Artiklen viser hvor vigtigt det er, at bevarer genmatrialet på alle områder.
Regnskoven har f.eks. også uanede gen matriale der risikere at blive tabt for evigt, hvis ikke de rige lande opkøber og bevarer den videns bank, som kan udvikle nye produkter og etablere nye arbejdspladser. Gå til din pensionskasse og få dem til aktivt at sikre fremtidens bæredygtige arbejdspladser, ved at investere et symbolsk beløb i opkøb af regnskoven.Alle pensionskasser har en etisk investerings politik, og det kan laves en aktiv tilføjelse her.

Artiklen viser hvor vigtigt det er, at bevarer genmatrialet på alle områder.

Det er der så, uden dyre statsinstitutter, idet artiklen skriver:

Blandt 138 udvalgte sorter viste en tredjedel sig at besidde genet. De var næsten alle forårshvede fra Danmark, Sverige, Finland og Norge.

Så hvis der ikke blev forædlet og dyrket disse sorter, var de ikke fundet.
Til en oplysning: Vårhvede der dyrkes i norden er hexaploid, mens emmer er tetraploid.
Hvilke gener er mon koblet til NAM-B1 genet? Det er selvfølgelig lettere at benytte hexaploide kultivarer til forædling, end krydsning med en "vild" tetraploid .
Lidt herom:
http://en.wikipedia.org/wiki/Wheat
Samt om genetiske ressourcer, FAO:
http://www.fao.org/docrep/006/Y4011E/y4011...

øh... langt de fleste mineraler i korn er bundet i et ufordøjeligt kompleks med fytate. Og gluten adskiller tight junctions i tarmen på samme måde som chitosan gør.
Sundere hvordan?

Er dette muligvis et forsøg fra nordiske planteforædlere på at gøre sig "nyttige" i et samfund, hvor de er ved at blive "sat på sidelinien" af et tiltagende "religiøst" frygtstyret samfund, der bl.a. lider af en GMO-fobi.

Den samme religiøse frygtstyring har allerede forhindret en optimal nitrogengødning til hvede, så en evne til at danne mere protein, vil uanset ikke have nogen værdi i Danmark.

Den eneste nyttige - og tilstrækkeligt hurtige - vej, er at genmodificere hvede, så det har et større indhold af fytase, der gør det muligt for mennesker og dyr at udnytte mineralerne (fosfor), der allerede er i hveden.

• At løse problemet med endnu mere fosfor i hveden er dobbelt bagstræberiskt, idet fosfor snart bliver en mangelvare.

Mvh Peder Wirstad

Jeg kender ikke hele årsagen til. at hveden i Danmark indeholder mindre protein, og om det kun skyldes, at vi må gøde mindre? Jeg tror også at gødningen i Danmark ikke udnyttes så effektiv som f.eks. i Polen, hvor jeg har lagt mærke til (midt i Polen) at hvedekærnene er omkring dobbelt så store og med en væsentlig større vægt(størrelsen undtaget) end i Danmark dette år, hvor udvaskningen af gødningen er væsentlig større, end i Polen hvor man har en højere temperatur (omkring 30 grader sommer)og dermed får en væsentlig bedre udnyttelse af gødningen. Jeg tror at vi i Danmark må indse ,at vi ikke kan dyrke hvede af samme kvalitet end f.eks. Polen, og finde sorter der bedre kan tilpadses vores fugtige klima.

Jeg tror at vi i Danmark må indse ,at vi ikke kan dyrke hvede af samme kvalitet end f.eks. Polen, og finde sorter der bedre kan tilpadses vores fugtige klima.

Det var dog megen tro, hvorfor ikke holde os til hvad vi ved!
Der kan sagtens dyrkes hvede af god kvalitet, det kunne lade sig gøre for 10-20 år siden, også med gode faldtal, protein og med store tunge kerner.
Der er dog flere udfordringer nemlig: Merprisen og Markedsadgang
Merprisen har sjældent kunnet betale for en afgrøde der koster mere at frembringe pga. det højere gødningsforbrug og tørring til de 14,5% vand.
Desuden er det meget begrænset muligheder for at få lov til at afsætte ekstra gødning, der desuden er meget administrativt bøvlet.
Selv økologer har ikke nok gødning til at sikre en fornuftig brødhvedekvalitet.

Der er et stort udvalg af sorter, der er landsforsøg m.fl.
De sorter der bruges er skam tilpasset klimaet, jordtype og regler. Det er kun få år hvor høsten driller, men det største problem er planregler om hvornår og hvordan der må dyrkes, da det aldrig bliver efter lokale forhold.

Udfordringen er især stor de steder i landet hvor der på en ha kan dyrkes 8 ton vinterbyg, 9-10 ton foderhvede, 5 ton raps eller 6-7 ton vårbyg. Det skal sammenlignes med 7-8 ton brødhvede, 5-6 vårhvede, der er i det østlige danmark nogle steder hvor der kan dyrkes 10 ton hvede(vinter- og vårhvede) samt 50-60 ton sukkerroer med 17% sukker.
Så er kartofler, gulerødder, løg, kål, ærter, bønner og frø ikke nævnt.

@Ove,

Jeg kender ikke hele årsagen til. at hveden i Danmark indeholder mindre protein, og om det kun skyldes, at vi må gøde mindre?

Mindre protein skyldes i første række en mindre kvælstofforsyning.
Der er en række andre ting ved hveden, som har betydning for bageevnen, det er ikke bare et spørgsmål om N-gødning.
Klimaet spiller en rolle ligesom den kemsike sammensætning af proteinet spiller en rolle for bageevnen.

Proteinindholdet bestemmes af en kombinaiton af sortens genetiske egenskaber, kvælstofgødning og klimaet. Vi ved at vi bor i Danmark, og hvor meget kvælstofgødning vi kan tilføre marken. Ved at vælge en hvedesort, der passer til disse forhold kan man sagtens lave en god bagehvede i Danmark. I mine økologiske hvedeforsøg ligger jeg ofte oppe på 15-17% protein, hvilket er langt mere en rigeligt til bagning. Vælger man en ringere brødhvedesort er proteinindholdet kun det halve.
Problemet er, at de danske foderstoffer og møllerier betaler for lidt for det ekstra protein. Højt proteinindhold giver er lavere udbytte, både i Danmark og i Sydeuropa, men i Danmark får man for lidt betaling for proteinet, da det meste korn alligevel går til grissefoder. Derfor vælger danske landmænd hvedesorter til brødhvede, som kun lige akurart lever op til minimumskravene for at blive godkendt til bagning. Valgte de andre sorter kunne proteinindholdet sagtens blive højere.
Det interessante ved NAM-B1-genet er, hvis det er muligt at opnå et højere protein- og mineralindhold i kernen uden at det går ligeså meget ud over udbyttet som de sortsforskelle vi kender i forvejen.

Valgte de andre sorter kunne proteinindholdet sagtens blive højere.

Alternativt blev hveden dyrket med dobbelt rækkeafstand, med sneglebælg imellem. Der er lavet forsøg med dette, udbyttet kom ned på ca. 4-5 ton/Ha på lerjord. Regn på differencen 3-5 ton/Ha fraregnet den ekstra kvælstofgødning samt prisdifference. Det bliver nogle ligninger med 2-3 ubekendte.

Alene på sort er der op til 20% forskel i udbytte, dertil ekstra omkostninger.

Jeg er enig i at møllerne ikke betaler nok i merpris for god brødhvede, med sorter kigger jeg meget på de nordtyske forsøg.