Det kan kun gå galt, det er kun et spørgsmål om tid før en eller anden tosse sætter dem ud i havet. Vi har allerede problemer med opdrættede laks og ørder i dk og no. nu, som slippes fri af bl.a. piratfiskere og blander sygdomme og gener med de vilde. Sundhedsmæssigt er den nye laks sikkert ok, men det er at spille hasard med naturen.
For mig beviser det kun at kontrollen og fornuften tilsidesættes så snart der er penge på bordet, hvorfor jeg ikke mener vi er modne til at bruge denne teknologi. Det forbavser mig at de selv siger at de kan styre det, hvilket bare viser hvor lidt respekt de har for den vilde natur.
Jeg vil aldrig sætte mine tænder i lortet, men det kan jo være man bliver tvunget til det. Smagen kan næppe blive den samme da god smag ofte har noget med tid at gøre - jo længere opvækst tid, jo mere har de brugt deres muskler, optaget smagsstoffer, mineraler mm.

Det minder da lidt om Jurrasic Park :-D

Men lidt mere seriøst, hvorfor er det en skade hvis de stikker af og udkonkurrerer vilde laks? Så kan fiskerne jo få lov at fiske dobbelt så meget, og så må der da komme mindre problemer med hungersnød?

Det kan kun gå galt, det er kun et spørgsmål om tid før en eller anden tosse sætter dem ud i havet. Vi har allerede problemer med opdrættede laks og ørder i dk og no. nu, som slippes fri af bl.a. piratfiskere og blander sygdomme og gener med de vilde. Sundhedsmæssigt er den nye laks sikkert ok, men det er at spille hasard med naturen.

Alle de problemer, du her nævner har, man allerede i høj grad pga. lakseopdræt med naturlige stammer.

De fleste af disse problemer kan løses, hvis man opdrætter dem i ferskvand i lukkede bassiner i stedet for i store lukkede net i havet "mærer".

Her i Norge er mange gode lakseelve ødelagt pga. parasitten "lakselus" (gyrodactylus salaris), der opformeres i de tætte opdrætsbestande, samt det at løsslupne opdrætsfisk ukonkurrerer de naturligt forskellige varianter i hvert enkelt elv, hvor de da ikke får levedygtigt afkom.

Ved den hurtige vækst og bedre udnyttelse af føden, vil GM-laks kunne betale den ekstra omkostning at opdrætte dem i ferskvand nær havet, hvorved man undgår sygdomsmitte og antibiotikabrug, og desuden effektivt kan forhindre rømning.
Når det er sterile hunfisk, vil der overhovedet heller ikke være nogen fare for vildlaksen.

Denne sag er derfor et godt eksempel på den forkerte fokus man har på traditionel hhv. genmodificeret forædling:
Mange betragter traditionel forædling som værende uden fare, da den "jo er naturlig".
Her er det dog den genmodificerede forædling, der kan rede både vildlaksen og vores meget sunde laksefilleer, der begge allerede er stærkt truede ved den traditionelle forædling og drift.

Mvh Peder Wirstad

Jeg mindes:

Breya: Kevyn, get up to the bridge now, and bring the Teraport. We need a miracle, fast.
Kevyn: You can't have it yet. I'm not done testing it.
Breya: Lower your standards for once, please. We are in a hurry. Pretend to be a late 20th century software company.
Kevyn: Ha-ha. Better yet, I could pretend to be an early 21st century gene-tailor.
Breya: Hush. You're going to scare the audience.
Kevyn: Psst: Don't order the Giant Salmon.

Kevyn: Ha-ha. Better yet, I could pretend to be an early 21st century gene-tailor.

"Inden den indtager de amerikanske dambrug, skal fødevarekontrollen imidlertid godkende laksen til spisebrug, men ifølge flere aviser skulle en sådan godkendelse også være på vej efter ti år med ansøgninger."

Men hvorfor skal vi have sådan en laks? De som findes nu er da herlige og kan ikke se hvad vi skal med den? Det lyder da bare som ekstra arbejde, som er helt unødvendigt...

Hvis noget virker, hvorfor så ødelægge det?

Ved den hurtige vækst og bedre udnyttelse af føden, vil GM-laks kunne betale den ekstra omkostning at opdrætte dem i ferskvand nær havet, hvorved man undgår sygdomsmitte og antibiotikabrug, og desuden effektivt kan forhindre rømning.

Udvikling af dambrug som afløser af almindeligt fiskeri kan måske være en god løsning på overfiskning. Men drivkraften bag dambrugene er privat indtjening og for at undgå eller mindske negative effekter på samfundene og naturen er det nødvendigt at forstå disse sideeffekter og på det grundlag gribe ind gennem lovgivning og passende økonomiske spilleregler. Det kan man ikke forvente at de private investorer skal tage hånd om og det er heller ikke deres opgave.

Vækstoptimering af dyr - grise, høns - kender vi. Det har presset bønderne uden at gøre dem rigere og givet forbrugerne billigere men dårligere mad. Ej heller har det løst nogen sultproblemer - men i stedet skabt fedmeproblemer. Grov dyremishandling er en integreret del af produktionen og forsøg på at undgå den økonomiske spændetrøje som dikteres af disse teknologiske fix betyder at man må man ty til produktion som forbrugerne er villige til at betale ekstra for (Økologiske varer f.eks.) - eller gå fallit.

Hvis den nye laks skal sættes i produktion skal man vel dokumentere at den har noget positivt at bidrage med udover at ødelægge produktionen af traditionelle laksebrug. Her er effekten af at introducere dyret i naturen central - er der nogen der har overblik over hvad det kan betyde for havbiologien? Desværre er det jo stort set umuligt at afprøve i forvejen, er den først sluppet er det uigenkaldeligt. Men det ser ud til at man forsøger at få tilladelsen igennem ved at satse på at den nye laks kan holdes afskærmet fra biosfæren - ligesom radioaktivt affald.

Nilabboren (Nile perch) blev introduceret af menensker i Victoriasøen, bæveren Patagonien og haren i Ildlandet. At tro at man kan forhindre at de nye laks ender i havet er ønsketænkning. Det sædvanlige "hvis bare" argument. At ikke-sterile hunner på et tidspunkt vil ende i havet er så godt som sikkert og vi kan lige så godt basere overvejelserne på at det bliver sådan.

Det betyder ikke at den skal forbydes, men hvis det er en forudsætning for produktionstilladelse at den ikke slipper ud i naturen - så kan man ikke give tilladelsen. (Den bliver iøvrigt nok produceret alligevel hvis der kan tjenes penge på den.)

Så vidt jeg ved forbruges der mere kød til foder end laksen selv producerer. Gælder det også denne og betyder det ikke at foderproteinproduktionen (skidtfisk?) - altså havfiskeriet bliver sat under yderligere pres hvis lakse produktionen stiger? I så fald ar dambrugslaks jo virkeligt farligt for fiskebestandene. Hvilke andre kødprodukter baserer man på fodring med dyreprotein?

Er der iøvrigt ikke andre metoder end dambrugsproduktion? Hvad er havets kapacitet mht til fiskebestande og kan man eventuelt øge dem uden at ødelægge den biologiske balance i stedet for at bruge genmodificerede eller for den sags skyld almindelige dambrugsfisk - som fodres med kødproteiner. Er produktionen af den nye laks aller laksebrug i det hele taget bæredygtig? Hvad er det godt for undtagen investorerne?

Mvh Søren

• med den invasive asiatiske karpe.

De blev opdrættet i lukkede dambrug i sydstaterne - og undslap ved oversvømmelser til Mississippi flodsystemet. Det er vist kun et spørgsmål om tid før den breder sig til Great Lakes - hvor de fuldstændig vil smadre økosystemet.

http://www.time.com/time/health/article/0,...

Jf. Murphy's lov VIL det gå galt - og yngeldygtige genmodificerede laks vil undslippe og formere sig.

Tror man det kan være ligegyldigt her er en tankevækkende oplysning:

"I vildlaks er der 20-25 mikrogram per 100 gram, mens indholdet i laks opdrættet i dampbrug typisk kun er på det halve." (http://www.overgangsalderen.net/forum/show...)

Artiklen oplyser i øvrigt at skægtorsk er beslægtet med laks????? Jo, som mennesket er beslægtet med kænguruen.

Skægtorsk (Trisopterus luscus) er en torskefisk.

Jf. Murphy's lov VIL det gå galt - og yngeldygtige genmodificerede laks vil undslippe og formere sig. Tror man det kan være ligegyldigt her er en tankevækkende oplysning: "I vildlaks er der 20-25 mikrogram per 100 gram, mens indholdet i laks opdrættet i dampbrug typisk kun er på det halve."

Din reaktion er desværre typisk for den udvikling såkaldte "miljøværnere" og "økologer" er gået igennem i den sidste generation.
I min ungdom var de i hovedsag engageret i omsorg for jordens miljø og resursfordeling til dens befolkning. - I dag er de til dels ekstremt fokuseret på deres egen helse - koste hvad det vil for jordens resurser.

Norges produktion af opdrætslaks var i 2009 ca. 1 mio. tons, og "førstehåndsværdien" 23 mia. kr.

Til sammenligning var sportsfiskeres fangst af vildlaks 312 tons og erhvervsfiske efter vildlaks 283 tons.

• Der er ingen tvivl om, at den årlige stigning på nærnere 25% i produktionen af opdrætslaks går ud over vildlaksen, hvor fangsten tilsvarende falder 25%.
  På den baggrund har flere "naturværnere" forlangt en stop på opdræt af laks - bl.a. WWF og sportsfiskerne!

• For at beskytte vildlaksen og sportsfisket for nogle fås maksimale helse og rekreation, var man altså klar til at forhindre, at 500 mio. mennesker skulle få sig 2 kg laks af rimelig god kvalitet hvert år!

• Eksportværdien af opdrætsfisk ventes i år at komme over 30 mia. hvilket er 50% højere end fra traditionelt fiskeri. - Dette selv om Norge er verdens 10. største fiskerination og langt større end nogen anden i Europa.

Da der skal ca. 3,5 kg foder til at avle 1 kg laks, har det - selvfølgeligt af samme grupper - været påstået, at det var en luxusproduktion.
Laksen lever imidlertid af stort set det samme foder, som andre "proteindyr" f.eks. høns og kyllinger, men de har det laveste forforbrug pr kg.

Hvis foderforbruget ved den nye GM-laks kan nedsættes med 30%, vil det med et slag øge verdens befolkning tilgang til "verdens sundeste mad" med anslagsvis 50%!

Jeg er selvfølgeligt enig i, at man skal tænke sig om mange gange, før man introducerer nye arter på nye pladser - især fordi, det er så vigtigt at kunne gøre det for at føde verdens befolkning.
Det er dog typiskt, at det eksempel på invasive arter, du nævner, er en "konventionel" - og du kunne jo også f.eks. nævne nilaborrens indførsel i Viktoriasøen og de negative konsekvenser for lokalbefolkningen.
I begge tilfælde er den samlede produktion af fiskemad dog steget betragteligt

Nu kan man altså udnytte GM til at lave sterile arter, der ikke kan spredes i naturen - men så er det altså alligevel skadeligt?

Mvh Peder Wirstad

PS: Der er stor forskel på D-vitaminindholdet i både vildlaks og opdrætslaks, så man kan også let finde eksempler på det modsatte.
At der opdrættes så meget laks er dog grunden til, at man kan udnytte verdens største proteinkilde, krill. Den øger indholdet af d-vitamin og ikke mindst af den meget sunde omega3-olie.

Jeg syntes det er problematisk at sælge fisken som en laks, hvis der er brugt gener fra en torsk. Det er lidt at gå i små sko, men hvor går grænsen for hvor langt man vil gå for at få større mængde? Er det ok hvis fisken er 99% torsk?
Mon forbrugerne ønsker denne laks? den vil højst sandsynligt blive lidt billige end dambrugslaks, og kamufleret og farvet som almindelig laks - men hvis de ærligt fik at vide hvad de spiste, ville de så vælge det? Så kan man jo ligeså godt tage en anden og billigere fisk. Det er vel lidt ligesom at sælge rejesalat med farvet tunkød.
Vi ser igen og igen at udviklingen går mod mængde og kvantitet, og man glemmer at spørge forbrugeren. Jeg syntes det er et fundamentalt etisk spørgsmål hvor langt man vil gå, som jeg ville ønske flere tog stilling til.
Jeg er bestemt ikke begejstret for alle dem som gerne vil lave om på naturen for at tjene penge - jeg har prøvet at se dem som "jordens frelsere" som vil brødføde alle og give alle billig laks, men det holder bare ikke - no such thing as a free meal.
Tiden må vise hvem der får ret, men mit bud er at fisken er i havet om 10-15 år. Hvorfor? Hunnerne bliver jo steriliseret og det vil blive opdrættet væk fra kysterne .. hmm ja, det holder bare ikke, logisk vil det igen blive et spørgsmål om penge og hvor man med samme argument tilsidesætter naturen. Det koster penge at have bassiner til dem, det er lagt billigere ved havet og så skal man heller ikke rydde op. Så det logiske er at man langsomt flytter dem ud til havet og undlader steriliseringen.
Mvh.
Pessimistiske Jakob

Alle de problemer, du her nævner har, man allerede i høj grad pga. lakseopdræt med naturlige stammer.

Problemet er her at man for at gøre det billigst muligt, lader det gå ud over naturen. Hvis opdrættet af laks skete på industriel form, i tanke, hvor spildevandet løb i kloaken, og/eller et lukket kredsløb, så kunne man jo opdrætte fisk på en måde, hvor det ikke får nogen betydning for naturen, eller denne begrænses til næsten ingenting. Eneste årsag til at det ikke sker er jo netop profithensyn, hvilket så går ud over de norske borgeres natur i elvene.

Pronlemet er her at nogle skjulte omkostninger skubbes over på naturen, i stedet for at forbrugerne af opdrættede fisk betaler den virklige pris.

---

Jeg er også fokuseret på både min egen sundhed og kvaliteten af det mad jeg fylder i munden. Jeg har kun et liv, og det er da synd for dem i Afrika, men for mig som person er mit liv og sundhed af langt højere betydning. Beklager at jeg er egoistisk, men lige på det her punkt, er jeg nød til at være det. Spiser du selv kun majsgrød for ikke at belaste fødevareproduktionen unødigt?

Målet bør jo være at kunne opfylde både det og samtidig have en fødevareproduktion, hvor omkostningerne ikke skjules i skader på naturen.

Vh Troels

Pronlemet er her at nogle skjulte omkostninger skubbes over på naturen, i stedet for at forbrugerne af opdrættede fisk betaler den virklige pris. Vh Troels

Der skrives meget om naturbelastningen ved svineproduktionen i Danmark.

Nogle tal:
Antal tons svinekød produceret i 2009 i Danmark ... 1,9 mio. tons
Slagteværdi......................................................... 18 mia. kr.

Antal tons laks produceret i Norge.i 2009..................1 mio. tons
Slagteværdi...........................................................29 mia. kr

Værdien af norsk laks er altså mere end en halv gang mere værd end det danske svinekød!

Hvilken miljøbelastning er der så?
Jo der fanges måske 1000 tons vildlaks mindre, og nogle få stinkende rige engelske lorder skal betale 100.000 kr mindre for at få et ekslusivt stykke lakseelv for sig selv, og fanger da også lidt mindre - som de for øvrigt altid sætter ud igen, da færdig tilberedt laks fra merderne er bedre.

Selv en miljøorganisation som Bellona indrømmer nu, at der faktisk ikke er forurening fra oprætsnæringen

http://www.bellona.no/Havbruksweb/index_html

Den utroligt lange norske kyst med en meget god vandudskiftning kan slet ikke påvirkes af moderne havbrug, der ikke længere ligger inde i fjordene på lavt vand, men faktisk bare bidrager med lidt gødning, så torsk og sild trives bedre længere nordpå. - Her er der absolut ikke tale om noget iltsvind!

Når man sejler langs kysten, kan merderne ikke ses som andet end nogle plastringe i vandet, og der er ingen lukt eller bygninger knyttet til dem - kun nogle få store slagterier og klækkeanlæg.

Dette er i virkeligheden den mindst miljøbelastende produktionsform for særdeles sund mad, man kan tænke sig.

---

Og nej, jeg spiser ikke majsgrød, men jeg lever særdeles godt og sundt for under 20.000 kr. om året.

Mvh Peder Wirstad

Hvilken miljøbelastning er der så?

Det du har glemt at nævne er det du skrev længere oppe. At de tamme laks slipper ud i naturen og udkonkurrerer de lokale stammer, så man ender med en lavere artsrigdom. Hvis jeg forstod dit tidligere indlæg korrekt.

Og jeg vil ikke forsvare dansk svineproduktion, for den er heller ikke uden problemer. Her har vi jo til dels samme problematik. Ikke fordi tamsvin slipper ud i naturen, men fordi at det naturligt forekommende vildsvin bliver skudt, pga. risikoen for at de spreder sygdomme mellem svinebesætningerne.

Vh Troels

[quote]Hvilken miljøbelastning er der så?

Det du har glemt at nævne er det du skrev længere oppe. At de tamme laks slipper ud i naturen og udkonkurrerer de lokale stammer, så man ender med en lavere artsrigdom. Hvis jeg forstod dit tidligere indlæg korrekt.

Vh Troels[/quote]

Nej det "glemte" jeg ikke.
Jeg skriver jo netop, at det har forringet sportsfisket og fangsten af vildlaks i fjordene. - Dette er jo meget lidt set i forhold til, at man kan producere 1 mio. tons af det sundeste mad, man kan få.

Den tiltagende "egoisme", man ser hos interessegrupper udtrykkes så bl.a. af, at sportsfiskere og WWF faktisk har forlangt, at opdrætsnæringen stoppes af hensyn til en uberørt natur og sportsfiskernes rettigheder.

Jeg er enig i, at det er meningsløst at have "svinefabrikker" i beboede områder med den eneste begrundelse, at det er landbrugsdrift, og at der har været ladbrugsdrift på det sted i mange år. - Sådanne fabrikker er ikke traditionelle og burde indrettes i dertil egnede industriområder med egnede miljøforhold.
At sådanne og lignende uforståelige forhold ikke ændres skyldes desværre ofte de nævnte interessegrupper, der frenetisk sætter sig imod ændringer.

Vores samfund er i hastig materiel forandring.
Denne traditionelle reaktionære holdning fra miljøværngrupper virker ofte kontraproduktivt, idet den forhindrer, at man kan indbygge miljøforbedringer i nye naturindgreb, som ændringerne bevirker.

Alle interessegruppr burde af egen interesse se på deres initiativer og forsikre sig om, at der er flertal af dem, der foreslår løsninger på samfundstiltag, der løser problemer for "alle", i forhold til de tiltag, der bare er imod en ændring.
- Nævnte Bellona gør delvist det, mens grupper som WWF og Greenpeace er meget "egoistiske" og stort set bare "imod".

Mvh Peder Wirstad

Endnu et spændende eksempel på GM-teknikkens muligheder - fiskeopdræt, som er overraskende stor i Norge.
Det danske svineopdræt, som tilfører landet så store valutamængder, at vi kan importere bl.a. biler, stål etc., har som laksene en lavt foderforbrug pr. kg produceret tørstof. Det giver naturligvis nogle problemer at skulle producere en stadig stigende mængde fødemidler, så længe befolkningstallet hvert år stiger med en størrelse, der svarer til Frankrigs befolkningstal.
Vi har forlængst taget højde for den stigende svineproduktion ved harmonireglen og udarbejdelse af "grønne regnskaber", så der er god plads til yderligere tiltag med både GMO- og traditionel forædling. Algefarme, vandkulturproduktion o.a. produktionsformer skal på banen i det omfang, der er økonomisk basis for produktionen.
Det skal naturligvis være muligt for at forbrugeren kan kunne fra- eller tilvælge frit af GM-teknologiens produkter. Jeg vil på det skarpeste tage afstand fra de, der vil fratage mig min mulighed at kunne vælge GMO-produkter ved at totalforbyde dem.

Mvh. Per A. Hansen