Tre personer fik forbrændinger af damp fra gaderiste under sommerens heftige skybrud, og derfor har Københavns Energi set mod udlandet efter mulige løsninger på problemet.
Valget er faldet på en skorstensløsning inspireret af erfaringer i New York, som også har problemer med damp fra gadernes riste, når det regner kraftigt.
Derfor har Københavns Energi bedt glasfiberfirmaet Glasfiber.dk om at bygge en prototype af en simpel skorsten i to dele, der placeres over byens riste og holdes nede med betonklodser eller sandsække. Prototypen er klar om en måned.
Skorstenen bliver 3,5 meter høj, vejer omkring 60 kg, og planen er, at Københavns Energi vil opbevare mellem 20 og 50 stykker, som skal køres ud, hvis dampsøjler begynder at rejse sig i gaderne.
»Vi håber aldrig, at vi kommer til at se dem i gadebilledet, men efter sommerens usædvanlige skybrud skal man aldrig sige aldrig,« siger John Halkjær, sektionsleder i afdelingen for varmedrift i Københavns Energi.
I øjeblikket er Københavns Energi ved at indgå aftaler med Hjemmeværnskommandoen om, at hjemmeværnsfolk får til opgave at spejde efter dampproblemer under et skybrud og hjælpe med afspærringer, mens skorstenene bliver sat op af Københavns Energi.
Dampen opstår, hvis vand løber ned i de omkring 500 varmekamre i Københavns gader. Varmekamrene er en del af det underjordiske system, der transporterer fjernvarme rundt i byen, og en del af rørene i varmekamrene er så varme, at der opstår damp, når vand kommer derned.
Typisk vil pumper dog sørge for at fjerne vand fra varmekamrene, men under skybruddet satte elforsyningen til pumperne ud.
Derfor vil Københavns Energi, som led i en fempunktsplan for at forhindre damp-problemer, etablere et alarmsystem inden nytår på alle vigtige områder, så varmeforsyningen får besked, hvis vandet står højt i kloakkerne. Alarmsystemet giver mulighed for at lukke for varmeproduktionen.
De tre personer, der fik forbrændinger efter sommerens skybrud, har hver fået mellem 5.000 og 10.000 kroner i erstatning.
Tror man virkelig på, at man, når der ER skybrud, kan nå rundt til ALLE stederne og have nok damp-skorstene og nok mandskab til at ordne det, før nogen kan blive forbrændte?
Hvem har mon brugt penge på at lave sådan noget skrivebordsarbejde?
Mon ikke det er MEGET billigere bare at betale lidt erstatninger til de, der er så dumme at gå ind i en dampsøjle ?
andre havde nok isoleret fjv. rør der må være et enormt tab på
disse rør når de er uisoleret
pumperne ku også køre på nødstrøm som selv satte ind når forsyningen røg
hvem er så dumme og gå ind i en dampsøjle ?
Ægte damp er usynligt, og derfor farligt.
Det man ser som "hvid røg" er derimod tidligere damp som nu er fortættet til bittesmå vanddråber, aerosoler, som i dette tilfælde også kan være farlige.
Heldigvis har vi ansvarlige folk i KE som tænker "Safety First" istedet for at sætte uskyldige folks liv og helbred på spil for at spare nogle kroner - glasfiber er ikke dyrt. Det er formentlig (forhåbentlig) deres ansvar at sørge for at deres produkter har rimelig sikkerhed, også i særlige tilfælde. Og at vi har en lovgivning som nok skal sørge for at lægge økonomisk pres på aktøren for at sikkerhed er billigere end erstatning.
Et ekstremt eksempel på "penge er bedre end sikkerhed" er Pinto som blev beregnet til at være billigere at betale erstatning til ofrene end at ændre konstruktionen : http://www.motherjones.com/politics/1977/0...
Det er nok sådan, at hvis man fyrer folk efter det timeforbrug, du foreslår til møder om sikkerhed i denne sag, så spares der netto en hel del.
Ydermere skal beredskabet se efter en usynlig damp, når der skal sættes skorstene op, så jeg ender desværre nok med at få ret.......
Men din tanke er sympatisk.
I Odense var der en situation, for ikke så mange år siden, hvor en mand på cykel døde fordi der var gået hul på et fjernvarmerør, der underminerende vejen. Han kørte ind i dampskyen og ned i det hul som var fuld af kogende vand.
Kommentarer (5)