Giver blinkende grønt lys mere glidende trafik?

Preben Hansen, der kører lastvogn til dagligt, overvejer, om trafikken ikke ville glide nemmere med blinkende trafiklys:

"Er det ikke var muligt at ændre lyskryds, så det grønne lys blinkede de sidste 5-10 sekunder af perioden. Derved kunne bilister bedre se om de skulle give gas, eller lette foden fra speederen. Vi med store lastvogne, kunne bedre tilpasse farten efter lysene. Jeg mener også at det ville ha en miljø-gavnlig indvirkning."

Projektchef hos COWI, Erling Hvid, der er specialiseret i fremkommelighed, svarer:

"Ideen med blinkende grønt, som advarer om at trafiksignalet snart skifter til gult, er interessant. Nogen steder i verden bruger man andre løsninger for at vise, hvor hurtigt man skal køre for at nå over for grønt.

Men en ulempe ved disse løsninger kan være, at når bilisterne kan se at der ikke er lang tid tilbage, så speeder mange af dem op for at nå igennem krydset. Bilisterne vælger at give gas, som du skriver. Og det kan give farlige situationer.

Støre sikkerhed og bedre miljø kan man opnå ved 'smarte' trafiksignaler, der har følere (detektorer) i vejbanen, og som registrerer biler på vej mod krydset. Hvis din bil f.eks. er på vej ind i 'dilemmazonen', kan grøntiden forlænges med nogle få sekunder, uden at du bemærker det - du kommer bare over for grønt. Det reducerer antallet af hårde opbremsninger og optimerer afviklingen af trafikken.

Der er meget store fordele ved at bruge sådanne smarte signaler - både for trafikanterne, for miljø og sikkerhed, og for samfundsøkonomien. Vejdirektoratet skønner, at man kan opnå en samlet samfundsøkonomisk besparelse på omkring 900 mio. kr årligt, hvis man sikrer den fornødne samordning og optimering af signalanlæg i Danmark."

Spørg Scientariet er i dag redigeret af Julie M. Callesen, jmc@ing.dk.

Kommentarer (20)

I wien begynder alle trafiklys at blinke grønt ca 5 sekunder før de bliver gule, og det giver langt mindre usikkerhed i forhold til om man kan nå over.

Ideen med at lade signalet blinke gult uden for myldretiden i mindre befærdede lyskryds ser ud til at bliver brugt i alle lande UNDTAGEN Danmark.

  • 0
  • 0

I København findes der på Strøget et sted, hvor der hele tiden vises antal sekunder til signalet skifter. Inden det blev sat op, gik adskillige personer over for rødt lys. Mit indtryk er, at det gør færre nu.

Måske indikerer dette, at når man ved, hvad man går ind til, vil man opføre sig mere hensigtsmæssigt. Det kunne jo tale for et 'østrigsk' forsøg i Danmark også.

  • 0
  • 0

I Kina bruger de tal mange steder.
Ligesom det ses på strøget i København.
Det ville være utroligt smart.
Og det undrer mig at vi stadig sætter de gammeldags systemer op i stedet?

  • 0
  • 0

Det er jo typisk at "myndigheden" i Danmark ved bedst, og gerne giver forkerte informationer, for at adfærdsregulere. At det giver liegyldighed over for informationerne, da vi ikke længere tror på dem og respekterer dem, men istedet gør som vi vil, finder ikke forståelse.

Nå, egentlig ville jeg bare have skrevet at noget der henad bruger vi allerede i dag, ved at kigge på fodgængerfeltets signal, der skifter 2-4 sekunder før, mens vi kører. Gør I ikke?

Det kunne være rart at ens eget signal kunne give den information.

  • 0
  • 0

Nå, egentlig ville jeg bare have skrevet at noget der henad bruger vi allerede i dag, ved at kigge på fodgængerfeltets signal, der skifter 2-4 sekunder før, mens vi kører. Gør I ikke? Det kunne være rart at ens eget signal kunne give den information.

Yep, og det samme gælder når man holder for rødt. Det er temmelig irriterende at når det skifter til grønt, så skal folk lige holde op med at pille næse, sms'e etc inden de finder ud af hvor første gear er. Mange flere kunne slippe igennem et kryds hvis man var en anelse opmærksom på hvad der skete.

M

  • 0
  • 0

Ikke uinteressant, men det virker altså kun hvis der er alternative ruter. og det er der sjældent her i danmark.

Et par tilfældige eksempler er grenåvej nord for århus og motorring 4 - de mangler kapacitet og der er ikke alternativer - ok, der er ganske vist en af de tomme jydske motorveje på vej som aflastning af grenåvej, men hvor bliver motorring 5 af ?

M

  • 0
  • 0

Det er simpelthen så typisk dansk at man straks fokusere på at der formentlig vil være nogle som vil udnytte informationen og give lidt ekstra gas for at komme overfor grønt. MEN jeg tør vædde på at det er dem der gør det er NØJAGTIG de samme mennesker som idag også giver den gas for at komme over for gult eller noget der egentlig minder mere om rødt.

Giv dog oplysningen til at der skiftes til rødt om kort tid, så skal folk nok justere adfæren i det daglige, og jeg vil tro at det giver væsentlig mere glidende kørsel og mindre stress i trafikken.

  • 0
  • 0

Blinkende grønt svarer vel til at forlænge den periode, hvor lyset er gult. Så en forlænget periode med gult må være at foretrække, idet det jo er mere "legalt" at køre over for blinkende grønt, end gult.

  • 0
  • 0

Med f.eks. blinkende grønt lys.

Vores infrastruktur i form af veje trænger, udover at blive vedligeholdt, helt klart også til at blive gjort mere "intelligent".

  • 0
  • 0

Så længe der postes penge i at skære hovedfærdselsårer i stykker med rundkørsler med høje skarpkantede kantsten, der tvinger selv personbiler ned i skridtgang, så tror jeg vi kommer til at se langt efter tiltag der forbedrer kapaciteten af de bestående veje.

Nu er man igen efter de ubevogtede jernbaneoverskæringer, tidligere er der nedlagt mange bevogtede overskæringer, f.eks. på Frederiksværkbanen. Kunne man ikke gøre det samme på landevejene?
"Der sker for mange ulykker hvor Skidenstrup Bygade munder ud i primærrute 12" Nuværende reflekshandling: lav en rundkørsel og tving de 8000 daglige biler på 12'eren ned i fart, samtidig med at genvejen gennem Skidenstrup bliver mere attraktiv.
Alternativ: afskær Skidenstrup Bygade fra primærrute 12 og lad de 200 indbyggere køre den 2 kilometer længere vej til nabobyens rundkørselsforbindelse til rute 12. Når man kan nedlægge jernbaneoverskæringer kan man vel også nedlægge vejkryds?

  • 0
  • 0

Jeg har været cykelbud i KBH, så jeg har ofte gjort mig mange tanker om trafikken og menneskers adfærd.

Hvis jeg har travlt og skal hurtigt igennem en byzone, så kigger jeg sjældet på "mit eget" lyssignal, men derimod på den tværgående trafik (både bil/cykel/fodgænger) og deres lyssignal (hvis det er synligt fra min position), for det giver mig information om hvornår mit eget lyssignal skifter.

"For example, some European cities have removed traffic lights and signs, which has smoothed traffic and reduced accidents by forcing drivers to take more personal responsibility (blowing through an intersection because you have a green light doesn't work if there are no signals in the first place)."

Jeg er fuldstændig enig, jeg har i andre debatter udtrykt at lysregulerede kryds skaber flere farlige situationer end de forhindre.
Jeg ser det dagligt, nemlig at når bilister/cyklister/knallerte/fodgængerer har grønt lys, så får mennesker skyklapper for øjnene og så antager de at der er fri bane.
Jeg vil vove at påstå at det er ca 20-40 pct. at trafikanter ser orienterer sig før de bevæger sig over for grønt.

Verden er ikke perfekt og man bliver nød til at tilpasse sig virkligheden. Og i virkligheden er der risiko for at blive ramt af spritbilister, uopmærksomme bilister, tosser der accelererer over for gul/rødt fordi de ikke gider standse etc. men den risiko er flertallet ikke opmærksom på når de har grønt lys.

http://en.wikipedia.org/wiki/Shared_space

Enormt interessant læsning, og jeg er stort set enig.

"When you don't exactly know who has right of way, you tend to seek eye contact with other road users... You automatically reduce your speed, you have contact with other people and you take greater care"

Helt enig, man kan se dette princip i praksis når f.eks lysregulerede kryds i KBH er midlertidigt ude af drift. Alle tager hensyn og er opmærksomme på deres medtrafikanter, når de ikke kan fralægger deres ansvar/opmærksomhed over på lysreguleringen.(jeg ved dog ikke om trafikken bliver afviklet hurtigere, men sikkerheden er forbedret i en sådan situation)

"Shared Space" debtten er yderst interessant, når vi i København er en af de byer i verden, med den største adskillelse af biler og cykler ved brug af cykelstier.

  • 0
  • 0

kender i den om natten ? i har kørt et stykke tid på mindre veje, og kommer så op til at stor vej, hvor de nye smarte og VILDT kraftige lysdiode lys bruges i trafiksignalerne, man bliver totalt blændet og får direkte ondt i øjnene, man bør faktisk bruge solbriller om natten for at undgå denne smerte !!
er de komplet dumme dem er designer disse lys ?
hvad med at montere en lysføler og så skrue lidt ned for strømmen om natten ?!?!
spar på strømmen, og forlæng levetiden, samt undgå er forbrænde billisterne !

  • 0
  • 0

Problemet med den danske trafikultur, er at de mange reguleringer gør trafikanterne uansvarligt rethaveriske.

Prøv at se de morgener hvor trafiklysene er brudt sammen i et af de store kryds. Trafikken glider som aldrig før. Der vises hensyn og ingen irriteres af lange perioder med gult i begge retninger hvor krydset ligger tomt og uproduktivt hen.

Rundkørsler og uregulerede kryds med små bump og brostensbelægning er vejen frem. Så fås både større sikkerhed og større trafikkapacitet på en gang.

Så er vi også færdighed med kl 2 om natten at holde for rødt på en trafiktom vej, med 500 meter frit udsyn i alle retninger. Og kører man over for rødt efter at have orienteret sig, så kan man være sikker på at en nattelig hundelufter i nærheden truer med knyttet hånd og giver fingeren.

Mindre regulering er vejen frem til at lære danskerne at der i trafikken ikke er noget der hedder rettigheder, men kun pligter til ansvarlighed.
At have reguleringer, der kræver at man tilsidesætter al fornuft, er vejen frem til rethaverisk uansvarlighed.

  • 0
  • 0

På Frederiksberg brugte man gult blinkende om natten indtil en gang i 60erne (her brugte man også gule"appelsiner" ved fodgængerovergangene og "vejskildpadder" ved kryds) Begrundelsen for at afskaffe det var at danskerne egentlig var for dumme til at forstå "almindelig vigepligt" (selv fattede jeg det først da det kom til at hedde Højre vigepligt.) Men en vis procentdel af danskerne glemmer helt alt om vigepligt når de får et kørekort i hånden. Derfor var det bedre at indføre togbomme hvor en stærkt befærdet krydser en myldretidsbefærdet vej. I myldretiden kunne man så lade togbommene gå ned og lukke et antal biler ud hvorimod man uden for myldretiden kunne bruge de almindelige hajtænder.

  • 0
  • 0

Ruben Hansen skrev d. 10.10.2008 kl 08:00:

Blinkende grønt svarer vel til at forlænge den periode, hvor lyset er gult.

Her vil jeg henvise til § 54 i "Bekendtgørelse om vejafmærkning" https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710... , hvor betydningen af de røde, gule og grønne lys i signalanlæg er forklaret. I § 55 er de forskellige signaler illustreret.

Så en forlænget periode med gult må være at foretrække, idet det jo er mere "legalt" at køre over for blinkende grønt, end gult.

Som jeg har forstået Preben Hansen, så skulle pointen med blinkende grønt netop være at man godt må køre over for grønt. Som cyklist savner jeg også et varsel om, at der snart bliver gult. Kan man ikke nå over, så har man med f.eks. kædegear tid til at skifte ned, så man er klar når der bliver grønt, og man kan køre på frihjul hen til signalet.

For cyklister er det gule lys stort set ubrugeligt, og hvis det erstattes af endnu et grønt lys har man følgende muligheder:
1) Fast grønt lys = mindst 13 s til der bliver rødt.
2) To grønne lys blinker skiftevis = 7 s - 12 s til der bliver rødt.
3) To grønne lys blinker i takt = højst 6 s til der bliver rødt.

  • 0
  • 0

Så vidt jeg kan huske, er der i Odense opstillet mindre "pæle" i vejkanten (vist på V. Stationsvej og på S. Boulevard) der lyser grønt - de står med måske 5 m. afstand og slukkes en ad gangen bagfra (de fjerneste først) ... herved kan man se om lyskurven skifter til gult. Det sker når den pæl nærmest lyskurven slukkes - en anderledes grøn bølge kan man kalde det, eller en skrumpende grøn streg - mener de så er slukket indtil det igen bliver grønt.

Desuden har de da også nedtællings-lyskurve til fodgængere, ved Odense Teater om jeg husker ret.

Har dog ikke været i Odense centrum nok, for nylig, til at kunne huske detaljerne 100%

mvh. Erling

  • 0
  • 0

Jeg er dagligt ved at blive kørt ned af 'smuttere' som lige skal med over, også selv om der er mere end højrødt når man når modsatte side af krydset og dermed fodgængerovergangen som forlængst har fået grønt. Man begynder nemlig pr. refleks (og princip) at gå når der bliver grønt og det bliver hurtigt farligt. Man kan så håbe at folk opgiver i stedet for at smutte med når de kan se at de ikke har en chance for at nå lovligt over.

Noget andet er cyklister og den voldsomt udbredte farveblindhed som hersker blandt dem. Der er faktisk aldrig nogen som stopper for rødt når de 'bare' skal svinge til højre, eller når den krydsende trafik 'bare' er fodgængere i en fodgængerovergang. Man burde måske indføre blinkende rødt lys til dem - eller måske en fysisk bom på tværs af cykelstien...

  • 0
  • 0