Så mangler vi blot en temmelig væsentlig detalje. Hvad bliver prisen pr. kWh når møller, "gasfabrikker", HVDC, biomasse og andet backup er indregnet?
Hvis kWh-prisen bliver for høj, kan vi jo miste en del virksomheder til udlandet, især de energitunge.
Hvis man har set dokumentaren "Gasland", kan man se, hvilke konsekvenser det har, hvis man ikke er meget varsom med udvindingen af gas. Der bruges mange steder tonsvis af giftige kemikalier til udvindingen, som, sammen med gassen, siver direkte ind i drikkevandet. Folk i USA kan visse steder tænde ild til vandet, der kommer ud af vandhanen, ligesom vandet smager af terpentin. Det er noget man dør af at drikke, hvilket de desværre også gør.
Der er ingen forbrugerbeskyttelse fra lovens side, da Dick Cheney, sørgede for, at ændre loven, så man uhæmmet kan bore efter gas i hele USA, uden at blive stillet til regnskab for skaderne. Da han tidligere har været CEO for Halliburton, som tjener styrtende på udvinding af gas i USA, kan man jo selv lægge to og to sammen.
Hvis man får samme tilstande i EU og herunder Danmark, hvilket ikke er usandsynligt, er det en dyster fremtid vi går i møde.
Citat: »Gassen i systemet bliver efterhånden produceret på basis af vedvarende energi. På den korte bane i form af biogas, og på den lange bane kan det være metan, produceret på basis af brint fra elektrolyse, drevet af vindkraftstrøm eller ved forgasning af biomasse,«
Der er en ubegrundet optimisme.
Danmarks produktion af biogas er i dag ca 4 PJ, eller ca ½% af Dánmarks bruttoenergiforbrug. Og kun 1/3 heraf kommer fra landbrugets gylle.
Det koster ca. 1 kr/m3 at opgradere biogas til Naturgaskvalitet, så hvis man mener gasanvendelse skal være et strategisk element i energiforsyningen, så er det langt mere økonomisk fornuftigt at spare på naturgassen til simpel opvarmning nu, og så anvende den sparede gas til bedre formål.
Noget andet er, at man oftest lettere og samfundsmæssigt billigere kan udbytte brændværdien i biomasseafgrøder i et forbrændingsanlæg, fremfor i et (kompliceret) biogas-anlæg.
Når man i alvor vælge naturgas som en hjørnesten i en ikke-fossil energifremtid, så ved man ikke, hvad man snakker om og er sikkert økonom. Jeg gruer for Danmarks fremtid, hvis vore ledere har så ringe faglig viden om det område, de står i spidsen for!
Det du tænker på er udvinding af gas i skiferlag. Det er ikke et problem med nordsøgas.
Derudover er det forbavsende at bybusserne ikke kører på naturgas, når man tænker på Dieselpartikeldebatten.
En CNG-tankstation er utrolig enkel at indrette, den kræver en tilslutning til naturgasnettet, en kompressor og en tryktank.
MvH,
Bent.
Hvis man får samme tilstande i EU og herunder Danmark, hvilket ikke er usandsynligt, er det en dyster fremtid vi går i møde.
Nej nej nej, rolig nu. Vi får en god fremtid med masser af gas. De få det går ud over må vi så flytte væk så de ikke lider tab. Hvis gasforekomsterne er så store som du lægger op til, så er der vel penge til at ekspropriere de mennesker der bor hvor vi borer.
Det er klart at industrien i høj grad skal friholdes af høje energipriser, og at forbrugerne må holde for. Men priserne behøver ikke blive høje, så snart der kommer mere forskning indenfor området, og metoderne bliver mere og mere effektive til produktion af vedvarende energi, og produktionen udbygget.
Mht. udvindingen af gas a la Cheney, så har den produktionsmetode ikke noget med en samfundsmæssig og ansvarlig energistruktur i DK.
Adgangen til energi vil i fremtiden være en væsentlig faktor for et samfund, og så skal vi under alle omstændigheder tænker over, om vi vil være afhængige af gas fra Rusland, kul fra S-afrika, olie fra Venezuela osv. osv.
Måske ville det være billigere og mere stabilt at producere energien selv.
Herligt at høre at brint, elektrolyse mm. nu er på vej.
Mvh. Søren
Er jeg den eneste der tænker, at staten ønsker at forlænge perioden for tilbagebetaling af et urentabelt anlagt naturgasnet ?
Vi tager lige 30 el. 50 år mere, fordi rørenes tilstand kan er til det ? Så pyt med at det skal ske med importeret naturgas fra Australien, som forlods har kostet 30% af energiindholdet til komprimering/ kondensering ...
Er jeg den eneste der tænker, at staten ønsker at forlænge perioden for tilbagebetaling af et urentabelt anlagt naturgasnet ? Vi tager lige 30 el. 50 år mere, fordi rørenes tilstand kan er til det ? Så pyt med at det skal ske med importeret naturgas fra Australien, som forlods har kostet 30% af energiindholdet til komprimering/ kondensering ...
Jeg tror ikke du har fulgt ret godt med. Gasnettet er tilbagebetalt næste år.
De snakker p.t. om at forlænge levetiden på det eksisterende net med 10 år.
Ved du så heller ikke hvor lidt energi der går til kompression og kondensering ved LNG? Jeg tror 30% er alt alt for højt sat, det er nok nærmere 5%.
Hvorfor mon vi nu får en gasledning fra Rusland? Mon ikke det er fordi at de tavse fagfolk i processen godt ved, at forsyningssikkerheden er "en by i Rusland", såfremt man vælger at følge klimakommissionens plan om 80% vindkraft.
Prøv at lægge "påstået" 80% vindkraft ind i december måned og udfase de fossile som planlagt. Der vil formentlig kun være nogle få dage, hvor den almindelige dansker havde strøm i stikkontakten.
Vindkraftplanen er et falsum og de faglige eksperter ved det. Men spinnet fortsætter tilsyneladende uden nogen som helst form for journalististkritisk bearbejdning.
Hvorfor rejser de store energiselskaber mon ud af DK?, ja nok fordi de har gennemskuet konsekvenserne, nemlig alt for høje elpriser og alt for lille marked.
Ved du så heller ikke hvor lidt energi der går til kompression og kondensering ved LNG? Jeg tror 30% er alt alt for højt sat, det er nok nærmere 5%.
Wiki siger 10...25%.
Men hvorfor gå så vidt? CNG er vel nok og behøver ikke nedkøles til -162 grader.
Bent.
Jeg tror ikke du har fulgt ret godt med. Gasnettet er tilbagebetalt næste år.
Det er vist udskudt cirka 100 år - eller måske er pengene til Vindmøller:
http://www.dongenergy.com/en/investor/fund...
"""
EUR 1,100 mill. 5.5% Subordinated Capital Securities due 3005.
Coupon: 5.5% until 29 June 2015 Floating rate, Euribor +3.20% from and including 29 June 2015 until year 2505.
"""
Det er nu snart muligt at koble en træflisforgasser på en biogasreaktor.
Fordelen er, at den termiske træflisgas, inklusive al tjære, ledes gennem biogasreaktoren og derved bakteriologisk omdannes fra en tynd træflisgas med kun 7 MJ/Nm3 til en biogas af god kvalitet med >14 MJ/Nm3 samt et methantal >100, vel of mærke uden nogen energitab. Derved vil en normal gasmotor kunne køre fuldlast, hvilket vil medføre en total års-elvirkningsgrad på >40 procent og en varme-virkningsgrad på cirka 50 procent fra træflis til el og varme.
Til sammenligning har fx Harboøre Kraftvarme, som i dag producerer træflisgas til afbrænding i biogasmotorer, kun har en års-elvirkningsgrad på 22,5 procent fra træflis til el. Det er denne stigning i elvirkningsgraden fra de 22,5 til 40 procentpoint, som er uhyre interessant.
Derfor er en træflisforgasser i samforgasning med biogas en særdeles interessant måde, at omsætte alm. træflis til en methan gas, som kan pumpes på naturgasnettet.
Hos Lemvig Biogasanlægs vil den årlige produktionskapacitet dermed kunne øges med over 40 millioner kubikmeter biogas (á 5 kWh/m3 biogas) i vinterhalvåret, hvilket er en forholdsvis stor energimængde. (Det svare til 20 mio. liter dieselolie)
Ideen med samforgasningssynergien er blevet bearbejdet i samarbejde med BWSC/Lars Ellegaard og andre, og idéen er af Lemvig Biogasanlæg blevet offentliggjort ved en skrivelse til EUDP.
Bemærk også, at gassen fra træflis kan omsættes helt uden nogen energitab til methan gas.
Se også skitsetegning over samforgasningsprojektet. (Fig. 1.2.) http://www.lemvigbiogas.com/PDF/Termo-biol...
Når man i alvor vælge naturgas som en hjørnesten i en ikke-fossil energifremtid, så ved man ikke, hvad man snakker om og er sikkert økonom. Jeg gruer for Danmarks fremtid, hvis vore ledere har så ringe faglig viden om det område, de står i spidsen for!
Allan, jeg syntes at det er uretfærdigt at du beskylder økonomerne for den slags. Hvis vi satte økonomer til at regne på hvad det ville koste, og bagefter beregne hvad det vil koste det danske samfund, ville det her aldrig være blevet foreslået, for en økonom kan godt genkende et økonomisk selvmord når de ser et.
Politisk er en anden sag og det er her at jeg tror at problemet ligger.
BTW: Er der nogen som har et link til ansøgningsblanketten om norsk statsborgerskab?
Vh Troels
Det er forunderligt, at man blot skal tage på besøg i Helsingborg for at se hvordan bybusserne der kører på gas.
Gud ved om man aldrig har hørt om det i København, hvor dieseldrevne busser stadig oser rundt.
I Aalborg kørte busserne mellem Frederikshavn og Aalborg på gas allerede i 1943. Det fik man hurtigt fejet ind under gulvtæppet.
Ak-ja
Jeg tror ikke at energinet.dk er i tvivl om, at naturgas er fossil, men de siger jo selv at den skal/kan helt bogstaveligt talt bruges i en overgang til methan fra fornybare kilder. Det kræver blot en anden politik ift naturgasressourcernes anvendelse.
Princippet er allerede i 1979 beskrevet i Barry Commoner: The politics of energy (ikke: energiens elendighed, men en opfølgende bog, der ikke er oversat til dansk).
Hilsen
Rolf
For et par måneder siden skulle vindkraften yde hovedparten af Danmakrs energiforsyning.
Klimakommsissionen foreslå i sin septemberrapport at reducere vort nettoenergiforbrug fra idag godt 21 GW til 15,9 GW og at vindkraften skal levere 9,3 GW. Det må formodes at der er tale om gennemsnitstal. Det er dog lidt uklart, hvordan de resterende 6,6 GW skal kunne klare opgaven en kold vindstille vinterdag.
For et par år siden omtalte den ellers omhyggelige Fogh Rasmussen i sin nytårstale brint som enenergikilde.
Mon ikke det var en ide at afskaffe undervisningen i samfundsfag i folkeskoler og gymnasier og i stedet ofre tiden på kemi, matematik og fysik. MAn kunne da håbe, at det ville give os dels færre offentlige administratorer, og dels embedsmænd, der ikke var grænseløst uvidende om, hvordan et samfund fungerer.
kold vindstille vinterdag.
Heldigvis er varmebehovet mindre når det er vindstille.
Vindmøllerne producerer i øvrigt mest i januar/februar hvor varmebehovet også er størst. Så på den måde passer de godt til et samfund der varmer med varmepumper.
IDA har beregnet at biomassen er tilstrækkelig til at klare energiforsyningen når vindmøllerne holder stille.
Det er ret let :o)
Her Troels, er der et link der forklarer reglerne for at flytte til Norge
http://www.hallonorden.org/forside/dk/fors...
Det er ikkke særligt svært for en dansk statsborger at flytte til Norge.
Thi:
Nordiske statsborgere har ret til at bo og/eller arbejde i et andet nordisk land uden arbejds- og opholdstilladelse.
•For at folkeregistrere dig i Norge skal du møde personligt op på skattekontoret (folkeregistermyndigheten) i den norske kommune hvor du skal bo. Her skal du udfylde blanketten RF-1401. Den kan du få på skattekontoret. Du kan også finde den på Skatteetatens netsted. Til mødet skal du medbringe gyldig legitimation der viser dit statsborgerskab.
•Når du bliver folkeregistreret i Norge, får du et norsk personnummer
Min svigerinde, norsk født, dansk statsborger, der stadig har sit norske gyldige personnummer, som hun kan bruge i Norge.
Mener du hvad du skriver Baldur ?
For din henvisning:
IDA har beregnet at biomassen er tilstrækkelig til at klare energiforsyningen når vindmøllerne holder stille.
Tyder på at du ikke selv har en mening om de tal der præsenteres, eller du ikke vil være uvenner med "The Establishment" :o)
[quote]kold vindstille vinterdag.
Heldigvis er varmebehovet mindre når det er vindstille.
[/quote]
Kilde?
Det er en sandhed med modifikationer, at det blæser mest i januar og februar.
Nedenstående tabel viser vindmøllernes gennemsnitlige ydelser i MW i de angivne perioder. For 2010 dog kun til og med oktober.
År Jan Feb Året i alt
2006 688 574 717
2007 1647 1011 845
2008 1461 1259 792
2009 844 656 777
2010 1023 768 851
Middel 1133 854 801
I øvrigt forekommer der grotesk, at man skal gå ud og starte sit pillefyr, når vinden lægger sig, og varmepumpen går i stå. Jeg kender mennesker, der blev så trætte af deres pillefyr, at de smed det ud og installerede et varmepumpeanlæg.
Gå dog ind på energinet.dk og derefter til ”udtræk af markedsdata” , hent tallene for vindmølleproduktionen time for time, tegn en kurve og erkend, at et moderne samfunds energiforsyning kun i meget begrænset omfang vil kunne baseres op en så svingende energiproduktion.
Eller gå imd på http://www.reo.dk/data/archive/Rapporter/d... og observer forsiden.
Kort sagt: erkend at vi ikke skal have flere vindmøller.
Jeg bor i Grenaa og er træt af at se energitunge virksomheder flytte produktionen til udlandet. En af dem havde et årligt elforbrug på 100 millioner kWh og et varmeforbrug på 200 millioner kWh, og det var ikke fordi virksomheden var sløset eller udygtig.
Med det energiforbrug er det ikke ligegyldigt, hvad energien koster. Og hvis nogen vil sige, at den slags virksomheder bør vi ikke have i Danmark, så er der ikke andet at gøre end at ryste på hovedet ad dem.
Naturligvis står valget mellem ruin og kernekraftværker.
Naturligvis står valget mellem ruin og kernekraftværker.
Nej.
Bryggerier,Glædeshuse,Koncertsale eller Kærnekraftværker
[quote]Jeg tror ikke du har fulgt ret godt med. Gasnettet er tilbagebetalt næste år.
Det er vist udskudt cirka 100 år - eller måske er pengene til Vindmøller:
http://www.dongenergy.com/en/investor/fund...
"""
EUR 1,100 mill. 5.5% Subordinated Capital Securities due 3005.
Coupon: 5.5% until 29 June 2015 Floating rate, Euribor +3.20% from and including 29 June 2015 until year 2505.
"""[/quote]
Pengene er til vindmøller, ja... Eller rettere, DONG Energys generelle investeringsprogram, som for en stor dels vedkommende er havmølleparker - i Danmark og udlandet.
For et par måneder siden skulle vindkraften yde hovedparten af Danmakrs energiforsyning. Klimakommsissionen foreslå i sin septemberrapport at reducere vort nettoenergiforbrug fra idag godt 21 GW til 15,9 GW og at vindkraften skal levere 9,3 GW. Det må formodes at der er tale om gennemsnitstal. Det er dog lidt uklart, hvordan de resterende 6,6 GW skal kunne klare opgaven en kold vindstille vinterdag.
Hvis man gider læse baggrundsrapporten for klimakommisionen, så ved de udemærket godt, at vinden somme tider slet ikke blæser. Derfor har de beregnet/vurderet, at hvis man slukker for ikke-nødvendige apparater (ikke lader på elbiler, der har strøm nok), er det nok med 8.800 MW regulerbar kapacitet, heraf 6200 MW i spidslastkapacitet. Denne skal klares med hurtigstartende gasturbiner (passer fint med gasnettet som backup i øvrigt). Den årlige kapacitetsomkostning til dette vil være 1,9 mia kr. [s. 76 i Dokumentationsdelen til Klimakommisionens samlede rapport]. Spidslasten forventes at udgøre 11 TWh ud af samlede 89 TWh. Vindkraft skal dække 75 TWh (88%).
For min skyld må en del af denne spidslast gerne dækkes af fossil gas. Jeg går mere op i, hvordan vi bliver 90% fossilfrie, end de sidste 10%, der uden tvivl vil koste uforholdsmæssigt meget.
Olie er det mest økonomiske og lettest anvendelige energilager, og derefter kommer gas. Men gas kan produceres af flere forskellige kilder, og bliver derfor mest økonomisk. Så der er såmænd god fornuft i at fortsætte med at udnytte det gasnet VI ALLEREDE HAR BETALT til gode formål i fremtiden også!
Og ja, gasdrevne busser, evt. med hybriddrift, lyder som en god idé i byerne. Så vidt jeg husker støjer gasmotorer også mindre end dieselmotorer (ved ikke om det også gælder commonrail motorer..?)
Pokkers - Nu kommer jeg til at læse prospektet og det gider jeg næsten ikke ;-)
Hvem i verden køber obligationer med 995 års restløbetid og Hvorfor udstede dem?
For en køber født I Dag er det 100% sikkert at de aldrig bliver betalt tilbage og efter 2015 kan den rente som DONG skal betale stige ganske fantastisk.
[quote][quote]kold vindstille vinterdag.
Heldigvis er varmebehovet mindre når det er vindstille.
[/quote]
Kilde?[/quote]
Kuldeindeks: http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/temaer/k...
Og hvis du nu undrer dig om kuldeindeks kun gælder levende organismer eller også påvirker f.eks. bygninger, så er der vist et spørgsmål og svar på netop det i Scientariet.
Mener du hvad du skriver Baldur ? For din henvisning: IDA har beregnet at biomassen er tilstrækkelig til at klare energiforsyningen når vindmøllerne holder stille. Tyder på at du ikke selv har en mening om de tal der præsenteres, eller du ikke vil være uvenner med "The Establishment" :o)
Hvad mener du? Mener du at jeg personligt skal have lavet en beregning på om biomassen nu også er tilstrækkelig? Det har jeg ikke forudsætninger til. Men jeg tror på IDAs beregning, for jeg har ikke set nogen der kan sandsynliggøre at de tager fejl.
Under alle omstændigheder er planen god nok. Kør på vindstrøm så meget som muligt, kør på biomasse for resten, og hvis der stadig mangler en smule så kan vi overveje at bygge lagre eller til nød at bruge naturgas.
Gå dog ind på energinet.dk og derefter til ”udtræk af markedsdata” , hent tallene for vindmølleproduktionen time for time, tegn en kurve og erkend, at et moderne samfunds energiforsyning kun i meget begrænset omfang vil kunne baseres op en så svingende energiproduktion.
Det gjorde jeg allerede for et års tid siden. En anden debatør påstod at 70% af vindmøllestrømmen bliver produceret når der er brug for den, selv hvis man femdobler antal vindmøller (så produktionen svarer til 100% af forbruget). Det troede jeg ikke på, men jeg blev klogere. Sådan er det faktisk.
De overskydende 30% skal flyttes. Det gøres ved at finde noget fornuftigt at "brænde" strømmen af på, f.eks. salg til udlandet, herunder pumped storage, dypkogere, brintproduktion etc. Når vi så mangler strøm må vi producere den med import, biomasse, brint fra lageret, og til nød naturgas.
Der har utallige gange været vist en graf over EU+Norges el forbrug, sammenholdt med vindpotentialet på samme strækning.
Hvis vi alligevel laver HVDC til Sahara (desertec), så er problemet ikke stort.
Desuden vil VW fabrikken (og et dansk firma?) levere mikrokraftvarme til vores boliger og virksomheder. Gasdrevne, opstart (centralt styret) på sekunder.
Jeg er ikke i tvivl om, at der kan konstrueres gasdrevne mikrokraftværker. Hvis der om nogle år stadig er industrivirksomheder tilbage i Danmark kan de sikkert også drives af en kombination af vind og gasdrevne lokale kraftværker.
Alt kan lade sig gøre.
Det kan sikkert også lade sig gøre at få vindkraft og solarstrøm fra Sahara. En del af tiden. Og hvis vi vil indsætte et par armekorps og et større antal hangarskibe til at sikre forsyningerne.
Men var det ikke en ide at tage fornuften fangen, og opnå forsyningssikkerhed ved at satse massivt på kernekraft? Uran og thorium findes næsten overalt.
[quote]Gå dog ind på energinet.dk og derefter til ”udtræk af markedsdata” , hent tallene for vindmølleproduktionen time for time, tegn en kurve og erkend, at et moderne samfunds energiforsyning kun i meget begrænset omfang vil kunne baseres op en så svingende energiproduktion.
Det gjorde jeg allerede for et års tid siden. En anden debatør påstod at 70% af vindmøllestrømmen bliver produceret når der er brug for den, selv hvis man femdobler antal vindmøller (så produktionen svarer til 100% af forbruget). Det troede jeg ikke på, men jeg blev klogere. Sådan er det faktisk.
De overskydende 30% skal flyttes. Det gøres ved at finde noget fornuftigt at "brænde" strømmen af på, f.eks. salg til udlandet, herunder pumped storage, dypkogere, brintproduktion etc. Når vi så mangler strøm må vi producere den med import, biomasse, brint fra lageret, og til nød naturgas.[/quote]
Ja, det er godt med jer. Det muligt at 70% af vindmøllestrømmen bliver produceret når der er brug for den, men det betyder jo ikke noget som helt for forsyningssikkerheden.
Lige nu (en søndag formiddag med 5 graders frost uden for vinduerne) producerer vindmøllerne 199MW og forbruget er 4630MW.
altså skal vi have ca 23 gange så stor vindmøllekapacitet for at dække forbruget.
Tør ikke tænke på hvordan det ville være, hvis der var mange elbiler, eltog, flere varmepumper osv
mvh Thomas
Vi skal naturligvis have 100% backupkapacitet i form af gasdrevne turbiner. De er heldigvis relativt billige. Brændstoffet er biomasse, brint eller naturgas.
Der er ingen der påstår at det ikke bliver vindstille en gang imellem.
Det er en sandhed med modifikationer, at det blæser mest i januar og februar. Nedenstående tabel viser vindmøllernes gennemsnitlige ydelser i MW i de angivne perioder. For 2010 dog kun til og med oktober. År Jan Feb Året i alt 2006 688 574 717 2007 1647 1011 845 2008 1461 1259 792 2009 844 656 777 2010 1023 768 851 Middel 1133 854 801
Og vindens energi indhold indeks gennemsnit over de sidste 10 år:
Januar 135
Februar 102
Marts 107
April 80
Maj 78
Juni 78
Juli 59
August 69
September 84
Oktober 97
November115
December 109
Udsagnet at det blæser mest i Januar holder, men det kunne være sejt at sammenholde produktionen måned for måned med med graddagstabeller for bygningers varmeforbrug, jeg tror der ville være et overraskende fint sammenfald, dvs med et lille varmelager vil jeg forvente at kurverne kan skubbes ind over hinanden.
http://www.dkvind.dk/materiale/vindens_ene...
Lige nu (en søndag formiddag med 5 graders frost uden for vinduerne) producerer vindmøllerne 199MW og forbruget er 4630MW. altså skal vi have ca 23 gange så stor vindmøllekapacitet for at dække forbruget.
Forkert, det er nemlig ikke vindmøllekapaciteten der afgør produktionen, f.eks har vi 790MW kapacitet fra havmøller som i gennemsnit producerer 197% af det kapaciteten berettiger til, og tallet vokser for hver ny havmøllepark, dertil skal du regne at hvis den totale produktion er så lav som 199MW, så har du nok 2.851MW landmøller der står helt stille, og hvis du ganger produktionen fra dem med 23 så har du stadig ingenting.
så har du nok 2.851MW landmøller der står helt stille, og hvis du ganger produktionen fra dem med 23 så har du stadig ingenting.
Benny du har fat i den lange ende, så har vi stadig ingenting. Når man sætter spørgsmålstegn ved forsyningssikkerheden bliver der altid svaret med brug af fossilt brændsel via naturgas. Det betyder at man ikke opfylder det overordnede mål, hvorfor svaret alene af den grund burde kasseres.
Når man så spørger til elpriser og fremhæver revisionsrapporten vedrørende Anholt, ja så svares med, at denne pris vil blive lavere. Også selv om Ditlev Engel fra Vestas siger det modsatte.
Bla. Ole Hækkerup(S) svarer på samme problemstilling, at man sørme vil lave mere vindkraft på land, hvorved prisen bliver lavere. Og dette selv om alle ved at effektiviteten er betydeligt lavere ved landbaserede vindmøller, hvorved forsyningssikkerheden og prisen for denne stiger.
Og nu skriver Benny så at havvindmøller leverer mere og sådan bliver debatten bare ved og ved.
Hvorfor dog ikke konstatere at vindkraft har fordele og ulemper, og lad os dog blive enige om strategien og målene en gang for alle.
Når man sætter spørgsmålstegn ved forsyningssikkerheden bliver der altid svaret med brug af fossilt brændsel via naturgas.
Nej det gør der ikke altid, se mit indlæg i denne tråd, 17. dec 2010 kl 21:15
Desuden har vi stadig kk i nettet og vandkraft fra N .
Iøvrigt er naturgas vel ok i en overgangsperiode?
Hvordan sælger du dansk kk til politikere og borgere?
Benny du har fat i den lange ende, så har vi stadig ingenting. Når man sætter spørgsmålstegn ved forsyningssikkerheden bliver der altid svaret med brug af fossilt brændsel via naturgas.
Optionen med billige gasturbine back up værker til vind er ved at rinde ud da der indgår mængder af kinesisk metal i skovlene.
Dampdata for KK er derimod så lousy at turbinerne kan laves af omsmeltede vindmøller og bølge anlæg.
Hvilke fordele er det lige vindmøller har?
Hvilke fordele sammenlignet med KK?
Fordelene ved vindmøller da gratis brændstof i driftsfasen og isoleret set en mere uafhængig energikilde. Beskæftigelsesmæssigt direkte ved produktion af vindmøller er tilstede, omend den er faldende. Ulemeperne er dog mange, men er beskrevet mange gange.
I forhold til kk mangler vindkraft konkurrencedygtighed på pris, forsyningssikkerhed.
Men mit budskab var bare, at vindkraft generelt ikke kan levere varen i den størrelsesorden som klimakommissionen angiver. Og ulemperne er allerede nu stærkt skadende for den danske økonomi, DKs økonomi er voldsomt svækket i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med.
Og nu skriver Benny så at havvindmøller leverer mere og sådan bliver debatten bare ved og ved.
Nu er der ikke bare tale om lidt mere, gennemsnittet er 197%, og på de nyeste parker 230%.
Hvis vi antager at alle 200MW kom i går aftes kom fra havmøller, og hvis 790MW yder mere end 25%, så kræves noget mindre end 4 gange forbruget, meget højt sat 18GW vel at mærke til 100% egen elforsyning med vind på et helt vinstille aften, ikke 83GW som forsøgt påstået.
Det eneste rigtige er virtuelle kraftværker med lokale varmelagre, drevet på gas som kan tage over når vinden lægger sig.
@john Jørgensen
Det jeg kalder virtuelle kraftværker, lyder som det du kalder mikrokraftvarme, det vil kun kræve lidt lovændringer og små investeringer at få stor kraftværksreserve, det har så foreløbig Tyskerne fundet ud af.
Kommentarer (42)