Galakser bliver ved med at udvikle sig
Omfattende studier af hundredevis af galakser et helt nyt og uventet mønster i den måde, galakserne i den nærmeste del af universet udvikler sig på.
Hidtil har astronomerne ment, at galakserne udviklede sig primært i de første otte milliarder år af universets historie og siden har udviklet sig meget lidt, men den opfattelse udfordres af de nye studier, der foretaget af forskere under ledelse af Susan Kassin fra Nasas Goddard-rumcenter i Maryland USA ved hjælp af Keck-teleskopet på Hawaii og rumteleskopet Hubble.
I dag findes de stjernedannende galakser primært i form af velordnede systemer af flade galakseskiver, som Andromedagalaksen og Mælkevejen. Her er rotationen dominerende over de interne bevægelser.
De fjerneste blå galakser har vist sig at udvikle sig meget anderledes og afslører uorganiserede bevægelser i mange retninger. Resultaterne viser, at galakserne udvikler sig mod en større grad af organisering op mod nutiden. Efterhånden forsvinder de kaotiske bevægelser, og rotationshastigheden stiger. Med tiden falder galakserne til ro i roterende galakseskiver.
Uorganiserede blå galakser
Blå galakser, der er navngivet efter de unge blålige stjerner, som primært findes her, viser en mindre grad af organiserede bevægelser og voksende rotationshastigheder, jo ældre galakserne er. Denne tendens viser sig at gælde for alle galakser med forskellige masser, men de tungeste galakser er de meste velordnede. De fjerne blå galakser vil med tiden udvikle sig til roterende galakser ligesom vores egen Mælkevej.
Ved tidligere undersøgelser af galakser har man set bort fra dem, som ikke så velordnede ud. De nye undersøgelser tager alle galakser i betragtning, hvor man kunne bestemme deres indre bevægelser. Bevægelserne kan udledes af spektrallinjerne, der udsendes af gassen i galakserne. Spektrallinjerne afslører, hvad galaksernes gas består af, og fortæller om indre bevægelser og afstanden.
Susan Kassin og hende kollegaer har undersøgt 544 blå galakser ved observationer med Hubble-rumteleskopet i Deep2-projekt (Deep Extragalactic Evolutionary Probe 2) og med Keck-teleskopet. Galakserne befinder sig mellem to og otte milliarder lysår borte og har en masse på mellem 0,3 og 100 procent af Mælkevejens masse.
Mælkevejen må have gennemgået den samme turbulente udvikling som de undersøgte galakser og har gradvist etableret sin nuværende form, da Solen og solsystemet er blevet dannet.
Med det nye mønster kan astronomerne tilpasse computersimuleringerne af galaksernes udvikling, således at modellen stemmer med de nye observationer. Dette kan være med til fortælle astronomerne om de fysiske processer, der ligger bag.
De nye resultater er blevet offentliggjort i det seneste nummer af tidsskriftet The Astrophysical Journal.
Kommentarer (0)