Grønlændere hælder skrot og udtjente biler i havet

'Kære miljøminister, jeg har set, de hælder affald ned i fjorden her i byen, og det er synd for naturen', skriver niårige Tobias og konfronterer miljøministeren med landets uforståelige miljøpolitik.

I stedet for at værne om sin største ressource spiller nogle grønlandske samfund hasard med den ved at dumpe affald i naturen. Det forstår Tobias på ni år, der har holdt sommerferie i Grønland i år, ikke.

Han gned sig i øjnene, da han under en sejltur ud for Qaqortoq, tidligere Julianehåb, opdagede, at kommunen hælder skrot i fjorden. Og så tog han billeder af dumpen.

Da Tobias kom i land, var han på venskabsbesøg på rådhuset i Qaqortoq, og under mødet i den fine sal spurgte han kommunens repræsentant, hvorfor kommunen har en stor metaldump med udtjente biler og andet svært nedbrydeligt skrot, der skubbes ud i fjorden.

Brev fra ni-årige Tobias Ehlers Frimurer til miljøministren

Tobias undrer sig over det samme, som landets førende miljøretsekspert, professor, dr.jur. Ellen Margrethe Basse, netop har kritiseret i Ingeniøren: at oprydning af affald er lavt prioriteret i landet, hvor der både mangler infrastruktur og affaldsforbrændingsanlæg, og hvor det er op til hver enkelt lille kommune at agere myndighed i forhold til nærmiljøet.

»Kommunerne har jo generelt et problem med videnniveau og økonomi og har på det grundlag begrænsede muligheder for at håndtere deres opgaver,« sagde Ellen Margrethe Basse og fastslog, at grønlandsk miljølovgivning ikke, som f.eks. i Danmark, er baseret på forsigtighedsprincippet.

Kommunens svar til Tobias var da også: 'Affald bliver brændt. Men det er dyrt at komme af med skrot, så det ryger i havet'.

'Miljøministeren i Grønland bestemmer'

Stillet over disse kommunale realiteter satte Tobias sig ned og skrev i slutningen af juli et brev til miljøminister Ida Auken (SF). Han sendte ministeren billeder af metaldumpen og spurgte, hvad hun ville gøre ved problemet.

Men sagen er, at Grønland selv har ansvaret for at dumpe skrot, kemikalier, toiletaffald osv. Det fik Tobias at vide af Miljøstyrelsens specialkonsulent Frank Sonne, der på Ida Aukens vegne skrev et brev til den unge miljøforkæmper. I brevet står der bl.a:

'Jeg kan godt forstå, du synes, det er synd, at der ligger metalskrot i naturen, men det er kommunalbestyrelsen i Qaqortoq, som bestemmer, hvad man gør i deres kommune, og det er miljøministeren i Grønland, som bestemmer, hvad man må i Grønland', skrev Frank Sonne og oplyste Tobias om, at han derfor har sendt hans brev videre til Grønlands miljøminister, Anthon Frederiksen.

»Affaldsproblemet er dyrt at løse«

Over for Ingeniøren online fastslår Frank Sonne, der i mange år har arbejdet med grønlandske miljøproblemer i både Grønland og Danmark:

»Kompetencen er Grønlands. Det har den været siden 1989. Og skønt kommunerne har ansvaret for dumpene nu, så skal man huske, at affaldssystemet med lossepladser, eller dumpe, som de kaldes i Grønland, er skabt af staten og overtaget af kommunerne.«

Problemet er, at Grønland er et land med en meget lille befolkning, spredt over en enormt lang kyststrækning, hvilket gør Grønlands affaldsproblemer dyre at løse. Mange af de kommuner, der har forbrændingsanlæg, har været nødt til at sætte borgernes afgifter op, men der er selvfølgelig grænser for, hvor meget borgerne i en lille kommune har lyst til at betale i renovationsafgift.

»Alligevel findes der i en række grønlandske kommuner forholdsvis
nutidige affaldsforbrændingsanlæg og modtagestationer for kemikalieaffald. Anlæggene dækker en stor procentdel af Grønlands befolkning,« fortæller Frank Sonne og fortsætter:

»Men i Grønland har håndteringen af metalskrot og andet genanvendeligt affald det problem, at fragten over Atlanten koster penge, hvilket selvfølgelig vanskeliggør økonomien i mange projekter.«

Kommentarer (31)

Vist er det da stærkt kritisabelt, det der foregår som her beskrevet. Men der er nu ingen grund til at hænge grønlænderne ud som værre end så mange andre nationer. I Sydeuropa bl.a. Grækenland, kan man opleve lign. tilstande.

Og her til lands her vi jo en hel del problemer med bilvrag, der efterlades i skove og moser og i industriområder.
Vi har problemer med landbruget der lukker gift ud i ét væk, og lader sprøjtegifte sive ned til grundvandet.
Vej- og skovsvin er ligeledes et stort problem. Prøv at se hvad der efterlades på rastepladser, i skovtykninger, og andre stedet hvor aflæsningen kan foregå uden vidner.

Så længe vi, der er stinkende rige sammenlignet med grønlænderne, ikke har en bedre "affaldskultur", så skal vi være lidt varsomme med at pege fingre af andre.

  • 0
  • 0

Efter flere årtiers forsøg på overgang til hjemmestyre har det tydeligt vist sig at Grønland ikke er rede til det endnu !
Der er nok ikke den politiker i Grønland som vil sige, eller for den sags skyld tænke, at "det der, det er da vist vores eget ansvar" og med deres evige klynken om at Danmark har opført sig skidt i Grønland så vil det nok vise sig at den Danske stat, i endnu et skamfuldt anfald af politisk korrekthed, endnu engang samler regningen op og betaler fordi det er iihh og ååhh så syndt for Grønland.
Hvis Grønland nu forsøgte at gøre deres bedste for at beskytte naturen, fik styr på (eller i det mindste forsøgte at få styr på) deres affaldsproblemer så ville Danmark nok have en større forståelse for at hjælpe til med det som Grønland ikke lige magter, mes som tingene er lige nu så er det som om at Grønland intet magter og Danmark er den store grimme skurk.
Selvfølgelig har Danmark bidraget til svineriet i Grønland og ja, Danmark har fejlet mht. at gøre Grønlænderene til "Syddanskere", men vi har faktisk opført os væsenligt pænere end andre "kolonimagter" da vi faktisk har betalt for skolen i enhver lille bygd, sundhedsklinikker i samtlige lidt større bygder og hospitaler og infrastruktur i alle de større byer i grønland og ikke bare trukket stikket ud og sagt "Farvel og kan I nu huske at ha´det godt for nu er vi skredet" men det har Grønland helt glemt.
Grønland har et af de mest sårbare økosystemer på denne planet og jeg er i tvivl om det er tjeneligt for verden at lade Grønland administrere det.

  • 0
  • 0

Min erfaring med landmændenes sprøjtning er en stor ansvarlighed om brug og håndtering. Jeg er personligt meget imod sprøjtning, men derfor behøver vi ikke at hænge landbruget ud generelt.
Mvh
Gert Jacobsen

  • 0
  • 0

Så længe vi, der er stinkende rige sammenlignet med grønlænderne, ikke har en bedre "affaldskultur", så skal vi være lidt varsomme med at pege fingre af andre.

den måde som Grønlænderne har valgt at håndtere og bortskaffe affald på kan ingen måde sammenlignes med danske "skovsvin" og idioter som (ulovligt) dumper deres affald i naturen og på rastepladser.

Problemet i Grønland er ikke at nogle fjolser ikke følger reglerne, men derimod at reglerne tillader at man (på nogle områder) opfører sig ligesom skovsvin mv. i Danmark, og det er det som er pointen med artiklen.

  • 0
  • 0

Hvis Grønland vil have at Danmark rydder op i forurening Danmark har skabt, bør de nok også se på deres egne affaldsproblemer. Det er svært at kaste med sten, når man selv bor i et ishus.

Ellers kommer Grønland i liga med Rusland og Guinea-Bissau hvad angår miljøbeskyttelse - og den titel er de sikkert glade for at have.

En coaster til at hente miljøsvineriet og sende det til videreforarbejdning kunne passende tage kysten rundt hvert år og hente deres affald og skrot. Derpå kunne det jo fragtes til Danmark (her kunne vi jo vise lidt villighed) og afhændes til markedsprisen.

  • 0
  • 0

Jeg arbejdede et stykke tid i Hjemmestyrets Miljoeadministration (1996-97) og foreslog dengang at bl.a bilskrot blev transporteret tilbage til DK med de mere eller mindre tomme KNI-skibe. Der er lidt penge at hente i DK for den slags skrot og jeg samarbejdede dengang med genbrugsfirmaet H.J. Hansen, Odense, som var villige til at koebe og KNI var villige til af medtage for mindre end skrottets salgsvaerdi. Desvaerre blev det aldrig til noget dengang. Maaske kan tanken genoplives ?
Med venlig hilsen
Christian Mikkelsen

  • 0
  • 0

@arne lund
Jeg tror at artiklen måske er lavet i forlængelse af den tidligere debat, om at Danmark skal rydde op efter Danmarks forurening på Grønland.
Og her er min holdning at hvis grønlænderne står for 99% af forureningen og Danmark for 1% af forureningen, ja så skal Danmark stadig rydde op i deres egen forurening, uanset hvor meget der ellers er forurenet.

  • 0
  • 0

Sådan foregik det nok også inden Grønland fik selvstyre.
De har da arvet det "systemet" efter de danske myndigheder!
;oI

  • 0
  • 0

...en del af bloktilskuddet til nærmiljø. Det kan ikke passe at de får en del af min løn, hvis de er sådan nogle svin!

  • 0
  • 0

1 Når man køber nyt skal det indgå i købsprisen al handling med affaldet.
2 Man kan ikke sejle op og fylde nye ting ind til grønlænderne unden at tage affald med hjem.
3 Når man har en så dyr monopol, så må man også leve op til prisen.
4 Og ja komunen i den enkelte bygd må afse plads til affald så det kan sorteres og derefter afskibes når bunken er blevet tilstrækkelig stor.

  • 0
  • 0

Her i Viborg, kører man således forurenet jord fra slagterigrund til Randers, hvor det hældes i Randers Fjord !

Og nu hvor det er blevet så populært at deltage i åben vand svømning i div. havne i Danmark - det er ikke rart at tænke på, tænk at forurenet jord er så farligt at det ikke kan deponeres i div. grusgrave, men at det er ok at dumpe i havet.

Kan nogle på dette site give en forklaring på dettte ?

  • 0
  • 0

Uanset om man ikke bør kaste med sten når man bor i dansk glashus og at den forestående (potentielle) oliekatastrofe ud for Grønlands kyst når boringerne påbegyndes vil overskygge skrot-dumping i havet, må man tage hatten af for Tobias. Ni år gammel, så kvik og engageret!
Måske ser vort lands fremtid ikke så sort ud alligevel med sådanne spirende borgere? Forhåbentlig har Grønland også nogle borgere af hans kaliber.

  • 0
  • 0

Har været overvejer i de sidste 20 år. Lige fra lokal forbrænding til sortering af materialer og transport til Danmark, men hvem skal betale?
Er mængderne små og afstanden mellem kilderne stor, hvilket generelt er tilfældet i Grønland, koster det en herregård at samle ind, så der må lokale løsninger til, hvor havet indtil nu har været den hurtigtste løsning, desværre.

  • 0
  • 0

Hvis det skal være på den måde må de vare man sender til Grønland være af en sådan beskaffenhed at de opbruges fuldstændig af systemet. en pant på 10.000kr ved køb af bil er en mulighed.

  • 0
  • 0

Rent beset det som Danmark skal rydde op efter, er deres egene Pladser. hvad "os" grønlændere gør, er"vores" problem..... men selvfølgelig har vi et bloktilskud at læne os op af...... en del af det Danske kongerige er vi jo også stadigvæk

  • 0
  • 0

Hvad med at indføre tvungne randzoner på 50 meter langs alle grønlandske kyster, hvor der ikke må smides affald eller bygges nyt?
Når det kan lades sige gøre at tage landmænds jord ud af drift uden at spørge dem om lov først, og uden at krænke deres ejendomsret, hvilket jo er ulovligt og tyveri (De nye randzoner langs vandløb i DK, der skal forbedre miljø i hav og fjord) så må det også kunne lade sig gøre at påtvinge grønlænderne noget lignende. Så kan de lære det, skulle man mene.

  • 0
  • 0

Når der bliver snakket miljø heroppe, så er der mere fiktion en funktion, alle har en mening, men der sker ikke en Ski- :-) men det går jo nok alligevel.

  • 0
  • 0

Ja godt indlæg. Jeg er selv så småt ved at indse, at Grønlænderne nok aldirg skulle have haft det selvstyre. De er alt for uuddannede og økonomisk svage til det. Og så ligner det mere og mere en måde for Danmark at skubbe ansvar fra sig. I mine øjne findes der ikke bestemte menneskeracer, der har en særlig ret til bestemte landområder. Det er jo næsten indbegrebet af rascisme. Hvis ikke den nuværende befolkning på Grønland selv kan finde ud af at administrere det (danske) landområde de bor på, ja så må ansvaret overtages af andre og mere kompentente (læs: Den danske stat). Det er da kun sund fornuft.

  • 0
  • 0

Hov Hov..... jeg er heroppe.......... nå vist nok lyshåret ;-) men alle har vist ret i at grønland ikke er klar til at stå på egne ben endnu. men omvendt den nye generation er mere åbne for fornyelse end den gamle.... heldigvis

  • 0
  • 0

Jeg synes at tesen bliver frembragt som læserbrev taget fra EB ikke er værdigt for Ingeniøren.
Man ser et losseplads der har eksisteret siden G-60 politiken som GTO har anlagt,
Generel er problemet for hele Grønland og som den første kommune er Sisimut der opbygger et miljøplan, hvor befolknings affaldsvaner bliver ændret så husstanden selv sortere deres affald og opsamler metal affald som så bliver mast så volomen bliver mindre.
Der er også lossepladser i DK hvor man har dækket med sand så man ikke kan se affald.
Der er oparbejdet et Landsplan hvor man skal returnere dåser og flasker mm. og den bliver nok fremlagt nærmeste fremtid.

  • 0
  • 0

Desværre er dette endnu et eksempel på, at Danmark i lallegodhedensnavn har givet slip alt alt for tidligt, der er alt for store problemer på Grønland i forhold til hvad der burde være i forhold til befolkningsstørelse.

I dag har Danmark berøringsangs, og tør ikke blande sig pga. det såkaldte selvstyre, og dermed vælger Danmark så også at fralægge sig alt ansvar, alt i mens nogle lokale får lov til, at køre friløb og lege egen stat på bekostning af den almindelige befolknings ve og vel.

  • 0
  • 0

Jeg glemte lige at skrive, at mit indlæg længere oppe, "Så kan de lære det,” - er - ironisk ment.
Det vil være fuldstændig ude af proportioner og latterligt at sanktionere som nævnt i indlægget.
Jeg nævner dog også en anden miljøsag, der angår vandmiljø, nemlig randzonerne langs åerne i Danmark, og her er det min klare mening - ganske uden ironi - at det - ikke - er orden at tage landmændenes dyrkningsret til randzonerne, sådan som det er ved at ske nu.
Det er lig med at fratage dem ejendomsret til jord, de har skøde på. Det kan man ikke byde borgere i et civiliseret retssamfund, heller ikke når de er landmænd.
Det eneste civiliserede og reelle fra statens side er at tilbyde landmændene betaling for køb af en af de væsentligste rettigheder ved deres jord – dyrkningsretten.
Betaling, der naturligvis skal være så tilpas favorabel, at mange landmænd vælger at sælge den del af ejerforholdet, der angår dyrkningsret, til den interesserede køber - staten.
Det der foregår i dag er statsorganiseret tyveri, og det er ikke i orden. Heller ikke når ærindet med anden mands jord hedder, miljø.
Der burde jo ikke være tale om en ny gud - Miljøguden - en ny lovreligion, der overskygger det hidtidigt gældende i Danmark, herunder den grundlovsbeskyttede ejendomsret, forskellen på dit og mit?
Nej, det drejer sig jo bare om en forhåbning om at forbedre vandmiljøet i fjord og hav, hvis randzonerne langs vandløbene kunne gøres dyrkningsfri.

Så jeg vil kraftigt opfordre alle brage borgere til at bede deres folkevalgte politikere om at få ophævet randzoneloven så hurtigt som muligt.

Jeg mener loven er en misforståelse. Bed evt. også politikerne om at etablere en frivillig købsordning i stedet for, som tilbyder landmændene, at de kan sælge dyrkningsretten til deres randzonejord til staten, hvis de vil. Frivilligt, naturligvis. Hvad ellers, vi lever vel i et civiliseret retssamfund?
Stadigvæk.

  • 0
  • 0

Sikke en gang landmandsgas at fyre af, som ikke har noget med sagen at gøre. Jeg mener ikke dette er et forum for Bæredygtigt landbrug, som i øvrigt bruger termen bæredygtighed totalt misvisende, som efter min bedste mening strider mod Forbrugerombudsmandens retningslinjer for miljøpåstande.

  • 0
  • 0

Vi er ikke en pind bedre i Danmark. Der findes utallige lossepladser, hvor der siver alskens giftstoffer ned i grundvandet og ud i vandløbene. I mange fjorde og havne fraråder myndighederne at fiske. Det er således ikke muligt at sætte tænderne i en skrubbe eller en musling fra mange indre farvande, hvis man skal følge myndighedenes anvisning.
Staten smider desuden tusindvis og atter tusindvis af tons salt ud på vejene hver vinter (ca. 55 kg/indbygger/år). En undersøgelse foranstaltet af staten viser bekvemt, at dette ikke har betydning for grundvandet. Underligt nok forbyder staten brug af salt til ukrudsbekæmpelse i private haver med den begrundelse at det påvirker grundvandet.

  • 0
  • 0

Med en imødekommenhed grænsende til det servile, påtog VOK-regeringen sig at rydde op efter US Armys forurening af Dundas-halvøen ved Thule. Miljøminister Karen Ellemann indgik 23.06.2011 en aftale med landsstyret om, at den danske stat betaler 40 mio. kr. til oprydningen.

Frem til midten af 1970´erne husede Dundas et raketbatteri, der var en del af Thule-basen. Med aftalen indfrier VOK-regeringen et løfte til Grønland fra 2001 i forbindelse med, at råderetten over Dundas gives tilbage til Grønland.

Affaldet består af giftige tungmetaller, metalskrot, kemikalier, alm. dag-renovation osv., og det er så blot den synlige forurening. Værre er det med alt det, der i tidens løb er trængt ud i det sårbare arktiske miljø, hvor det koncentreres i den fødekæde, der begynder med plankton og ender med sæler, hvaler og isbjørne, og som udgør en væsentlig del af grønlændernes eksistensgrundlag.

Kan det have sin rigtighed, at ”gæsterne” - US Army - blot kan tilsvine omgivelserne, og så få ”’værterne” dvs. grønlænderne og den danske regering til at rydde op? ”Ja, det kan det. Det er helt i overensstemmelse med den praksis amerikanerne følger indenfor udenrigs- og sikkerheds-politik: ”Vi laver det sjove – så kan I (FN, europæerne eller andre) rydde op efter os”. Det er den politik, amerikanerne har praktiseret i Vietnam, Kosovo, Irak, Afghanistan, og som vi også vil se i forbindelse med fremtidige felt- og korstog.

Pentagon har i årevis arbejdet på at blive fritaget for at skulle rette sig efter de miljølove, der vedrører ren luft, farligt kemikalieaffald, beskyttelse af havpattedyr og truede arter - indtil nu med betydeligt held.

Det havde derfor klædt den dav. regering om den havde anmodet US Army om at rydde op efter sig, men så langt rakte den aktivistiske udenrigspolitik ikke, og ejheller ønsket om at forureneren betale for sin forurening.

Det er vist ikke blevet anderledes med denne regering?

  • 0
  • 0

Ja kønt er det ikke , men let er det heller ikke , jeg eransat i Kulusuk airport som ansvarlig for teknisk afdeling, og jeg har prøvet at få vores dump ryddet op vi har ca 500-600 tons gammelt jern og skrot , jeg fandt personer i DK der var intreseret i at hente alt skrot fra kulusuk, men bum så kom problemet Royal actic har monopol på sejlads og de er simpelhen hverken til at hugge eller stikke i de er alt for dyre med deres transport , mine kontakt personer kunne få fjernet skrottet 3-500000 dkr billigere med deres bulkcarrier Royal actic skulle have alt severet på havnen pakket i container så nu står jeg stadigvæk med 5-600 tons gammel jern men hjemmestyret kunne jo ophæve monopoletr så fik jeg mit skrot væk

  • 0
  • 0

Hvis blot Selvstyret ophaevede Royal Artic's monopol eller instruerede rederiet om at nedsaette fragtraterne for returgods til DK af hensyn til miljoeet, saa ville du sikkert faa en koennere udsigt. Du har helt ret.

  • 0
  • 0

Hele denne problemstilling har for mange år siden været behandlet af Nordisk Minsterråds arbejdsgruppe omkring affald, men det kom der ikke noget skind ud af. Tomlast og fragtrater var en del af suppen. Måske skulle nogen i Miljøministeriet få rejst spørgsmålet igen, de sidder embedkomitteen omkring miljø.

  • 0
  • 0