser data fra satellitter og en lang række GPS-stationer, der i løbet af en årrække er blevet opstillet langs Grønlands kyster af DTU Space og Ohio State University.

»På længere sigt vil landhævningen få den konsekvens, at de grønlandske landkort skal tegnes om. Kysten vil bevæge sig frem, nye småøer vil skyde op af havet, og i nogle havne kan man få det problem, at vandet så at sige trækker sig bort, fordi kysten hæver sig,« forklarer seniorforsker fra DTU Space, Shfaqat Abbas Khan, til Berlingske.

Avisen beskriver, hvordan resultater fra satellitter og GPS stationer blandt andet viser, at området omkring Kangerdlugssuaq-gletsjeren i Sydøstgrønland stiger med op til tre centimeter om året. Omkring Thule i det koldere Nordvestgrønland er der målt stigninger på op til halvanden centimeter om året.

Shfaqat Abbas Khan slår fast, at en stor del af vokseværket skyldes isafsmeltning end den generelle landhævning, der finder sted på vores nordlige breddegrader - herunder også i Skandinavien.

Risiko for flere jordskælv

Afsmeltningen giver risiko for, at Grøndlands kyster i fremtiden vil blive ramt af flere jordskælv. Vægten af de enorme ismasser har så at sige fungeret som en dæmper på de spændinger, der befinder sig i jordskorpen, og det tryk bliver fremover mindre. Det fortæller Tine B. Larsen, seismolog og seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), til Berlingske.

Hun påpeger, at geologiske undersøgelser i det nordlige Skandinavien har vist, at der her opstod mange kraftige jordskælv omkring den seneste istids afslutning.

»Så mekanismen er velkendt,« siger hun.

Dokumentation

Artikel i Berlingske

Kommentarer (5)

På længere sigt vil landhævningen få den konsekvens, at de grønlanske landkort skal tegnes om. Kysten vil bevæge sig frem, nye småøer vil skyde op af havet, og i nogle havne kan man få det problem, at vandet så at sige trækker sig bort, fordi kysten hæver sig,« forklarer seniorforsker fra DTU Space, Shfaqat Abbas Khan, til Berlingske.

Jeg går ud fra at landet har hævet sig i århundreder, ligesom Finland, så havnene har nok set det også uden GPS og satellitter. Det lyder næsten som om det er helt nyt, og at landet nærmest skulle gynge op og ned mellem sommer og vinter.
Den afsmeltning der er sket de sidste hundrede år er ingenting i forhold til afsmeltningen siden istiden.

  • 0
  • 0

Jeg har i flere omgange været på vandretur i Vestgrønland. Der er mange strandterrasser i pæn højde, i hvert fald op til 100m over nuværende havniveau. Det er ret interessant at finde strandvolde, muslingeskaller osv. så højt oppe. Så landhævningen siden istiden har været betydelig.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Afsmeltningen giver risiko for, at Grøndlands kyster i fremtiden vil blive ramt af flere jordskælv.

Afsmeltningen betyder med sikkerhed at havet stiger. Kan man tro at landmasserne hæver sig i sammen takt eller skal vi belave os på at få våde fødder?

  • 0
  • 0

Det var egentlig i spøg jeg skrev at Grønland gyngede op ned, men fra videnskab.dk ser det ud til at være måleligt:
I årets varmeste måneder, hvor isen smelter hurtigst, stiger Grønland med den højeste hastighed, mens øen i de kolde måneder rent faktisk får så meget mere isdække, at den synker ned i havet igen.

  • 0
  • 0

[quote]Afsmeltningen giver risiko for, at Grøndlands kyster i fremtiden vil blive ramt af flere jordskælv.

Afsmeltningen betyder med sikkerhed at havet stiger. Kan man tro at landmasserne hæver sig i sammen takt eller skal vi belave os på at få våde fødder? [/quote]

I Grønlands tilfælde hæver landmasserne sig langt hurtigere end havet. Selv uden afsmeltning af indlandsisen ville landet hæve sig fordi ligevægten efter istidens afslutning endnu ikke er nået. Selv i Danmark er ligevægten ikke på plads. Den nordlige del hæver sig langsomt og den sydlige del synker stadig.

Jeg tror ikke Danmark kan følge med en virkelig voldsom Grønlandsk afsmeltning. Men på den anden side har indlandsisen overlevet i perioder som var varmere end nu.

Det som giver jordskælvene er de forkastninger som opstår ved landhævningen. Fremtidige jordskælv bliver nok flere og voldsommere. Der er også på Dansk grund spor efter jordskælv efter istiden, bl.a. på Anholt og Lolland. Og når man kan se det i geologien er der altså ikke tale om smårystelser. Anholt jordskælvet fandt sted i broncealderen, og var tilsyneladende så voldsomt at øen blev affolket, måske pga.en tsunami.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0