Gemt losseplads ved fisketomme Frøjk Bæk

Fiskene er forsvundet fra Frøjk Bæk, siden Helle Freja Hansen var barn, og det dengang klare vand er i dag fyldt med okker. Hendes gamle legeplads er en af de mange usynlige lossepladser, der potentielt ligger og forurener naturen.

Af Julie Ring-Hansen Holt jrh@ing.dk 10. aug 2012 kl. 05.41

Pengene var indimellem små i Helle Freja Hansens barndomshjem. Derfor var lossepladsen på Ellebækvej i Holstebro, som lå 100 meter fra familiens hjemmebyggede hus, et godt sted at finde mad eller ting, der kunne sælges.

Det var primært en industri-losseplads, men der lå også spiselige skatte mellem kasser, bøtter og metal.

»Jeg kan tydeligt huske de dér runde bøtter med leverpostej fra Dragonkasernens overskud af feltrationer,« fortæller Helle Freja Hansen, der er en af de mange læsere, som har hjulpet Ingeniøren med at udpege gamle glemte lossepladser.

Læs også: Hjælp ing.dk med at finde Danmarks farligste lossepladser

Hendes onkel og tante samlede jern og kobber på pladsen, som de solgte, ligesom hendes mor somme tider solgte metal, hun fandt.

Lossepladsen lå nemlig på nabogrunden, som også var Helle Frejas bedstefars jord.

Opdagelsesrejsende i affald

Da Helle Freja Hansen flyttede til Holstebro i 1962 som syvårig, dyrkede bedstefaren jorden som landmand. Senere udlejede han det stykke grund, der ligger lige ned til Frøjk Bæk, til grusgrav.

»Den var fantastisk at lege i,« husker Helle Freja Hansen, der som tiårig havde sin daglige gang i grusgraven. Allerede året efter 'fandt nogen på', at grusgraven skulle fyldes op med affald.

Helle Freja Hansen blev ved med at lege dernede dagligt, selvom hun ikke måtte.

»Er du vims! Alle de gode ting, man kunne finde hernede,« siger hun og peger rundt på den nu tilvoksede grund:

»Jeg fandt legetøj og dimser. Engang fandt jeg en hel kasse med fine små, polstrede æsker med manicuresæt i. Bare det at rode rundt, føltes som at være opdagelsesrejsende,« siger hun og viser et ar frem den ene ankel, som hun fik, da hun ville kravle op ad skrænten og en knust flaske var ved at koste hende førligheden.

Eksproprieret barndomshjem

I dag ligger hverken bedstefarens hus eller hendes eget barndomshjem længere på grunden. Bedstefarens ejendom blev eksproprieret i 70'erne, og der ligger nu en motorcykelklub på Ellebækvej 4, hvor hendes eget hjem tidligere lå.

Hele området, hvor bedstefarens hus og lossepladsen lå, er i dag et rekreativt område med en asfaltbelagt sti og en lille bro over Frøjk Bæk.

»Jeg tænkte tidligere, at det var underligt, at kommunen ikke byggede huse på stedet. Men så tænkte jeg, at det nok er fordi, der ligger en losseplads nedenunder. Gad vide, om de ved, hvad der ligger under jorden her,« spørger hun retorisk og peger på de 30-60 centimeter sandet jord, der ifølge regionens fortegnelser er lagt oven på fem til syv meters affald.

Mælket sigtbarhed

Kommunen - og regionen, der har ansvaret for forurenet jord - ved delvist, hvad der ligger under skrænten.

I 1994 besigtigede det daværende Ringkjøbing Amt stedet og noterede sig, at Frøjk Bæk, der stort set løber rundt om lossepladsen, ser stærkt belastet ud - 'mælkegråt vand med ringe sigtbarhed', skriver de. Ringkjøbing Amt har desuden noteret i 1982, at 'det ikke kan udelukkes, at der kan være risiko for udsivning af perkolat til Frøjk Bæk'.

»Da jeg var barn, var vandet klart og det vrimlede med hundestejler i bækken. Nu er der meget okker i vandet,« siger hun.

Helle Freja Hansen aner ikke, om det er lossepladsens skyld, at fiskene er forsvundet. Men ifølge Region Midtjyllands arkiver blev der i 1983 konstateret fund af zink i vandprøver på lossepladsen, ligesom man søgte efter fenoler, da et nærliggende jernstøberi kan have deponeret fenolholdigt støbesand på lossepladsen. Der blev ikke påvist et indhold af fenoler i de analyserede vandprøver dengang, men ifølge docent på DTU Miljø Peter Kjeldsen er det slet ikke underligt, hvis okkeren kommer fra affaldet.

»Det lyder meget sandsynligt, at okkeren skyldes lossepladsen, fordi man har ændret forholdene i grusgraven, da man begyndte at fylde affald i den. Vi har mange steder set, at okker kommer ud i vandløbene,« siger han og forklarer, at okkeren kan sætte sig på gællerne og genere eller dræbe fiskene.

Gisper efter luft

Okkeren bruger også - ligesom mange af de andre stoller, der siver ud fra lossepladserne, som ammonium eller opløst organisk stof - ilt fra vandløbsvandet under nedbrydning og omsætning. Det skaber blandt andet øget algevækst.

»Fisk som for eksempel ørreder vækker selvfølgelig størst bekymring generelt. Men i første omgang er det smådyrene i vandløb, der rammes hårdest,« forklarer professor og hydrolog Brian Kronvang fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

»Når de bruger af ilten i vandet, har dyrene - fisk og smådyr - sværere ved at overleve,« siger han.

Smådyrene bruges i af samme grund til at vurdere vandløbskvaliteten.

Oven i udsivningen af de iltforbrugende stoffer kan der komme andre stoffer som pesticider, chlorerede stoffer eller jern - en cocktail af stoffer, som gør problemerne værre.

»Ét er, at smådyrene gisper efter ilt, men hvis de oven i købet får noget pesticid, er det en cocktail, som ikke er god for livet i vandløbet,« siger Brian Kronvang og påpeger, at hele det hydrologiske kredsløb hænger sammen:

»Naturkvaliteten er vigtig fremadrettet. Vand er vores vigtigste ressource, ligesom der er sat mål for biodiversiteten på et globalt niveau, som Danmark har forpligtet sig til.«

En alvorlig trussel

Miljøstyrelsen udgav i 1986 en betænkning, hvori de kalder gamle affaldsdeponier for 'en alvorlig trussel' for grundvandet. Det fik DTU til at undersøge problemet i 1991 i et stort projekt kaldet Lossepladsprojektet. Her fandt forskerne, at der skete en stor fjernelse af stofferne i grundvandet, når udsivning skete til et grundvandsmagasin, der var langt fra udløb til f.eks. en å.

Hvis stofferne med andre ord opholder sig længe nok i vandet (nogle år), kan der opstå forhold, så eksempelvis ammonium og jern fjernes.

»Det viste det sig, at der ikke var særlig meget af de undersøgte stoffer tilbage i grundvandet, når vi bevægede os 300-400 meter væk fra lossepladsen,« fortæller Peter Kjeldsen, der ledte Lossepladsprojektet.

Dum placering

Problemet er imidlertid, at man rigtig mange steder har et vandløb meget tæt på lossepladsen.

»Og afstanden er ikke stor nok til, at processerne kan forløbe, så der vil perkolatet løbe direkte - eller via grundvandet - ud i vandløbet, før det når at blive nedbrudt,« forklarer Peter Kjeldsen.

Det dokumenterer Ingeniørens kort over gamle lossepladser, som viser, at mindst 27,5 procent af dem ligger mindre end 100 meter fra vand.

Ligesom lossepladsen på Ellebækvej i Holstebro ligger rigtig mange af de gamle lossepladser tilmed i en grus- eller mergelgrav, fordi det tidligere var en oplagt måde at fylde hullet igen efter udgravning. Men det er et dumt sted at placere en ubeskyttet losseplads, mener Peter Kjeldsen. Man fik nemlig som regel lov til at grave helt ned til grundvandsspejlet.

Oven i nærhed til overfladevand og placering i gamle grusgrave er det også et typisk billede, at de gamle lossepladser kun er dækket af 10-50 centimeter jord, selvom de som udgangspunkt skal dækkes med 170 centimeter jord i dag

»Sådan gjorde man tidligere. Ude af øje, ude af sind,« fortæller konsulent i sammenslutningen af nuværende lossepladser i Danmark, RenoSam, René Møller Rosendal. Han mener, at problemets omfang bør undersøges:

»Problemet med udsivning er ikke rigtigt dokumenteret, for vi har kun set de rigtig store sager som bl.a. Høfde 42, Kærgård Plantage,« siger René Møller Rosendal og foreslår, at kommunerne og staten sammen får ansvaret for de gamle lossepladser i modsætning til i dag, hvor ansvaret for udsivning ikke er placeret.

Frikender den gamle synder

I 2010 foretog rådgivningsfirmaet Niras undersøgelser af lossepladsen på Ellebækvej og det vand, der løber under affaldet. Lossepladsen ligger nemlig i et indvindingsområde til Frøjk Vandværk lidt længere nede ad bækken.

På baggrund af en række nye analyser mener Niras ikke, at der er tegn på, at lossepladsfyldet har resulteret i en forurening, der udgør en risiko for nuværende arealanvendelse, bækken, områdets grundvandsinteresser og de nærmeste drikkevandsboringer.

Niras har dog ikke foretaget nogen prøver af vandet i Frøjk Bæk, oplyser regionen.

Som loven er i dag, har regionen ikke hjemmel til at bekymre sig om døde fisk, hvis de dør på grund af en jordforurening. Regionen skal kun bekymre sig om direkte human sundhedsfare eller fare for drikkevandet. Derfor bliver der ifølge regionen ikke gjort mere ved sagen på Ellebækvej.

Sagen kort
Ingeniøren har igennem længere tid set nærmere på de mange gamle, nedlagte lossepladser, som er dækkede af jord, men ingen yderligere beskyttelse har.

Et ph.d.-projekt fra DTU Miljø har påvist, at der siver giftige stoffer ud af Risby Losseplads til Risby Å.

Ingen har tidligere bekymret sig om eller haft ansvaret for udsivning fra de gamle lossepladser til overfladevand som søer, vandløb og hav, da myndighederne kun har haft fokus på drikkevandet.

EU's vandrammedirektiv pålægger imidlertid Danmark at opnå 'god kvalitet' i vandløbene, så myndighederne er lige nu i gang med at finde ud af, hvordan de skal håndtere forurening af overfladevand. Flere eksperter siger dog til Ingeniøren, at det vil blive alt for dyrt at beskytte vandløb og hav mod giftige stoffer fra de gamle lossepladser, og at indsatsen derfor bliver begrænset.

Ingeniøren online har bedt læserne indberette gamle lossepladser, og indtil videre har vi fået små 200 indberetninger.

Emner Vandmiljø Forurening Drikkevand Affald