Det virker som noget af et selvmål hvis deres mål er at kunne opretholde et samfund i Grønland.

Hvordan kan man udvinde Bly uden dette er forurenet med uran?

Hvordan kan man overhovedet udnytte noget hentet fra bjergarter, uden dette er radioaktivt forurenet i stoerre eller mindre grad?

Uran anvendt i projektiler er jo helt perfekt, det derformerer ikke på samme måde som Bly.
Nå! ordet forarmet uran er mig ligeså uforståeligt som Beryllium rør, men lad dette hvile :-)

Ja, det er en mystisk argumentation. Det er jo ikke sådan at man LAVER uran, det ligger der jo i forvejen.
Tror det er en politisk bestutning der har mere at gøre med et forulykket B52 fly, end med realiteter.

Her i Syddanmark har vi en parallel, nemlig den helt irrationelle frygt for epoxy pga. Lynetteskandalen engang i 70'erne (?) Der er ingen der kan huske hvorfor, men "alle ved" at epoxy er noget værre noget....... (At man så kan købe epoxy i ethvert byggemarked er en helt anden sag....)

Det virker som noget af et selvmål hvis deres mål er at kunne opretholde et samfund i Grønland

• forventes vel (som tilforn) 'klaret' med [b]bloktilskud[/b]!?

Ud over til atomvåben bliver uran, nu forarmet, 'anvendt som pansring i tanks og som ammunitionsdele som erstatning for bly, da uran har et meget højt placering i det periodiske system. Af den grund er uran ligeledes et meget vigtigt mineral i våbenindustrien', skriver Egede. Og så henviser han til urans lange halveringstid

Disse argumenter gælder jo også for vand, som er helt nødvendig i de fleste produktioner. I øvrigt betyder den lange halveringstid at det stråler meget lidt.
Beton og grundfjeld er strålingsmæssigt ofte værre.
Lyder som om de har fået en voldsom grøn inddoktrinering. Det må være muligt at sikre udvindelsen uden at sætte sikkerheden over styr.

Lyder som om de har fået en voldsom grøn inddoktrinering

• samt lider af (moderat) begrebsforvirring/-sammenrodning!(?)

Ja den Grønne Tuborg har sikkert været til større skade end den uran der måtte fremkomme deroppe.

Ja, det eneste rigtige er så at reducere Danmark's tilskud til Grønland.

Med selvbestemmelse følger ansvar; så må Grønland skaffe penge på anden måde når de ikke vil udnytte mulighederne.

Hvad bliver det næste ?
Hvis de vil have et samfund baseret på torsk og sæl, så bliver det også derefter.

Det hele understreger jo bare vigtigheden af, at man giver sig god tid, får sat sig fagligt ind i tingene og ikke lader lobbyister og mineselskaber lede valsen. Uran minedrift kan gå grueligt galt, hvis ikke det håndteres ordentligt. Og det er ikke kun baseret på massehysteri og folkestemning. Gid det var så vel.

Det økonomiske aspekt: Så længe metallerne ligger hvor de ligger, bliver de bare mere og mere værd. Det er bedre end guld i banken. Der er absolut ikke brug for hastværk.

Til de uvidende, jubeloptimister og religiøse modstandere: undersøg hvor skidt det kan gå med uran minedrift i USA eksempelvis, eller tast feks. "Uranium mines contamination" ind i Google (skulle være til at finde ud af). Det er alt sammen værd at bruge lidt tid på, hvis man vil mene noget om uran og uran minedrift. Har skrevet det flere gange før, men kan ikke opfordre nok.

hvad lever du selv af? Bare nysgerrig...

hvad lever du selv af? Bare nysgerrig...

Du skulle vel aldrig være på fisketur efter lidt ammunition til et ad hominem-angreb?

Lad os nu holde os til sagen.

@ Troels. Hej :-) Jeg er bare den nysgerrige type...

Den grønlandske minister Bertelsens argumenter for 0-tolerance mod uran-udvinding (som uundgåeligt biprodukt ved udvinding af sjældne jordarter) er irrelevante for Grønland og bygger på fejlinformation og proportionsforvridning, der lyder som resultat af Greenpeace hjernevask:
- Våbenindustrien har ikke brug for Grønlands uran, og Grønland kan let få garanti for at uranet ikke bruges til atombomber.
- Depleted uran og uran 238 er med en halveringstid på 4,4 mia år praktisk taget ikke radioaktivt.
- Det er irrelevant for Grønland, at Tyskland afskaffer a-kraft, og at nogle lande ikke har besluttet, hvordan højradioaktivt affald skal slutforvares. Kina, Sydkorea m.fl. lande bygger - heldigvis for det globale CO2-udslip - mere ny a-kraft, end Tyskland nedlægger.
- Bertelsen forholder sig ikke til den kendsgerning, at minedriften ikke øger den radioaktiv belastning for grønlænderne i forhold til den naturlige baggrundsstråling fra de radioaktive stoffer i den grønlandske natur. Brydning vil tværtimod på langt sigt mindske den naturlige baggrundsstråling.
- Den meningsløse 0-tolerancen mod uran blokerer ikke alene for den i dag mest realistiske mulighed at gøre Grønlands økonomi selvbærende og uafhængig af tilskud fra Danmark. Den blokerer også for bedre forsyning med de sjældne jordarter (især neodym) som er nødvendig for energieffektivisering og brug af vindkraftvindmøller m.m..
- Der tilgængelige mængder af uran og thorium i Grønlands undergrund er desuden så store, at de kan forsyne Danmark med CO2-fri el og varme i 50.000 år og reducere et globale CO2-udslip med op til 100 milliarder ton CO2 i forhold til kul og olie.

Ophævelse af den meningsløse 0-tolerance mod uran er til gavn for både Grønland og for verden som helhed.

@peter. Du virker lidt påtaget stejl i din analyse og dermed arrogant.

Bertelsen forholder sig ikke til den kendsgerning, at minedriften ikke øger den radioaktiv belastning for grønlænderne i forhold til den naturlige baggrundsstråling fra de radioaktive stoffer i den grønlandske natur. Brydning vil tværtimod på langt sigt mindske den naturlige baggrundsstråling.

læs mere om "uranium mine tailings" på Nettet. Det gøres vist nemmest ved at indtaste ordene i eksempelvis Google. Det er interessant at sætte sig lidt ind i. Specielt i forbindelse med uran minedrift. "Tailings" betyder i mine-sproget affald og det er der meget af i uran-miner. Det vil der også være i Kvanefjeld. Især netop fordi uranindholdet er ca. 10 gange lavere end normalt ca. (0,02%). Tailings indeholder mange miljøskadelige stoffer (bla arsenik, tungmetaller) og også radioaktive (radon, radium, thorium-230, etc) og har desværre potentiale til meget store og langtrækkende skader. Læs venligst selv mere og orientér dig.

Bertelsen og 0-toleranterne burde forholde sig til mineselskabernes garanti for, at minedriften ikke vil medføre risiko for forhøjet radioaktivt udslip til grønlænderne i forhold til den naturlige baggrundsstråling.

Mange grønlændere siger, at de føler sig dårligt informeret om konsekvenserne af minedrift. Det har de sikkert ret i, når Bertelsen og meningsfæller hidtil har haft nærmest monopol på oplysningen

Tilhængere og modstandere.

Der skal skabes rammer, således at en mine kan drives med stor miljømæssig sikkerhed.

En byder, vil naturligvis forsøge at sænke barren for hvornår der skal tages forskellige miljøhensyn, og det omvendte fra samfundet.

Man skal finde den rette balance, og noget tyder jo på, at "sjældne jordarter" har stort potentiale, og måske kan dette potentiale udnyttes bedre hvis man samtidig rafinerer uran? Eller også kan det blandes og deponeres på en miljømæssig forsvarlig måde?

Jeg synes potentiale for Grønland er for stort til at man kategorisk bør afvise udnyttelse der samtidig skaber lidt Uran - det er jo et grundstof der findes i vores jord - eller skal vi forsøge at fjerne al uran fra hele jorden??

Skab de rette rammer - ingen vil have Grønland til at ligne Harboøre Tange, men det må være muligt at etablere miljømæssig forsvarlige miner i Grønland.

Skal man tænke politisk, kan det være at nogle Kinesere har hvisket i ørene omkring de mange "problemer" de har haft i Kina. Der er mange muligheder i dette "spil".

Det er da klart at mineselskaberne garanterer det. Men hvorfor skulle man dog stole på deres formaninger? Er der nogen som helst grund til det? Det australske mine-firma, har selv været med til at forurene deres eget hjemland med giftige tailings. Skal de nu have lov at gøre det samme i Grønland? Det er da for dumt.

I vore dage, er information ikke noget man venter på andre skal give til én når de lige får tid og lyst til det. Det er skisme noget man selv skaffer. Og du skal jo kun have en internet forbindelse (og en ordentlig uddannelse i rygsækken) for at komme i gang. Så kan Bertelsen og mineselskaberne jo mene hvad de vil. Information skaffer man selv. Ellers accepterer man jo, at ligge under for andres holdninger, meninger og forgodtbefindende. Det er intet tænkende menneske jo tjent med. Den slags ved man vel også på Grønland, går jeg udfra.

Almindeligvis regnes med 4ppm U i granit, så 60ppm er allerede en del mere, men hvis det er uranen der skal betale gildet, så vil det jo svine mindre, hvis indholdet er større. Man kunne derfor argumentere for at indholdet skal være over en vis mindsteværdi for at tillade brydning.
I alle fald er det en lidt tilfældig grænse at sætte, hvor det reelt burde være mere direkte miljøhensyn til minedriften der afgjorde det.
Problemet er måske manglende praktisk erfaring og viden, der så sætter sådan en arbitrær grænse. Politikerne og embedsmændene burde måske tage en tur til Canada for at studere forholdene.

Grønlænderne havde tilsyneladende ikke nogen problemer med at udvinde bly fra blyminen Den Sorte Engel, selvom bly er langt mere skadende forurenende end uran. Men hvis moral er godt, så må dobbelmoral være dobbelt så godt.

Lasse, jeg tror at de fleste her er klar over at man kan bryde uran på en måde som medfører en kraftig miljøbelastning. Man kan også køre for hurtigt, men derfor har vi ikke forbudt biler. Vi har en lov som lægger ansvaret på den som kører for stærkt.

Er det muligt teknisk og økonomisk at bryde uran med en i dine øjne forsvarlig miljøbelastning?

Vh Troels

Grønlands politikere trænger til et fysik kursus. Protoner har mindst 6*10^36 års halveringstid, så må de være yderst farligt!

Lasse.
Er vi enige om:

1. at IA overdriver mulige problemer ved udvindingen af uran som biprodukt ved den foreslåede minedrift i Kvanefjeldet?

2. at IA bør forholde sig konkret til mineselskabernes garanti for, at udslip af alle typer af forurening fra minedriften i Kvaneffjeld overholder mindst de samme strenge krav som gælder for al ny minedrift i Canada, USA og Australien?

Man kan altid på internettet finde en historier om slem forurening og fortids synder ved all slags minedrift og i princippet ved al menneskelig virksomhed. Men det behøver at være relevant for det konkrete projekt.

Hvorfor skulle grønlandere være mere fornunftige end de øvrige danskere?
Se modstanden mod AK, mod genmodificerede planter, mod elektrificenring af tognettet, mod gift-eliminering og lige nu brændeovnhysteriet, osv.

mvh

@troelsHej.

Vi har en lov som lægger ansvaret på den som kører for stærkt

Jeg kender ikke til tilsvarende love for forurenende minedrift. Hvis du gør, vil jeg meget gerne høre om det. Jeg synes det ville være glædeligt nyt, hvis man havde ordentlige internationale standarder som rent faktisk blev overholdt i praksis. Virkeligheden er bare pt. en anden.

Er det muligt teknisk og økonomisk at bryde uran med en i dine øjne forsvarlig miljøbelastning?

For at svare konkret på dit udemærkede spørgsmål, ja så er mit korte svar: "Jeg ved det ikke".

Teknisk set tror jeg egentligt godt man kan, selvom der muligvis skal udvikles en del ukendt teknik. Og jeg har svært ved at se, hvordan man skal håndtere alt det waste-rock eller tailings, der kommer ud af det forsvarligt. Det virker nærmest lige så svært, som at skulle håndtere udtjent Akraft brændsel. Og dét problem er der jo heller ikke nogen der rigtig har fået løst i praksis. Så det jeg egentligt mangler og venter på, fra de uran-ivrige, er helt konkrete tiltag til at løse de meget konkret problemer der både er tilstede allerede og som vil komme. Og her kommer vi helt naturligt ind på det økonomiske aspekt. For jeg kan ikke umiddelbart overskue, om det med den rette teknik, så stadig ville være økonomisk rentabelt at udvinde uran og putte det i Akraft værker. Det står og falder jo med, hvilke tiltag det så er man konkret vil lave.

Om min personlige holdning:
Som jeg ser det, har jeg egentligt bare sat mig til opgave, at fylde lidt af det store hul ud, der tilsyneladende er omkring de mange negative aspekter ved (især) uran minedrift. Jeg begyndte selv at undersøge tingene og det overraskede mig, hvor mange basale informationer vi ikke får frem i debatterne. Så det ville jeg bare rette op på, ved at henvise til helt almindelig information, så man selv kunne danne sig sine egne meninger. Det kommer så ofte til at handle om, hvad der i princippet er muligt osv og meget lidt om, hvordan det helt konkret foregår og hvilke helt konkrete problemer vi allerede lever med. Det synes jeg er ærgerligt.

@peter Hej.

1. Om IA overdriver, skal jeg ikke kunne sige, for jeg føler ikke jeg helt har det fulde billede af, hvad de har udtalt. Jeg kommer et andet sted fra.

2. Altså selvfølgelig skal man være glad for, at et aktuelt mineselskab tilkendegiver, at de har tænkt sig at arbejde på et moderne grundlag. Men altså: Det manglede da bare. Ellers kan man jo finde andre selskaber, der har tænkt sig at gøre det. Det store svære spørgsmål er så: Er det moderne grundlag godt nok? Er det sådan virkeligheden vil blive? Har Grønland overhovedet interesse i at støtte Akraft? Vil uranet kun blive anvendt til fredelige formål? Hvem har det reelle ansvar hvis noget går galt? Hvad er worst-case scenario? Osv osv osv, Mange mange spørgsmål dukker helt naturligt frem til overfladen og dem skal man først have forholdt sig til og taget stilling til. Debatten forud for et eventuelt minearbejde er voldsomt vigtig og den skal man give sig god tid til. Problemet er, at det er Grønland (og Danmark) - og ikke mineselskabet -, der skal leve med problemerne, hvis noget går galt.

Jeg tror det vi kan blive enige om er, at Grønland er kommet i en svær og presset situation, med al den opmærksomhed de så hurtigt har fået omkring deres undergrund (og ikke kun uran). Jeg kan desværre ikke komme med nogle hurtige løsninger for dem, andet end: sørg for en god lang debat om det og træf for alt i verden ikke forhastede beslutninger. Men som beskrevet ovenfor, har jeg set mit ærinde i sagen, som et andet end at komme med gode råd og færdigpakkede løsninger. Håber du kunne bruge mit svar.

Jeg tror det vi kan blive enige om er, at Grønland er kommet i en svær og presset situation, med al den opmærksomhed de så hurtigt har fået omkring deres undergrund (og ikke kun uran).

Ved nogen om bekymringerne omkring udvindingen, hovedsageligt skyldes frygt for grønlændernes eget helbred, eller er det generelle bekymringer om skadevirkninger på jordkloden som helhed?
(Frygt for at uran bliver brugt til våben eller kernekraft andre steder på jordkloden.)

Jeg tog dig på ordet ang Google

"Because of the large amount of the tailings and the relatively small hazard that they present the ideal of permanent disposal without need for institutional control is not justified, so the CNSC requires an optimization study for the long-term management of these wastes. The normal method for stabilizing a tailings area as part of decommissioning the site is to contour the tailings and cover them with an impervious layer of clay-like material then with top-soil planted with vegetation. In this way surface-water runs off into controlled channels that are monitored for pollution before entering rivers or lakes."
http://www.magma.ca/~jalrober/Chapter9c.htm

"Most uranium mines in Australia and Canada have ISO 14001 certification."

"In many respects uranium mining is much the same as any other mining. Projects must have environmental approvals prior to commencing, and must comply with all environmental, safety and occupational health conditions applicable. Increasingly, these are governed by international standards, with external audits."
http://www.world-nuclear.org/info/inf25.html

Så det er jo langt fra det vilde vest og åbenbart er der ikke forskel på uranminer og andre miner, hvad angår typen af miljøbelastning.

Vh Troels

Jeg synes, at både Peter Schoubye og Jesper Ørsted slipper for let om ved det i deres indlæg. Lad mig komme med et par nødvendige facts for at få lidt mere perspektiv på debatten.

>> Den Sorte Engel
Det var navnet på den bly- og zinkmine (med sølv som et vigtigt biprodukt), som et canadisk-ejet mineselskab, Greenex efter 5-6 års efterforskning i 1971 fik udnyttelseskoncession til. Minen ligger i Maarmorilik, som på grønlandsk betyder ’stedet med marmor’, hvorfra der i en årrække var blevet brudt og udskibet marmor.

Koncessionen blev givet af den daværende minister for Grønland, og den beslutning kunne det daværende Grønlands landsråd kun tage til efterretning. Thi sådan var kortene blandet dengang, for 41 år siden.

I hele minens levetid, fra 1973 til 1990, blev der brudt 15,5 mio. materiale (malm og gråbjerg). Malmen fandtes hovedsageligt i fjeldet ’Den Sorte Engel’, hvor den blev udsprængt underjordisk i ca. 600 meters højde og transporteret med tovbane tværs over en lille sidefjord, Affarlikassaa, til et oparbejdningsanlæg i Maarmorilik. Her blev der produceret ialt 411 kton blymetal, 1,3 mio. ton zink-metal og 249 ton sølv-metal, som blev lastet på skibe og transporteret til smelteværker i Europa.

Mens minedriften fandt sted var der flere kilder til forurening af miljøet. Ved knusning af malmen og ved transport af koncentraterne blev der spredt bly- og zinkholdigt støv til omgivelserne. Dumpe af gråbjerg, dvs. udsprængt materiale med et lavt indhold af bly og zink, var også en kilde til støvspredning, men også til forurening af fjordene med bly og zink. Den største forureningskilde var dog restproduktet, såkaldt ”tailings”, fra oparbejdningsværket. Dette blev udledt til fjorden Affarlikassaa, hvor det lagde sig på havbunden. Her blev også en gråbjergsdump placeret, da minen lukkede.

Regelmæssige miljøundersøgelser, senest i 2005 så vidt jeg har kunnet konstatere, har vist, at der i Maarmorilik-området fortsat – 15 år efter minedriftens ophør - findes forureningskilder, som bevirker, at der kan måles forhøjede koncentrationer af bly og zink i miljøet (laver, blåmuslinger og fisk).

Set over flere år er forureningen dog som helhed faldet markant, især efter minevirksomhedens ophør i 1990, og de områder, som er forurenet med bly og zink, er efterhånden blevet mindre og mindre. Det er nu primært i fjordene Affarlikassaa og Qaamarujuk, der kan spores en påvirkning. (Kilde: Faglig rapport fra DMU nr. 605, 2006).

Maarmorilik var en minelejr, hvorfra der var/er knap 25 km (luftlinje) til den nærmeste bygd, Ukkusissat (med under 170 indbyggere, 2010) den daværende Uummannaq kommune og ca. 57 km til selve Uummannaq by (1300 indbyggere, 2010).

>> Kvanefjeldet
Miniput-mineselskabet Greenland Minerals and Energy A/S, som har to australske junior-mineselskaber, GME Ltd. og Westrip, som ejere, overtog – kvit og frit, mig bekendt - alt det materiale som Risø og GGU i løbet af 1970erne og 1980erne havde oparbejdet om uranforekomsterne på Kvanefjeldet.

GME A/S er den formelle indehaver af den aktuelle koncession til efterforskning, men det var GMEL, som fornyligt offentliggjorde et ’Executive Summary - Prefeasibility Report April 2012’ (PFS). Det fremgår heraf bl.a., at selskabet forestiller sig, at der skal anlægges et åbent brud, hvorfra der årligt skal brydes 15,1 mio. tons materiale, heraf 7,2 mio. tons malm (strip ratio er 1,1 over minens levetid).

Der skal altså årligt brydes ligeså meget malm og gråbjerg, som der i løbet af 17 år tilsammen blev brudt i Maarmorilik.

Malmen skal på stedet oparbejdes til 2.6 mio. pund U3O8 og 40.800 tons Total Rare Earth Oxide (TREO), fordelt på 3 fraktioner (heavy, mixed, light). Minens levetid skønnes at være 33 år, men der er muligvis yderligere malm til i alt 60 års drift.

Der skal, i givet fald, anlægges 2 tailings-depoter, på Narsaq-halvøen: Depot 1 vil blive baseret på den eneste større sø i området, Taseq. Søen vil blive opdæmmet og afløbet vil blive afspærret. Her skal tailings fra Trin 1 af oparbejdningsprocesserne oplagres. Under vand for at reducere frigivelsen af radon og eliminere vindgeneret støvspredning. Depot 2 vil blive en mindre facilitet, hvor ’tailings’ fra Trin 2 i oparbejdningsprocesserne, kaldet Raffinaderiet, vil blive oplagret, også under vand. Her skal laves en kunstig sø med en impermeabel liner og med en endelig dæmningshøjde på 62 meter.

Det understreges i PFS, at indholdet i begge depoter vil indeholde grundstoffer og andet materiale, som kan have signifikant kommerciel værdi i fremtiden, men som selskabet ikke i dag har udviklet processer til at udskille.

Kvanefjeldet ligger fra 7km fra kysten og 10 km fra den nærmeste by, Narsaq (1600 indb., 2010).

Velbekomme.

Hmm igen nævnes der, at Grønland har en regering, jeg går ud fra der menes selvstyret, regeringen over Grønland og resten af riget sidder stadig i København.

Ifølge Wikipedia er selvstyret en regering.

http://da.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%B8nland...

Demokratiske principper Grønlands Selvstyre fungerer efter demokratiske principper, hvor den lovgivende forsamling, kaldet Inatsisartut, vælges for fireårige perioder. [b]Regeringen[/b], kaldet Naalakkersuisut, udpeges af den lovgivende forsamling. Retsvæsenet er som det tredje led i magtens tredeling et område som fortsat varetages af den danske stat.

Et vist rigsfællesskab har vi dog stadig, som det bla. ses af:

bloktilskuddet fastfrosset til kr. 3.439,6 mio. kr. angivet i pris- og -lønniveau for 2009.

Der er tydeligvis indtil flere debattører her på tråden der intet faktuelt ved om det emne som de udbreder sig om!

F.eks. fremmaner een at nultolerancen overfor uranudvinding samtidig vil fastholde Kina´s de facto monopol på REE´s uagtet at kun en lokalitet er en såkaldt multielement forekomst med uran som biprodukt. Der er efter det oplyste pt. lokaliseret mindst 4 andre forekomster af REE´s uden biproduktet uran.

Ligeledes fremturer nogle naivt med at man bør stole på de oplysninger som de inbteresserede mineselskaber lader tilflyde offentligheden. Dette uagtet at netop samme selskab flere gange er grebet i at misinformere offentligheden i deres groft forskønnende reklametryksager, uhæmmet har misinformeret børsmyndighederne i Australien samt fordrejet de grønlandske myndigheders velkendte nultolerance til ukendelighed.

Dette har selskabet naturligvis alene gjort for at påvirke den arbejdsløshedshærgede befolkning til politisk pres på de politiske beslutningstagere, for at overestimere interessen for selskabets aktier for at skrabe midler sammen - som de ingen har af selv! - og for at udtrætte de relativt beskadne grønlandske myndigheder til at opgive den aktuelle nultolerance.

Andre forudsætter teknologiske nulløsninger uagtet at dette miniselskab i sin Prefeasibility Report netop stiller i udsigt at minedriften vil være Open pit - hvilket vil sige en åben mine - og at teknologien vil være den simplest mulige med bore, sprænge, skovl og lastbil, som det prosaisk udtrykkes i rapporten, hvilket er den simple teknologi som man har benyttet i det seneste århundrede..

At en debattør slet ikke er vidende om at Grønland har en helt legitim regering - hvorfor han givetvis antager at de gode kolonialistiske kommandoveje stadig er gældende - og dette på trods at at vedkommende gentagne gange er gjort opmærksom på sine vildfarelser.

Det korte af det lange er at grønlænderne - forstået som det grønlandske folk - ved demokratisk beslutning selv afgør om der aktuelt skal udvindes uran det pågældende sted. Og dette foregår i samspil med myndighederne og de interesserede udvindingsselskaber uanset at disse to parter ofte kan opleves som modspillere snarere end medspillere.

Demokratiet - omend stadig ganske spædt - er lovfomeligt implementeret i Grønland hvorfor processerne omkring samfundsbeslutningerne indenfor de aftalte selvstyreområder helt uomtvisteligt varetages af det grønlandske samfund.

Med venlig hilsen

Hermed min ubetingede anerkendelse af en historisk nøgternt teknisk gennemgang af to fremtrædende mineprojekter - henholdsvis et afsluttet og et måske kommende projekt.

I relation til den nærværende debat kunne det måske have været på sin plads at nævne de mange misinformationer, manipulationer og øvrige tvivlsomme forhold, som sidstnævnte selskab er grebet i - eller blot er en del af sådanne selsjkabers CSR - hvis man må udtrykke det sådan.

Som du selv tidliger har beskrevet er det en anelse besynderligt at selskabet har udboret over 75.000 meters yderst bekostelige borekerner ligesom det er ganske besynderligt at selskabet - der kun indehaver ubetydelige likvider - stadig kun er i forundersøgelsesfasen og derfor stadig koster selskabet penge ud af lommen.

Hvis forekomsten er så værdifuld - og for slet ikke at sige hvis forekomsten skulle være een af verdens største, som antydet - så er det da mærkværdigt at selt ingen ser en gylden mulighed for at investere i en beskeden opstart.
Sådanne spørgsmål får undertegnede til at spekulere om disse oplsynimnger om de ufattelige værdier der gemmer sig - og dermed den forgyldte fremtid der ligger lige om hjørnet - er troværdige.

Man må jo erkende at det alene er dette - undskyld mig - obskure selskab, der angiver både omfang, lødighed, fremtidsperspektiver og forventet afkast til samfundet og selskabtes interesse er uden undtagelse at stille så høje forventninger i udsigt således at denne gevisnt kan eliminere den ubekvemme nultolerance-regel.

Med venlig hilsen

Uran bliver brugt til visse former for ammunition og det har da sandelig længe undret mig, hvorledes det dog kan gå til, at leukæmi pludselig er så udbredt i Irak og Afghanistan....

http://en.wikipedia.org/wiki/File:Leukaemi...Death-_WHO2004.svg
Data er opgjort pr. 2004....gad vide hvordan dét ser ud i dag anno 2012.

Grønlands regerings beslutning om fortsat forbud mod minedrift af uran er i den henseende ikke så tosset endda.

Uran bliver brugt til visse former for ammunition og det har da sandelig længe undret mig, hvorledes det dog kan gå til, at leukæmi pludselig er så udbredt i Irak og Afghanistan.... http://en.wikipedia.org/wiki/File:Leukaemi... Data er opgjort pr. 2004....gad vide hvordan dét ser ud i dag anno 2012. Grønlands regerings beslutning om fortsat forbud mod minedrift af uran er i den henseende ikke så tosset endda.

Leukæmi er forskellige sygdomme, der typisk udvikles over nogle år. Dvs årsagerne til leukæmidødfaldene ligger forud for 2004 og dermed forud for invasionen i Irak og formedenligt også forud for invasioni Afghanstan.

Det andet der skal bemærkes er at du henviser til mortalitet og ikke incidens af leukæmi. Alt efter leukæmitypen er der en større eller mindre overlevelse efter x antal år. Det synes rimeligt at antage at denne vil afhænge af sundshedsystemet. Leukæmipatienten der døde i Irak eller Afghanistan fik måske ikke den behandling, som ville have fået i andre lande.

At Afghanistan og Irak har mange leukæmidødfald kan ikke siger noget om at depleted uran giver leukæmi. Talene siger nok mere om konsekvenserne af Taliban, Saddam Hussein og FN-sanktioner og krigtilstandens i 2004.

Ikke alt der skrevet i wiki er rigtig

Ikke alt der skrevet i wiki er rigtig

• nemli': Alene suveræne stater har regeringer.

Var det forresten ikke Ritt, der i sin tid karakteriserede EP som et 'Mickey Mouse'-parlament? :)

Nej, nok er alt hvad Wikipedia kan frembringe ikke rigtigt, men alt hvad der står i de danske love er lovgivne fakta og dermed rigtigt.
Men selvfølgelig: mod dumstædighed og lodret ignorens kæmper selv guderne forgæves.

Med venlig hilsen

...men alt hvad der står i de danske love er lovgivne fakta og dermed rigtigt

• ja, og kan du så henvise til nogen dansk [b]lov[/b], der knæsætter begrebet 'grønlands(k) regering'?

Jamen læs dog Selvstyreloven inden du bralrer op om både dette og hint.

I ovennævnte lov bekendtgøres det citat:" § 1. Grønlands Selvstyre har den lovgivende og udøvende magt inden for overtagne sagsområder. Domstole, der bliver oprettet af selvstyret, har den dømmende magt i Grønland inden for samtlige sagsområder. I overensstemmelse hermed er
den lovgivende magt hos Inatsisartut, den udøvende magt hos
Naalakkersuisut og den dømmende magt hos domstolene." citat slut.

Og hvis du ikke allerede har fattet det betyder Naalakkersuisut regering - hvilket altså mere oplyste folketingsmedlemmer antageligvis har fattet.

Med venlig hilsen

@ Preben Rose & Henrik Lund-Andersen, det er stadig ikke en regering i ordets rette og klassiske forstand, det er signal forvirring at kalde det en regering, i hvertfald er det upræcist at bruge ordet regering, da man kunne få det indtryk, at der var tale om en selvstændig stat.

Hvem skal udlandet henvende sig til, hvis der er udenrigspolitiske eller overhøjhedsspørgsmål, det er den regeringen der sidder i København, ikke selvstyret i Grønland, som er en lokal administrativ enhed for den del af riget.

Men selvfølgelig skal de to arbejde sammen og være enige, men det er ikke det, det handler om, men om korrekthed.

Man må da håbe at de relevante regeringer der ønsker at samarbejde med Grønland/Danmark om regeringsrelaterede opgaver er bedre funderede i de specielle dansk/grønlandske forhold. Og i hvert tilfælde kan de nok få den nødvendige information fra de danske myndigheder.
Man må nok antage at disse er noget mere oplyste - og noget mindre påtaget korrekte - end visse nærværende kommentatorer.

Undertegnede har i hvert tilfælde temmeligt meget mere tiltro til udenlandske regeringers forståelse for de formelt institutionaliserede frohold mellem den danske statsmyndighed og det grønlandske Selvstyre.

Med venlig hilsen

Kære Henrik, hvorfor ikke bare nævne de mest sigende og korrekte betegnelser, alt andet lige, så vil det da fremme både forståelse og sammenhæng, især overfor en udenforstående, f.eks. udlænding der skal sætte sig ind i danske og grønlandske forhold. Så hvorfor skabe forvirring om den lokale administrative enheds tilhørsforhold og formåen, det kan jeg ikke se nogen velbegrundet mening i.

Du kalder jo heller ikke en kommunalbestyrelse eller en region for en regering hvilket efter min vurdering vil være ligeså korrekt, som at kalde selvstyret for det sammme, og som du ved, så har disse forskellige administrationsenheder vidt forskellige arbejdsopgaver i samfundet.

Alle er de subnationale enheder under den danske stat, som så igen er repræsenteret af den danske regering (via kongen) som den højeste udøvende magt.

Altså er en regering noget andet end et selvstyre, amt, region, kommune, distrikt, provins osv.

Jeg beklager vist du synes det er påtaget, men jeg er bare så træt af, at ting ikke benævnes forståeligt, mere præcist og korrekt, om det så er selvstyret, jobbeskrivelser eller div. udenlandske verber for dit og dat, lad os dog tale og skrive i et forståeligt og sigende sprog, som også i sig selv giver mening, i stedet for betegnelser og andet kræver en større udredning før folk forstår den egentlige betydning, dybde og sammenhæng af begreberne.

http://da.wikipedia.org/wiki/Subnational_e...

Kære Peter Hansen

Man fristes til tørt at konstatere at katten gør æg, men så let skal det heller ikke være.

Det er da rigtigt at det ville være ganske meget lettere hvis enhver betegnelse kunne indgå i en matematisk facitliste med eksempelvis institutionelle myndigheders rangorden, men sådan er virkeligheden bare ikke.

I det nærværende tilfælde ville det eksempelvis være helt hen i vejret hvis den danske regering per automatik rangerede over det grønlandske Selvstyre f.eks. i relation til råstofforvaltningen. Dette er som bekendt ikke tilfældet qua den nævnte Selvstyrelov og derfor er det ikke retvisende hvis en sådan formaliseret facitliste skulle være eneste præmis for emnet.

Man bør også betænke at sproget udvikler sig i takt med omgivelserne og det ber evidentforholdfet mellem DK og Grønland er under institutionel udvikling og teksten i den danske Selvstyrelov er vel det ultimative bevis for at betegnelsen"regering" er korrekt - omend stærkt udfordrende for sprogminimalister og visse danske nationalromantikere med kolonialistiske stormagtsdrømme.

Så vidt undertegnede er orienteret kaldes f.eks. også de canadiske provinsers politiske ledelser for lokalregeringer i erkendelse af at de lokale parlamenter efterhånden har fået tildelt regerende magt i tråd med den demokratiske udvikling.

Med venlig hilsen og god sommer

Kære Henrik Lund-Andersen, Du skyder mig ting i skoene... min argumentation her var for korrekt betydning/tolkning og forståelse i tale og skrift, i stedet for, at udvande ord og begrebers mening, det kan jo også være en positiv udvikling i sig selv hvis vi i alle henseender begynder, at arbejde hen mod at de ting vi skriver og siger faktisk er forståelige og giver direkte mening, uden der skal større fortællinger og forklaringer til.

Mht. råstoflov m.v. jo, men hvis Danmark/regeringen i et meget tænkt eksempel er meget uenige med vedtagelser der f.eks er taget i selvstyret, så har de dog det sidste ord at skulle have sagt, da Danmark har overhøjheden og Grønland, som der står i grundloven høre under Danmark, så det er jo ikke til debat, når du nu går så højt op i disse ting.

Men nej, jeg er ikke kolonialist, jeg går skam ind for lige rettigheder og muligheder for alle danske statsborgere! :)

Jeg anerkender fuldt ud dine uddybende betragtninger og takker herfor.

Mit indlæg vil udvikle sig til et sidespor i forhold til den reelle debat, hvorfor den lukkes her.

Når Peter Hansen kan tillade sig at trække debatten i en hel tåbelig retning, kan Brian Hougaard vel også?

Det skal måske tilføjes, at IA's politiske ordfører Aqqaluaq B. Egede til en vis grad er 'lovligt undskyldt' eller ikke er 'længere ude' end den tidligere udenrigsminister og nuværende grønlandsordfører, Per Stig Møller. PSM
mener, ifølge Berlingske, at et ja til minedrift i Kvanefjeldet vil betyde, at Nato må reagere.

• Vi vil jo nok ikke synes, at det er en god idé at give atommateriale til eksempelvis Iran. Vi kan jo ikke have, at et Nato-land hjælper til med at producere atombomber, så det vil blive et Nato-anliggende, siger den tidligere danske udenrigsminister og nuværende grønlandsordfører, Per Stig Møller, til avisen. (her citeret fra sermitsiaq.ag).

Sikke noget vrøvl, at uran fra Grønland kan falde i hænderne på iranerne.
Der udvindes i dag uran til a-krafti mindst 5 NATO-lande under international kontro, sikrer at uranen ikke kan falde i hænderne på f.eks. Iran. Uran udvundet som biprodukt i Grønland er selvfølgelig OK for NATO under samme regler som gælder for NATO-lande.

Debattråden nærmer sig/ overlapper den meget spændende debat som vi, Grønland /Danmark/Rigsfællesskabet, de næste år, skal forholde os til:

Der er en grønlandsk regering!
Javel! For mig ingen alarm!
Men så snart, og det er på vej, der skal tages stilling til de fx sjældne mineraler mv. i Grønland - vil der herom meget hurtigt indgå sikkerhedspolitiske og udenrigspolitiske spørgsmål til afklaring. - Og så ligger beslutningskompetancen .....i et samarbejde mellen den grønlandske regering og Danmark... - Yes! Men den endelige beslutning på disse områder befinder sig i København (Folketinget)

Og, har bør den, mener jeg, forblive!

Kjeld Krageskov

(Gennem 30 år "arbejdende sommermand" i den skønne del af Rigsfællesskabet som hedder Grønland!