GMO-arealet steg sidste år med 12 mio. hektar

Epn.dk Det globale areal med genetisk modificerede afgrøder steg i 2011 med 8 pct. til nu at dække i alt 160 mio. hektar på verdensplan.

12 millioner hektar blev sidste år sået til med genmodificerede afgrøder, og 160 millioner hektar af Jordens overflade er således nu dækket af GMO-afgrøderne. Det er en stigning på 8 pct., og ifølge organisationen ISAAA, der arbejder med biotech i landbruget, er der nu 16,7 millioner landmænd, som anvender de modificerede afgrøder.

Af de 29 lande, som bruger GMO, er hele 19 udviklingslande, og særligt i vækstlande som Kina, Brasilien, Indien, Argentina og Sydafrika er væksten særlig kraftig. Det er dog stadig USA, der er fører med i alt 69 millioner hektar og en gennemsnitlig 'markedsandel' på 90 pct. på de vigtige afgrøder.

Læs mere på epn.dk

Emner GMO

Kommentarer (2)

alle de millioner af hektar der allerede er tilsået med genmodificerede korn- frø- og andre plantearter, har selvfølgelig nogle både kort- og langsigtede konsekvenser. lad al snak om vækst, indtjening og kontrol med afgrøderne ligge og lad os få kloge hoveder på banen om konsekvenserne. her er nogle stykker. genmodificerede korn- og frøudsæd bliver f.eks. ikke egenet til ny udsæd, hvorfor udsæden altid skal købes i stedet for at kunne genanvendes af den oprindelige dyrker. menneskers- og dyrs forplantningsevne blive dårligere over tid. en genmodificeret marks afgrøder kan vel ikke holdes indenfor et afgrænset område oma.

  • 0
  • 0

genmodificerede korn- og frøudsæd bliver f.eks. ikke egenet til ny udsæd, hvorfor udsæden altid skal købes i stedet for at kunne genanvendes af den oprindelige dyrker.

For hybridsorter skal man købe nye frø uanset om det er en GMO eller ej. Hybridmajs har domineret markedet i årtier.

For sorter, som ikke er hybrider, kan man bruge sin egen såsæd, men man skal selvfølgelig betale afgift til den forædler, som har investeret i at udvikle sorten. Man må heller ikke kopiere sin Gucci-taske.

menneskers- og dyrs forplantningsevne blive dårligere over tid.

Plantens egenskab afhænger af hvilke gener, der sættes ind. Der er ikke noget, der tyder på, at metoden til at indsætte gener påvirker planten mere end andre forædlingssmetoder. Man kan sikkert godt fremstille en GM-plante med P-pilleeffekt, men det er nu ikke dem, der dyrkes på markerne.

en genmodificeret marks afgrøder kan vel ikke holdes indenfor et afgrænset område

Spildfrø af herbicidtolerant raps kan godt blive til ukrudt i næste års afgrøde. Det gælder uanset, om den er fremstillet med genteknologi eller med konventionel forædling, men det er ikke et problem, hvis landmanden har et ordentligt sædskifte.

Majs og kartofler har ikke ukrudtspotentiale.

I Danmark ville det være relevant at dyrke GM stivelseskartofler, kartofler med skimmelresistens (http://www.basf.com/group/pressrelease/P-1...) og måske herbicidtolerant fodermajs.

  • 0
  • 0