Sjov ide
Ideen er meget sjov. Men hvis man skal ned fra f.eks. 80 km/t til 30km/t vil det vel alt andet lige skabe kø bag maskinen?
Findes maskinen i øvrigt allerede uden rampe? Virker i sig selv som en smart måde at renovere overflader på.
Vejarbejde er den travle bilists fjende nummer et. Det spærrer spor og hele vejafsnit i månedsvis, og bilkøerne synes i myldretiden nærmest endeløse. Aftensmaden bliver kold, og adrenalinen stiger.
Den slags vil Gosha Galitsky befri os for. Derfor er den israelske industrielle designer gået sammen med tyske ingeniører fra Dynapac - et internationalt firma, der producerer maskiner til vejarbejde. Sammen er de ved at udvikle en maskine, der skal gøre omkørsler og vejspærringer overflødige.
Dynapac Red Carpet er et fartøj på larvefødder - en slags kørende vejarbejde, der reparerer belægningen, mens trafikken flyder uhindret hen over dens integrerede rampe. Indtil videre eksisterer det røde monstrum kun på tegnebrættet.
Læs også: Kør bare hen over vejarbejdet
»Men samtlige teknologier, der skal indgå, findes allerede,« forklarer Gosha Galitsky til Ingeniøren Online.
Vejbelægningen repareres ved hjælp af en allerede kendt proces, kaldet Hot-in-Place Recycling. Et aggregat i fartøjets forende opvarmer den beskadigede belægnings øvre lag samt bindemidler med mikrobølger. Derved opnår asfalten sin oprindelige bløde tilstand.
Roterende børster hvirvler materialet op i en tank, hvor det blandes med en lille mængde nyt bindemiddel. Derefter ledes det ud på vejen igen, hvor tromler i fartøjets bagende komprimerer den ny belægning.
Da Red Carpet bevæger sig meget langsomt, har asfalten angiveligt tid til at køle så meget ned, at den kan bære trafikken, så snart maskinen har bevæget sig videre.
Imens kan biler køre hen over maskinen via dens rampe. Men det er samtidig her, at konceptets akilleshæl befinder sig:
Den projekterede maksimalbredde er kun ca. to meter. Bredere person- og lastbiler vil altså ikke kunne passere. Dertil kommer, at biler kun kan køre meget langsomt hen over maskinen.
Dermed vil Red Carpet sandsynligvis kun kunne løse op for kødannelser i relativt begrænset omfang.
Gosha Galitsky argumenterer, at konceptet er målrettet trafikken i fremtidens storbyer, hvor tung lastbiltrafik ideelt set adskilles fra persontrafik og føres via egne ruter - f.eks. over broer og gennem tunneler.
»Derfor er konceptet designet, så privatbiler og lette varevogne kan køre over maskinen, mens tungere fartøjer må passere maskinen via andre spor,« forklarer han.
»Det rummer dog stadig en fordel i forhold til i dag, hvor vejarbejde ofte kræver, at der lukkes ned for alle typer trafik.«
Hvad angår hastighedsreduktionen, når man kører over maskinen, siger den industrielle designer:
»I forbindelse med vores testkørsler var vi i stand til at køre over en model i originalstørrelse med hastigheder på op til 30 km/h. Det er ganske vist ikke almindelig pendlerhastighed, men stadig væsentlig bedre end at holde stille i kø.«
Desuagtet konceptets svagheder, rummer Gosha Galitzkys fremtidsvision spændende nytænkning, og det er sikkert også grunden til, at ingeniørerne fra Dynapac har koblet sig på projektet. Firmaet synes at have indset, at teknologiudviklingen har stået stille i for lang tid:
'Maskinerne, materialerne og processerne, vi bruger til at bygge og vedligeholde vores veje, har ikke ændret sig særligt meget siden 1940'erne,' skriver Dynapac i en pressemeddelelse om Red Carpet.
'Og eftersom der kun findes én overordnet konfiguration af maskiner i dag, bruger vi de selvsamme til vedligeholdelse, som egentlig er konstrueret til belægningen af nye veje.'
I den forbindelse skal Dynapac Red Carpet ses som et første skridt i en helt ny retning.
Ideen er meget sjov. Men hvis man skal ned fra f.eks. 80 km/t til 30km/t vil det vel alt andet lige skabe kø bag maskinen?
Findes maskinen i øvrigt allerede uden rampe? Virker i sig selv som en smart måde at renovere overflader på.
Denne idé fra Volvo minder om den.
Volvo FENIX - Volvo's futuristic Asphalt Paver concept machine
https://www.youtube.com/watch?v=8BoAtlIPiAQ
(hvis den ellers nogensinde kommer i produktion, men sjov og måske lidt urealistisk er den)
Ideen er meget sjov. Men hvis man skal ned fra f.eks. 80 km/t til 30km/t vil det vel alt andet lige skabe kø bag maskinen? Findes maskinen i øvrigt allerede uden rampe? Virker i sig selv som en smart måde at renovere overflader på.
Et amtsvejvæsen i DK lejede sådan en fætter for godt 30 år siden i 1-2 sæsoner, argumentet var at spare på asfalten.
Jeg ved ikke hvorfor de stoppede brugen, men min teori er at teknikken var for besværlig og dyr idet asfalten blev skrællet af og opvarmet med gas.
Asfalt er et uundgåeligt biprodukt så det er nok stadig billigere at lægge et nyt slidlag, når man ser bort fra generne som den nye maskine ikke giver.
Tænker på alle dem der i forvejen ikke overholder fartgrænsen ved vejarbejde. Det kommer til at gøre ondt på dem og de billister der lige har kørt over maskinen.
Læg mere trafik over på tog, det ville lette trykket fra vejene, så man kunne få plads til vedligehold. Byg nogle gode lokalbaner overalt i landet hvor der er store trafikårer.
... bliver kørt op på enheden igen. Den burde nok køre mod trafikken.
Men sjov ide, og den kan helt sikkert udføres.
..Den burde nok køre mod trafikken.
Hvorfor?
Medstrøms, giver efter min mening længere tid til afhærdning af asfalten
[quote]Ideen er meget sjov. Men hvis man skal ned fra f.eks. 80 km/t til 30km/t vil det vel alt andet lige skabe kø bag maskinen? Findes maskinen i øvrigt allerede uden rampe? Virker i sig selv som en smart måde at renovere overflader på.
Et amtsvejvæsen i DK lejede sådan en fætter for godt 30 år siden i 1-2 sæsoner, argumentet var at spare på asfalten.
Jeg ved ikke hvorfor de stoppede brugen, men min teori er at teknikken var for besværlig og dyr idet asfalten blev skrællet af og opvarmet med gas. [/quote]
Problemet var at man ikke kunne styre kvaliteten af den recyclede asfalt, da rest-bitumen indholdet i den gamle, optagne asfalt varierede fra meter til meter grundet sol/ skygge/ trafik og belastninger.
Når man fræser hele strækningen op, fragter den til asfaltværket, blander ny asfalt, tilslag+ bitumen i, får man en mere ensartet asfalt og dermed højere kvalitet.
Nu kunne det jo tænkes man kunne tvinge bilerne til at sænke hastigheden inden de skulle passere maskinen... Eventuelt med et par selvkørende biler der kun kører den tilladte hastighed. Disse kunne samtidig skilte om det forangående vejarbejde.
en del af vor tids problemer mht asfaltarbejder er netop knyttet til maskinudlægningen, der aldrig kan stå alene! Der bør altid foregå håndopretning, lukning af fuger etc. - hvilket tydeligvis undlades igennem mange år med fatale følger.
Når vi dertil lægger, at det er en uensartet mix, der tages op + genudlægges, burde maskinen ikke have sin gang på jorden.
Maskinen, altså uden ramper, findes og kører i danmark. Inreco har da en Remix kørende.
At man skal fræse det hele op og køre på asfaltværket til i blanding og få en bedre og mere ensartet asfalt, er noget vrøvl. Typisk er det et slidlag, Pa, Sma eller endog Ob der opfræses. Alle med et højt og nogenlunde kendt Bitumen indhold. Der iblandes frisk Sma. og Vupti ny vej med en masse genbrug.
At den her ide virker tvivler jeg stærkt på, da færdselssikkerheden nok ikke vil tillade kørsel med 30 km´t, der er en masse røgudvikling ved opvarmning og temperaturen i asfaltmassen, efter processen er temmelig høj i meget lang tid. En anden ting er komprimering, altså tromling,
Denne maskine ville være en stor fordel på 2-sporede veje, hvor renoveringsmetoden lige nu er at spærre det ene spor af og sætte lyskurve i hver ende af det afsparede område, så der kun kan køres i een retning af gangen.
På smalle ensrettede veje i byerne kan en sådan maskine også muliggøre at trafikken kan flyde lettere.
Personligt er jeg dog mest ivrig efter at se sådan en maskine i brug på cykelstier! En maskine med den rette bredde vil virkelig kunne gøre en forskel i den sammenhæng.
Maskinen, altså uden ramper, findes og kører i danmark. Inreco har da en Remix kørende. At man skal fræse det hele op og køre på asfaltværket til i blanding og få en bedre og mere ensartet asfalt, er noget vrøvl.
Beklager, hvis jeg har misinformeret; men hvad jeg skrev tidligere, var det jeg fik at vide fra erfarne asfalt-folk for 15-20 år siden
Denne maskine ville være en stor fordel på 2-sporede veje, hvor renoveringsmetoden lige nu er at spærre det ene spor af og sætte lyskurve i hver ende af det afsparede område, så der kun kan køres i een retning af gangen. På smalle ensrettede veje i byerne kan en sådan maskine også muliggøre at trafikken kan flyde lettere. Personligt er jeg dog mest ivrig efter at se sådan en maskine i brug på cykelstier! En maskine med den rette bredde vil virkelig kunne gøre en forskel i den sammenhæng.
Tjaeh, hvis den også kunne stikke de trærødder der ødelægger mange cykelstier ville meget være nået.
Tjaeh, hvis den også kunne stikke de trærødder der ødelægger mange cykelstier ville meget være nået.
Det er så sandt som det er sagt. Standarden for cykelstier i Danmark er fantastisk elendig, undtagen der hvor de er så integrerede med resten af vejen at de ikke kan bygges og vedligeholdes for sig. Det er alt andet lige noget mere ubehageligt og farligt at passere et hul på en uaffjedret tohjuler end i en bil, så det burde sådan set være omvendt.
Dem der projekterer cykelstier tror øjensynligt at det eneste, der betyder noget for en vej, er akseltrykket. Dermed kan en cykelsti fint bare være noget asfalt tværet ud på jorden.
Man kunne vel også forestille sig, at vejarbejdet bliver mere trivielt og ikke-obstruerende, så det kan udføres oftere, evt. en gang hvert 3. eller 5. år.
Maskiner til opmåling via GPS af vejhuller og revner af en urimelig størrelse må da også kunne lade sig gøre at bygge. Derefter kan man lægge et kort over vejdefekter ind på en google maps agtig facilitet, så vejfolk eller mere ideelt, en hul-reparationsrobot kan køre ud og fylde hullet indenfor få dage.
Maskiner eller robotter der passer og plejer vejene 24/7, kunne højne den generelle vejstandard og gøre den mere ensartet.
Ideen er meget sjov. Men hvis man skal ned fra f.eks. 80 km/t til 30km/t vil det vel alt andet lige skabe kø bag maskinen? Findes maskinen i øvrigt allerede uden rampe? Virker i sig selv som en smart måde at renovere overflader på.
Hvor meget kø skaber det hvis man skal lukke vejen?

Kommentarer (17)