Canadiske forskere har for første gang dokumenteret, at gift fra genmodificeret foder havner i blodet på mennesker, også i fostertilstanden.
I en artikel i det videnskabelige tidsskrift Reproductive Toxicology skriver forskerne fra Sherbrooke University Hospital Centre i Quebec, at de fandt insektgiften i 28 af 30 gravide kvinder. Giften blev også målt i deres fostre, og den blev fundet i 27 af 39 undersøgte kvinder, som ikke var gravide.
Der er tale om et såkaldt Bt-toxin. Gener, som producerer giften, bliver indsat i foderplanter som majs for at beskytte dem mod først og fremmest larver.
Forskerne målte også rester af sprøjtegiften glyphosat og dens nedbrydningsprodukter i kvinderne.
»Dette er det første studie, som afslører tilstedeværelsen af pesticider fra genmodificerede afgrøder i både gravide og ikke-gravide kvinder. Det baner vej for et helt nyt felt inden for reproduktionstoksikologi,« skriver de to læger, Aziz Aris og Samuel Leblanc i konklusionen på deres videnskabelige artikel.
De konkluderer ikke på, hvorvidt giften skader de gravide kvinder eller deres fostre, men fundet er tilstrækkeligt til at få miljøorganisationer op af stolen. I New Zealand kræver anti-GMO-organisationen Doctors and Scientists således, at hele reguleringen af gensplejsede afgrøder bliver tænkt igennem igen.
Samme holdning har en canadisk paraplyorganisation for organisationer, der er imod GMO, skriver dagbladet Arbejderen, som var første danske medie til at opdage det canadiske fund.
Det venstreorienterede dagblad har haft fat i Greenpeaces danske GMO-medarbejder Dan Belusa, som kalder fundet »alarmerende«.
»En stigende del af det GMO-foder, der importeres til dyrefoder i Danmark er netop majs, der indeholder Bt-gift. Derfor er vi i samme båd som de canadiske kvinder. Der er absolut en risiko for, at vi også spiser kød, mælk og æg fra dyr fodret med giftige GMO-afgrøder,« siger han.
Også Venstres fødevareordfører Erling Bonnesen synes, at fundet »lyder foruroligende«.
»Det er da noget, der skal undersøges nærmere. Vi kan ikke leve med sådan en usikkerhed. Så det vil jeg spørge nærmere ind til, så vi kan få klarlagt, hvad der er op og ned i det her,« siger han til Arbejderen.
Enhedslistens Per Clausen mener, at danske eksperter skal undersøge Bt-giften.
»Det her er en alvorlig sag, ikke mindst fordi Bt-giften er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Hvis den canadiske undersøgelse holder vand, så må vi selvfølgelig kræve et forbud mod alle GMO'er der danner Bt-gift. Så falder hele grundlaget væk under de godkendelser, som EU har givet til de gensplejsede Bt-afgrøder,« siger han til Arbejderen.
Ifølge avisen har EU godkendt 24 forskellige GM-afgrøder, der indeholder Bt-gener.
Den canadiske undersøgelse er noget juks som sågar mangler dokumentation for at deltagerne overhovedet har spist Bt-afgrøder.
Men det er da fint hvis Clausen mfl. vil foranstalte en undersøgelse så canadiernes version ikke bare står til troende.
Hej Claus
Nu har jeg adgang til de artikler i deres helhed. Og pointen er at det er et naturligt forekommende toxin, men kun i beskedne mængder og specielle afgrøder. Hvis de fundne værdier af toxinerne skulle forklares med ikke-GMO-relaterede forekomster af det, skulle de have indtaget de organismer som generne stammer fra og som normalt ikke betegnes som fødevarer.
Det står intetsted hvor GMO-genet stammer fra, men det omtales andet-steds som et toxin der stammer fra insekter
Du skal mao. lægge mærke til den velovervejede sætning "..afslører tilstedeværelsen af pesticider fra genmodificerede afgrøder i både gravide og ikke-gravide kvinder"
Man kan selvfølgelig godt forestille sig at insekter er en lokal delikatesse, men fraset den mulighed er korrelationen signifikant.
Kan det tænkes at din kommentar mest er møntet på at så tvivl om resultaterne, uden at du iøvrigt har sat dig ind i det...?
Mvh
Henrik
I flg. artiklen:
»Dette er det første studie, som afslører tilstedeværelsen af pesticider fra genmodificerede afgrøder i både gravide og ikke-gravide kvinder...
Artiklen beskiver faktisk at det er genmodificeret FODER, der (via kødprodukter) overfører de omtalte Bt-gifte til mennesker.
Hvor har Claus Madsen sin viden om det modstatte fra?
Og når han nu er så pernitten omkring dokumentation, hvad med lidt dokumentation for påstanden om at det er noget juks, og at undersøgelsen mangler dokumentation.
Det kunne også være godt med lidt oplysning om hvad han arbejder med og hos hvem, så vi kan udelukke at dette er et partsindlæg.
Det er vel næppe overraskende at den kost kvinder indtager ender i deres blodstrøm. Spørgsmålet bør vel være hvorvidt disse stoffer er et problem for kvinden eller barnet. Dertil svarer artiklen:
De konkluderer ikke på, hvorvidt giften skader de gravide kvinder eller deres fostre
Undersøgelsen tager udgangspunkt i at vise sammenhængen mellem forekomsten af pesticider og insekticider i blodet hos kvinder, og bestemme niveauet;
"..herbicides such as glyphosate (GLYP) and gluphosinate (GLUF) or insecticides...correlation between maternal and fetal exposure, and to determine exposure levels of ..."
Så nej. Men herbicider og pesticider - naturligt forekommende eller ej - ER ikke sunde at indtage. Hvis nogen kan komme i tanke om nogen sprøjtegift man GODT må indtage, så sig til...
Det eneste jeg må give Claus ret i er at de kun har undersøgt 69 kvinder hvilket rent statistisk kun giver et 80-85% siginfikans niveau. Men når man korrelerer det med flere forskellige kvalitative indikatorer for hver af de undersøgte, får man en væsentligt større signifikans!!
Mvh
Henrik
PS: Jeg er iøvrigt videnskabsjounalist på www.astronomibladet.dk Jørgen :o)
Der er nogle åbenbare misforståelser, som både "oversættelsen" af undersøgelsen, anti-GMOerne og debattanterne gør.
Bt-toxin produceres af en helt almindelig jordboende bakterie.
En "suppe" af denne bakterie er den ene af to insekticider, som "økologer" i de fleste lande har lov til at bruge. (Det andet er en ekstrakt af krysantemum)
Et gen fra bakterien er også brugt til at få forskellige nytteplanter - bl.a. majs og bomuld - til selv at danne insektgift, så de ikke behøves at sprøjtes med det.
"Økologerne" fremkalder altså den beskyttende virkning hos planterne mod insekterne ved at anbringe et lag af bakterien på planten, hvor den så producerer Bt-toxin, mens Bt-toxinet dannes i GMOerne, når planten er i vækst - altså ikke i modningsfasen.
Det er en misforståelse, at canadiere kun kan indtage stoffer fra GMO-majs indirekte gennem foder.
Det er bare i Europa - og en del lande især i Afrika - at det er ulovligt at omsætte GMO-produkter (undtaget medicin) til menneskelig indtagelse.
Ikke bare GMOer med Bt-gener producerer pesticider. Alle planter, bakterier og dyr producerer forskellige "giftstoffer" (antibiotika), der beskytter dem mod at fortæres af andre organismer.
Hvis vi undersøgte for disse i vort blod, ville vi finde mange hundrede, så det er meningsløst, hvis det ikke har relevans til en mistanke om, at stoffet er giftigt i realistiske koncentrationer.
Desværre må jeg nok konstatere, at hele denne historie - fra "videnskabsfolkene" til lanceringen og tolkningen af GP-folkene og andre her - har en politisk agenda. - I det lys er det jo direkte komiskt, at "øokologernes" måde at bruge Bt-toxin på, kan efterlade langt større mængder toxin i produkterne, end ved indpodning i plantens genom, da det da kun producerer i den første kraftige vækstperiode, hvor planten også er følsom for insektangreb.
Mvh Peder Wirstad
PS: Jeg vil gerne se dokumentation for, at Bt-toxin skulle være mistænkt for at være kræftfremkaldende. - Da ville det næppe være tilladt i "økologisk landbrug".
......... Men herbicider og pesticider - naturligt forekommende eller ej - ER ikke sunde at indtage. Mvh Henrik PS: Jeg er iøvrigt videnskabsjounalist på www.astronomibladet.dk Jørgen :o)
Det kan da godt være, at din titel kan "imponere" nogen af dem, der tror at "alt kunstigt er giftigt".
Når du åbenbart ikke engang ved, at "herbicider" er en gruppe af stoffer inkluderet i gruppen, man kalder "pesticider", så er det for mig bevis på, at i dette område ved du meget lidt. - Hvilket vel så også kan være grunden til din angst for GMOer.
Mvh Peder Wirstad
Når man får ordet "gift" serveret i en avisoverskrift, kan man da godt blive foruroliget, men før man går i panik, bør man sætte sig ind i, hvad det er for en slags gift, og hvem den er giftig for.
Bt-afgrøder har fået et gen fra bakterien Bacillus thurengiensis. Genet koder for et protein, som er giftigt for bestemte sommerfuglelarver, der angriber majsplanter og gør stor skade. I stedet for at sætte genet ind i planten, kan man sprøjte levende Bt-bakterier på afgrøden. Denne bekæmpelsesmetode er tilladt til både konventionelt og økologisk jordbrug.
Hvis man er utryg ved brugen af Bt, bør man nok studere alternativerne. Man kan bruge syntetiske pesticider til at bekæmpe de skadedyr, som man bekæmper med Bt, men så vidt jeg er orienteret, skal man bruge nogle ret kradse midler for at bekæmpe larverne.
En anden mulighed er at lade være med at bekæmpe larverne og acceptere et ofte stort udbyttetab. Ud over udbyttetabet må man acceptere, at majskolber, som er angrebet af larver bliver temmeligt uappetitlige og desuden er meget modtagelige for svampeangreb. Nogle af de svampe, som angriber majskolber, danner nogle særdeles ubehagelige toksiner.
Skulle man hellere spise lade være med at spise majs og nøjes med andre planter?
Alle planter indeholder giftstoffer - uanset om de er gensplejsede eller ej. Eftersom planter ikke kan stikke af fra deres fjender, forsvarer de sig ved hjælp af kemiske stoffer. Kartofler indeholder f.eks. nervegiften solanin. Pastinakker indeholder svært nedbrydelige forsvarsstoffer, som påvirker fjendens DNA. Planters forsvarsstoffer kan ofte findes i blodet hos mennesker.
Måske er du nu blevet så foruroliget, så du helt har mistet lysten til at spise noget - men så er det trods alt sundere at spise noget som indeholder stoffer, som i nogle sammenhænge eller for nogle organismer kan være giftige.
I stedet for at sætte genet ind i planten, kan man sprøjte levende Bt-bakterier på afgrøden. Denne bekæmpelsesmetode er tilladt til både konventionelt og økologisk jordbrug.
Men ender Bt toxinet da i mennesker der spiser majsene ?
De nye er vel at der bliver tilføjet et hidtil fremmed stof til blod-cocktailen, fordi vi har flyttet Bt toksinet fra overfladet af plantedelene til ind i plantedelene ?
Poul-Henning
Hej Peder Wirstad
Titlenburde ikke imponere hvis det hade været målet, havde jeg anført min MsC-titel :)
Det var bare fordi nogen spurgte for at sikre sig mod skjulte parts-indlæg. .. Peder?
Forfatterne anfører at de har checket for herbicider og pesticider som to forskellige undersøgelsesmetoder. Om det er undergruber eller ej er irrelevant
Dit personlige udfald mod mig viser dermed bare at du åbenbart end ikke har gidet læse abstractet!!
Mvh Henrik
PS: Jeg er ikke angst for GMO'er, jeg vil bare ikke proppe det i mine børn!
Vil du?
Men ender Bt toxinet da i mennesker der spiser majsene ?
I hvor høj grad der indgår Bt bakterier og/eller toksiner i majsmel efter biologisk bekæmpelse afhænger vel af, hvor tæt på høst der er sprøjtet og hvor godt disse bakterier lever og formerer sig på planterne.
Iøvrigt undrer jeg mig meget over data i den videnskabelige publikation. Forfatterne har ikke fundet GLYP og GLUF (de to ukrudtsmidter, som de har kigget efter) hos de gravide kvinder, mens de fandt disse stoffer hos en stor andel af de ikke-gravide kvinder. Den observation er der ingen forklaring på, og så bliver jeg noget mistænksom overfor validiteten af de øvrige data.
Måske denne debat kunne få et løft hvis flere læste selve artiklen, som kan findes gratis her i sin fulde udstrækning:
www.somloquesembrem.files.wordpress.com/20...
Den Europæiske Fødevare Sikkerheds Autoritets (EFSA) GMO Panel har udarbejdet mange videnskabelige vurderinger, hvor de har afvist behovet for f.eks. at gennemføre undersøgelser af Bt-proteinets allergiske eller hormonforstyrrende virkning på dyr eller mennesker. En af de begrundelse EFSA ofte har anvendt er at Bt-proteinet hurtigt denatures og nedbrydes(sekunder), fx dokumenteret ved reagensglasforsøg med Bt-proteinet i saltsyre og pepsin (enzym som nedbryder proteiner i mavesækken).
EFSAs argumentation er bare ikke relevant for fugle (fx kyllinger og høns) hvor maden efter passage af kro og kråse først når syremaven efter ca 1 time, eller hos kvæg, hvor foderet - efter passage af de første fire maver - når syremaven efter cirka et døgn. Hos disse dyr har Bt-proteinet altså masser af tid til at påvirke slimhinder og immunforsvar. Alligevel har EFSA argumenteret på denne måde i årevis, hvilket har medført at mulige skadevirkninger ikke er blevet undersøgt.
Den canadisk artikel har nu dokumenteret at EFSAs argumentationen tilsyneladende heller ikke gælder for mennesker. I artiklen dokumenteres det at 28 ud af 30 mødre havde små mængder af bt-giften i deres blod (i snit 0,19 nannogram/ml) og at 24 ud af 30 helt nyfødte børn havde bt giften i deres navlestreng (i snit 0,04 nannogram/ml).
De undersøgte kvindernes kost er ikke kendt, og undersøgelsen siger derfor ikke noget om hvor store mængder Bt-toxin der kan være i blodet hos personer, der spiser meget gensplejset soja og/eller majs.
Undersøgelsen har kun undersøgt for en type Bt-toxin, som kaldes Cry1Ab. Dette gen er kendt fra Monsantos majs 810 som også dyrkes i Spanien (ca. 100.000 ha). Moderne gensplejsede planter anvender imidlertid ofte andre Bt-gener eller de anvender flere forskellige Bt-gener i samme plante. Undersøgelsen siger derfor ikke noget om den totale mængde Bt-toxiner, som faktisk fandtes i blodet hos mødre eller hos deres nyfødte børn.
GMO industrien har sagt at dette er et ikke eksisterende problem og derfor ikke skal undersøges. De godkendende myndigheders eksperter, hvoraf flertallet selv er gensplejsere har i deres ekspertudtalelser givet industrien ret i denne vurdering (holdning). Det nye ved undersøgelsen er, at den viser at toxinet kan gå over i blodet hos mennesker, der spiser Bt-gensplejsede planter, og at Industrien og eksperterne derfor tog fejl. Det er først nu det skal undersøges om det er et problem og i hvilken størrelsesorden.
venlig hilsen Klaus
Dit personlige udfald mod mig viser dermed bare at du åbenbart end ikke har gidet læse abstractet!! Mvh Henrik PS: Jeg er ikke angst for GMO'er, jeg vil bare ikke proppe det i mine børn! Vil du?
Jeg har læst sammendraget, og det viser til fulde, at det er forskning med en "agenda", idet der bare analyseredes for Glyfosat og Glyfosinat samt det Bt-gen, der er indpodet i GMO-majs, der netop kan være gjort resistente overfor både overfor insektangreb og sprøjtning med de to nævnte ukrudtsmidler.
- Havde man været interesseret i at undersøge, om der var skadelige mængder af toxiner i blodet, da havde man selvfølgeligt inkluderet ikke mindst svampegifte og f.eks. hormonlignende stoffer.
- Og man havde ikke mindst analyseret for de langt giftigere midler, der bruges til at bekæmpe ukrudt og insekter i ikke genmodificereret majs - hvilket helt klart havde givet mere "urovækkende" resultater.
Ja, jeg ville give mine børn cornflakes fra GMO-majs, hvis jeg gav dem cornflakes.
Som Inga skriver, så er det en sikkerhed for, at der findes mindst muligt af svampegifte, der med sikkerhed er årsag til bl.a. udvikling af visse former for allergi.
- Der har netop flere gange her været omtalt, at økologiske madvarer er blevet stoppet pga. for høje værdier af svampegifte, så det er en reel fare. - Hvor "naturlige" disse gifte end er.
Mvh Peder Wirstad
PS: At "videnskabsfolkene", der har produceret dette "paper", selv ikke kender terminologien omkring pesticider, understreger jo blot, at dette er "politisk forskning" - og ikke kvalificeret forskning.
Det behøves ikke være deres skyld. Det kan være fordi, forskning omkring frygten for GW, GMO og alle vore "unaturlige stoffer" er områder, der let udløser forskningsmidler, så studerende søger midler i disse områder.
Som Claus skriver i den første kommentar - "Så undersøg det..."
Man kunne jo begynde med at undersøge om man kan finde diverse stoffer i kød, frem for at antage at der kan være noget fra foderet i kødet og antage at det videreføres til næste led i fødekæden.
Derefter kunne man undersøge om disse stoffer har skadelig effekt - hvis det ikke allerede er undersøgt. Jeg er ikke toksikolog, men jeg tvivler på, at man i blinde har godkendt anvendelsen af Bt-toksiner, dels i form af levende bakterier, dels som oprenset toksin, dels som GMO.
Til sidst kan man sammenligne potentiel sundhedsrisiko ved de forskellige stoffer, som der vil være varierende mængder af under forskellige produktionsformer. De negative effekter af at indtage fødevarer med svampetoksiner er kendt. Negative effekter af insekticider er også kendt. Hvis der var ligeså negative effekter af Bt som af svampetoksiner og/eller syntetiske insekticider, skulle man tro at nogen havde opdaget det, men hvis der mangler undersøgelser af Bt- så lav dem og lav dem ordentligt.
Enig
Og imens skal det ikke spredes i naturen, indtil det er hævet over enhver tvivl at det er uskadeligt.
Ligesom fx. parabener,og de østrogenlignende stråforkortere burde have været det. Stråforkorterne var alle også bare helt enige om var uskadelige fordi det jo var plantehormoner der ikke KUNNE .... men det kunne de jo så aligevel!
Mvh Henrik
Og imens skal det ikke spredes i naturen, indtil det er hævet over enhver tvivl at det er uskadeligt.
Mener du dermed, at man skal ophøre med at bruge Bt og i stedet acceptere et højere indhold af særdeles giftige svampetoksiner og/eller problematiske kemiske sprøjtemidler?
Henrik:
Og imens skal det ikke spredes i naturen, indtil det er hævet over enhver tvivl at det er uskadeligt.
Ja, for den ukyndige kan dette synes at være fornuftigt.
Sagen er, at der hvert år spredes mange tusind nye stoffer i miljøet, uden at der er taget stilling til andet, end generelle toksiske virkninger af stofferne.
Hele den moderne verden er indrettet på en måde, hvor dette ikke er muligt, men hvor man må håbe, at man hurtigt bliver klar over negative effekter, når stofferne spredes i mængder.
- Til trods for dette er dog især human medicin og GMOer pålagt en kontrol, der kan virke fuldstændigt paranoid i forhold til andre stoffer med negative virkninger på helse og miljø, der frigøres i naturen.
Uventede stærkt negative effekter fra nye stoffer i mad og miljø har næsten alle været industrikemikalier, mens pesticider og GMOer har få eller ingen sådanne - og mig bekendt ingen fatale.
DDT er det mest kendte sådanne. Det viste sig - i lighed med mange andre klororganiske stoffer, der andvendtes i industrien - at være tungt nedbrydeligt og bioakkumulerende (opkoncentreres når det ene dyr spises af det næste), og at det i store koncentrationer ødelagde æggene hos rovfugle - men ellers ikke var giftigt for mennesker.
Brugen af alle disse nye stoffer har dog reddet og forlænget livet til uendeligt mange flere mennesker, end det har skadet, så dit forslag til at kunne levere garantier for alle produkter er fuldstændigt ude af trit med den måde, det moderne tekniske samfund fungerer på - og desuden teknisk umuligt
Mvh Peder Wirstad
Mvh Peder Wirstad PS: At "videnskabsfolkene", der har produceret dette "paper", selv ikke kender terminologien omkring pesticider, understreger jo blot, at dette er "politisk forskning" - og ikke kvalificeret forskning. Det behøves ikke være deres skyld. Det kan være fordi, forskning omkring frygten for GW, GMO og alle vore "unaturlige stoffer" er områder, der let udløser forskningsmidler, så studerende søger midler i disse områder.
Peder,
Du siger, at du har læst sammendraget, men du har åbenbart læst det, som en vis mand læser biblen.
De skriver; "Pesticides associated to genetically modified foods (PAGMF), are engineered to tolerate herbicides such as glyphosate (GLYP) and gluphosinate (GLUF) or insecticides such as the bacterialtoxin bacillus thuringiensis (Bt)."
Når det drejer sig om landbrug og pesticider, kender jeg dig efterhånden som en landbrugets spindoktor, som altid er for de bestående teknikker i landbruget, og som altid bringer sidetråde ind i debatten. Her er jo det sædvanlige med, at du beklikker undersøgelsen med usaglige argumenter - og at der er meget farligere ting man hellere skulle have undersøgt.
Søren:
Når det drejer sig om landbrug og pesticider, kender jeg dig efterhånden som en landbrugets spindoktor, som altid er for de bestående teknikker i landbruget, og som altid bringer sidetråde ind i debatten.
Alle danske erhvervsgrene er klar over, at "de bestående teknikker" ikke er gode nok i morgen.
Din misforståelse - som desværre er fremtrædende indenfor kredse, der ikke kender meget til landbrug - er sikkert forårsaget af, at biodynamikken/"økologien" forsøgte at give deres nye religion et videnskabeligt præg ved at kalde "de andre" for "konventionelle".
- Som det oftest er tilfældet med religiøse sekter, så bliver de selv mere fjendske overfor alt nyt, end især deres "skabere" var.
Ellers er jeg nok i mit miljø kendt som så nyskabende, at jeg i dette yderst konservative norske indlandske bondemiljø er blevet mødt med stor skepsis. - Selv om "de andre" som oftest "følger efter".
Især gælder det i min periode som økologisk landmand - som jeg støttede, fordi jeg oplevede, at de strenge godkendelsesregler for pesticider gjorde, at næsten al forskning gik på at bevise deres uskadelighed, mens forskning i at udnytte naturens egne metoder, næsten ikke foregik.
- Det skulle dog hurtigt vise sig, at "økologerne" slet ikke var interesseret i at handle efter det grundlæggende økologiske princip om bæredygtighed. - De var blevet religiøst konservative og senere "kuppet" af folk, der af en paranoid frygt for sit eget helbred ønskede "ufarlige fødevarer" - koste hvad det ville for jordens begrænsede resurser.
Der passede jeg altså endnu dårligere pga. min trang til nyskabning og forskning - så at blive beskyldt for altid at støtte "det bestående" kan kun fremkalde et smil hos mig.
Mvh Peder Wirstad
PS: Jeg troede "spindoktor" var en betalt job?
Det er nu mange år siden, at jeg har anvendt pesticider, men da jeg fungerede som skovfoged, var jeg stor fan af herbicidet Roundup.
I perioden 1975 og 20 år frem, har jeg personligt udbragt og ladet udbringe plantebeskyttelsesmidler, som pesticider jo også kaldes. Jeg deltager stadig i kurser i mit fag, hvor vi opdateres på den nyeste lovgivning og de nyeste muligheder. Alle de stoffer jeg husker at have anvendt, med undtagelse af Roundup, er i dag afløst af andre midler. Det er sket gennem reduktioner i antallet af afgrøder, der måtte behandles og i mængden af udbragt aktivt stof.
Som kunde hos kemikaliefirmaerne og deres (lønnede) konsulenter, erfarer man gennem brugen, at ikke alt, er som det beskrives på Etiketten. Jeg selv og mine folk er blevet utilpasse eller syge (diarre eller og opkast, hovedpine, allergiske reaktioner) af midler som skulle være ”harmløse”. Man lærer at stikke snuden op imod vinden – ud over, naturligvis at beskytte sig med bedre udstyr end krævet, for sprøjtes skal der jo – og lovligt (var) er det jo . . .
Men hvad med planterne, som vi gerne vil beskytte?
I skovbruget har vi umiddelbart store problemer. Vi sprøjter for nåletræer og bekæmper løvtræer, en næsten umulig opgave. Halvbuske som hindbær og brombær er også vanskelige at bekæmpe.
Gennem skadebilledet indser man hurtigt, at vi alle arter er nært beslægtede. (40 % af menneskets DNA er sammenfaldende med bananpalmens). Sprøjtetidspunkter, koncentrationer, solindstråling, regnvejr, årets nedbør og endnu flere forhold har indflydelse på midlernes virkning og planternes modtagelighed.
Personligt koncentrerede jeg mig om, gennem reduktioner i mængden af aktivt stof, ikke at SKADE den kulturtræart, som jeg ønskede at bedre konkurrenceforholdene for. Det betød, at der forekom spredt ukrudt i kulturerne og at de nært beslægtede arter slet ikke blev bekæmpet effektivt, men kun hæmmet. Ikke nødvendigvis et smukt syn, men kulturtræarten trivedes – endnu bedre, hvis den var PLANTET korrekt og fik lidt næringsstoffer, f.eks. et par gram gødning. Nedsivningen af jordmidlerne vi anvendte i 80´erne og 90´erne kunne tydeligt ses på svækkede planter en tør sommer, når vandoptagelsen fandt sted ved ionbytning på jordkolloiderne, hvor naturligvis også ”det inaktive” eller det ”nedbrudte” aktive stof havde bundet sig (midlertidigt).
Roundup blev mit foretrukne plantebeskyttelsesmiddel. En flok får åd ukrudtet i to år, brombær og uønskede træarter blev trukket op som små, eller stukket og vippet op med en spade som større. En sen afgræsning af vegetationen i august resulterede i nyudsprungne fine tynde blade i sensommeren, hvor nedbøren var rigelig og sol indstrålingen mindre kraftig. Planternes voksbeklædning blev reduceret og med (relativt) meget små mængder Roundup lod de fleste arter sig let bekæmpe ved en sen sprøjtning i begyndelsen af oktober.
Men … Roundup forbliver i den skadede eller vækstreducerede plante i mindst et halvt år, førend midlet er nedbrudt. En forårssprøjtning bevirker at længden på nåle og skud reduceres, men en efterårssprøjtning fremkalder misvækst på skadede planter året efter. Roundup bevæger sig mod vækstpunkterne, hvor celledelingen sker og skulle kun påvirke klorofylet/ fotosyntesen. Men der er misvækst herud over – stængler, bark mm.
Det er tankevækkende at en sprøjtning med Roundup over et vandløb dræber fiskene i vandløbet.
I forbindelse med sprøjtning af vegetationen, træer såvel som halvbuske og græsser, før selvforyngelse af bøg, har jeg konstateret at en Roundup sprøjtet vegetation bevarer det nedfaldne frø spiredygtigt, medens svampe hurtigt angriber og nedbryder frøet der, hvor der IKKE er sprøjtet. Jeg har konkluderet, at Roundup også dræber svampe, men kan kun bygge det på disse beskrevne iagttagelser.
Roundup´s nedsivning til grundvandet har været behandlet i flere tråde her på Ingeniøren. Jeg tror ikke på, at Roundup´s aktive stof, kan overleve en reel nærkontakt med jordens mikroorganismer. I praksis tyder intet herpå.
Jeg er meget mere usikker på, om det aktive stof gennem sit fortsatte liv i levende planter og i frø kan skade andre (beslægtede) arter i de så vitale VÆKSTpunkter.
Spørgsmål:
Når en plante er ”resistent” overfor Roundup hvor omhyggelig er man så med doseringen af et sprøjtemiddel, som kun koster det dobbelte af en liter mælk? Ånd svagt ja, men relevant!
Hvor mange ”sæsoner”, kan Roundup forblive aktivt i for andre organismer dødelige eller skadelige koncentrationer i planter, der tåler Roundup?
De skriver; "Pesticides associated to genetically modified foods (PAGMF), are engineered to tolerate herbicides such as glyphosate (GLYP) and gluphosinate (GLUF) or insecticides such as the bacterialtoxin bacillus thuringiensis (Bt)."
Det er meget muligt mit engelsk er dårligt, så oplys mig endelig hvis jeg tager fejl: Står der ikke der at pesticiderne er designet til at kunne tåle herbicider og insecticider, hvilket blot bekræfter det Peder siger om at de fejlagtigt skriver som om herbicider og insecticider ikke falder ind under pesticider?
Det er meget muligt mit engelsk er dårligt, så oplys mig endelig hvis jeg tager fejl: Står der ikke der at pesticiderne er designet til at kunne tåle herbicider og insecticider
Jo - og det er det rene vrøvl. Der skulle have stået GM-planter i stedet for pesticider. Det er formentlig en sjuskefejl, men den burde have været opdaget. Det øger ikke ligefrem troværdigheden af resten af artiklen.
Beklager jeg ikke haft tid til at respondere tidligere.
Jeg har skam også adgang til hele artiklen og jeg læste den allerede da den blev refereret her i debaten (længe før journalisterne fik et telegram at oversætte). Dengang diskuterede vi også dens mangler og der blev hurtigt stille ;)
Jeg forstår simpelhen ikke at man kan læse den og tage den alvorligt. Der er hverken positiv eller negativ kontrolgruppe (!).
Desuden er de påståede koncentrationer meget små og man savner i den grad yderliger dokumentation for at det faktisk er Bt-toxin.
Gad vide om de canadiske forskere har en forkærlighed for at skrive om problematikker der giver presse. Det kunne være interessant at grave lidt i ;)
Iøvrigt er DTU's eksperter helt på linje med mig:
Det bør være muligt også inden for det genteknologiske område at gennemføre og publicere pilotundersøgelser. Mange opdagelser er begyndt på denne måde, og lige så mange hvis ikke flere "opdagelser" er snart blevet lagt i graven igen.
Problemet er at alle undersøgelser lander i et mineflet af enorme økonomiske investeringer, prestige og ideologier. Når forskere skal tænke på finansiering af deres fremtidige forskning i et felt som i høj grad er finansieret og styret af virksomheder bliver det yderligere kompliceret at forstå og tolke forskningen.
Det er derfor ikke nogen overraskelse at de der bekæmper GMO synes denne undersøgelse er fantastisk og at de der er fortalere for GMO-planter synes at det er en elendig undersøgelse.
Det er heller ikke nogen overraskelse at DTU synes at det er en dårlig undersøgelse fordi de siden 2003 har bakket op om EFSA GMO-panels holdning til GMO, som der er efterhånden er en del eksempler på mere er baseret på holdninger end på videnskabelig dokumentation - et eksempel på dette i tidligere indlæg kl. 13.53 på denne tråd.
Pilotundersøgelser er egnede til inspiration og ikke egnede til nærlæsning og store overskrifter.
Venlig hilsen Klaus
Selv i abstractet på artiklen er der åbenlyse fejl. Man behøver ikke at have økonomiske interesser i GMO for at mene at det er en elendig artikel.
I øvrigt er der økonomiske interesser i flere lejre - ikke kun hos Monsantos aktionærer.
Økologiske interesseorganistioner har en klar økonomisk interesse i at gribe enhver lejlighed til at gøre forbrugere bekymrede for GMO, eftersom GMO-fri er en vigtig del af markedsføring af økologiske produkter.
Risikoforskere har interesse i at der fortsat er noget at være bange for. Ellers svinder bevillingerne ind.
Biotekforskere har selvfølgelig interesse i, at der fortsat gives bevillinger til forskning inden for deres område, men her må man huske at biotek er meget andet end GMO. Grundlæggende viden om planters gener bruges bl.a. også i konventionel planteforædling.
Alle burde have interesse i at vores fødevarer produceres så bæredygtigt som muligt, og sådan så fødevarerne er sunde. På baggrund af de undersøgelser, som jeg har læst, mener jeg at Bt-majs er et skridt i den rigtige retning.
Kommentarer (25)