Genmodificerede majs kan stå på danske marker om tre år

I 2012 kan der stå genmodificerede majs på de danske marker. Den Roundup-resistente majs testes netop nu af Plantedirektoratet, som selv er overrasket over den manglende opmærksomhed om forsøget.

Om to år kan genmodificeret majs, der er resistent over for ukrudtsmidlet Roundup, blive godkendt til at komme ud på de danske marker.

Plantedirektoratet er netop nu ved at afprøve majsen, som er udviklet af Monsanto. Det sker tre steder i landet, blandt andet ved afdelingen for sortsafprøvning ved Skælskør, hvor den Roundup-resistente majs sammenlignes med almindelige majs i forhold til blandt andet udbytte og foderkvalitet.

Det er første år, at den genmodificerede majs testes af Plantedirektoratet, der gentager forsøgene næste år. Resultaterne er fortrolige, indtil en eventuel tilladelse er givet.

Ministeren fremviste onsdag den genmodificerede majs, der ligner en hvilken som helst anden majs og dyrkes for at blive testet hos Plantedirektoratet. Foto: Fødevareministeriet

Den genmodificerede majs blev godkendt til import i EU i 2004. EU's fødevaremyndighed, Efsa, har givet sin sikkerhedsgodkendelse til også at dyrke majsen her på kontinentet. Nu er det op til politikerne at give det sidste stempel.

Når EU-apparatet har godkendt afgrøden, skal et EU-land optage den på sin officielle liste over godkendte sorter, hvilket Plantedirektoratets test går ud på. Hvis bare et EU-land godkender majsen, kan den også markedsføres i resten, og Monsanto har altså valgt at forsøge at komme på sorts-listen i Danmark.

»Majsen kan tidligst være godkendt og klar til at komme på de danske marker i sommeren 2012. For at blive godkendt skal majsen være en sort, der egner sig til danske forhold. Vi tester den blandt andet for fordøjelighed i forhold til køer,« forklarer leder af Plantedirektoratets afdeling for Sortsafprøvning, Gerhard Deneken.

Når majsen kan tåle Roundup, kan landmændene vente længere tid med at sprøjte omkring majsen og derved reducere sprøjtemængden.

Den eneste anden genmodificerede afgrøde, der er godkendt til dyrkning i EU, er ikke relevant for dansk landbrug. Majsen her kan derfor blive den første på de danske marker.

Frygtede hærværk

For at undgå hærværk, som kollegerne i blandt andet Tyskland har oplevet, har Plantedirektoratet gemt den genmodificerede majs godt væk mellem almindelig majs. Der er lavet 200 parceller med majs spredt over en hektar hvoraf kun 24 er med GM-majs.

Forskerne har dog ikke oplevet haft nogen problemer og fik heller ingen indvendinger fra lokalsamfundet, da planen om testen blev sendt til høring og blandt andet var annonceret i lokalavisen. I det hele taget har marken fået forbavsende lidt opmærksomhed.

Resten er majsen på marken er almindelige sorter, som den genmodificerede skal sammenlignes med. Sammenligningen har intet med sikkerheden ved GM-majsen at gøre, men gælder ligesom for andre afgrøder blandt andet udbytte.

Al majsen på området er dog klassificeret som GM-majs for at mindske risikoen for spredning. En af sikkerhedsforanstaltningerne er, at majsen ikke må spises, men der er også tale om en fodermajs, som er for melet til at være en fornøjelse for menneskeganer.

Majsen bliver høstet i næste uge, men det hele skal formuldes på samme sted, som den er dyrket, for at undgå spredning. Ifølge Plantedirektoratet er risikoen nu også lille, for majsen kan ikke overleve vinteren, og tyngdekraften sørger for, at pollen ikke når mere end 20 meter. Arealet bliver desuden overvåget fire år efter forsøgene.

Fødevareministeren besøgte majsen

Fødevareminister Eva Kjer Hansen besøgte onsdag forsøgsmarken med et lille udsnit af den danske presse. Her plukkede og pillede ministeren majsen foran pressen og viste den frem, så alle kunne se, at den så ud som en helt almindelig majs.

Besøget var i anledning af offentliggørelsen af en vidensyntese om GMO, der giver en videnskabelig status på området.

»Det er naturligt at være skeptisk, men med denne vidensyntese vil vi udfordre skepsisen og forhåbentlig aflive nogle myter, for GMO har et potentiale, som vi er nødt til at hæfte os ved. Syntesen viser, at der er brug for yderligere forskning og viden på området, så vi kan blive klogere og på det grundlag tage stilling,« sagde ministeren ved besøget.

Hun påpegede, at genmodificerede afgrøder blandt andet kan øge udbyttet, reducere udledningen af drivhusgasser og gøre det muligt at dyrke jord, der ellers er for tør. For eksempel står en tørkeresistent majs netop nu til godkendelse i USA.

»Vi har måske råd til at sige nej til teknologiske muligheder som GMO i lande som Danmark, men det er en udfordring at skaffe mad nok til verdens voksende befolkning, så vi må tage ansvar og i hvert fald bidrage til forskning på området,« sagde Eva Kjer Hansen.

Forskere skal bevise nytteværdi

Peter Sandøe, professor i etik ved fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet, er enig i, at der skal mere forskning til, for der mangler eksempler på, at GMO virkelig rykker noget. Han opfordrede derfor ministeren til at støtte forskerne, så de kan komme med nogle resultater, der virkelig kan vise en nytteværdi ved GMO.

»Problemet er, at forbrugerne ikke har nogen nytte af GMO, og når der samtidig står nogen og siger, at det er farligt, så er det en naturlig reaktion at være skeptisk,« sagde Peter Sandøe.

Henrik Brinch-Pedersen, seniorforsker ved Institut for Genetik og Bioteknologi på Aarhus Universitet, finder det nødvendigt med genmodificering, hvis vi vil have afgrøder, der for eksempel selv indeholder en gift, der slår skadedyr ihjel.

»Vi står over for mange udfordringer som befolkningsvækst, større animalsk forbrug, biobrændstof og så videre, og det er en stor udfordring for forskerne, at landbruget skal producere mere for mindre. Vi er nået utrolig langt med konventionel forædling, men vi løber panden mod muren og er nødt til at tage genmodificering i brug, når ingen planter har den evne, vi ønsker, for vi er pinedød nødt til at have variationen for at arbejde videre med den i konventionel forædling,« siger Henrik Brinch-Pedersen.

Godkendelseshastigheden skal op i EU

Ministeren har også fokus på problemerne i EU, hvor en nultolerance over for spor af GMO'er, som EU endnu ikke har givet den endelige godkendelse, giver problemer med importen, da alt bliver sendt retur, hvis der bare findes et enkelt støvkorn i en fodersending.

Herudover spærrer politikerne for godkendelser af nye GMO-typer, selv efter at eksperterne i Efsa har givet en risikogodkendelse.

»Vi må på ingen måde gå på kompromis med sikkerheden, men vi skal have løst disse akutte problemer, så jeg presser på over for kommissionen omkring diskussionen om grænseværdier, og det at det tager alt for lang tid af få en godkendelse igennem det politiske system,« siger Eva Kjer Hansen.

Dokumentation

Fødevareministeriets vidensyntese

Kommentarer (5)

... lige sådan ud som en ikke-modificeret majs. Det håber jeg ikke, fødevareministeren blev forbavset over.

Det jeg er forbavset over er, at

"Majsen bliver høstet i næste uge, men det hele skal formuldes på samme sted, som den er dyrket, for at undgå spredning. Ifølge Plantedirektoratet er risikoen nu også lille, for majsen kan ikke overleve vinteren, og tyngdekraften sørger for, at pollen ikke når mere end 20 meter. Arealet bliver desuden overvåget fire år efter forsøgene."

Hvorfor, hvis forsøget går ud på at teste udbytte og foderkvalitet? Er det bare til skræk og advarsel? Hvis majsen er godkendt til dyrkning i EU, så er der vel allerede taget stilling til sikkerheden??

  • 0
  • 0

.. Arealet bliver desuden overvåget fire år efter forsøgene."

Hvorfor, hvis forsøget går ud på at teste udbytte og foderkvalitet? Er det bare til skræk og advarsel? Hvis majsen er godkendt til dyrkning i EU, så er der vel allerede taget stilling til sikkerheden??

Som der står i artiklen er majsen er godkendt til import og fodring, men ikke til kommerciel dyrkning i EU. Der er taget stilling til sikkerhed mht. konsumenternes (husdyr, eftersom det er fodermajs), men ikke mht. til om dyrkning af majsen kunne tænkes at skade miljøet.

Af de 62 forskellige GM-majs, som har været vurderet i EU er der kun ganske få, hvor der er ansøgt om tilladelse til dyrkning. Se listen her: http://www.gmo-compass.org/eng/gmo/db/

Den herbicidtolerante majs, som dyrkes i forsøg, vil sikkert blive godkendt af risikoeksperterne til dyrkning. Danske risikoeksperter har for flere år siden forholdt sig til risikoen ved dyrkning af majs med den pågældende egenskab i forarbejdet til sameksistensloven, men det er politikerne der træffer den endelige afgørelse.

  • 0
  • 0

Hvornår får vi GMO mærkning, så vi som forbrugere selv kan bestemme hvad vi vil fylde i hovedet?

Der er jo krav om mærkning, jvf. kap. 2.1.2. i vidensyntesen.
Men du finder måske ordningen utilstrækkelig?

Mht. nedmuldningen på stedet, lyder det mere som noget man gør af eksperimentielle årsager. Altså for at sikre sig at det tiloversblevne plantemateriale ikke er til fare for miljøet/faunaen.
Eller måske er det simpelhen den billigste måde at slippe af med det på.
Jeg tror ikke man skal lægge for meget i den passage.

  • 0
  • 0