Geniale oversprings-apps til at komme igennem eksamenslæsningen
Man kommer ikke uden om, at de ultimative apps til overspringshandlinger er apps med såkaldt pick up and play-kvalitet. Apps, man altså kan bruge i meget kort tid af gangen, og som gør, at man ikke skal forpligte sig til at bruge flere timer for at have det sjovt. Til det formål er populære sociale spil som DrawSomething **(iOS og Android), **Wordfeud **(iOS og Android) og den nyeste succes **Rumble (iOS og Android) værd at nævne. Mindre sociale spil som Angry Birds (iOS og Android), Cut the Rope (iOS og Android) og Fruit Ninja (iOS og Android) kan også klare jobbet, uden at du er afhængig af, at dine venner har taget deres tur i spillet.


Musik, musik, musik. For få år siden var streaming af musik slet ikke muligt i Danmark i samme udstrækning, som det er i dag. Der spyttes ligefrem tjenester ud, og flere teleselskaber tilbyder firmaets kunder gratis musik gennem tjenesterne. Her nævnes i flæng TDC Play (iOS og Android) til TDC-kunder, **Spotify **(iOS og Android) til Telia-kunder og **Wimp **(iOS og [Android](https://play.google.com/store/apps/details?id=com.aspiro.wamp&hl=da
)) til Telenor-kunder. Har du ikke et mobilabonnement hos de nævnte teleselskaber, kan et abonnement typisk fås for 99 kroner om måneden.

9gag.com og break.com er populære sider med alt fra såkaldte memes til sjove videoer og klip. Advarsel: Du risikerer, at du bruger mere tid her, end du egentlig havde regnet med - så måske du skulle stille et minutur eller en alarm, inden du giver dig i kast med det mærkeligste og sjoveste, internettet har at tilbyde dig.

Er du mere til en kreativ slapper, er tegne-apps somSketchbook Mobile **(iOS og Android) eller musikapps som **Garageband **(iOS) og **Caustic 2 (Android) lige noget for dig.


Taler vi rigtig afslapning kan en app som **Eksamensro **måske hjælpe dig gennem hypnose. Er du til den slags, har vi her på Ingeniøren tidligere beskrevet app'en - se artiklen i linket lige herunder, hvor der også er en god debat om, hvorvidt sådan en app rent faktisk virker. Alternativt findes der en række hypnose- og meditations-apps rundt om i både App Store og Google Play.
Læs også: Hypnose-app skal dæmpe eksamensangst
Vil du gerne lære noget, mens du slapper af, så har Ingeniøren blandt andet en serie med navnet Sådan bliver det lavet, som på få minutter lærer dig, hvordan noget bliver lavet - det er både afslappende og lærerigt, win!


Vi kommer heller ikke uden om de sociale netværk som **Facebook **(iOS og Android), **Twitter **(iOS og Android) og **Instagram **([iOS](http://itunes.apple.com/dk/app/instagram/id389801252?mt=8
) og Android), men pas på! For mange billeder af dine venner, der nyder solen, eller for mange opdateringer om is på stranden kan fjerne lysten til at vende tilbage til bøgerne endnu mere.
Og husk: Bliver det hele for useriøst, og tager overspringshandlingerne overhånd, så følg nedenstående guide.
Læs også: Seks apps til et 12-tal
Hvilke apps bruger du til at overspringshandle med? Giv dit besyv med i kommentarfeltet herunder.




Kommentarer (0)