Hvor er den nærmeste samarit i forhold til tårnet i campingområde L? Hvor mange vagter går der ved Orange Scene? Hvordan finder man hen til campingområde N36 om natten, når der hverken er lys eller skilte?

Tre spørgsmål, som det uden et specialudviklet system fra projektet @aGlance fra Aarhus Universitet ville kræve en god koordinationsevne og en masse snak på walkie-talkien at besvare.

Men med @aGlance-systemet kan samtlige spørgsmål besvares ved blot at kigge på en af de mange computerskærme i den lille røde bunker på festivalpladsen, der for en uges tid udgør kommandocentralen for beredskabet på Europas næststørste festival.

For på skærmene vises et interaktivt 3D-kort over festivalområdet - lige fra campingarealerne til der, hvor musikken spiller fra i dag. På det interaktive kort kan koordinatorer fra hvert område, eksempelvis for samaritterne, følge med i, hvor medarbejderne befinder sig på festivalområdet. Og det styrker beredskabet, fortæller Christian Gerslev, gruppeleder for sikkerhed og beredskab på festivalen.

»Det at kunne følge holdene og undvære den radiokommunikation, der ellers er nødvendig, gør, at det hele går meget hurtigere. Det giver bedre overblik, sparer tid og giver en hurtigere reaktion - og det er vigtigt i beredskabet,« fortæller Christian Gerslev.

Navigation i mørket

Hver gruppe af medarbejdere fra beredskabet, der går rundt på festivalområdet, er udstyret med en mobiltelefon med en GPS-enhed og i enkelte tilfælde også en separat GPS-enhed, der både giver en backupløsning og en bedre position ved manglende dækning - samtidig med at det giver mulighed for, at gruppen kan deles, og at GPS og mobiltelefon dermed kan bevæge sig to forskellige steder hen.

GPS-informationerne, der sendes via GSM-nettet til en kraftig computer på festivalen, sendes herefter ud til de mange computere i beredskabsrummet, hvor medarbejdernes placering på festivalen angives på et kort med en markering. Uden dette system ville hver koordinator skulle være i radiokontakt med medarbejderne ofte for at kunne danne sig et overblik.

Systemet er ikke begrænset til blot at give folkene i kontrolrummet en opdatering af, hvor medarbejderne befinder sig. For på medarbejdernes Android-smartphones kører en applikation, der også giver medarbejderen selv information om, hvor vedkommende befinder sig.

Den information kan være værdifuld, for det kan ellers være svært at navigere på Roskilde Festival i mørke. Campingområdet ligger på åbne græsmarker, hvor der ikke nødvendigvis er lys, og der kan være langt til det nærmeste kendetegn, som eksempelvis et tårn. Men med systemet kan medarbejderen altså lokalisere sig selv og den destination, vedkommende er på vej hen til.

Via systemet kan der også sendes tekstbeskeder mellem medarbejderen på festivalområdet og koordinatoren. Handler informationen om et bestemt geografisk punkt, kan både medarbejder og koordinator oprette et interessepunkt, der angiver, at der på denne placering er noget, man bør være opmærksom på.

Det kan for eksempel være et hul i et hegn, at der vil være en stor fest senere på aftenen, eller at der i et område er stoffer i omløb. Medarbejderen kan også vælge at tage et billede med telefonen, som herefter placeres på kortet ved hjælp af de informationer om geografisk placering, der ligger i billedets data.

Unikke forskningsmuligheder

De mange informationer præsenteres altså på en overskuelig måde for koordinatorerne, som dermed får et bedre overblik. Men samtidig skabes der i løbet af festivalugen en masse data, som giver nogle unikke muligheder for forskning, fortæller Preben Holst Mogensen, lektor i datalogi ved Aarhus Universitet og en del af @aGlance-projektet.

De mange informationer danner hovedsageligt grundlag for forskning i såkaldt CSCW, Computer Supported Cooperative Work. Det betyder, at der kan forskes i de forskellige måder, som de mange aktører arbejder på. Samtidig kan der forskes i forskellen mellem 2D- og 3D-kort til denne slags informationer og i, hvad der virker, mens der på et mere systemteknisk niveau kan forskes i brugerinvolvering.

»Det lange samarbejde vi har med eksempelvis Skanderborg Festival giver unikke forskningsmæssige muligheder både udviklingsmæssigt og metodisk,« fortæller Preben Holst Mogensen.

Samarbejdet mellem festivalen og universitetet gavner begge parter, fortæller Morten Therkildsen, sektionsleder i sikkerhed på festivalen.

»Vi er glade for at være en del af forskningsprojektet. Vi arbejder meget med crowdmanagement, og vi synes, at det er et rigtig godt projekt til at kunne guide vores medarbejdere,« siger Morten Therkildsen.

Europa er næste stop

Mens systemet nu er på festivalerne i Roskilde og Skanderborg, håber Preben Holst Mogensen, at det er meget mere udbredt om fem år.

»Jeg håber, at vi om fem år ser systemet blive brugt til alle større udendørs-events i Europa,« siger han og fortsætter:

»Men det skal være udendørs begivenheder med store arealer, som man umuligt kan overskue. Hvis det er indendørs og let at overskue, vil det hverken virke eller give mening at bruge GPS.«

Ifølge Preben Holst Mogensen er en begivenhed som Grøn Koncert et eksempel på et område, der er udendørs og som har en størrelse, der kan være umulig at overskue for en enkelt person.

Ideen til systemet opstod da også omkring en begivenhed, fortæller Preben Holst Mogensen.

»For fem år siden arbejdede vi sammen med Østjyllands Politi og den daværende beredskabschef. De mente, at vi skulle prøve at lave et system til Tall Ships Races i Aarhus i 2007 for at se, om vi med 3D-kortteknologi kunne holde styr på omkring 800.000 mennesker og over 100 træbåde,« fortæller Preen Holst Mogensen og fortsætter:

»Det gik så godt, at vi fik forskningsmidler. Året efter var vi klar på Skanderborg Festival, hvor vi har været lige siden.«