Hvad er det Geena Davis er i besiddelse af, ud over et godt udseende og en brillant humor, som vi andre efterstræber? Intelligens. Hun er lynende intelligent. Som medlem af den amerikanske Mensa-forening, behøver hun ikke yderligere dokumentation. Foreningen optager udelukkende medlemmer, der har en IQ på mere end 148. Ud over, at der er en vis tilfredsstillelse i at erkende, at en tiltrækkende kvinde, som vi hovedsagelig kender fra hendes fantastiske og finurlige roller som henholdsvis Thelma i filmen Thelma & Louise og hundetræneren Muriel i Turist ved et tilfælde, så illustrerer eksemplet forhåbentligt også, at høj IQ ikke nødvendigvis er forbundet med det at være mand eller at have en nørdet personlighed.

Men hvad er det så forbundet med? Spørgsmål omkring IQ og intelligens har altid fyldt meget - både i pressen og i forskerkredse. Diskussioner omkring, hvad der er bestemmende for en persons IQ, om der er forskel på kønnenes IQ, og hvor vidt vi selv kan påvirke den eller ej er uudtømmelige emner, der let kan få sindene i kog. Sidst vi kogte, var da psykologiprofessor Helmut Nyborg fra Århus Universitet var i medierne med en påstand om, at drengebørn var mere intelligente end pigebørn. Imens mange stadig ryster på hovedet af Nyborgs påstande, leder forskerne videre efter forklaringen på intelligens. Mange resultater tyder på, at svaret til dels ligger i generne. Det er ikke ét gen, der er afgørende for, hvor intelligent et menneske bliver, men samspillet mellem flere forskellige gener. Mennesker med høj IQ får som regel også børn med høj IQ. Tvillingeundersøgelser har vist, at man ikke kan se bort fra den arvelige faktor. Men det er ikke genetik det hele. Mælk og overskudsmødre Andre resultater viser nemlig, at det er en blanding af medfødte evner og miljøbestemte faktorer, som f.eks. forskellige ting i opvæksten, der er bestemmende for en persons endelige IQ. Danske forskere fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet publicerede for nyligt i tidsskriftet Journal of the American Medical Association resultater, der viste, at der var en sammenhæng mellem voksne mænds IQ, og hvor længe de var blevet ammet som spæde. Jo længere tid mændene var blevet ammet, jo højere scorede de i to forskellige IQ-test som voksne.
Undersøgelsen, som var baseret på gamle tal helt tilbage fra

60'erne, fortæller ikke, om det var modermælken, der var bestemmende for mændenes endelige IQ, eller om det var selve ammesituationen - den fysiske kontakt mellem mor og barn, der var udslagsgivende. Det kan også være en kombination af begge dele. Undersøgelser af modermælk, har vist, at mælken indeholder store mænger af n-3 fedtsyren dokosahexaensyre, en langkædet polyumættet fedtsyre, der bl.a. også findes i fede fisk. Netop denne n-3 fedtsyre findes i store mængder i de membraner, der udgør den yderste del af hjernens celler. I 1998 publicerede psykologen Peter Williatts fra Dundee University en undersøgelse i det anerkendte tidsskrift The Lancet. Lægerne afprøvede to forskellige modermælkserstatninger en tradi tionel og en der blev beriget med DHA. De børn, der fik DHA beriget modermælkserstatning, klarede sig bedre i en test, hvor børnene i en alder af ti måneder skulle finde på måder at få fat i et stykke legetøj. En evne, der er et udtryk for forhøjet IQ hos børn. Ikke alle kloge er genier Ønsket om at kunne måle et menneskes intellektuelle kapacitet blev født i lyset af, at man ønskede at være i stand til at kunne udvælge de særligt begavede tidligt i deres udvikling. Ved at dyrke netop dem, kunne man måske fremme udviklingen af nogle gevaldigt kloge hoveder. Tænk, hvis man kunne udpege de kommende genier, vores generation af Albert Einstein, Niels Bohr og Johann Sebastian Bach! Så ville vi måske kunne optimere brugen af ressourcerne allerede i folkeskolen. Men helt så enkelt er det ikke. Det har historien heldigvis vist os. Selv om flertallet af genier også har en høj IQ, så er det ikke alle, der er i besiddelse af en høj IQ, der er genier. Man kan ikke lære at blive et geni. Men man kan forbedre sin IQ. At være genial og have evnen til at tænke utraditionelt er noget meget personligt. Det handler mest af alt om at være i stand til at gøre sig fri at al konform tænkning. Eller snarere, aldrig at blive fanget i den form for tankegang. Genier skiller sig ofte ud fra mængden. Det gør personer med en IQ over gennemsnittet ikke nødvendigvis. De fleste forskere mener, at vi hver i sær er født med en øvre grænse for, hvor høj IQ-værdi vi kan udvikle. Men det er nok de færreste af os, der udnytter vores potentiale fuldt ud. Selv om forskerne endnu ikke har formået at vise, hvordan de forskellige begreber for intelligens påvirker hinanden og hører sammen, så har undersøgelser vist, at børn, der får intensiv musikundervisning i de små klasser, generelt opnår en stigning i deres IQ. Andre undersøgelser viser, at børns forøgede brug af tv og computerspil ligeledes er fremmende for deres kognitive evner. Mest af alt, handler det om at stimulere barnet på flest forskellige måder. At give barnet mulighed for at udvikle forskellige færdigheder - det være sig musikalsk såvel som matematisk. Vi voksne, vi må nøjes med at gøre lidt dagligt hjernegymnastik, hvis vi ønsker at vedligeholde vores IQ og trøste os med, at den følelsesmæssige intelligens kan udvikles gennem hele livet. j