Jo dybere et tyngdepotential, man befinder sig i, des længere holder man sig ung i forhold til den, der befinder sig højere oppe i tyngdepotentialet.

Ja, men der er en effekt Holger har overset, nemlig at det er ret vanskeligt for et menneske at overleve en kropsvægt af et ton eller sådan. På overfladen af den tungest mulige jernmasse (Chandrasekhars grænsemasse) vejer et 70kg menneske ca. 10 tons og tidens langsommere gang på overfladen gør et jordisk år ca. 76 sekunder længere end ved stillstand. Igennem et menneskeliv af 75 år bliver tidsforskellen altså cå 1,6 timer. Wow, og for at opnå at få denne ekstra-levetid skal jeg finde mig i at veje 10 tons.

Ja, 76 sekunders hurtigere ældning per år er noget man kan se... ;o)

Derudover må man sige at i et masseløs univers (som ikke findes) vil tiden ved hastighed nul være defineret af C^-1, mens den er definitiv nul ved lysets hastighed, dvs. tiden står stille.

mvh Berndt

tiden er relativ basta

Men det er hastighed også. Det er umuligt at definere "stillestående" i universet.
Hoger Bech Nielsen glemmer vist at definere forudsætningerne. Om du fiser afsted med utrolige hastigheder eller står stille i forhold til et eller andet, så går din tid helt som den plejer. Det er kun relativt til andre der sker noget.
Det giver i øvrigt et besynderligt paradoks, for hvem er det der bevæger sig?
Kan nogle give en god forklaring på dette?

Svend Ferdinandsen:

Det er umuligt at definere "stillestående" i universet.

Det må være muligt at måle bevægelse, i forhold til universets baggrundsstråling!?

Når man nærmer sig lysets hastighed, går tiden langsommere.
Inden i en PC er en masse elektroner, der bevæger sig med gevaldig fart.
Det er derfor tiden går langsommere, når man sidder tæt på en PC.

"Har jeg siddet og spillet wow i 6 timer? Det føles kun som en halv..."

Det må være muligt at måle bevægelse, i forhold til universets baggrundsstråling!?

Fuldstændig rigtig John, nu nærmer du dig mine pseudovidenskabelige forklaringer :o) og ganske afhængig af hvor nøjagtigt dit måleudstyr er, bliver det >>trods Einstein (!!!) muligt at udtale sig om bevægelse eller stilstand.

Det kan godt være at det er vanskeligt at finde ud af om man bevæger sig i det tomme rum eller ikke, men det er altså ikke ensbetydende med at hastigheden og dermed impulsen af en masse ikke eksisterer eller forsvinder og det betyder at hastighed er absolut, lige som impulsen. Det eneste der er "relativ" er tiden. Læg mærke til at Lorentzfaktoren er en dimensionsløs størrelse, er der nogen der ved hvorfor den er det ??

Lorentzfaktoren er dimensionsløs fordi den udledes af tre hastigheder som udgør siderne i en retvinklet trekant.

1. hastighed= X-aksen= partikelhastigheden
2. hastighed= Y-aksen= tidens forløbshastighed
3. hastighed= hypotenusen= lysets hastighed

Lysets hastighed er konstant, altså kan de tre andre sider variere. Man ser med det samme at tidens forløbshastighed er givet af: Vt=(C^2-V^2)^.5 og at den faktor (F) tiden strækkes med er bestemt af

F=(C^2-V^2)^.5/C= 1/(1-V^2-C^2)^.5

Men vi har hverken set på massen eller afstanden, kun tiden. Så hvorfor anvender Einstein Lorentzfaktoren på både masse og afstand ??? Det kan være nogen har en bedre forklaring end bare en medlidenhedsfuld henvisning til hvad Einstein & Co eller Wikipedia siger om dette problem. Man behøver ikke være supermand for at se at noget er galt, men måske skal man være det for at påstå at det er rigtigt :o)

mvh Berndt

Jeg er god til at lave fejl...ikke én divideret med men

F=(C^2-V^2)^.5/C= (1-V^2-C^2)^.5

Sorry..

Bernt - jeg forstår ikke det med tidens hastighed. Er hastighed ikke noget med afstand per tidsenhed?
Mvh Søren

Kære Søren !

Når du nu ser på denne trekant jeg foroven har beskrevet og eventuel tegner den ned så du kan se på det, vil du konstatere følgende: x-aksen er partiklens hastighed, hypotenusen er lysets hastighed hvad er y-aksen så ? Hvad tror du Søren...hvad er y-aksens dimension når Lorentzfaktoren er dimensionsløs ?

Hvad tror du, Søren, dette udtryk (C^2-V^2)^.5 beskriver og hvad dens dimension mon er og hvorfor ?

Hvad tror du det betyder når man siger at "tiden går langsommere" snakker vi så ikke om en hastighed af en art, siden vi bruger ordet "langsommere" ???

mvh Berndt

Det betyder at hastigheden af fysiske processer er forskellig afhængig af hvilke referencersystemer de måles fra. Men tiden selv har da ingen hastighed. Du kan da ikke tage noget tid og måle dets hastighed. Det giver vist ingen mening.

Det betyder at hastigheden af fysiske processer er forskellig afhængig af hvilke referencesystemer de måles fra.

Ja det må det jo gøre.

Men tiden selv har da ingen hastighed. Du kan da ikke tage noget tid og måle dets hastighed. Det giver vist ingen mening.

Det har faktisk ikke noget med sagen at gøre. Hvis der ikke er tale om en hastighed så har Lorentzfaktoren en eller anden dimension, hvad den ikke har !! Men y-aksens længde ved hastigheden V er givet af (C^2-V^2)^.5 og har dimension hastighed, ligesom de andre sider af denne trekant. Det er altså et matematisk krav fra ligningen. Jeg ved det er måske svært at forstå, fordi det går imod vores måde at tænke, men det skal være sådan, jeg taler jo også om tidens forløbshastighed. Husk på at tid og hastighed er reciprokke størrelser, hvad der gør tid til noget med dimension sekunder per meter.

Hvis jeg spiser 1 gulerod per minut er min spisehastighed 60 gulerødder i timen...enig i det ? Men det kan jeg næppe klare :o)

Det kan også forklares sådan: hvis der var tale om et ur med visere så vil disse bevæge sig med lavere hastighed når vi nærmer os lysets hastighed.

Derudover ved du, at tidens forløb bliver "langsommere" ved tilnærmelse til lysets hastighed. Det er jo det Einstein siger (fordi Lorentz og Poincaré har fortalt ham det :o).

mvh Berndt

Du snakker om måling af processer og deres relative proceshastighed. Tid måles i forhold til processer - f.eks. jordens omdrejning om sig selv, om solen eller fordan man nu vil definere den i forhold til noget man tøt tro på ikke forandrer kadance.

Og tid er ikke det reciprokke af hastighed (m/s) - det er jo sludder. Hastighed er m/s og ikke s/m. Hvis tid skal have hastigheden s/m må du give den et andet navn. (det bliver det dog ikke mindre sludder af så vidt jeg kan se)

Lorentz faktoren er en funktion af hastighed og har ingen dimension. Det har faktorer jo ikke. Hvad er det betydningsfulde i det mht til "tidens hastighed"?

Som sædvanlig er det du skriver så indviklet at jeg er i tvivl om det er mig der er dum eller dig der ævler. Jeg anser begge dele for muligt, endog samtidigt.

Mvh Søren

Lorentz faktoren er en funktion af hastighed og har ingen dimension. Det har faktorer jo ikke. Hvad er det betydningsfulde i det mht til "tidens hastighed"?

Lorentzfaktoren er en funktion af TRE (3) hastigheder og DERFOR er faktoren dimensionsløs. Story over. Har du kun hastigheden V og lysets hastighed C, hvordan vil du så definere Lorentzfaktoren ?? Hvad er (C^2-V^2)^.5 så for en størrelse ? Lorentzfaktoren er givet af denne størrelse divideret med Lysets hastighed, det må du da kunne se ud fra ligningen der fører dertil og (C^2-V^2)^.5 er tidens forløbshastighed som er nul ved lysets hastighed. Det må du da kunne fatte. Tegn det ned med nævnte trekant så er det bedre at overskue.

mvh Berndt

Her nogle ord fra Wikipedia som du så gerne henviser til:

"Ifølge relativitetsteorien er det muligt, ved hjælp af tilført energi, at bremse tidshastigheden lokalt. Rejser tilbage i tiden er dog stadig science fiction, og nogen mener, at det ligefrem kan bevises, at det projekt for altid vil forblive umuligt."

Kan læses her:http://da.wikipedia.org/wiki/Tidsrejse

Hilsen Berndt

Bernt! Lorentz faktoren er en dimensionsløs størrelse som beregnes af udtrykket c/(C^2-V^2)^.5. Tæller og nævner har begge dimensionen hastighed. Den indeholder kun en variabel (hastigheden) samt lysets hastighed (en konstant). Er vi uenige om det? NB: Din Lorentz faktor er den reciprokke af den rigtige faktor - skidt med det)

Mht til tidens hastighed misforstår jeg dig måske. Når man (du) taler om tidens hastighed mener du så det tidsforløb som måles i forskellige reference systemer i forhold til fysiske processer. Hvis du mener det er vi ikke uenige. Men du vel medgive at tiden har dimensionen tid (t) og ikke t/v (v=vej eller længde).

Mvh Søren

Engang mere Søren, tegn den nævnte trekant så at du kan se på sagen ! X-aksen er det bevægede systems hastighed V, Y-aksen er tidshastigheden givet af (C^2-V^2)^.5, som er nul ved V=C og C ved V=0. Enig ? Godt ! Det er ren Pythagoras. Hypotenusen er nu lige med den konstante lyshastighed (brug nu blyanten), nu kan du skubbe hypotenusen (blyanten) imod x-aksen indtil de er lige lang, hvilket svarer til at V=C, eller du kan skubbe den mod y-aksen som svarer til V=0. Derved bliver forkortelsesfaktoren K lige med (C^2-V^2)^.5/C og ikke c/(C^2-V^2)^.5. Derudover er det vel ligegyldigt om du multiplicerer med den ene eller dividerer med den anden :o), men det bliver tydeligt at Lorentsfaktoren må være (C^2-V^2)^.5/C Hvilket er det samme som (1-V^2/C^2)^0.5. Når du gør det på et stykke papir kan du bedre overbevise dig om det, det er så let som at klø sig et vist sted...

Så venter jeg lige med tidens hastighed her på jorden som er givet af

(1-GoMjord/(C^2Rjord))^0.5*C

mvh Berndt

Hastighed er ikke absolut. Det vidste selv Galilei.

Relativitetsteorierne klargør præcist, hvilke størrelser alle iagttagere kan blive enige: de såkaldte invariante størrelser. Disse invarianter er skalare størrelser - ulig for eksempel hastighed, der er en vektor størrelse.

Kun skalare størrelser har potentialet til at være invariante under mængden af transformationer mellem forskellige referencesystemer.

Det er godt nok synd for Galilei...men jeg vil nu påstå at hvis jeg giver dig ude i rummet et kraftig spark i bagen, så vil du fortsætte i al evighed i den retning jeg sparkede dig, forudsat at ingenting bremser din hastighed. Det vil sige at impulsen er absolut og dermed også hastigheden, fordi ingen hastighed = ingen impuls, som du bibeholder på din rejse gennem rummet, uanset hvad Einstein siger til det, eller dig for den sags skyld. Men det er da klart at denne hastighed ikke kan konstateres hvis man sammenligner med et fartøj der har samme hastighed og retning.

... hvis jeg giver dig ude i rummet et kraftig spark i bagen, så vil du fortsætte i al evighed i den retning jeg sparkede dig, forudsat at ingenting bremser din hastighed.

Ja, det er naturligvis korrekt, for det er intet andet end indholdet af Newtons første lov om inertiens bevarelse.

Men det er da klart at denne hastighed ikke kan konstateres hvis man sammenligner med et fartøj der har samme hastighed og retning.

Korrekt, og netop derfor kan hastighed (per definition) ikke være en absolut størrelse.

Hvis man søger at holde sig stille ved at gå så langt væk fra solen, at dens tyngdefelt bliver meget lille, vil tyngdepotentialet der være højere, og der vil komme et yderligere bidrag til, at man bliver hurtigere gammel derude; altså både fordi man står stille og fordi man er højere oppe, går ens ure der hurtigere og man bliver hurtigere gammel."

Jeg synes Holger blander det lidt sammen - han står udenfor og konkluderer ved at sammenligne to forskellige systemer. Tiden går hurtigere i det ene system - ergo lever personen kortere!
Nej - tiden er relativ - set fra hver sit referencesystem går tiden lige hurtigt og personerne lever lige længe.
Man kan ikke stå udenfor og konkludere, at fordi et ur går hurtigere i et system, så er tiden kortere her. Set indefra oplever personen præcist det samme som en person i et andet system, hvor tiden set udefra er forskellig. Alle livsfunktioner ændrer sig i samme takt som tiden.

Mvh
Per A. Hansen

Korrekt, og netop derfor kan hastighed (per definition) ikke være en absolut størrelse.

Nå for pokker, jeg troede det viste at to ting kan have samme absolutte hastighed... :o)

Til Per A. Hansen

Jeg har længe haft den overbevisning at Holger blander tingene lidt sammen, men jeg kan ikke helt give dig ret i at tiden forløber ens for en beboer på Jorden og en beboer på Mars, ren psykologisk set ja, men ikke faktisk fordi Lorentz ikke må glemmes, men det har intet med Einstein at gøre...forskellen er dog så lille at selv et helt liv giver kun brøkdele af et sekunds forskel.

mvh Berndt

Jeg havde en mistanke om, at vore forskellige syn på sagen beroede på forskellige opfattelser af begrebet "absolut".

I fysikken er en absolut størrelse karakteriseret ved, at alle iagttagere vil finde den samme størrelse (værdi). Lad os illustrere det ved brugen af impulsen:

1. Newtons mekanik: Her er impulsen en tre-vektor (px,py,pz). Denne er ikke absolut, idet den generelt forandrer sig under rotationer af rummet - under den såkaldte SO(3) Lie gruppe. Men dens kvadrat px^2+py^2+pz^2 (skalarproduktet med sig selv) er bevaret. Bemærk, i overensstemmelse med én af mine kommentarer, at dette netop er en skalar størrelse.

2. Relativitetsteori: Her er impulsen en fire-vektor (E/c,px,py,pz). Denne er ikke absolut, idet den generelt forandrer sig under rotationer af rumtiden. Men størrelsen (E/c)^2-px^2-py^2-pz^2 er netop invariant, nemlig lig med (m0 x c)^2, hvor m0 er hvilemassen, der netop er absolut, fordi alle iagtagere er enige om denne størrelse. De invariante størrelser er her invariant under Lorentz gruppen SO(1,3), gruppen af symmetritransformationer af Minkowski rumtiden.

Tilføjelse: Gruppen af symmetritransformationer er naturligvis større end gruppen af rotationer, som forrige indlæg måske kunne antyde. Translationerne skal naturligvis også tælles med.

Det er meget interessant at se de forskellige udlægninger af tid/rum opfattelserne.

Desværre hopper jeg helt af når der sættes ligninger på prolematikken da jeg tænker mest i billeder.

Er det egentlig ikke en umulig størrelse det med Tid/Rum begrebet? Hvis "tid" sættes sammen med "bevægelse" i rummet må tiden jo blive bøjet og så holder den lineære tidsopfattelse jo ikke vand?

"Rummets krumning" antyder vel i sig selv at "tiden" ikke bevæger sig i rette linier, men alligevel beregner kosmologerne Universets alder ud fra den lineære tidsregning. Er det logisk? Er det kosmo-logisk?

Hvad med bare at skippe tiden hvis der er så megen disputs om den? Og bare konstatere at bevægelserne i Universet bøjer, folder sig ind og ud i en uendelighed?

Nå, nu har jeg ikke mere "tid" lige nu, så . . .

Hilsen Ivar

Hvis "tid" sættes sammen med "bevægelse" i rummet ...

Et "hvis" er ikke muligt her, idet bevægelse ikke ville eksistere uden tid, for bevægelse er netop defineret som ændring af sted over et tidsrum. De to begreber hænger således tæt sammen.

Hvad med bare at skippe tiden hvis der er så megen disputs om den?

Hvordan skulle det kunne lade sig gøre? Hvad med årsag-virkning, fortid-fremtid - altså hele den såkaldte kausalitetsstruktur?

Bernt,

Jeg har længe haft den overbevisning at Holger blander tingene lidt sammen, men jeg kan ikke helt give dig ret i at tiden forløber ens for en beboer på Jorden og en beboer på Mars, ren psykologisk set ja, men ikke faktisk fordi Lorentz ikke må glemmes, men det har intet med Einstein at gøre...forskellen er dog så lille at selv et helt liv giver kun brøkdele af et sekunds forskel.

ikke psykologisk set, men pysiologisk set, opleves tiden for en person ens. Alle fysiologiske processer ændres i takt med tiden - altså det biologiske ur ændres i takt med kronometret.
Tvillingparadokset, hver den ene rejser i rummet med omkrent lysets hastighed ser yngre ud end sin broder, der har opholdt sig på Jorden. Den rejsende broders biologiske ur har blot gået langsommere.

Mvh
Per A. Hansen

[quote]Hvis "tid" sættes sammen med "bevægelse" i rummet ...

Et "hvis" er ikke muligt her, idet bevægelse ikke ville eksistere uden tid, for bevægelse er netop defineret som ændring af sted over et tidsrum. De to begreber hænger således tæt sammen.

Hvad med bare at skippe tiden hvis der er så megen disputs om den?

Hvordan skulle det kunne lade sig gøre? Hvad med årsag-virkning, fortid-fremtid - altså hele den såkaldte kausalitetsstruktur?[/quote]

Det er da vel hastighed der ikke ville findes uden tid ? At bevæge noget afhænger ikke af tid.

At bevæge noget afhænger ikke af tid.

Vil du dermed for eksempel mene, at man kan ændre et fysisk objekts hastighed momentant?

John Fredsted,

Min hele pointe er jo bare at tiden ikke går i lige linier hvis den skal følge mange bøjende og spiralformede kosmologiske bevægelser.

Og hvordan er det så lige med "tiden" i et himmellegeme hvis "bevægelse" imploderer/kollapser og bagefter exploderer?

Havd er der så sket med tiden undervejs?

Hilsen Ivar

Hej Torkild Johansen,

Se mit svar til John Fredsted.

Hilsen Ivar

Det er rigtig Per, når man keder sig står tiden nærmest stille mens den flyver af sted når man laver noget spændende...

Min hele pointe er jo bare at tiden ikke går i lige linier hvis den skal følge mange bøjende og spiralformede kosmologiske bevægelser.

Jeg tvivler stærk på at tiden (for)følger noget som helst..., den går jo sin egen vej :o)

mvh Berndt

Hej Berndt,

Ja, jeg er også ligeglad med tiden - det er mest BEVÆGELSERNE i Kosmos, der er det mest interessante for mig.

NB: Har du en interessant hjemmeside at kigge på?

mvh. Ivar
www.cosmology-unified.dk
www.native-science.dk

Hej Ivar,

Du skriver...

Ja, jeg er også ligeglad med tiden - det er mest BEVÆGELSERNE i Kosmos, der er det mest interessante for mig.

Faktisk er jeg ikke ligeglad med tiden og det har mange grunde, idet vi må og skal erkende at tiden står stille ved lysets hastighed, der er ingen vej ud af dette krav, derudover er bevægelse uden tid en umulighed, fordi som John også siger, så er bevægelse den egenskab ved en partikel der gør at den flytter sig i rummet med et hvis antal meter, fod eller tommelfingre i sekundet. Derfor hænger bevægelse, lysets hastighed og tiden tæt sammen.

Lad os lige se på nogle banale fakta der forbinder tiden ret direkte med lysets hastighed :

1) Afstanden i tiden, imellem to afdøde personer, er ind i al evighed konstant !

2) Afstanden i tiden, imellem en afdød person og en levende, vokser med 365,256... dage per år !

3) Både 1) og 2) gælder for de lysfronter af reflekteret lys, disse personer har udsendt/udsender til rummet, som stadig farer af sted "somewhere".

4) Når en levende person nu sætter sig i et rumskib, som accelerer op til lysets hastighed, bevæger denne person sig, i forhold til en afdød persons lysfront, med konstant tidsafstand : ergo er personens og rumskibets tid over, de eksisterer ikke mere !

Jeg mener at dette ikke bare kan tilbagevises uden at diskutere det meget indgående, måske bortset fra den sidste sætning som sikkert skaber modvilje og ivrige pro Einstein argumenter. Derfor er tiden en meget vigtig sag, den er jo heller aldrig blevet defineret entydig. Men det billede der tegnes af disse 4 punkter giver mig meget at tænke på...

Desværre har jeg ikke haft tid til at lave en hjemmeside, men jeg kan sende noget til dig af det der engang skal stå på denne side.

mvh Berndt

Du Berndt!
Hvad mente du egentlig med "Læs lige dig selv" på http://ing.dk/artikel/91005#p132337 ?

Hej John,

du modtager hermed min undskyldning, jeg har opdaget min brøler med dette argument, sorry...men jeg tror nu stadig ikke på sorte hullers eksistens, derimod på eksistensen af HVIDE sort huller (kun for masse !) fordi lyset ikke påvirkes af gravitationen på anden måde end at lyset rødforskydes. (...Og nu kommer Wikipedia ;o)

Jeg vil gerne starte med et spørgsmål om hastighed.

Du ser en genstand svæve i det lokale du sidder i. Genstanden har en jævn hastighed og derfor kan du ud fra lokalets 4 vægge, gulv og loft måle genstandens absolutte hastighed.

Nu fjerner du væggene, gulvet og loftet, vil genstanden nu også fortsat have en absolut hastighed?

Nu vedrørende tid.

vi befinder os i to fartøjer der bevæger sig væk fra hinanden med x hastighed, i hvilket fartøj vil tiden gå langsomst?

Bliver det ene fartøj byttet ud med Jorden, hvor vil tiden nu gå langsomst?

Nu har vi et problem, for vi skal have en tidsmåler for at kunne finde ud af, hvordan tiden går. Nu er det interessante her, at tidmålerne er faktisk upålidelige, da de altid vil være påvirkelige over for kræfter de bliver udsat for.

Derfor vil vores tidsmåling med tidsmålere ikke kunne bruges til at finde ud af, om tiden går langsommere det ene sted i forholdet til det andet sted.

Det mest interessante er vel egentlig. Tiden er en faktor der ikke er påvirkelig, da tid ingen substans har. Tid er kun et begreb.

Hele problemet med tiden er, at vi mennesker har gjort tiden til en genstand, selv om den faktisk kun er et begreb.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Hvis tiden kun var et begreb og ikke reel, så ville du finde at mit svar til dig somme "tider" kommer før du har skrevet dit indlæg :o), men det gør det aldrig.

Nu fjerner du væggene, gulvet og loftet, vil genstanden nu også fortsat have en absolut hastighed?

Ja, forudsat du ikke også fjerner hele kloden...

Berndt Barkholz:

Hvis tiden kun var et begreb og ikke reel, så ville du finde at mit svar til dig somme "tider" kommer før du har skrevet dit indlæg :o), men det gør det aldrig.

Arrrgh!
Berndt! Get real! Virkning kommer aldrig før årsag!

Og:

Nu fjerner du væggene, gulvet og loftet, vil genstanden nu også fortsat have en absolut hastighed? Ja, forudsat du ikke også fjerner hele kloden...

Kloden har INTET med sagen at gøre!

Berndt Barkholz:

fordi lyset ikke påvirkes af gravitationen på anden måde end at lyset rødforskydes.

(...Og nu kommer Wikipedia ;o)

Måske! Men, er det ok hvis jeg prøver med hukommelsen/paratviden først?
Lys påvirkes også af tyngdefelter, således at 'lysstrålerne' afbøjes af tyngdefelter.
- Selvom det måske er mere rigtigt at sige, rummet påvirkes, og lyset bevæger sig i rette linjer i et krumt rum!

Berndt Barkholz:

jeg tror nu stadig ikke på sorte hullers eksistens

ok, men har du så andre forklaringer, der kan gøre rede for de mærkelige, fysiske fænomener der kan observeres i universet?

• Ekstreme hændelser som, så vidt jeg ved, ingen andre fysiske objekter, end sorte huller, kan præstere!?

(Der finde jo også, idag, observationer, der direkte registrere de fysiske resultater af, tilstedeværelsen af sorte huller!
Hullet selv kan jo, af gode grunde, ikke observeres!)

Hele problemet med tiden er, at vi mennesker har gjort tiden til en genstand, selv om den faktisk kun er et begreb. Med venlig hilsen Lars Kristensen

Tiden har aldrig været andet end et begreb og et "begreb" kan kun beskrives af noget med en indbygget hukommelse. For materiens mindste byggestene, atomer eller dele deraf, har tiden ingen mening, da "dataloggeren" mangler, så tiden er forbeholdt "væsener" der kan registrere en forandring. Det fører i min forståelse til at tiden ikke er andet end et andet udtryk for Termodynamikkens 2. hovedsætning, entropisætningen! Da Thor hos Udgårdsloke ikke kunne besejre en gammel kælling, var det altså lige lige så håbløst som at forsøge at få universets entropi til at vokse, eller tiden til at gå baglæns!

Hullet selv kan jo, af gode grunde, ikke observeres!)

Ret smart argument! ;-) Jeg synes at man genkender den slags argumenter fra diverse "skrifter"!

Det er rigtig Per, når man keder sig står tiden nærmest stille mens den flyver af sted når man laver noget spændende...

Du har en pointe her, men ved dit ur det?
At ure går langsommere ved store hastigheder er udenfor al diskussion - det har man målt direkte. Denne effekt skal man korrigere i fly, der benytter GPS-systemet.
Det fysiologiske ur følger følger kornometret, men kun en iagttager udenfor kan se effekten - for personer i fuld fart i en raket vil man ikke mærke nogen forskel. Her gælder samme regler - hvis de keder sig vil de også føle tiden længere.
Sorte huller kan man rent faktisk godt se indirekte - gravitionelle linser, stråling fra de accelererende gasmasser, der falder ind i hullet.
Du tror ikke på sorte huller, de er såmænd ikke så svære at forstå hvis man ellers accepterer gravitationsloven.
Indsæt f.eks. Jordens masse - uden tomt rum mellem kernepartiklerne vil klodesnradius vist nok være i omegnen af 5 cm.
Så er tyngdekraften så stor, at en foton ikke kan undslippe, da undvigelseshastigheden er større end lysets hastighed. Jorden er blevet et sort hul.

Mvh
Per A. Hansen

Per, kan du så forklare hvordan man afgør hvem der farer afsted med stor hastighed og hvem der trisser mageligt afsted?

Mvh Søren

Berndt Barkholz: Hvis tiden kun var et begreb og ikke reel, så ville du finde at mit svar til dig somme "tider" kommer før du har skrevet dit indlæg :o), men det gør det aldrig. Arrrgh! Berndt! Get real! Virkning kommer aldrig før årsag! Og: Nu fjerner du væggene, gulvet og loftet, vil genstanden nu også fortsat have en absolut hastighed? Ja, forudsat du ikke også fjerner hele kloden...

Kloden har INTET med sagen at gøre! ...siger du så

John Johannsen ! Har du gjort det til et princip aldrig at tænke selv og kun citere Wikipedia ??? Var mine ord ikke "HVIS TIDEN...

Bernt, nu gider jeg ikke mere høre dig harpe over at man læser Wiki. Du læser det jo selv og under alle omstændigheder er det vel ikke forkert at søge viden. Som om du finder på alt selv (dog, en del finder du vist selv på, men vi kan ikke alle være så kloge som dig).

Med meget venlig hilsen Søren

Tiden har aldrig været andet end et begreb og et "begreb" kan kun beskrives af noget med en indbygget hukommelse. For materiens mindste byggestene, atomer eller dele deraf, har tiden ingen mening, da "dataloggeren" mangler, så tiden er forbeholdt "væsener" der kan registrere en forandring.

Der har du fat i en meget reel ting, John, fordi kun fra den femte dimension er det muligt at overskue den fjerde dimension, men det er ikke muligt at overskue den anden dimension (avisens side), når du ikke råder over den fjerde dimension, tiden, og for at huske hvad der skete i tiden bliver det nødvendigt at kunne overskue selve tidens gang hvilket kun er muligt fra den femte dimension, som nu bliver hukommelsen. Så...

Det fører i min forståelse til at tiden ikke er andet end et andet udtryk for Termodynamikkens 2. hovedsætning, entropisætningen!

...kan jeg ikke acceptere. Men kan dog tilføje at denne anden hovedsætning snart skal til konfirmation...på grund af en elendig understøttelse af dens forældre...

John Johansen,
???
Har du problemer med at åbne linket eller hvad?

mvh Ivar

Nånå Søren, så nu afsløres det, du er en af de hemmelige autorer på Wiki...haha, god fornøjelse i partiet ! Heil Wiki ! pedia blev strøget af censuren...

Heil Wiki, heil Einstein, heil Lerner. Sig mig Bernt, hvad er det egentlig du prøver at sige?

mmvh Søren

Berndt Barkholz:

John Johannsen ! Har du gjort det til et princip aldrig at tænke selv og kun citere Wikipedia ???

Dét der, gider jeg altså ikke mere!!!!
- Rend og hop!

Hej Berndt,

• Jeg kan godt se hvor du vil hen med eksemplerne.

Dit eksempel udspringer vel af en lineær tidsopfattelse, ikke sandt?

Jeg mener: I en større kosmisk skala og med lysets hastighed bøjes selv lyset jo også i rummet og så får jeg stadig problemer med at se at tiden skulle være en "konstant" der kan bruges til at måle en lineær "tid".

Og der er nogle som mener at lysets hastighed ikke er den hurtigste - og så bliver det vel komplet umuligt at regne med et jordisk tidsbegreb?

Berndt, ikke engang mit lineære armbåndsur passer med "tiden". Denne tid er jo kun en gennemsnitstid der ikke engang passer med de aller nærmeste kosmologiske forhold, med "den sande soltid" som jo både går foran og bagefter mit armbåndsur i løbet af det år på 365,256 dage, som du bruger som eksempel.

"Tiden . . . den er jo heller aldrig blevet defineret entydig". Mit gæt er at den nok kan defineres/beskrives med et liggende 8-tal . . .

mvh. Ivar

Hej Ivar,

Jeg ved ikke om jeg ser tiden lineær, men tiden er for mig et kontinuum lige som rummet og får først mening når noget materielt kan bevæge sig i dette rum med en begrænset hastighed.

Når der kun findes én partikel i hele universet så vil intet kunne trække i den og den vil stå helt stille, men lige så snart at der er to legemer til i universet så begynder de at påvirke hinanden med en kraft, ja, med det resultat at de kredser omkring hinanden.

Det skal dog huskes at denne kraft er central virkende, således at et hvilket som helst punkt i et uendelig univers kan betragtes som et centrum og dette burde så være grunden til at universets nattehimmel er mørk, men også baggrundstrålingen burde så være forstået.

Men at tiden er faktisk forskelligt og afhængig af stedet er noget vi mennesker ikke synes om, fordi vi i så fald konstant skal beregne den lokale tid og det vil skabe kaos, så derfor har vi indført tidszoner her på jorden.

mvh Berndt

[quote]Det fører i min forståelse til at tiden ikke er andet end et andet udtryk for Termodynamikkens 2. hovedsætning, entropisætningen!

...kan jeg ikke acceptere. Men kan dog tilføje at denne anden hovedsætning snart skal til konfirmation...på grund af en elendig understøttelse af dens forældre...[/quote]

Man skal altid vænne sig til nye tanker, men det kunne måske være at Lene Hau Vestergaard ikke ser så store problemer i den forklaring? ;-) Ifølge min opfattelse eksisterer tid ikke ved den absolutte nulpunkt. Vi har selv en hjerne der lever i en temmelig konstant temperatur af 300 C og får dermed en opfattelse af tiden som en konstant. Med min opfattelse bliver tiden en funktion af temperaturen, eller rettere en passage af temperaturgradienter, og dermed bliver tiden i fx big bang-matematikken en temmelig illusorisk størrelse!

[quote]Det fører i min forståelse til at tiden ikke er andet end et andet udtryk for Termodynamikkens 2. hovedsætning, entropisætningen!

...kan jeg ikke acceptere. Men kan dog tilføje at denne anden hovedsætning snart skal til konfirmation...på grund af en elendig understøttelse af dens forældre...[/quote]

Det er sjældent at teorier om verdensbilledet dør helt og termodynamikkens 2. hovedsætning skal i hvert fald ikke lægges i graven endnu; jo, der er plads til "bekræftelse"!

... klodesnradius vist nok være i omegnen af 5 cm. Så er tyngdekraften så stor, at en foton ikke kan undslippe, da undvigelseshastigheden er større end lysets hastighed. Jorden er blevet et sort hul.

Næsten rigtigt. Den såkaldte Schwarzschild radius, der bestemmer beliggenheden af det sorte huls begivenhedshorisont, er givet ved R = 2GM/c^2. Indsættes G = 6.67E-11 Nm^2/kg^2, M = 5,97E24 kg samt c = 3E8 m/s heri fås R = 8,8 mm - i overensstemmelse med http://en.wikipedia.org/wiki/Schwarzschild....

Berndt Barkholz:

... fordi kun fra den femte dimension er det muligt at overskue den fjerde dimension ...

Det er ikke nødvendigt at indlejre et givet n-dimensionelt rum M i noget højere-dimensionelt rum for at beskrive M: Riemann geometrien, som for eksempel anvendes i den generelle relativitetsteori, beskriver således M uden nogen reference til noget udenfor.

Gauss's Theorema Egregium sikrer, at krumningen af en to-dimensionel flade kan findes udelukkende ved målinger på selve fladen. Hvordan fladen eventuelt kunne være indlejret i højere dimensioner - som for eksempel overfladen af vores planet er det i selve det tre-dimensionelle rum - er ganske ligegyldigt. Riemann geometrien er en generalisering af dette til vilkårlig dimension n.

Ifølge min opfattelse eksisterer tid ikke ved den absolutte nulpunkt.

Der har jeg den samme opfattelse, ikke nok med det så har jeg på fornemmelsen at dette punkt kan sammenlignes med lysets hastighed, her står tiden også stille.

Per, kan du så forklare hvordan man afgør hvem der farer afsted med stor hastighed og hvem der trisser mageligt afsted?

Søren, hastigheder skal ses relativt i forhold til hinanden. Et accelerometer vil være en metode til at afgøre, hvilken af legemerne, der har størst fart på - rødforskydningen vil også kunne give et fingerpeg.
Pointen var imidlerid ikke at finde ud af, hvem der havde den største hastighed, men at ure og biologiske processer set indefra forløber ens i begge verdenen - uanset hastighed og tyngdefelt.
Som jeg tidligere nævnte, har man rent faktisk forlængst målt tidsdilationen. Hvis nogen er i tvivl så lad os høre nærmere.

Mvh
Per A. Hansen

John Fredsted,

Ja jeg kender til disse fortolkninger men kan ikke tilslutte mig til at universet skulle står stram for Riemann overhovedet. Når du selv befinder dig på avisen som en tegning hvordan vil du så overskue den anden dimension, det kan du selvfølgelig først når du befinder dig i den tredje dimension og således går det frem mod de højere dimensioner. Tiden kan kun overskues ved hjælp af en hukommelse...

Berndt Barkholz:

Når du selv befinder dig på avisen som en tegning hvordan vil du så overskue den anden dimension, det kan du selvfølgelig først når du befinder dig i den tredje dimension og således går det frem mod de højere dimensioner. Tiden kan kun overskues ved hjælp af en hukommelse...

To spørgsmål:
- Hvorfor er det påkrævet at løfte sig ud af tegningen?
- Mener du hermed, at hukommelsen burde være en eller anden dimension?

Som jeg tidligere nævnte, har man rent faktisk forlængst målt tidsdilationen. Hvis nogen er i tvivl så lad os høre nærmere. Mvh Per A. Hansen

Nu er det bare ikke muligt at måle noget man ikke ved hvad er; dét man har målt, er at "urene" har vist forskelligt!

John Fredsted,

To spørgsmål: - Hvorfor er det påkrævet at løfte sig ud af tegningen? - Mener du hermed, at hukommelsen burde være en eller anden dimension?

Selvfølgelig er du nødt til at hæve dig over tegningen hvis du vil have en chance for at overskue den med dit øje, og ja jeg mener at hukommelse er en dimension højere end tiden.

Bernt - hvor høje er dine stylter for at du kan finde rundt i byen?

Mvh Søren

Søren, jeg har længe haft på fornemmelsen at du var en tegning... :o)

Berndt Barkholz!

Hvorfor skriver du noget som:

John Johannsen ! Har du gjort det til et princip aldrig at tænke selv og kun citere Wikipedia ???

• Det er useriøst arrogant, nedgørende og debatdræbende!

Kære John,

Du accepterer ikke andre udlægninger end dem du refererer til, og som regel er jeg godt bekendt med disse udlægninger, men lige dem ønsker jeg ikke at diskutere så meget, fordi de er efter mit syn utroværdigt, altså de "officielle" og jeg har god grund til at tro sådan...som jeg prøver at forklare somme tider. Det er mere spændende at diskutere DIN overbevisning i stedet for den du kan læse om alle steder...

mvh Berndt

Berndt Barkholz:

Du accepterer ikke andre udlægninger end dem du refererer til

Nå! Det er dét, som giver dig ret til at tilsvine manden, istedet for at 'gå efter bolden'?!?

• Mærkelig holdning!

Berndt Barkholz:[quote]Du accepterer ikke andre udlægninger end dem du refererer til

Nå! Det er dét, som giver dig ret til at tilsvine manden, istedet for at 'gå efter bolden'?!?

• Mærkelig holdning![/quote]

Nu ikke så nærtagen John! Før eller siden får man vel lidt tilbage af den måde man selv argumenterer på!

Det er måske ikke så pænt at træde i det, men Berndt er nu ikke helt alene om sin iagttagelse! Det ku' jo være at du kunne finde enkelte korn i Berndts argumenter, som du kunne påvirke Wikipedia med; selv er han jo forhindret i at bringe "egen forskning"!

Hverken Newton eller Maxwell opererer med en absolut hastighed og heller ikke Einstein. Det eneste absolutte er lyshastigheden, som er ens for alle iagtagere uanset deres relative hastigheder. Deraf hele hurlumhejet, for det giver nogle besynderlige forhold når de ser på hinanden.
Med rødforskydning/blåforskydning kan man se om man bevæger sig fra eller mod et lysende legeme, men igen fortæller det kun hastigheden relativt til dette legeme. Der er stadig intet absolut.

John Larsson!

Du/I må sgu da meget undskylde jeg ikke er enig med dig/Jer!
- Jeg mener faktisk standardmodellen har fat i meget af det rigtige. Den er ikke perfekt, men det er den bedste model, i mine øjne, vi har til dato!

Jeg har endnu ikke set ét eneste uafhængigt forskningsresultat, bragt af hverken Berndt eller andre, som skulle underbygge nogen tese om at der f.eks. ikke findes såkaldt sorte huller i Universet.
- End ikke et spagt forsøg på at argumentere hvorfor de ikke skulle, og hvilke alternative mekanismer som skulle afstedkomme de observationer der gøres.

Jeg vil sgu ikke finde mig i at blive 'skudt i skoene', at have "gjort det til et princip aldrig at tænke selv og kun citere Wikipedia"!!!

Partikel- og kvantefysik og, ikke mindst, kosmologi har haft min altoverskyggende (civile og uprofessionelle) interesse i mere end 30 år. Så mon ikke jeg har en enkelt selvstændig tanke!?!

• Beklager jeg er enig med flertallet!

John Larsson! partikel- og kvantefysik og, ikke mindst, kosmologi har haft min altoverskyggende (civile og uprofessionelle) interesse i mere end 30 år. Så mon ikke jeg har en enkelt selvstændig tanke!?! - Beklager jeg er enig med flertallet!

Det sidste er jeg ikke i tvivl om, John, det var mere den der enkelte selvstændige tanke jeg aldrig har fået øje på, men du samler måske sammen til en større afhandling?

Standardmodellen? Tjo, den behøver da ikke være helt forkert, men bare navnet er da lidt udfordende, hvis man altså mener at man går rundt med "selvstændige tanker"? ;-)

Nå! Det er dét, som giver dig ret til at tilsvine manden, istedet for at 'gå efter bolden'?!? - Mærkelig holdning!

Mig bekendt har jeg ikke tilsvinet dig, men spurgt dig pænt om du har gjort det til et princip aldrig at tænke selv og kun citere Wikipedia, derimod tilsviner DU mig selv om jeg slet ikke deltager i debatten: "...du har vist læst nogle af Berndt Barkholz' pseudovidenskabelige forklaringer"..., kunne jeg pludseligt læse i en tråd, DU bliver jo ligefrem fornærmet samt fornærmende når man har en anden mening om tingene end flertallet, som du jo tror på. Hvorfor tror du at jeg før har talt om at fysikken er mere fyld af demokratiske vedtægter end fysiske love...??

Der er altid nogle præster der kan biblen udenad, men de er de mest irriterende at lytte til, fordi de har mistet deres kommunikationsevner til fordel for en stor citationskrampe...og så går man hjem og smider biblen ud, eller standartmodellen...

Tid er et udtryk for, at der findes noget, som forandrer sig. For at vi kan opfatte dette, er hukommelsen, som det er blevet sagt helt nødvendig. Fortiden findes ikke, men den har været der og gled jævnt frem. Det kan vi huske, og vi kan se sporene af det f.eks i træernes årringe. Fremtiden findes heller ikke, men vi ved af erfaring (hukommelsen), at den kommer. Når der hverken findes fortid eller fremtid, hvad findes der så ? Der findes noget, som forandrer sig. Vi oplever det som et NU, lige der, hvor fortid endnu ikke er blevet til fremtid. Men hvad er et NU, og hvor længe varer det ? Jeg tror ikke man kan sige noget om det, bortset fra, at det må vare længere end ingen tid. Vi oplever bare, at det er der (lige nu).
Når vi oplever tidsrum af samme længde meget forskelligt (psykologisk tid), tror jeg det hænger således sammen : Hvis man er i en uvant situation eller er ung, laver hjernen en helt masse registreringer, hvilket opfattes som meget tid. Når man bliver ældre og tilværelsen bliver mere rutinepræget behøver eller kan hjernen ikke lave lige så mange registreringer, hvilket får tiden til at skrumpe, fordi den tid, der findes mellem registreringerne ikke findes, ligesom en computertekst skrumper, hvis man deleter bogstaver. En måde at mindske denne kedelige effekt, kan måske være at forsøge at forblive vågen og engageret så længe, man kan.
Ikke mere lommefiosofi. Jeg har et spørgsmål (eller to). 1) Kan man tænke sig en absolut hastighed f. eks. i forhold til det samlede univers, hvis det er endeligt, og hvis man kunne overskue det. 2) Hvis enhver jævn hastighed kan udnævnes til at være nul, hvorfor er forskellen på to sådanne hastigheder (accelleration/ujævn hastighed) så ikke også nul ? Altså : Ville man kunne registrere en accelleration (G-kræfter), hvis man var alene med sin raket i et tomt univers ?

Steen Ørsted:
Jeg synes så bestemt ikke, at du behøver at kalde dine indledende overvejelser for lommefilosofi, for det er nogle rigtig gode betragtninger, som du der gør dig.

Vedrørende dine spørgsmål:
1. Umiddelbart vil jeg sige nej, for hastighed er - underbygget både teoretisk og eksperimentelt - en relativ størrelse. Jeg er lidt usikker på, hvad du mener med at kunne overskue universet. Hentyder du der til noget i stil med at stå udenfor det (hvilket ikke muligt)?

1. Dette er et virkelig godt spørgsmål: Newton forsøgte med hans såkaldte Bucket argument [1] at argumentere for, at rotation - der jo også er en form for acceleration - ikke kan være relativ. Mach kritiserede senere dette Newtons argument [2] og mente, at rotation var et relativ begreb.

[1] http://en.wikipedia.org/wiki/Bucket_argument
[2] http://en.wikipedia.org/wiki/Mach%27s_prin...

Jeg har et spørgsmål (eller to). 1) Kan man tænke sig en absolut hastighed f. eks. i forhold til det samlede univers, hvis det er endeligt, og hvis man kunne overskue det. 2) Hvis enhver jævn hastighed kan udnævnes til at være nul, hvorfor er forskellen på to sådanne hastigheder (accelleration/ujævn hastighed) så ikke også nul ? Altså : Ville man kunne registrere en accelleration (G-kræfter), hvis man var alene med sin raket i et tomt univers ?

ad 1. Nej, fordi tiden indgår i hastighedsbegrebet og tiden følge min mening ikke er konstant, men afhængig af den måde man oplever entropiforandringen på (se diskusionen oven om temperaturgradienter og termodynamikkens 2. hovedsøtning!)

ad 2. Ja, helt klart, men hvis universet kun består af dig og din raket, kan du ikke accelerere på anden måde end at accelerere noget af rakettens masse i den modsatte retning. Universet udvides altså!

Tak til John og John for svar.
Jeg opfatter det således : 1) Det giver ingen mening, at forestille sig, at man kan sætte sig uden for tid og rum (universet) og overskue det derfra, for det kan man ikke.
2) Man vil formentlig opleve accelleration, selvom man er alene i universet. Jeg har læst om spanden, og føler mig ikke fuldstændig overbevist om omverdenens betydning eller mangel på samme for rotation eller acceleration.
Jeg kom til at spørge om, hvor lang tid et NU varer, men det er sikkert noget vrøvl. Det må afhænge af, hvor stor en præcission man ønsker (ligesom, når man fotograferer). Intet som bevæger sig, kan stedfæstes med 100% præcission, for det ville kræve at måletiden skulle helt ned på nul, og intet kan eksistere udenfor tid. (Lukkeren på fotografiapparatet ville slet ikke være åben, så der kom intet billede). Tak for NU. Steen

Vi må vist erkende dette indlæg ikke kan afsløre de faktiske forhold der sætter de gamle regler til vægs,
uanset de er lidt flossede i kanterne.
Samme mængde tidsstørrelse fyldt i to glas , det ene lavt og bredt , det andet højt og slank tømmes samtidig hvis der tappes ligelige portioner i takt .
Tidsforbruget syner forskellig i forløbet . Der syntes at skulle være længere tidsforløb i det høje glas ,men tidsstanden heri falder synligt hurtige end i det lave brede glas der tilsyneladende har et kort tidsforløb , men de bliver begge tomme samtidig--der er slutteligt gået det samme tidsforløb .
Ligesådan er det med tidsforløbet i rummet , det er tilsyneladende forskydeligt , men den samme tidsmængde går med tiden .

[quote]At bevæge noget afhænger ikke af tid.

Vil du dermed for eksempel mene, at man kan ændre et fysisk objekts hastighed momentant?[/quote]
Ja det vil jeg bestemt mene. Til trods for hvad skeptikere mener, så viser fx. Alain Aspects "Bell ulighedsforsøg" i mine øjne tydeligt at kommunikation/energi/masse (de tre begreber kan vel siges at være mere eller mindre ens) kan bevæge sig hurtigere end lystets hastighed og sandsynligvis også momentant. Dette giver dog store problemer for den moderne fysik hvorfor mange vælger at overse dette 'faktum'. Som følge af denne eksperiementrække forsvinder store dele af grundlaget for relativitetsteorien og dermed også begrebet "tid" som en dimension. Personligt tilslutter jeg mig den opfattelse af tid som Steen Ørsted beskriver.

Debatørerne på denne side, er rigtig kommet ud at sejle, det gynger fra side til side, ja det kan føles som har man en lille (eller stor) fjer på. Begreberne har ingen fast grund og hver kan have sine opfattelser. Naturen syntes imidlertid ikke at være usikker, men (med Newton) altid sig selv lig.
Om hastighedsbegrebet; dette er indført for, over retning, at kunne stadfæste bevægelsens kvantitet.
Med farten kan bevægelsens kvantitet stadfæstes, uden hensyn til retning.
Det er ikke fart og hastighed der giver problemer, men bevægelse og hvile - da disse fysisk grundlæggende fænomener, er så ringe forstået.

På denne debatside, skriver du Berndt, at eet eneste legeme
i rummet, vil være i hvile.
I hvile i forhold til sig selv, til rummet, eller noget helt tredie?
Den Salske grundlov om legemers hvile siger: Hvile - er en rummelig tilstand tilknyttet alle par af materiepunkter, hvis afstand, over tid, er konstant.

Når der i et tom univers findes 1 styk partikel, er der ingen andre legemer der kan påvirke den eneste ene i universet med nogen kraft og uden kraftpåvirkning ingen impuls, dvs ingen hastighed, længere er den ikke...

Her har jeg valgt at se bort fra legemets centrale egen-påvirkning

F=-Go*M^2/R^2 (Newton)

...som resulterer i en imaginær overflade-orbithastighed

Vo=i(Go*m/R)^0,5 (m/Sek)

...og som nu giver forklaringen på hvorfor gravitationsenergien må anses som værende negativ

Eg=(iVo)^2m=-Gom^2/R (Joule)

Selv ved absolut ro, specificeret ved et univers der kun indeholder en partikel, synes Newtons lov stadig at operere med en for massen karakteristisk imaginær hastighed. Denne imaginære hastighed er af samme størrelse som den hastighed du reel får når du passerer massens midtpunkt, ved et fald igennem et hul boret tværs gennem massen. Det er lidt sær at konstatere...

mvh Berndt

uden kraftpåvirkning ingen impuls, dvs ingen hastighed

Skulle det ikke være "uden kraftpåvirkning ingen acceleration?". Partiklen kan sagtens have en impuls defineret i et koordinatsystem i bevægelse i forhold til partiklen.

Ja det er jo egentlig rigtig, men noget der er alene i universet kan ikke have impuls i forhold til andet, fordi der er ikke noget andet end den ene partikel ! Derfor vil en kraft der påvirker denne ensomme masse sætte den i bevægelse. Men en kraft på 1 Newton der virker 1 Sekund leverer dimensionen kg*m/sek, altså impuls...

Hej Berndt.
Ok, hør nu her.
For nemheds skyld bortser vi legemers egenpåvirkning, og snakker om materiepunkter uden indre struktur. Vi ser nu inertielt på sagen;
man kan ikke bare tilsidesætte den Sahlske grundlov, og sige at hvis et sådandt punkt (alene i rummet) ikke er i bevægelse, ja så må det jo være i hvile.
Uddybende siger nemlig den Sahlske grundlov vedr. bevægelse/hvile: Ethvert materiepunkt har til hverandre en rummelig tilstand, der er enten stationær (hvile), eller ustationær (bevægelse). Men hvad nu hvis punktet var alene; ja så er det i strid med loven at tillægge dette tilstanden, bevægelse
så vel som hvile.
I vores simple eksempel, har vi kun to elementer på tale, rummet og et materiepunkt. Hvis du vil argumentere for en hvile for materiepunktet, er der ingen anden mulighed end at rummet indgår heri, og det er faktisk ikke så nemt.

Ved en gravitionel hvile, er tingene mere kompliceret, og der er jo tradition for at løse tingene inertielt, inden vi tilføjer accerlation/gravition.

Hvis jeg befinder mig i en raket i et fuldstændig tomt rum og starter raketmotorerne, vil jeg så opleve G-kræfter ?

Når jeg siger rum, mener jeg univers.

Ja du vil føle den acceleration raketten får.

Men flyver raketten hurtigere efter den har accellereret end før den accellererede ?

Hastighed har kun mening i et referencesystem. Basic Einstein.

Det kan også udtrykkes på en anden måde:

Hvis der kun findes raketten i universet er der kun ét referencesystem, nemlig raketten selv. Raketten vil altid have hastigheden 0 i forhold til det referencesystem uanset hvor meget raketten accelererer.

Da raketten ikke kan støde ind i noget eller på anden måde have interaktion med andre ting i universet, er hastigheden ligegyldig. Der er ikke brug for nogen "absolut hastighed" for raketten.

Her ser vi lige bort fra den masse, som raketten sender bagud under accelerationen, for når den inddrages, begynder man at kunne tale om hastigheder, da der nu er mindst to mulige referencesystemer i universet.

Denne overskrift er lidt af en udfordring. Hverken Newton eller Einstein kunne med deres respektive teorier, give andet end usikre/uklare definitioner, denne debatsides slingrekurs i mente.

Denne overskrift er en yderligere større udfordring. Maxwells for hvem rummet=æter, er denne påstået i absolut hvile - klar tale, men på et yderst tyndt og usikkert grundlag. På disse usikkerheder, har man grundlagt den moderne fysik om bevægelse og hvile.

Da raketten ikke kan støde ind i noget eller på anden måde have interaktion med andre ting i universet, er hastigheden ligegyldig. Der er ikke brug for nogen "absolut hastighed" for raketten.

Bortset fra det faktum at bringes raketten til at rotere vil dette kunne føles af besætningen. Men uden andre ting i universet burde det være umuligt at konstatere at raketten faktisk roterer...

Palle er ikke så alene endda, men har det allerstedsnærværende rum omkring sig. Er han i hvile hertil - opstår en interessant situation, p.g.a. rumsymmetri, da hans tvillingebror Pelle (ml. brødrene eksisterer en inertil bevægelse), også siger at rummet er i hvile!!!!!!!!!!!!

Spørgsmålet er tydeligvis udsprunget af det dogme,
som Jeg kalder Einstein's 'rum-rejse-foryngelses-kur', dvs. forestillingen om at hvis man bevæger sig hurtigere end lysets hastighed, så vil man blive yngre eller ældes langsommere, men det er et tanke-dril.
Da lyset så at sige udgør grænsen for 'fysisk materie', er det ikke muligt rent fysik at bevæge sig på denne måde.
Lucky Luke - hurtigere end sin egen skygge - (?)
L.L. er naturligvis ikke hurtigere end sin egen skygge, skyggen 'klæber' på samme måde som tiden til bevægelsen, og er identiske,
Evigheden er Jeg'ets 'skygge', Jeg'et er stilhed, uforanderlighed, 'Tomrum', Livet's evige centrum, eller 'faste punkt', det er herfra al bevægelse udgår og vender tilbage til.
Det er i virkeligheden derfor at 'al bevægelse er krum' (og rum er rum).
Alt hvad der kan sanses er bevægelse, sansning er i sig selv bevægelse, det 'faste punkt' Jeg'et er 'sanseren', eller 'bevægeren' (der ikke er bevægelse).
Da Jeg'et er et evigt 'Nu og Her', der dybest set ikke er noget sted i fysisk forstand, er der aldrig
nogen der har rejst, eller nogen der bliver yngre eller ældre, trods det at Vi befinder Os i, eller er knyttet til et ocean af bevægelses-arter.

Lang debat med mange forskellige virkelighedsopfattelser om emner som selv de klogeste hoveder i verden har svært ved at forklare for hinanden i fagtermer og endnu sværere ved at forklare for andre på et sprog som flertallet forstår.

Mit bidrag er blot, at det ikke hjælper på debatter som disse, at i (berndt, john, john, john) ryger i totterne på hinanden (første pointe) over emner, hvor i tydeligvis det meste af tiden taler fuldstændig forbi hinanden (min anden pointe) delvist fordi berndt ikke har opdaget at han skriver med (eller mod?) tre forskellige john'er (min tredje pointe). Få da lige styr på hvem der har sagt hvad, inden i begynder at svare... tsk tsk

Men okay på den anden side er der sgu egentlig temmelig høj underholdningsværdi i at læse jeres usammenhængende modargumenter, som indimellem modargumenterede jeres egne tidligere indsatte argumenter :-)

Det er rigtig Per, når man keder sig står tiden nærmest stille mens den flyver af sted når man laver noget spændende.

Når man er ung går tiden langsomt. For et barn er 1 time nærmest som et helt døgn for en voksen. Når man bliver ældre går tiden hurtigere og hurtigere.

hvis man forestille sig et punkt der er i et fuldstændigt tomt univers ville dette punkt i sig selv være et univers og ville dermed kunne mærke acceleration, centrifugalkraft og hvis disse forekommer vil tiden dermed også opstå
(der forudsættes selvfølgeligt at punktet har en form for masse)

Kurt, dit punkt kaldes et materiepunkt.
Det har ingen rummelig udstrækning, hvorfor en rumudstrækning er tilknyttet (kaldet "rummet").
Vi har derfor standardkonfigurationen materiepunkt/rum.
Inertielt er dette punkt altid i hvile i forhold til nævnte rum, og dette bekræftes entydigt af elektromagnetiske målinger.

Dermed er enhver partikulær æter udelukket, idet en sådan tillader bevægelse ml. punkt og rum = æter.

Skulle æterfolket nægte denne bevægelse, vil æteren være i strid med den for alle inertipunkter fundamentale fysiske ligeberettigelse.

I denne tråd står der at en absolut bevægelse (eller hvile) er en bevægelse der tilægges samme måleresultat af enhver iagttager.
I min verden er det lige omvendt, den absolutte bevægelse er en bevægelse der er uafhængig af enhver måling.
Således var jordens absolutte hvile med Aristoteles en hvile der var uafhængig af enhver måling - denne hvile eksisterer ikke.
Lysets absolutte hastighed er uafhængig af enhver måling - denne hastighed eksisterer ikke, men konstanten c har eksistens i forhold til iagttager. Hastigheden er ikke absolut, men konstant (i forhold til iagttager).

det kan godt være der ikke er nogen acceleration at mærke (fordi dette måske er en fysisk umulighed) men hvis det var muligt ville et sådan punkt vel mærke acceleration og dermed tid, man kan vel antage at universet har denne acceleration, men da det ikke accelererer sig fra "højre" mod "venstre" men væk fra sig selv, opfattes denne acceleration vel på en "anden" måde?

En acceleration kan altid måles, idet der vil være en forskel på accelerationens retning og vinkelret herpå. Forskellen kaldes accelerationens kvantitet.

Man kan mærke acceleration i dennes retning, men ikke vinkelret herpå.
Med to specielle tidsmålerere (der måler egentiden t) placeret vinkelret på hinanden, kan vi måle den tidsdilation der skyldes en acceleration.

En tidsmåler U1 placeret vinkelret på accelerationsretning vil måle egentiden t1, og U2 placeret i accelerationsretning vil samtidig måle en anden tid t2.
Tidsdilationen = t1 - t2.